Toyocerin i foder til søer

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført over en periode på ni måneder i en sobesæt­ning, som brugte indkøbt færdigfoder.

I afprøvningen indgik to grupper. I kontrolgruppen fik søerne foder uden ToyoCerin. I forsøgsgruppen fik søerne foder med ToyoCerin i farestalden og foder uden ToyoCerin i løbe- og drægtighedsstalden.

Den eneste forskel på sofoderet var indholdet af 70 ppm ToyoCerin svarende til 0,7 x 10 exp 9 sporer pr. kg foder. Pattegrisene fik adgang til tørfoder uden ToyoCerin, fra de var 14 dage gamle.

Der blev ikke set forskelle i søernes foderoptagelse i diegivningsperioden eller i det samlede foderforbrug. Der var  ikke forskelle i søernes gødningskonsistens.

I afprøvningsperioden var der meget få kliniske problemer med colidiarré i besætningen.

Produktionsresultaterne i farestalden­­ var ens i de to grupper, og der var ikke forskel mellem grupperne i sygdomsbehandlingen eller i fordelingen af årsager til pattegrisedødelighed.

Denne afprøvning har vist, at tilsætning af 70 ppm ToyoCerin pr. kg foder til søer i farestalden i denne besætning ikke påvirkede ­kuldvægten ved fra­vænning eller pattegrisedødeligheden.

BAGGRUND

ToyoCerin er et probiotika, som indeholder sporer af Bacillus cereus var. toyoi. Producenten angiver, at ToyoCerin­ først og fremmest reducerer indholdet af coliforme bakterier i tarmen og i gødningen.

Udenlandske undersøgelser har peget på, at brug af ToyoCerin i sofoderet reducerer frekvensen af diarré hos pattegrisene med en lavere dødelighed og en bedre kuldvægt ved fravænning til følge. Dette skyldes sandsynligvis, at mængden af tabsvoldende coliforme bakterier i søernes gødning reduceres, så smittepresset i pattegrisenes nærmiljø bliver mindre. Derudover skulle mikrofloraen i søernes tarmkanal blive mere stabil, hvilket forbedrer den mikrobielle fermentering og stimulerer søernes foderoptagel­se.

Der mangler forsøg, som viser, om tilsætning af ToyoCerin til sofoder påvirker bakteriefloraens sammensætning i søernes tarmkanal og gødning, og om dette i givet fald kan have en effekt på kuldvægt ved fravænning og pattegrisedøde­lighed­­, som kan modsvare en ekstra omkostning på sofoderet.

ToyoCerin er varmestabilt og kan iblandes fabriksfremstillet foder.

Formålet med afprøvningen var at klarlægge, om tilsætning af ToyoCerin - svarende til en mængde på 70 ppm i indkøbt sofoder - forbedrede søernes og pattegrisenes sundhedstil­stand, så kuldvægten ved fra­vænning blev øget og pattegrisedødeligheden reduceret.

Afprøvningen er gennemført i samarbejde med Lohmann Animal Health GmbH og Co. KG.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i en sobe­sætning med tørfodring, hvor der ikke blev anvendt halmstrøel­se. Søerne var individu­elt opstaldet, og grisene blev fravænnet ved fire uger. Af­prøvningen forløb over en periode på ni måneder.

Besætningen var udvalgt, fordi der var et højt indhold af coliforme bakterier i søernes gødning. Diarréfrekvensen blandt pattegrisene var begrænset.

Søerne blev delt i to ens grupper - kontrol og forsøg - efter race og alder. Forsøgsdesignet er vist i tabel 1.

Pattegrisene fik pelleteret startfoder i begge grupper, og startfoderet indeholdte tylosinfos­fat.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Blandingerne til de to grupper af søer havde samme råvaresam­mensæt­ning - Sofoder 1 - og var fremstillet af Nørre Søby Mølle, hvor foderet blev varmebehandlet til minimum 82 grader celsius.  ­­Den eneste forskel på forsøg og kontrol var tilsætning af ­­70 ppm ToyoCerin til forsøgsfoderet. I forsøgsgruppen blev foderskift foretaget i forbindelse med, at søerne blev overført til farestalden.

Sofoderet var sammensat ud fra nor­merne til diegivende søer (Fokus på Nærings­stofnor­mer, 1996, Landsud­valget for Svin, DANSKE SLAGTERI­ER).

