Rengøring af svinestalde

SAMMENDRAG

Hygiejneniveau, iblødsætningsmetoder, rengørings- og desinfektionsprocedurer blev undersøgt i fare- og slagtesvinestalde i to besætninger. Iblødsætningsmetoderne omfattede iblødsætning ved hjælp af henholdsvis havevander og stationære iblødsætningsanlæg (Diplomat og UNNI). I en indledende pilotundersøgelse blev der desuden anvendt kemiske midler, herunder sæbe ved iblødsætningen. Rengøringen blev foretaget med højttryksrenser (KEW) med koldt eller varmt vand, trykluftsrenser (MILTEK) eller vaskerobot (Värntofta) og desinfektion blev udført med rygsprøjte eller højttryksrenser.

Målinger af kimtallet viste, at det i enkelte tilfælde var lige så højt  (op til ca. 1x10^8 pr. cm²) efter rengøring og desinfektion med et kraftigt oxiderende middel som før rengøring. Et lavt kimtal kræver en særdeles grundig rengøring og desinfektion.

I pilotundersøgelsen blev der ikke konstateret nogen besparelse i arbejdsforbruget til rengøring ved at supplere iblødsætningen  med sæbe og kemiske rengøringsmidler. De efterfølgende undersøgelser blev derfor udelukkende indledt ved iblødsætning med vand.

Vandforbruget til iblødsætning varierede mellem 7-29 l pr. m² med havevander og mellem 3-6 l pr. m² med stationært anlæg afhængigt af staldtype. Generelt kan der forventes et lavere vandforbrug og en mere effektiv iblødsætning ved brug af et stationært anlæg sammenlignet med havevander, som kræver manuel indstilling/flytning.

Arbejdsforbruget ved vask af farestier med delvist spaltegulv var 41 pct. eller 3 minutter og 24 sekunder højere pr. faresti ved hedtvandsrensning alene sammenlignet med højtryksrensning med koldt vand og forudgående iblødsætning (kontrol). Supplering af hedtvandsrensning med iblødsætning medførte derimod et arbejdsforbrug, der var 9 pct. lavere eller 45 sekunder mindre pr. faresti sammenlignet med kontrolgruppen. Der var ingen forskelle på vandforbruget ved sammenligning af rengøringsprocedurerne i farestaldene.

Der var ingen forskelle på arbejds- og vandforbrug ved sammenligning af højttryksrensning med koldt og varmt vand i slagtesvinestalde. Rengøring med trykluftrenser tog væsentlig længere tid sammenlignet med højtryksrensning med koldt vand og krævede, at belægninger efterfølgende blev fjernet med højttryksrenser. Delundersøgelsen blev derfor afbrudt.

Rengøring med vaskerobot medførte et arbejdsforbrug på hhv. 63 og 25 sekunder pr. m² i farestier med delvist spaltegulv og slagtesvinestier med fuldspaltegulv, hvilket svarede til en tidsbesparelse på hhv. ca. 42 og 74 pct. ved en indirekte sammenligning med resultaterne for højttryksrensning med koldt vand og iblødsætning.

BAGGRUND

Holddrift med rengøring og desinfektion mellem hvert hold er et vigtigt redskab til at nedbringe smittespredning og smittepres i besætningen. Rengøring er imidlertid et tidskrævende arbejde, som desuden er fysisk belastende. Det er derfor en fordel, hvis arbejdsforbruget til rengøring kan nedsættes.

Højttryksrensning med varmt vand ved hjælp af hedtvandsrensere er vundet frem gennem de senere år, fordi metoden hævdes at være mere effektiv end almindelig højttryksrensning med koldt vand. De seneste år er der desuden markedsført vaskerobotter, som medvirker til at begrænse det ubehagelige rengøringsarbejde. Foreløbige erfaringer antyder, at arbejdsforbruget kan reduceres med op til 75 pct. sammenlignet med rengøring udført med højttryksrenser.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge om rengøringstiden og vandforbruget kunne reduceres ved forskellige rengøringsmetoder, herunder iblødsætning, højttryksrensning med varmt vand eller koldt vand, luftrensning samt selvkørende vaskerobot. Endvidere var det hensigten at vurdere hygiejneniveauet før og efter vask samt efter desinfektion.

