Sammendrag

Groft formalet, pelleteret foder til slagtesvin blev i to besætninger sammenlignet med fint formalet, pelleteret foder. Samtidig blev halvdelen af grisene inden for hver fodertype tildelt halm via halmautomater. I den ene besætning blev pelleteret foder tillige sammenlignet med melfoder (ikke varmebehandlet), både groft og fint formalet. Foderet blev anvendt til grise i vægtintervallet 29 til 99 kg. Der blev anvendt tørfodring efter ædelyst i begge besætninger. Afprøvningen omfattede i alt 38 hold og 2.244 grise.

I besætning A, hvor der kun blev anvendt pelleteret foder, og hvor fin formaling (partikelfordelingen 56 / 37 / 7 (procentfordeling i kategorierne <1mm / 1-2 mm / >2 mm)) kontra meget grov formaling (partikelfordeling 38 / 34 / 28) blev sammenlignet, var der ikke forskel i produktionsværdien, men grov formaling gav statistisk sikkert fald i antal grise med mavesår og stivelsesindholdet i gødningen blev fordoblet. Besætningen havde ikke salmonella-problemer. I besætning B blev der anvendt både mel - og pelleteret foder. Fin formaling (partikelfordeling 79 / 18 / 3) blev sammenlignet med grovere formaling (partikelfordeling 52 / 35 / 13). I denne besætning fandtes følgende:

1.	Pelleteret foder gav en statistisk sikker bedre produktionsøkonomi i forhold til melfoder, primært på grund af en bedre foderudnyttelse.
2.	Stivelsesindholdet i gødningen blev påvirket af både formalingsgrad og produktionsproces. Der var således ca. 25 gange mere stivelse i gødningen ved groft formalet mel end ved fint formalet pelleteret foder.
3.	Pelleteret foder gav en statistisk sikker dårligere mavesundhed end melfoder.
4.	Grov formaling forbedrede mavesundheden, men det var kun statistisk sikkert indenfor melfoder. Mavesundheden var væsentlig bedre på groft formalet melfoder i forhold til de øvrige grupper.
5.	Melfoder gav et statistisk sikkert lavere salmonella-niveau end varmebehandlet, pelleteret foder.
6.	Der var færre salmonella-positive grise ved grov formaling, men effekten af formalingsgrad var ikke statistisk sikker.

Det enkelte slagtesvins tilvækst påvirkes negativt ved øget grad af maveforandring og specielt ved karakteren 8 og derover (Sår/ar>5cm² eller forsnævret spiserør). For hele afprøvningen har dette betydet et tab af tilvækst på gennemsnitligt 15 gram pr. gris pr. dag, svarende til 2 pct. af dækningsbidraget pr. stiplads pr. år.

Det konkluderes, at den bedste produktionsøkonomi fås ved meget fint formalet foder, der varmebehandles og pelleteres. Men pelleteret foder giver højere frekvens af mavesår og øget risiko for Salmonella. Meget fint formalet foder giver et uacceptabelt niveau af maveforandringer. Der bør arbejdes på at udvikle metoder til at udnytte den forbedrede foderudnyttelse ved fin formaling uden et uacceptabelt niveau af maveforandringer.

Den forringede foderudnyttelse ved melfoder kan til dels skyldes foderspild, men reduceret fordøjelighed kan også have spillet en rolle, især for grisene på groft formalet melfoder, hvor der fandtes 5,1 procent stivelse i gødningstørstoffet.

Der var ingen statistisk sikre effekter på de målte egenskaber af halm tildelt via halmautomater.

Baggrund

Omtrent halvdelen af det slagtesvinefoder, der anvendes i Danmark, omsættes som pelleterede fuldfoderblandinger. Som en følge af, at hvede de seneste år har været billigere pr. FEs end byg, udgør hvede en stor del af korndelen i førnævnte blandinger. Der kan specielt opstå problemer med maveforandringer hos slagtesvin, når der fodres med store mængder hvede (Smidt & Edwards, 1996).

I en afprøvning med hvede som eneste kornart i slagtesvinefoder er det vist, at når hvede forarbejdes med kornrive (Roller-Mill) eller valse, er der en signifikant forbedret effekt på graden af maveforan­dringer (i mavens kirtelløse del) i forhold til forarbejdning med hammer­mølle (4,5 mm sold) (Meddelelse nr. 303 fra Den rullende Afprøvning, Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, december 1994).