Søernes fodring blev gennemført efter føl­gende retningslinier:

Arbejdet i farestaldene var tilrettelagt, så arbejdet med forsøgssøer + pattegrise blev ordnet først, og derefter blev arbejdet med kontrolsøer + pattegrise klaret. Derved blev overslæbning af gødning mellem grupperne undgået. Besætningens almindelige procedure for brug af antibiotika blev fulgt i afprøvningsperioden.

Kuldudjævning måtte kun gennemføres inden for grupperne, det vil sige inden for kontrolgruppen og inden for forsøgsgruppen.

Søernes produktionsresultater og antallet af MMA-behandlinger blev regi­streret.

Der blev ikke foretaget individuel regi­strering af søernes foderoptagelse i diegivnings­perioden eller af det totale foderforbrug. Det samlede foderforbrug af de to blandinger blev dog registreret, og ud fra disse tal blev foderforbruget vurderet.

Pattegrise, der døde af eller blev behandlet mod en af følgende lidelser i dieperioden: Ihjellagt, colidiarré, tarmbrand, coccidiose, sodeksem, sult, ledbetændelse, klovbetæn­delse,­ svømmere, hjernebetændelse eller andet blev registreret med dato og årsag. Pattegrise­nes fravænningsalder og -vægt ­blev regi­streret.

Der blev udtaget fire foderprøver af hver sofoderblanding. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, aske, træstof, vand, FEs (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin ­på AnalyCen A/S. Derudover blev der udtaget foderprøver af alle leverede foderpartier til analyse for indhold af Bacillussporer. Prøverne blev analyseret af LUFA.

Data blev analyseret ved en variansanaly­se i SAS under proceduren GLM. Kuldvægt ved fravænning og antal døde pattegrise i farestaldene var de primære målepara­metre, mens behandlings- og dødsårsager var sekundære måleparametre.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyserne viste god over­ensstemmelse mellem det forventede og det analyserede indhold af næringsstoffer i kontrol- og forsøgsblandingerne. Der blev også genfundet den tilsatte mængde Bacillussporer i forsøgsblandingerne.

Foderskift i forsøgsgruppen skete i gennemsnit seks dage før faring, og søernes ædelyst blev ikke påvirket af foderskift. Vurderet ud fra det samlede forbrug af kontrol- og forsøgsblandingen var foderforbruget ens i grupperne.

Indholdet af coliforme bakterier i gødningen fra søerne - målt i CFU/g fæces i Log 10 - er tidligere ca. seks måneder før afprøvningens start bestemt til 7,54. Der var således et væsentligt indhold af coliforme bakterier, men det resulterede ikke i klinik. P­roduktions­resultaterne­ er vist i tabel 2 og 3.

Der var ikke sikre forskelle mellem grupperne på årsager til behandling eller dødsfald, derfor er det kun den samlede behandlingsfrekvens og den samlede pattegrise­dødelighed, som er vist i tabel 2.

I afprøvningsperioden var der meget få problemer med diarré blandt besætningens pattegrise.

Besætningen havde haft problemer med PRRS, hvilket resulterede i forholdsvis mange dødfødte grise. Derudover gav PRRS ikke problemer. Som det fremgår af tabel 2 var der ikke sikre forskelle mellem kontrolgruppen og forsøgsgruppen. Der har således ikke været sikker effekt af at tilsætte ToyoCerin til sofoderet i farestalden, og den forventede effekt på pattegrisedødelighed og fravænningsvægt kunne således ikke eftervises­.

Tabel 2. Produktionsresultater i farestaldene

I tabel 3 er vist dødsårsagerne for pattegrisene i farestalden.

Tabel 3. Fordeling af pattegrisenes dødsårsager, %

Der var ikke sikre forskelle mellem de to grupper, så tilsætning af ToyoCerin har ikke haft sikker effekt på fordelingen af pattegrisenes dødsårsager.

I meddelelse nr. 350 fra Den rullende Afprøvning “BioPlus 2B i foder til søer og pattegrise” blev der ikke fundet positiv effekt. BioPlus 2B skulle ligeledes have en probiotisk effekt.

Denne afprøvning viste i en besætning, at tilsætning af 70 ppm ToyoCerin pr. kg foder til søer i farestalden ikke påvirkede ­kuldvægten ved fra­vænning eller pattegrisedødeligheden.

REFERENCER

Fokus på “Næringsstofnormer”, 1995, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERIER.

Medd. nr. 350, Den rullende Afprøvning, 1997, “BioPlus 2B i foder til søer og pattegrise”.

Arkiv nr. 427