MATERIALE OG METODE

Produktionsforholdene i de besætninger, som indgik i undersøgelserne er vist i tabel 1 og 2.

Der blev gennemført analyser af hygiejneniveaet, sammenlignende undersøgelser af forskellige rengøringsprocedurer samt bedømmelse af desinfektionsmetoder i besætning 1. Fodringsprincip og indretning var ens i kontrol- og forsøgsgruppe i samtlige delforsøg. I besætning 2 blev arbejds- og vandforbrug registreret i forbindelse med brug af vaskerobot.

Bakteriologiske undersøgelser

I en slagtesvinesektion med fuldspaltegulv blev hygiejneniveauet vurderet ved bakteriologiske undersøgelser af overflader på gulv, stiadskillelse samt krybbe indvendigt og udvendigt. Bakteriologisk bestemmelse blev foretaget ved afsvabring (4 vatpinde pr. afsvabring) af et 3,14 cm² stort areal (areal baseret på papskiver, hvori der var boret et hul med Ø 20 mm), som blev udvalgt tilfældigt på de forskellige typer af overflader. Vatpindene blev efterfølgende anbragt i en isotonisk saltvandsopløsning og anbragt i køleskab indtil analyse fandt sted. Der blev i alt udført 40 målinger svarende til 10 målinger pr. overfladetype. Undersøgelserne blev foretaget før og efter rengøring med højttryksrenser samt efter desinfektion med Oxivit Plus (kraftigt oxyderende middel baseret på pereddikesyre). Desinfektionsmidlet blev udlagt med højttryksrenser.

Iblødsætning

Iblødsætningsmetoden varierede mellem staldene. I farestaldene, i alle slagtesvinestalde med fuldspaltegulv - bortset fra en - blev iblødsætningen foretaget ved hjælp af en havevander, som blev monteret på en stiskillevæg centralt i stalden. Den første halve time blev stierne overbruset konstant, hvorefter de blev overbruset i 5 minutter hver halve time i en periode på ca. 16 timer med henblik på at holde overfladerne konstant fugtige.

Stationære iblødsætningsanlæg omfattende en fastmonteret rørstreng med dyser samt en tidsstyring var monteret i en slagtesvinestald med fuldspaltegulv (Diplomat) og i en slagtesvinestald med delvist spaltegulv (UNNI). Proceduren for iblødsætning blev gennemført som for havevander.

Tabel 1. Indretning af stalde i besætning 1

			Farestalde	Slagtesvinestalde
			Delv. sp.gulv	Fuldspaltegulv	Delv. sp.gul v
Stidimensioner, m			2,5 x 1,6	4,35x1,53/2,30/2,40	4,4 x 3,2
Sp.gulv, pct. af areal			33	100	67
Inventar			Boks 50 cm høje plastadskillelser	90 cm høje stiadskillelser, gitter i øverste 30 cm, plastplade i resten Automater til tørt/opblødt foder
Gulvtype			Beton	Beton	Beton
Antal stier vasket pr. gang			24	7 eller 10	4 eller 5
Antal stipladser vasket pr. gang			24	106 1)	80 eller 100 2)
1)	Nettostiareal: 0,65 m² pr. gris i stier med fuldspaltegulv.
2)	Nettostiareal: 0,70 m² pr. gris i stier med delvist spaltegulv.

 

Tabel 2. Indretning af stalde i besætning 2

			Farestalde	Slagtesvinestalde
			Delvist spaltegulv	Fuldspaltegulv
Stidimensioner, m			2,5 x 1,6	2,0 x 5,0
Spaltegulv, pct af areal			33	100
Inventar			Boks 50 cm høje plastadskillelser	90 cm høje stiadskillelser, gitter i øverste 30 cm, plastplade i resten Vådfodring i langkrybbe
Gulvtype			Støbejern eller beton	Beton
Antal sektioner			4	5
Antal stier pr. sektion			22	12
Antal stipladser vasket pr. gang			22	180 1)
1)	Nettostiareal 0,65 m² pr. gris

 

Rengøringsprocedurer

Indledningsvis blev det groveste snavs fjernet med kost og skovl. Derefter blev stiernes renhedstilstand vurderet ud fra følgende skala:

1.	Mindre end 5 pct. af gulvoverfladen belagt med gødning - tør overflade.
2.	Mindre end 15 pct. af gulvoverfladen belagt med gødning - fugtig overflade.
3.	Mindre end 50 pct. af gulvoverfladen belagt med gødning.
4.	Over 50 pct. af gulvarealet belagt med et lag gødning.