Keller Nielsen (1993) har vist, at forandringer i mavens kirtelløse del var væsentlig højere ved anvendelse af 3 mm end af 4,5 mm soldstørrelse. Samlet for begge soldstørrelser gav formalet foder en signifikant ringere mavesundhed end valset foder. En væsentlig del af den positive effekt ved valsning forsvandt ved pelletering af foderet. Der var dog en tendens til, at valsning+pelletering af foderet, især ved byg, gav færre mavelidelser end formalet foder. Der var en statistisk sikker positiv effekt af halmstrøelse med hensyn til mavesundhed. Formaling eller valsning af foder resulterede ikke i statistisk sikker forskellig tilvækst. (Intern rapport nr. 21 og foreløbige resultater i Landsbladet Svin 4/94 fra Danmarks JordbrugsForskning). Det generelle niveau for maveforandringer var dog lavt i undersøgelsen fra Danmarks JordbrugsForskning.

En hollandsk undersøgelse har vist en sammenhæng på enkeltdyrsniveau mellem maveforandringer og tilvækst (Elbers m.fl., 1995).

En tidligere undersøgelse (Erfaring nr. 9608 fra Den rullende Afprøvning) tyder endvidere på, at risikoen for Salmonella mindskes ved grov foderstruktur og ikke varmebehandlet korn.

Epidemiologiske undersøgelser (Dahl, 1997) har vist en statistisk sikker forskel på salmonella-niveauet i besætninger, der anvender pelleteret færdigfoder, i forhold til besætninger, der anvender hjemmeblandet foder. Besætninger, der anvender færdigfoder har større risiko for at have høj forekomst af Salmonella, end besætninger, der anvender hjemmeblandet foder. Det vides ikke, om denne forskel skyldes en effekt af pelletering og varmebehandling, eller om den skyldes en effekt af en grovere formaling i besætninger, der anvender hjemmeblandet foder.

Sammenfattende blev der opstillet som hypotese, at groft formalet foder i melform kan mindske såvel problemer med mavesår som problemer med Salmonella.

Formålet med afprøvningen var at afklare effekten af struktur (formalingsgrad) og foderets form (mel eller piller) på grises mavesundhed, Salmonella og produktionsresultater. Endvidere om man ved anvendelse af halmautomater i stalde med fuldspaltegulv kan opnå samme positive effekt som set for halmstrøelse.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to slagtesvinebesætninger. Tekniske oplysninger om besætningerne og afprøvningen fremgår af APPENDIKS . Besætning A blev udvalgt til afprøvningen, fordi der var problemer med mavesår, mens besætning B blev valgt fordi der i længere tid havde været problemer med Salmonella.

Grisene blev ved indsættelse fordelt tilfældigt på fire henholdsvis seks ensartede grupper, ligeligt fordelt på køn og gennemsnitlig indsættelsesvægt, se tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af forsøgsbehandlinger

Grupper:				Besætning	Beskrivelse
1	Fint formalet, varmebehandlet og pelleteret færdigfoder		A B		Formalet på 2,5-3,5 mm sold. Formalet på 2,0 mm sold.
2	Groft formalet,  varmebehandlet og pelleteret færdigfoder		A B		Fuldfoder identisk med gruppe 1. Formalet på 5-6 mm sold. Formalet på 4,5 mm sold.
3	Som gruppe 1 + halmtildeling i halmautomater		A og B		Samme foder som gruppe 1
4	Som gruppe 2 + halmtildeling i halmautomater		A og B		Samme foder som gruppe 2
5	Fint formalet melfoder		B		Samme foder som gruppe 1, dog ikke varmebehandlet eller pelleteret
6	Groft formalet melfoder		B		Samme foder som gruppe 2, dog ikke varmebehandlet eller pelleteret

Inden for hver besætning blev der brugt én foderblanding, som blev formalet enten fint eller groft og derefter varmebehandlet og pelleteret. I besætning B blev foderet til gruppe 5 og 6 leveret som melfoder uden varmebehandling og pelletering. Eneste forskel på foderet mellem grupperne var dermed foderets struktur og form. Foderblandingen var i besætning A tilsat 20 mg tylosinfosfat pr. kg. Der blev ikke anvendt antibiotisk vækstfremmer i besætning B. Det gjaldt for begge besætninger, at foderet indeholdt ca. 130 gram for­døjeligt råprotein pr. FEs, og øvrige næringsstoffer svarede til normen til slagtes­vin (30-100 kg). Hvede indgik med 65 pct. af kornandelen i besætning A og med 100 pct. i besætning B. Foderblandingernes sammensætning ses i APPENDIKS .

