Firmablandinger til slagtesvin - solgt på fyn

SAMMENDRAG

Der blev afprøvet fem slagtesvineblandinger solgt på Fyn. De fem blandinger er sammen­lignet med en kontrolblanding, som blev produceret på Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrbrugsfor­søg). De afprøvede firmablandinger var uden antibiotiske vækstfremmere:

Foderet blev indkøbt uden firmaernes viden. Foderet blev anvendt i en besætning i vægtintervallet ca. 26-100 kg. Foderet blev indkøbt ad fire gange. Der blev indsat 12 hold grise, i alt 120 grise pr. foderblanding.

Alle seks blandinger indeholdt flere FEs pr. 100 kg end garanteret.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet for hver blanding og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved en foderpris på 1,32 kr. pr. FEs.

Produktionsværdien for Svinefoder Grøn fra Carl Rasmussen A/S var statistisk sikker højere end produktionsværdien for Bacon Grøn fra Emmelev Mølle A/S. Produktionsværdien var ikke statistisk sikker forskellig mellem de øvrige foderblandinger.

Bacon Grøn fra Emmelev Mølle A/S skal koste 9 kr. mindre pr. 100 kg end Svinefoder Grøn fra Carl Rasmussen A/S for at opnå det samme dækningsbidrag.

Proteinforbruget pr. kg tilvækst var statistisk sikker højere for PRIMA IDEAL fra FAF, Bacon Grøn fra Emmelev Mølle A/S og Bacona Korn fra KFK end for de andre grupper i afprøv­ningen.

Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst var statistisk sikker lavere for Svinefoder 15 fra S.A.B. og  Svinefoder Grøn fra Carl Rasmussen A/S end for PRIMA IDEAL fra FAF, Bacon Grøn fra Emmelev Mølle A/S og Bacona Korn fra KFK.

BAGGRUND

Indkøbt færdigfoder bliver anvendt til ca. halvdelen af den danske svineproduktion. Plantedirektoratet foretager den officielle kontrol med, at foderstoffirmaerne overholder oplysningerne på indlægssed­len, og at foderet i øvrigt er i overensstemmelse med Foderstofloven.

Færdigfoderets produktionsværdi afhænger ikke kun af næringsstofindholdet, men også af råvarernes kvalitet og kan derfor være vanskelig at forudsige.

Af hensyn til det omgivende miljø er det vigtigt, at de råvarer, der indgår i den animalske produktion, udnyttes så effektivt som muligt. Udnyttelsen af kvælstof afspejles i, hvor meget der aflejres i form af tilvækst i forhold til den mængde kvæl­stof, der optages via foderet.

Formålet med at afprøve forskellige foderblandinger mod hinanden er at sammenligne blandinger og dermed på sigt forbedre foderblandingernes kvalitet, både med henblik på hensynet til det omgivne miljø og svineproducenternes økonomi.

MATERIALE OG METODE

Der blev afprøvet fem slagtesvineblandin­ger solgt på Fyn. Blandingerne blev anvendt til slagtesvin i en besætning. De fem firmablandinger blev sammenlignet med en kontrolblan­ding. De afprøvede blandinger fremgår af tabel 1. Blandinger­nes råvaresammensæt­ning ifølge indlægs­sedlerne fremgår af APPENDIKS. Alle blandinger var pelleterede og uden antibiotisk vækstfremmer.

Kontrolblandingen blev produceret på Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrbrugsforsøg). Procestemperaturen var 81 grader celsius, og foderet blev presset i piller med en 3 mm matrice. Firmablandingerne blev indkøbt via for­skellige svineproducenter. Foderstoffirmaerne vidste  ikke, at det aktuelle parti foder skulle indgå i afprøvning. Der blev indkøbt foder fire gange.

For hver foderblanding/gruppe blev der indsat 12 hold og 120 grise pr. foderblanding. Hvert hold grise bestod af fem sogrise og fem galtgrise. Afprøvningen blev gennemført i to efterfølgende perioder i samme staldsektion.

Besætningen var en konventionel besætning med egenproduktion af smågrise. Ved indsættelse i forsøgsstier blev grisene fra hver smågrisesti fordelt tilfældigt på afprøv­ningsgrupperne. Slagtesvinestalden var indrettet med 36 stier á 10 grise. Stierne var med fuldspaltegulv. Der var én enkeltdyrsautomat (med vand) og én supplerende drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt manuelt og udvejet til hver sti en-to gange pr. dag.

Der blev af hver leveret blanding udtaget prøver til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer og EFOS-analyse.