 

Efter endt iblødsætning blev staldene, uanset type, delt i to halvdele og vasket med koldt eller varmt vand ved hjælp af hedtvandsrenser udstyret med en turbolanse ved vask med koldt vand og en tornadolanse ved vask med varmt vand som anbefalet af firmaet. Ved begge behandlinger blev pumpetrykket indstillet til 120 bar. Ved højtryksrensning med varmt vand blev vandtemperaturen indstillet til 50 grader C°. Sammenligninger blev foretaget i fare- og slagtesvinestalde med delvist spaltegulv eller fuldspaltegulv. Rækkefølgen var tilfældig, men det var altid samme person, som vaskede begge halvdele af stalden, mens det ikke nødvendigvis var samme person, som vaskede fra gang til gang. Når rengøringen var afsluttet, blev tids- og vandforbrug registreret, og de indvendige overflader af stalden blev afskyllet med koldt vand.

Undersøgelser med trykluftrenser blev foretaget i en slagtesvinestald med fuldspaltegulv. Trykluftrenseren kunne benyttes med luft under højt tryk alene eller kombineret med vandtilsætning ved almindeligt vandtryk. I forsøget blev apparatet anvendt uden tilsætning af vand. Overflader blev dog skyllet rene ved brug af højttryksrenser indstillet til laveste tryk.

Rengøringen blev uanset stitype udført, så der efter rengøring intet synligt snavs var at se på gulv og inventar. En samlet oversigt over undersøgelserne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Oversigt over rengøringsforsøg

Delforsøg		Stitype	Gruppe	Iblødsætning	Metode
1		Farestier, delvist spaltegulv	Kontrol	+	Koldt vand
			Forsøg	-	Varmt vand
2		Farestier, delvist spaltegulv	Kontrol	+	Koldt vand
			Forsøg	+	Varmt vand
3		Slagtesvinestier, delvist spaltegulv	Kontrol	+	Koldt vand
			Forsøg	+	Varmt vand
4		Slagtesvinestier, fuldspaltegulv	Kontrol	+	Koldt vand
			Forsøg	+	Varmt vand
5		Slagtesvinestier, fuldspaltegulv	Kontrol	+	Koldt vand
			Forsøg	+	Luft

 

Medarbejdere på bedrifterne udførte rengøringsarbejdet. Samme person gennemførte rengøringen i både kontrol- og forsøgsgruppe i de sammenlignende undersøgelser.

Ved undersøgelserne blev følgende udstyr anvendt:

-	hedtvandsrenser - KEW model 5003VA
-	trykluftrenser - Unicleaner fra MILTEK og kompressor

 

Tidsforbruget blev beregnet som tidsforbrug til højtryksrensning og afskylning af inventar opgjort pr. stiplads og m² gulvareal. Vandforbrug blev beregnet som vandforbrug til højtryksrensning samt afskylning af inventar og opgjort pr. stiplads og m² gulvareal.

Tids- og vandforbrug, der medgik til vask med hhv. koldt og varmt vand, blev analyseret ved en parvis t-test.

Vaskerobot

Tids- og vandforbrug samt funktion af en selvkørende vaskerobot blev vurderet. Vaskerobotten, af mærket TM-Pigs model 820 (Värntofta Cleanings Systems), var opbygget af et rustfrit stålchassis på 4 hjul. På chassis'et var monteret 4 arme, hver udstyret med 2 dyser, svarende til i alt 8 dyser. Armene kunne indstilles i både længde og vinkel. Dyserne var via en mekanisk fordeler koblet til en højtrykspumpe. Fordelerens funktion var at fordele pumpetrykket til en af dyserne ad gangen. Dyserne var endvidere tilkoblet et mekanisk system, som fik dem til at pendulere.