Foderet til besætning A blev produceret hos KFK i Vrå. Formalingsgraden ved grov formaling svarede til gældende praksis for alt slagtesvinefoder fra denne leverandør. KFK udtog før pelletering repræsentative stikprøver af hvert parti til sigteanalyse. Der blev ved den første foderlevering anvendt en soldstørrelse på 3,5 mm, og ved de næste 2 leveringer 3,0 mm sold og derefter blev soldstørrelsen 2,5 mm anvendt resten af afprøvningen til det fint formalede foder. Tilsvarende blev  soldstørrelser på 6 mm men dog primært 5 mm anvendt til det groft formalede.

Foderet til besætning B blev produceret hos AAG i Galten. Til besætning B blev der først valgt en soldstørrelse på 3 mm til fin formaling og 4,5 mm til grov formaling. Dette gav ved den anvendte mølle stort set samme sigteprofil, og der blev derfor skiftet til 2 mm sold til den fine formaling. De første otte hold, der startede næsten samtidigt har derfor i en del af vækstperioden ikke haft ret meget forskel på strukturen. Der var også for disse hold problemer med korrekt registrering af foderforbruget på grund af indkøringsproblemer med et nyt foderanlæg. Disse hold indgår derfor alene i analysen af effekten af pelletering på Salmonella. Der blev herefter gennemført 17 hold, hvor 2 mm og 4,5 mm sold blev sammenlignet. Opgørelse af produktionsresultater og effekt af form og struktur på mavesår er alene baseret på disse hold. Tilsvarende kunne der kun anvendes disse 17 hold til analyse af strukturens effekt på Salmonella.

En direkte sammenligning af soldstørrelser mellem forskellige anlæg og dermed de to besætninger er problematisk, da formalingsgrad afhænger af møllens periferihastighed mm.

I besætning B blev det valgt at anvende hvede som eneste kornart, da det er vist ved Danmarks JordbrugsForskning og af Smidt og Edwards (1996), at hvede i højere grad disponerer for maveforandringer end byg.

Foderets næringsindhold blev kontrolleret ud fra stikprøver af hvert læs foder. Stikprøverne blev for besætning A samlet til i alt fire samleprøver og for besætning B til i alt 28 samleprøver, hvorpå der blev gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium, fosfor samt aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin. Der blev i besætning A foretaget 20 og i besætning B 16 stikprøver til sigteanalyse med henblik på at fastslå fordelingen på de tre grupper af partikelstørrelser. Prøverne til sigteanalyse blev udtaget af færdigblandingen umiddelbart før pelletering.

I hver sti var der 6 eller 7 øremærkede grise. De mærkede grise fik bedømt forandringer af mavesækkens spiserørsdel (også benævnt mavens hvide del) på slagteriet. Ud fra bedømmelsen blev der givet et maveindeks fra 0 til 10, se nærmere i APPENDIKS (og Christensen, 1997). Disse grise fik desuden registreret individuel vægt ved indsættelse og slagtning således, at individuel daglig tilvækst kunne måles og sammenholdes med det opnåede individuelle maveindeks. I besætning B blev der taget blodprøver for Salmonella før levering på de øremærkede grise.

Inden for hver gruppe i hvert hold blev der registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent, procent døde og kasserede, halebidsfrekvens samt sygdomsbehandlinger.

I besætning A blev der for hver af de fire grupper udtaget fire samleprøver af gødning og tilsvarende for besætning B blev for hver af de seks grupper udtaget fem samleprøver af gødning til stivelsesanalyse. Hver samleprøve bestod af gødning udtaget direkte fra endetarmen af de øremærkede grise i hver sti.

Grisene i hvert hold blev ved almindelig slagtevægt leveret til slagteri over to-tre gange.