I afprøvningsperioden blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata registreret.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Foderblandingerne blev anvendt i vægtin­tervallet ca. 26-100 kg.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. DB/stiplads/år, total proteinforbrug/kg tilvækst og total proteinforbrug/kg kødtilvækst blev be­regnet ud fra de målte produktionsresulta­ter korrigeret til samme vægt ved ind­sættelse og samme slagtevægt. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: Periode, hold og gruppe. Alle blandinger blev sammenlignet indbyrdes under hensynta­gen til Bonferroni-korrektionen. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct. niveau.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af APPENDIKS. For overskuelighedens skyld er der kun vist indhold af råprotein, amino­syrer, fosfor og FEs. Tallene er angivet som et gennemsnit af analyserne fra fire foderleverancer.

Analyserne viste, at alle blandinger indeholdt flere FEs pr. 100 kg end garanteret. S.A.B leverede 4 FEs mere end deklareret, medens Carl Rasmussen leverede 1 FEs mere end deklareret pr. 100 kg. Der var god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold af nærings­stoffer og det analy­serede. Indholdet af råprotein var 0,6 procentpoint højere end deklareret i blandingen fra KFK. Dette er sandsynligvis årsagen til, at KFK var det eneste firma, som leverede flere aminosyrer end garanteret.

Ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) er produktions­værdien beregnet. Produktionsværdien er udtrykt som dækningsbidraget pr. stiplads pr. år ved en foderpris på 1,32 kr. pr. FEs for alle grupper.­ Den gennemsnitlige købspris for 30 kg´s grise og afregningspris inklusiv efterbetaling, som var gældende i det seneste år­, indgår desuden i bereg­ningen af produktions­værdien.

De gennemsnitlige produktionsresultater og -værdier fremgår af tabel 2.

Produktionsværdien for Svinefoder Grøn fra Carl Rasmussen­ var statistisk sikker højere end produktionsværdien for Bacon Grøn fra Emmelev Mølle. Produktionsværdi­en var ikke statistisk sikker forskellig mellem de øvrige foderblandinger.

Tabel 2. Produktionsresultater og produktionsværdi, gennemsnit af to besætninger

Produktionsværdien gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det dækningsbidrag, der kan opnås på basis af en aktuel foderpris. En lav foderpris kan opveje en dårligere produktionsværdi. Bacon Grøn fra Emmelev Mølle skal således koste 9 kr. mindre pr. 100 kg end Svinefoder Grøn fra Carl Rasmussen for at opnå det samme dækningsbidrag.

Til orientering er de faktiske indkøbspriser angivet i tabel 3. Det skal understreges, at de faktiske indkøbspriser ikke uden videre kan tages som udtryk for, hvad blandingerne almindeligvis koster, da priserne ikke er standardiseret med hensyn til kontraktperiode, leverancestørrelser, kvantumsrabatter m.m. De faktiske indkøbspriser skal derfor anvendes med forsigtighed ved sammenligning.

Tabel 3. Faktiske indkøbspriser, oktober 1996 - oktober 1997

Der var ikke forskel i sygdomsbemærkningerne mellem grupperne. Generelt var sygdoms­frekvensen meget lav, hvilket de høje produktionsresultater vidner om.

Det totale proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst i forsøgsperioden er angivet i tabel 4.

Tabel 4. Total proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst

Proteinforbruget til produktion er et udtryk for, hvor godt pro­teinet i den aktuelle foderblanding udnyt­tes. En høj udnyttelse af protein afspejles i et lavt proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst. Proteinforbrug pr. kg tilvækst angiver forbruget til total tilvækst, men udtrykker ikke, om det omsatte pro­tein reelt bruges til aflejring eller anvendes til energiomsætning. Hvis  proteinet ind­går i energiomsætningen, vil kvælstofdelen udskilles via urinen og hermed belaste miljøet. Denne belastning minimeres ved at anvende råvarer af høj kvalitet, her­under en høj fordøjelighed og optimal aminosyresammensætning.

Proteinforbrug pr. kg tilvækst kan kun opfattes som et produktionsmål for den totale aflejring, mens proteinforbrug pr. kg kødtilvækst er et produktionsmål for, hvor godt proteinet udnyttes til kødaflej­ring. Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst er dermed indirekte et udtryk for udled­ningen af kvælstof  til det omgivende miljø.

Proteinforbruget pr. kg tilvækst var sta­tistisk sikker højere for PRIMA IDEAL fra  FAF, Bacon Grøn fra Emmelev Mølle A/S og Bacona Korn fra KFK end for de andre grupper i afprøv­ningen.

Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst var statistisk sikker lavere for Svinefoder 15 fra S.A.B. og  Svinefoder Grøn fra Carl Rasmussen A/S end for PRIMA IDEAL fra FAF, Bacon Grøn fra Emmelev Mølle A/S og Bacona Korn fra KFK .

Det kan konkluderes, at der er fundet statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de afprøvede firmablandinger solgt på Fyn.

APPENDIKS

Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning ifølge indlægssedler

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer

(gns. af fire foderleverancer)