Vaskerobotten blev drevet fremad af en el-motor, der kunne indstilles til 6 hastigheder. En føler sørgede for at standse vaskerobotten, når enden af inspektionsgangen var nået. Herefter kørte den efter en valgfri pause den modsatte vej. Øvrige produktdata fremgår af APPENDIKS.

Bedømmelsen af robotten fandt sted i én besætning, hvori vaskerobotten havde været anvendt igennem et par år. Besætningen var på ca. 700 årssøer med produktion af slagtesvin. Vaskerobotten blev benyttet i farestalden og slagtesvinestaldene.

Efter tømning af en stald blev vaskerobotten kørt ind på inspektionsgangen, hvorefter arme og dyser blev justeret i forhold til staldindretningen. Der blev ikke foretaget nogen forudgående iblødsætning. Vaskerobotten blev indstillet til at køre med mindst mulig pause mellem hver frem- og tilbagekørsel. Efter et par timer blev stalden manuelt vasket færdigt med højtryksrenser. Tids- og  vandforbrug blev registreret.

RESULTATER OG DISKUSSION

Bakteriologiske undersøgelser

Resultaterne af de bakteriologiske bestemmelser er vist i tabel 4.

Tabel 4. Hygiejneniveau udtrykt ved kimtal pr. cm² før og efter rengøring med højttryksrenser samt efter desinfektion med Oxivit Plus ved hjælp af højttryksrenser

			Før vask	Efter vask	Efter desinfektion1)
Stibund			4,1x10^6 - 6,6x10^8	3,2x10^2 - 1,1x10^5	< 2,5x10^7
Stiadskillelse			3,2x10^2 - 4,8x10^5	3,2x10^2 - 6,3x10^4	< 3,2x10^4
Trug, udvendig			1,1x10^4 - 1,1x10^6	3,2x10^2 - 4,5x10^3	< 3,2x10^2
Trug, indvendig			8,2x10^5 - 7,3x10^8	6,3x10^2 - 2,5x10^4	<9,4x10^7
1)	De fleste værdier lå mellem 0 - 1x10^2 efter desinfektion

 

Resultaterne vedrørende hygiejneniveau viste betydelige variationer i kimtallet på de forskellige måletidspunkter. Kravet til rengøring var, at der ikke måtte være synligt snavs på overflader efter vask Alligevel forekom der enkelte tynde belægninger på stibund og inventar, hvor desinfektionsmidlet ikke var i stand til at uskadeliggøre mikroorganismerne. Tilsvarende resultater er fundet i ældre undersøgelser af saneringsforsøg i relation til dysenteri, hvor der blev desinficeret med formalin (Nielsen, 1976). Ved almindelig rengøring af svinestalde må der derfor påregnes en vis kontamineringsgrad selv efter, at arealerne er desinficeret.  En god drabseffekt på mikroorganismerne kan derfor kun forventes ved stor omhyggelighed under rengørings- og desinfektionsarbejdet.

Iblødsætning

Inden de egentlige undersøgelser blev påbegyndt, blev der gennemført et pilotforsøg i samarbejde med Slagteriernes Fællesindkøbscentral (SFK) med henblik på at undersøge, om det var en arbejdsmæssig fordel at supplere iblødsætningen med udlægning af sæbe, herunder kraftige basiske midler i forskellige koncentrationer. Resultaterne viste ingen forskelle i tidsforbrug til rengøring med og uden brug af sæbe. Endvidere gav sæben anledning til irritation af luftveje og hud hos medarbejderne, som udførte rengøringsarbejdet. Derfor blev forberedelserne til rengøringsarbejdet i de efterfølgende forsøg udelukkende gennemført ved hjælp af iblødsætning uden brug af kemiske hjælpemidler.

Vandforbruget til iblødsætning varierede meget på grund af anvendelsen af forskellige typer iblødsætningsanlæg. Desuden var der forskelle i den effektive iblødsætningstid som følge af, at rengøringen skulle indpasses i den normale drift.