I salmonella-analyserne, der kun er foretaget i besætning B, er anvendt begrebet OD% (OD = optisk densitet). OD% er det mål, der anvendes ved undersøgelse af blodprøver eller kødsaftprøver. Når prøveresultatet afleveres, er det transformeret ved at trække 10 fra OD% (salmonella-værdi = OD% - 10). Negative værdier afrundes til 0. Herved opnås, at alle værdier større end 0 (1 i kødsaftovervågningen) betyder, at grisen har mødt salmonella-bakterier. Kun hvis prøven har en værdi over 40 (salmonella-værdi 30), registreres den som positiv i kødsaftovervågningen.

Undersøgelsen blev gentaget i 12 sektioner. Hver sektion bestod af 12 stier, hver gruppe var repræsenteret ved 2 stier i hver sektion (i 1 sektion var der kun 6 stier). I alt indgik således blodprøver fra 150 grise pr. gruppe i afprøvningen.

Sigteprøver viste, at der i de første fire sektioner (svarende til hold 1-8) ikke var forskel på groft og fint formalet foder. Disse sektioner blev således kun anvendt til vurdering af effekten af form (Piller/Mel) og effekten af tildeling af halm på Salmonella. Effekten af formalingsgrad blev således kun vurderet på 8 sektioner.

Statistisk analyse

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hvert hold brugt til beregning af produktionsværdi i form af et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved  samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper: DB/stiplads = DB/gris * 365 * 0,95 (=staldudnyttelse) / foderdage. DB/gris udregnes således: DB/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger.

Stivelsesindhold i gødning, produktionsværdi, mavesundhed og salmonella-niveau blev analyseret som primære parametre, og halebid, sygdomsregistreringer samt sammenhæng mellem mavesundhed og tilvækst og sammenhæng mellem salmonella-niveau (OD-værdi) og tilvækst blev analyseret som sekundære parametre.

Stivelsesindhold i gødning, produktionsværdi og sammenhæng mellem mavesundhed og tilvækst samt sammenhæng mellem salmonella-niveau og tilvækst blev analyseret for hver besætning med proceduren Generel Lineær Model i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel og med holdnr, struktur, form (mel/piller), halmtildeling og vekselvirkninger som forklarende variable.

Mavesundhed som resultat af foderets form og formalingsgrad blev analyseret som forholdet: “Tilfælde af mavesår (maveindeks > 5) pr. sti / antal grise pr. sti” med proceduren GenMod i SAS. Halebid som resultat af foderets form og formalingsgrad blev analyseret som forholdet: “Tilfælde af halebid pr. sti / antal grise pr. sti” med proceduren Mixed i SAS. Én sti udgjorde en forsøgsenhed for de primære parametre.

Salmonella-niveau blev testet i besætning B med 2 forskellige metoder. Ved metode 1  blev andelen af grise med en OD-værdi over 40 testet med proceduren Genmod i SAS med formalingsgrad, form, halmtildeling og gennemsnitligt infektionspres (gns OD-værdi) pr. sektion samt vekselvirkninger som forklarende variable.

Ved metode 2 blev OD-værdien af den enkelte gris testet som en kontinuerlig variabel med proceduren Mixed i SAS med formalingsgrad, form, halmtildeling, gns. infektionspres (gns. OD-værdi) pr. sektion og vekselvirkninger som forklarende variable. OD-værdien var ikke normalfordelt, men efter en matematisk transformering (OD-værdi exp 0,40), kunne normalfordelte modeller anvendes.

Resultater og diskussion

Sigteanalyser af foder

Resultaterne af sigteanalyserne ses i tabel 3 og 5.  Foderet var finere formalet i besætning B end i besætning A. Der var i begge besætninger betydelig forskel i struktur mellem fin og grov formaling. Sammenlignes partikelfordelingen mellem fint formalet foder i besætning A med groft formalet foder i besætning B ses nogenlunde samme fordeling.

Foderanalyser af kemisk sammensætning

Analyserne af det færdig­blandede foder viste, at det gennemsnitlige indhold af næringsstofferne stemte godt overens med det forventede, og der var ikke væsentlige forskelle i næringsstofindhold mellem grupperne. I besætning B indeholdt  foderet ifølge analyserne dog 5-10 procent mindre lysin end planlagt, men dette gjaldt for alle forsøgsgrupper.

Analyse af gødningsprøver

Resultatet af analyserne for stivelse i gødningen ses i tabel 3 og 5, angivet som stivelse i procent af tørstof. Grov formaling og specielt groft formalet foder, der blev tildelt som melfoder, resulterede i et højere tab af stivelse til gødningen. Forskellene var statististisk sikre i begge besætninger. For besætning A fandtes, at gødningens tørstofindhold i procent var højere ved fin formaling (27,3) i forhold til grov formaling (26,8). For besætning B fandtes, at gødningens tørstofindhold i procent var højere ved piller (26,0) end ved mel (25,2) og højere ved fin formaling (26,4) i forhold til grov formaling (25,0).

Der var ikke statistisk sikker forskel i tørstofindholdet dog var der i besætning B en tendens til, at fin formaling gav højeste tørstofindhold i gødningen.

Analyse af salmonella-niveau

I nogle sektioner var der meget få salmonella-positive grise. I tabel 2a og 2b vises det, hvor mange grise, der var serologisk positive (salmonella-værdi over 30 svarende til OD% over 40), i sektioner, hvor den gennemsnitlige OD% var henholdsvis over eller under 20.

Tabel 2a. Antal salmonella-positive grise, fodret med piller eller mel

Sektioner med gennemsnitlig OD % under 20			Pelleteret	Mel
Antal salmonella-positive grise			4	7
(procent salmonella-positive grise)			(1,0)	(3,7)
Prøvede			384	192
Sektioner med gennemsnitlig OD % over 20
Antal salmonella-positive grise			89 a	24 b
(procent salmonella-positive grise)			(42,2)	(22,2)
Prøvede			216	108

¹ Grupper med samme bogstavbetegnelse var ikke statistisk sikkert forskellige.

I sektioner med et højt infektionspres blev der fundet en statistisk sikker beskyttende effekt af at fodre med melfoder sammenlignet med pelleteret foder.

Tabel 2b. Antal salmonella-positive grise, fodret med fint/groft formalet foder

Sektioner med gennemsnitlig OD % under 20			Fin formaling	Grov formaling
Antal salmonella-positive grise			8	2
(procent salmonella-positive grise)			(4,4)	(1,1)
Prøvede			180	180
Sektioner med gennemsnitlig OD % over 20
Antal salmonella-positive grise¹			43 a	33 a
(procent salmonella-positive grise)			(34,1)	(26,2)
Prøvede			126	126

¹ Grupper med samme bogstavbetegnelse var ikke statistisk sikkert forskellige.

Der var en tendens (p=0.08) til at grise fodret med groft formalet foder havde mindre Salmonella end grise, der blev fodret med fint formalet foder. Det kan ikke afvises, at forskellen ville have været større, hvis der havde været større forskel på formalingsgraden.

Der var ingen effekt af halmtildeling via halmautomater på salmonella-niveau.

I figur 1 vises sammenhængen mellem gennemsnitlig OD% i sektionen, og den gennemsnitlige OD% samt andel af positive grise afhængig af fodring med pelleteret foder eller melfoder.

Der blev ikke fundet nogen sikker sammenhæng mellem det enkelte dyrs salmonella-niveau og dets tilvækst.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3 og 5. Da foderet, som det ses af sigteanalyserne i gruppen  “Fin struktur”, i besætning B var meget finere formalet end foderet i den tilsvarende gruppe i  besætning A, giver det ikke mening at sammenlægge de opnåede resultater i én opgørelse.

Halmforbruget var ca. 3,4 kg pr. produceret gris i besætning A. Forbruget blev ikke målt i besætning B. Som resultat af en afprøvning af halmtildeling via halmautomat til forebyggelse af halebid i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv (Meddelelse nr. 349 fra Den rullende Afprøvning) blev der i den ene besætning fundet statistisk sikkert reduceret halebidsfrekvens, idét der var 0,8 pct. halebid i gruppen med halmtildeling mod 8,3 pct. i gruppen uden halmtildeling.

Som det ses af tabel 3 og 5, var frekvensen af halebid mindre i nærværende afprøvning end udgangspunktet i ovennævnte. Der var ikke effekt af halmtildeling på nogle af de registrerede parametre, hverken ved besætning A eller B.

Derfor er gruppe 1 og 3 (fin struktur), henholdsvis gruppe 2 og 4 (grov struktur) sammenholdt i et gennemsnit for piller med fin struktur og et for piller med grov struktur.