Iblødsætning med havevander resulterede i et vandforbrug, som varierede fra 1026 - 3553 liter (7 - 23 liter pr. m²) for en slagtesvinesektion med fuldspaltegulv og 1836 - 3100 liter (17 - 29 liter pr. m²) for en farestald med delvist spaltegulv.

Målinger af tids- og vandforbrug med iblødsætningsanlægget fra Diplomat var for usikre og der foreligger derfor ikke resultater med brug af dette anlæg, hvor tidsstyringen var særdeles vanskelig at indstille. Firmaet forhandler ikke den pågældende tidsstyring længere, men har erstattet den med en mere brugervenlig model.

Iblødsætningsanlægget fra UNNI var opsat i en slagtesvinesektion med delvist spaltegulv og vandforbruget til iblødsætning varierede mellem 434 - 921 liter (3 - 6 liter pr. m²).

Det var en fordel at bruge et stationært iblødsætningsanlæg fremfor en havevander med tidsstyring, hvor det var nødvendigt manuelt at udlægge slanger og flytte havevanderen. På baggrund af det målte vandforbrug ser det desuden ud til, vandforbruget kan begrænses betydeligt med et stationært iblødsætningsanlæg. Endvidere giver et fastmonteret anlæg større sikkerhed for, at hele det snavsede areal dækkes. Vand- og tidsforbruget til iblødsætning afhænger af, hvor snavset det pågældende areal er. Det er væsentligt, at det snavsede areal holdes konstant fugtigt. Erfaringerne fra afprøvningen tyder på, at en iblødsætningsperiode på 12-16 timer som regel er tilstrækkelig.

Iblødsætningsanlægget fra Diplomat var beregnet til selvmontering og bestod af rør, der var lette at samle med snaplåse. Rørene var monteret på væggen i hver side af sektionen. Dyserne kunne uden brug af værktøj indstilles til spredning i forskellige vinkler.

Anlægget fra UNNI blev monteret af firmaet og omfattede dyser, som var fastmonteret på en rørstreng over hver stirække. I modsætning til styringen (digital) fra Diplomat var tidsstyringen (mekanisk ur) fra UNNI nem at indstille.

Rengøringsprocedurer

Generelt viste undersøgelserne, at der var betydelige forskelle på, hvor meget tid de enkelte medarbejdere brugte på at gennemføre det samme rengøringsarbejde. Erfaring i at udføre rengøringsarbejde og fremgangsmåde var den væsentligste årsag hertil.

Delforsøg 1

I mange besætninger gennemføres rengøringen med hedtvandsrenser ud fra en forventning om, at iblødsætningen kan undværes. Der blev derfor gennemført en sammenlignende under­søgelse, hvor iblødsætning og højtryksrensning med koldt vand blev sammenlignet med hedtvandsrensning uden forudgående iblødsætning i farestalde med delvist spaltegulv.

Renheden af farestierne blev før vask blev bedømt til karakteren 3 svarende til, at mindre end 50 pct. af gulvarealet var belagt med et lag gødning. Resultaterne viste, at højtryksrensning med varmt vand alene medførte et arbejdsforbrug, som var 50 pct. højere (p=0,003) end rengøring med koldt vand efter forudgående iblødsætning (tabel 5).

Tabel 5. Effekt af iblødsætning og vandtemperatur på tids- og vandforbrug ved rengøring af farestalde med delvist spaltegulv (7 gentagelser, delforsøg 1). Gangareal er inkluderet i resultaterne

Iblødsætning		+	-
Metode		Koldt vand	Varmt vand
Tidsforbrug, min:sek pr. stiplads		7:55 a	11:11 b
Tidsforbrug, min:sek pr. m²		1:45 a	2:28 b
Vandforbrug, l. pr. stiplads¹		236	165
Vandforbrug, l pr.m²		52	36
a,b er statistisk forskellige, p=0,003

 

I en tidligere gennemført afprøvning var tidsforbruget ved rengøring af farestier med fuldspaltegulv (tribarriste) halvt så stort som ved delvist spaltegulv (tribarriste i 1/3 af stien) (Meddelelse nr. 189, Den rullende Afprøvning). Der er endvidere god overensstemmelse mellem nærværende og omtalte afprøvning, hvad angår arbejdsforbrug ved rengøring af farestalde med delvist spaltegulv. Ved en tilsvarende hollandsk undersøgelse blev der derimod kun fundet en mindre forskel mellem farestier med hhv. fuldspaltegulv og delvist spaltegulv.