Besætning A

Tabel 3. Besætning A. Produktionsresultater er korrigeret til samme indsættelsesvægt

Gruppe			Fin, Piller	Grov, Piller
Antal stier  (gentagelser)			41	41
Partikelfordeling (<1mm / 1-2mm / > 2mm), pct.			56  /  37  /  7	38  /  34  /  28
Stivelse i gødningstørstof, pct. ¹			0,6 a	1,3 b
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs			2,37	2,34
Daglig tilvækst, gram			832	821
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst			2,85	2,85
Kødprocent			59,6	60,0
Døde og kasserede, pct.			3,4	2,0
Halebid, pct.			0	0
Antal undersøgte maver Indeks for maveforandringer Grise med indeks > 5, pct.¹ Grise med indeks > 7, pct.			276 2,5 14,6 a 4,7	274 1,6 8,1 b 2,4

¹ Grupper med samme bogstavbetegnelse var ikke statistisk sikkert forskellige.

Der var i besætning A ikke statistisk sikker forskel i antallet af sygdomsbehandlinger, herunder halebid, eller i dødeligheden. 

Produktionsværdien er vist i tabel 4.

Tabel 4. Besætning A. Produktionsværdi

Gruppe			Fin struktur	Grov struktur
Produktionsværdi: DB/stiplads/år ¹, kr. Indeks			792 100	782 99

¹ Med tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Med købspris for 30 kg’s grise på 426 kr. Med afregningspris inkl. efterbetaling på 11,75 kr./kg. Foderenhedspriserne blev her sat til 130 kr. pr 100 FEs for begge grupper.
Der var ikke statistisk sikker forskel (på 5 pct. niveau) ved sammenligning mellem grupperne. I givet fald skulle forskellene mindst have været:
DB/stiplads/år: Minimum 50 kr. Indeks: Minimum 6 indekspoint.

Resultaterne fra denne besætning  viste ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de grise, der blev fodret med fint formalet i forhold til groft formalet pelleteret foder (p=0,71).

Besætning B

Tabel 5. Besætning B. Produktionsresultater, korrigeret til samme indsættelsesvægt

Form			Piller	Piller	Mel	Mel
Struktur			Fin	Grov	Fin	Grov
Antal stier (gentagelser)			34	34	17	17
Partikelfordeling (<1mm / 1-2mm / 2-3mm / >3mm ), pct.			79 / 18 / 2 /1	52 / 35 / 12 /1	79 / 18 / 2 /1	52 / 35 / 12 /1
Stivelse i gødningstørstof, pct.¹			0,2 a	1,1 b	0,7 ab	5,1 c
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs			2,00	2,04	2,03	2,18
Daglig tilvækst, gram			766	760	736	754
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst			2,62	2,69	2,76	2,89
Kødprocent			60,0	60,0	60,4	59,9
Døde og kasserede, pct.			2,0	1,6	2,4	2,3
Halebid, pct. ¹			1,9 a	0 b	0,7 ab	3,4 a
Antal undersøgte maver Indeks for maveforandringer Grise med indeks > 5, pct. ¹ Grise med indeks > 7, pct.			194 2,6 16 a 6,4	195 2,3 13 a 6,9	98 2,3 12 a 4,5	96 0,5 3 b 1,6
Produktionsværdi: DB/stiplads/år ¹, kr. Indeks			757 a 100	714 ac 94	671 bc 89	646 b 85
Foderpris, som gav samme DB, kr./100 FEs:			130	124	118	115

¹ Med tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Med købspris for 30 kg’s grise på 426 kr. Med afregningspris inkl. efterbetaling på 11,75 kr./kg. Foderenhedspriserne blev her sat til 130 kr. pr 100 FEs for begge grupper.
Der var statistisk sikker forskel ved sammenligning mellem grupperne. Der er korrigeret for seks parvise sammenligninger. Mindste sikre forskel svarede til: DB/stiplads/år: Minimum 57 kr. Indeks: Minimum 8 indekspoint.
Grupper med samme bogstavbetegnelse var ikke statistisk sikkert forskellige.

Der var i besætning B ikke statistisk sikker forskel i antallet af sygdomsbehandlinger eller i dødeligheden. Der blev ikke observeret halebid i gruppen med groft formalet, pelleteret foder. Der var tendens (p=0,06) til flere halebid i gruppen med groft formalet melfoder i forhold til gruppen med fint formalet melfoder.

Der var ikke vekselvirkning mellem foderets form og foderets struktur på produktionsværdien. Den forringede foderudnyttelse ved melfoder kan til dels skyldes foderspild, men reduceret fordøjelighed kan også have spillet en rolle, især for grisene på groft formalet melfoder, hvor der fandtes 5,1 procent stivelse i gødningstørstoffet. Tallene for foderudnyttelse og stivelse i gødningen tyder på, at grise ikke kan udnytte groft formalet foder fuldt ud, især hvis det ikke er varmebehandlet og pelleteret.

Resultaterne fra besætning B viste statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem grise fodret med fint formalet pelleteret foder og både fint og groft formalet melfoder. Groft formalet pelleteret foder gav statistisk sikkert højere dækningsbidrag end groft formalet melfoder.

I tabel 5 er angivet den foderpris for de fire grupper, som ville give samme dækningsbidrag pr. stiplads som fint formalet, pelleteret foder. Et eksempel: For at opnå samme dækningsbidrag pr. stiplads som groft formalet pelleteret foder, skulle groft formalet melfoder med nøjagtig samme råvaresammensætning koste 9 kr. mindre pr. 100 FEs.

Analyse af maveforandringer i begge besætninger

Ud fra registreringer af de øremærkede grises individuelle tilvækst, sammenholdt med samme gris’ maveindeks blev der påvist en statistisk sikker (p<0,0001) sammenhæng, der kan beskrives ved en trejdegradsligning:

Tilvækst = 820 - 12,86597*maveindeks + 4,10798*maveindeks²- 0,43795*maveindeks³

Ovenstående ligning bygger på vurderingen af i alt 906 mavesække fra begge besætninger, og den heraf beregnede tilvækst er afbildet som “Tilpasset kurve” i figur 2. Der er suppleret med “rå” gennemsnit inden for hver af karaktererne 0 til 10. Det ses af figur 2, at der kun er moderat effekt på tilvækst indtil karakteren 7, mens der sker et stort fald i tilvækst ved karakter 8-10.

Til figur 2 skal bemærkes, at der i ingen af grupperne var mere end 7 procent af grisene med maveindeks 8-10. Det betyder, at den samlede virkning af mavesår var lille. Man kan ud fra kurven beregne, at der samlet for begge besætninger i denne afprøvning var et teoretisk tab af 15 gram daglig tilvækst på grund af mavesår svarende til 2 pct. af dækningsbidraget pr. stiplads pr. år.

Tabel 6. Fordeling af grise på maveindeks (grundlag for figur 2)

Maveindeks		0	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10
Andel grise, pct.		19	29	23	4	7	4	6	3	1	3	1
“Tilpasset kurve”, g		820	811	807	807	806	804	796	781	756	718	664
“Rå” gns. tilvækst, g		823	818	808	804	795	800	787	788	745	735	619

Meget groft formalet, pelleteret foder gav i besætning A statistisk sikkert færre mavesår end mindre groft (“fint”) formalet, pelleteret foder. Resultaterne ses i tabel 3.

Groft formalet pelleteret foder gav i besætning B ikke statistisk sikkert færre mavesår end meget fint formalet, pelleteret foder. Groft formalet melfoder gav i besætning B statistisk sikkert færre mavesår end fint formalet melfoder og pelleteret foder.

Resultaterne ses i tabel 5. Når pelleteret foder blev sammenlignet med melfoder uden hensyn til formalingsgrad, gav pelleteret foder statistisk sikkert flere mavesår end melfoder.

Den statistiske beregning blev for begge besætningers vedkommende foretaget på basis af andel grise i en sti med mavesår (maveindeks større end fem). I tabellerne 3 og 5 er også angivet den andel af grisene, der har maveindeks større end 7. Begrundelsen herfor ses i figur 2, hvor tilvæksten falder stærkt ved maveindeks over 7.

Konklusion

Det konkluderes, at den bedste produktionsøkonomi fås ved meget fint formalet foder, der varmebehandles og pelleteres. Men pelleteret foder giver højere frekvens af mavesår og øget risiko for Salmonella.