Delforsøg 2, 3 og 4

I tre efterfølgende delforsøg (2, 3 og 4) blev hele det snavsede areal sat i blød og derefter rengjort ved højttryksrensning med koldt eller varmt vand. Resultaterne for farestalde med delvist spaltegulv samt slagtesvinestalde med hhv. delvist spaltegulv og fuldspaltegulv er vist i tabel 6, 7 og 8.

Renheden af farestierne før iblødsætning blev bedømt til karakteren 3 svarende til, at mindre end 50 pct. af gulvarealet var belagt med gødning. Tidsforbruget var lavest, når farestierne blev iblødsat og efterfølgende vasket med varmt vand. Forskellen på 9 pct. var statistisk sikker (P=0,003) svarende til 45 sekunder pr. faresti, hvilket ikke kan finansiere merprisen for en hedtvandsrenser samt olieforbrug til vandopvarmning.

Tabel 6. Effekt af vandtemperatur på tids- og vandforbrug ved rengøring af farestalde med delvist spaltegulv (9 gentagelser, delforsøg 2). Gangarealer er inkluderet i resultaterne

Metode			Koldt vand	Varmt vand
Tidsforbrug, min:sek pr. stiplads			8:39 a	7:54 b
Tidsforbrug, min:sek pr.m²			1:54 a	1:45 b
Vandforbrug, l. pr. stiplads 1)			115	120
Vandforbrug, l pr. m²			26	27
a,b er statistisk forskellige, p=0,003
1)	Ekskl. vandforbrug til iblødsætning

 

Renheden af slagtesvinestier med delvist spaltegulv blev bedømt til karakteren 4 (over halvdelen af af gulvarealet belagt med gødning) før iblødsætning, mens slagtesvinestier med fuldspaltegulv blev bedømt til karaktererne 2 (mindre end 15 pct. af gulvoverfladen belagt med gødning) eller 3 (mindre end 50 pct. af gulvarealet belagt med gødning).

Tabel 7. Effekt af vandtemperatur på tids- og vandforbrug ved rengøring af sl.svinestalde med delvist spaltegulv (4 gentagelser, delforsøg 3). Gangarealer er inkluderet i resultaterne

Metode			Koldt vand	Varmt vand
Tidsforbrug, min:sek pr. stiplads			1:49	1:36
Tidsforbrug, min:sek pr. m²			2:21	2:04
Vandforbrug, l. pr. stiplads 1)			29	29
Vandforbrug, l pr. m²			37	38
1)	Ekskl. vandforbrug til iblødsætning

 

Tabel 8. Effekt af vandtemperatur på tids- og vandforbrug ved rengøring af sl.svinestalde med fuldspaltegulv (4 gentagelser, delforsøg 4). Gangareal er inkluderet i resultaterne

Metode			Koldt vand	Varmt vand
Tidsforbrug, min:sek pr. stiplads			1:09	1:07
Tidsforbrug, min:sek pr. m²			1:35	1:32
Vandforbrug, l. pr. stiplads 1)			20	15
Vandforbrug, l pr. m²			27	21
1)	Ekskl. vandforbrug til iblødsætning

Der blev ikke fundet nogen forskel i tidsforbruget mellem højtryksrensning med hhv. koldt og varmt vand ved rengøring af slagtesvinestalde med delvist spaltegulv og fuldspaltegulv. Den indledende iblødsætning bevirkede, at indtørrede belægninger blev opblødt, hvilket sandsynligvis var den væsentligste årsag til den manglende effekt på tidsforbruget ved brug af hedtvandsrenser.

Ved højtryksrensningen med varmt vand blev der i kolde perioder dannet en tæt tåge i staldrummet, hvilket var generende for personen, der vaskede stalden. Tågedannelse kunne ikke hindres, selv om ventilationsanlægget blev indstillet til maksimalt luftskifte.