Tallene for foderudnyttelse og stivelse i gødningen tyder på, at grise ikke kan udnytte groft formalet foder fuldt ud, og det gælder især, hvis foderet ikke er varmebehandlet og pelleteret. Meget fin formaling med fx et 2 mm sold vil dog være problematisk/uacceptabelt med hensyn til maveforandringer.

Der bør arbejdes på at udvikle metoder til at udnytte den forbedrede foderudnyttelse ved fin formaling uden et uacceptabelt niveau af maveforandringer.

Referencer

Christensen, G., 1997. USK-håndbog. DANSKE SLAGTERIER, København 1997

Dahl, J. Cross-sect. epidem. anal. of the relations between different herd factors and salm.-seropositivity. In Proc. of the 15th IPVS.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 303, 1994. Foderstrukturens betydning for produktionsresultaterne og mave-tarmsundheden hos slagtesvin fodret med vådfoder.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 349, 1997. Halmtildeling til forebyggelse af halebid i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv.

Den rullende Afprøvning, Erfaring nr. 9608, 1996. Effekt af valset, ikke varmebehandlet korn på forekomsten af Salmonella hos slagtesvin.

Elbers, A. R. W., M.J.C. Hessing, M.J.M. Tielen, J.H. Vos, 1995. Growth and oesophagogastric lessions in finishing pigs offered pelleted feed ad libitum. Vet.Record 136, 588-590.

Keller Nielsen, E. 1993. Indflydelse af kulhydraters struktur og foderets forarbejdning på

forekomst af mavesår hos svin. Intern rapport nr. 21/1993, Danmarks JordbrugsForskning.

Smidt, W.J. & S.A. Edwards, 1996. Ulceration of the pars oesophagea - The role of a factor in wheat. The Pig Journal, vol. 36: 194-200

Appendiks

Beskrivelse af besætningerne
Besætning	A	B
Sundhedsstatus	MS	Konv
Fodringsanlæg	computerstyret tørfodring	hængebaneanlæg
Fodringsstrategi	ædelyst	ædelyst
Foderautomattype	simpel tørfoderautomat	simpel tørfoderautomat
Vandforsyning i foderautomat	nej	nej
Gulvtype	fuldspalte	fuldspalte
Sektioneret drift (alt-ud-alt-ind)	ja	ja
Indkøb af smågrise	ja	nej
Adskildtning af so/galtgrise	nej	nej
Indsættelsesvægt, kg	33,9	26,7
Prod. grise i alt	1193	1048(17 hold)
Antal hold	21	25, heraf 17 godkendte
Antal grise pr. sti	15	16
Antal grise indsat pr. hold	60	96

Forandring i mavesækkens spiserørsdel, type og udbredelse
			Indeks
Ingen synlig forhorning, blød overflade			0
Forhorning af dækcellelag
		Forhornet lag under 1 mm tykt	1
		Forhornet lag groft over 1 mm tykt	2
		Forhornet groft og fliget	3
Erosion, dækcellelaget er afstødt
		Erosion på højest 0,5 cm²	4
		Erosion på over 0,5 cm²	5
Sår eller ar efter sår
		Sår/ar på højest 0,5 cm²	6
		Sår/ar på  0,5-5 cm²	7
		Sår/ar på over 5 cm²	8
Forsnævret spiserørsåbning
		Indvendig diameter af spiserør mindst 4 mm	9
		Indvendig diameter af spiserør under 4 mm	10
Ved forekomst af flere typer mavesækforandringer er det gældende indeks den alvorligste forandrings indeksværdi.

Sammensætning af foderblandingerne, i pct. af kg vare
	Besætning A	Besætning B
Hvede	45,00	69,15
Byg	24,50
Sojaskrå	8,93	11,00
Rapskage	7,00	6,00
Solsikke, delvis afskallet	6,50	6,00
Rør- henh.v. Roemelasse	3,00	3,40
Dicalciumfosfat	1,15	0,95
Animalsk fedt	1,00	1,50
Vegetabilsk fedt	1,00
Foderkridt	0,90	0,95
Fodersalt	0,45	0,40
L-lysin	0,24	0,30
Vit. og mineralforblanding	0,25	0,20
Threonin 50%	-	0,10
Methionin 40%	-	0,05
L-threonin	0,05	-
DL-methionin	0,03	-