Hedtvandsrensning kan endvidere medføre, at overfladebehandlede materialer, fx epoxybehandlede betonoverflader, revner som følge af, at materialerne udvider sig med forskellig hastighed.

Vasketiden og dermed vandforbruget påvirkes i høj grad af materialevalget i forbindelse med stibund, inventar og indvendige vægoverflader. Beton har en ru overflade og er derfor vanskeligere at rengøre end materialer med glat overflade, som fx plastik og metal.

Delforsøg 5

Ved højttryksrensning spredes gødningsrester og smitstoffer til andre områder af stalden, hvilket især  er uheldigt, hvis der er dyr i området. I bestræbelserne på at bekæmpe salmonella har det derfor været diskuteret, om det er muligt at anvende andre rengøringsmetoder med mindre risiko for smittespredning. Derfor blev der gennemført en sammenligning af trykluftrensning med højttryksrensning i en slagtesvinestald med fuldspaltegulv.

Trykluftrenseren omfatter en lanse svarende til rengøringsaggregatet på en højtryksrenser og drives af en kompressor. Der kan yderligere tilsættes vand ved almindeligt vandtryk under rengøringsprocessen.

Resultaterne af første forsøgsrunde viste, at det samlede tidsforbrug til rengøring var 1 minut og 16 sekunder pr. m² ved højttryksrensning og 1 minut og 45 sekunder pr. m² ved trykluftrensning eller ca. 37 pct højere. Det tilsvarende vandforbrug var hhv. 9,5 liter pr. m² og 6,2 liter pr. m² ved rengøring med højtryksrenser og trykluftrenser. Rengøring med trykluftrenser medførte ud fra en subjektiv vurdering en væsentlig reduktion i spredning af snavs og gødningsrester. Tidsforbruget var imidlertid betydeligt højere, og desuden var det nødvendigt, at fjerne enkelte belægninger ved hjælp af højttryksrensning ved den efterfølgende afskylning. Efter aftale med firmaet blev det derfor besluttet at afbryde undersøgelsen, idet der var behov for videreudvikling af trykluftrenseren, før den kan anbefales til brug ved rengøring af stalde.

Vaskerobot

Gennemsnitlige vasketider og vandforbrug registreret ved brug af vaskerobot i besætning 2 fremgår af tabel 9. Hvis der sammenlignes med de tilsvarende værdier for besætning 1 var tidsforbruget ved rengøring af farestier med delvist spaltegulv og slagtesvinestier med fuldspaltegulv hhv. 44 og 67 pct. lavere ved anvendelse af vaskerobot. For vaskerobotten er der inkluderet et tidsforbrug på 10 minutter til opstilling, indjustering samt nedtagning af vaskerobotten.

Tabel 9. Arbejds- og vandforbrug ved brug af vaskerobot i farestier med delvist spaltegulv (8 gentagelser) og slagtesvinestier med fuldspaltegulv (5 gentagelser)

Stitype			Farestier	Slagtesvinestier
Tidsforbrug, min:sek pr. stiplads			4:56	0:22
Tidsforbrug, min:sek pr. m²			1:04	0:31
Vandforbrug, l. pr. stiplads 1)			360	57
Vandforbrug, l pr. m²			78	78
1)	Inkl. vandforbrug til iblødsætning

 

En indirekte sammenligning af vandforbruget viste, at brug af vaskerobot gav anledning til et væsentligt merforbrug af vand sammenlignet med manuel højttryksrensning. Med udgangspunkt i et vandforbrug på 6 l pr. m² til iblødsætning (data fra iblødsætningsanlæg) og et vandforbrug til rengøring på hhv. 26 og 31 l pr. m² faresti og slagtesvinesti (gennemsnit af forbrug i besætning 1) var  det totale vandforbrug med vaskerobot hhv. 143 og 111 pct. højere for de to stityper. Imidlertid viser  erfaringerne fra undersøgelserne, at der er gode muligheder for at reducere vandforbruget ved brug af systematiske iblødsætnings- og rengøringsprocedurer.

Sammenlignet med manuel højtryksrensning bidrager en vaskerobot til en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Højtryksrensning er fysisk belastende, især når arbejdet foregår i flere timer. Ved brug af vaskerobot er det manuelle arbejde til at opstille, justere og nedtage vaskerobotten samt afskylle inventaret forholdsvis begrænset. På grund af “skyggevirkning” må det dog forventes, at der er områder, hvor vaskerobottens dyser ikke er effektive, og som derfor må vaskes manuelt.

Det skal understreges, at vaskerobotter kun kan anvendes i sektionerede stalde. På grund af prisen (ca. 100.000 kr.) er de desuden kun relevante i store besætninger.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 189, 1990, Farestier med spaltegulv i hele stien og delvist spaltegulv.

Nielsen, N.C., Bille, N., Svendsen, J. og Riesing, H. J. 1976. Sygdomsbekæmpelse i svinebesætninger. Institut for Intern Medicin, KVL, DSR-forlag, 403 pp.

Varkensproefbedrijf “Zuid- en West-Nederland”. Proefverslag nr. P 1.103. 1993. De invloed van inweekmethode, waterdruk, debiet en nozzle op waterverbruik en werktijd voor het reinigen van varkensstallen met een hogedrukreiniger (Effekten af iblødsætningsmetode, vandtryk og dysetype for vand- og arbejdsforbrug ved rengøring af svinestalde med en højtryksrenser).

APPENDIKS

Produktdata for hedtvandsrenser model 5003VA fra KEW
Renseeffekt, kW	5,0
Pumpetryk, Bar	175
Dysetryk, Bar	157
Vandmængde min./max tryk, ltr./min.	21/19
Vandtemperatur max., grader C°	150
Max. temperatur på tilgående vand, grader C°	35
Olieforbrug v/60 grader C°, ltr./time	7,5
Strømforbrug, A	15,8
Intern injektor	ja
Vægt, kg.	231

Produktdata for vaskerobot TM-Pigs model 820
El-motor	5 kw / 7,5 hk, 3x380V, 16A
Styring	El-servo
Pumpetryk	150 bar
Dysetryk	90-110 bar
Vandmængde	21 l/min.
Antal dyser	8
Valg af fremkørselshastighed	6 trin: 24, 32, 42, 48, 64 eller 84 cm pr. minut.
Pauser mellem frem- og tilbagekørsel	4 trin: 2 min., 30 min., 1,5 time eller 5 timer.
Dimensioner, maksimum længde højde bredde	120 cm 360 cm 340 cm
Mindstekrav til stald bredde af gang dybde af sti uden forhindringer	60 cm 80 cm (målt fra forværk af sti)
Vægt	ca. 210 kg

 

Funktionsbedømmelse

For at anvende vaskerobot skal stalden helst være sektioneret og de enkelte staldafsnit tømmes før rengøring. Vaskerobotten fungerer bedst i to-rækkede stalde med inspektionsgangen placeret mellem rækkerne. Det er dog også muligt at bruge den i stalde, hvor inspektionsgangene er placeret langs ydervæggene. Inspektionsgangen skal som minimum være 60 cm bred, og der må ikke være forhindringer i staldrummet i form af bærende stolper, foder- og vandrør, som vaskerobottens arme kan støde imod. Med vaskearmene fuldt udslåede er vaskerobotten 340 cm bred og rager således langt ind i stien, der maksimalt må være ca. 5 meter lang. Det er muligt at reducere spændvidden, hvilket dog ligeledes nedsætter rækkevidden. Som minimum skal mindst 80 cm af stien målt fra stiadskillelsen ved inspektionsgangen være fri for forhindringer.

 

Forhandlere af TM-vaskerobot:

Sydthy Staldrens	Opticon Danmark
v/Erik Jensen Gravenhøjvej 8 Boddum 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 9161 Fax. 9795 9261	Vesterkærvej 2 8382 Hinnerup 8698 8594 Fax. 8698 8544

 

Forhandlere af iblødsætningsanlæg:

Fabrikken Unni ApS	Diplomat A/S
Sønderbrogade 101 7 Tørring Tlf. 7580 1099 Fax. 7580 1840	Slagelse Landevej 20 4230 Skælskør Tlf. 8516 1000 Fax. 5819 2411