Våd- og støbfodring samt tørfodring med forvanding til slagtesvin

Tidligere afprøvninger af støb- og vådfodring har vist, at der opnås en øget tilvækst og bedre foderudnyttelse end ved tørfodring. Der har imidlertid ikke været foretaget en direkte sammenligning af støb- og vådfodring inden for den samme besætning.

Afprøvningens formål

Formålet med afprøvningen var at belyse ovennævnte 3 fodringsmetoders indflydelse på produktionsresultaterne, når fodringsanlæggene blev afprøvet mod hinanden inden for samme besætning. Undersøgelsen var et led i det tværfaglige projekt "Landbrugsbyg 77 - 80" under Landbrugets Samråd for Forskning og Forsøg.

Produktionsforholdene i besætningerne

I besætning 255 har der været indsat 12 grise i stierne med vådfodring, idet krybbens længde svarede til 12 grise.

Støbfodring

Støbfodringsanlæggene har i begge tilfælde været leveret af Funki med elementbredde på 3.00 m, hvilket svarer til 10 - 11 grise pr. sti. Foderet har stået i støb 2 - 3 timer inden udfodring. I hver støb-element er monteret 4 RA drikkeventiler, hvorfra grisene kan drikke efter behov op til 30 - 40 min. efter udfodring.

Tørfodring med forvanding

Anlægget fra Vendia bestod af tværtrug, hvori foderet fordeles via slisker fra en foderkasse. Vandtilsætningen sker automatisk (vandingsur) umiddelbart før udfodringen, således at alt vandet (ca. 1,5 - 2.0 l pr. kg tørfoder) lukkes ud i krybben. Vandet tilledes via en pumpe fra en ekstra vandtank. Reguleringen af vandmængde til det enkelte tværtrug foregår ved hjælp af en reguleringsventil anbragt på nedløbsenheden.

Ved Funki - anlægget består forvandingsanlægget af en cisterne opsat på tværtrugselementerne. Vandtilledningen til cisternerne sker fra en niveaubeholder opsat uden for stalden. Den ønskede vandmængde indstilles på cisternens (portionsvanderens) reguleringshåndtag, som er forsynet med indstillingsskala. Ved at hæve eller sænke cisternen kan der tildeles mindre eller mere vand. Cisternen rummer 36 l. Foderet tildeles i krybben ved hjælp af slisker fra 2 foderkasser opsat i hver ende af tværtrugselementet.

Vådfodring

Böhm - anlægget er forsynet med centralt blandekar, hvori hele fodersuppen til en udfodring opblandes. Der var ikke opsat ekstra drikkeventil i rensegangen, hvorfor grisene fik dækket væskeforsyningen udelukkende via foderet. Anlægget forhandles pt. ikke på det danske marked.

Big Dutchman - anlægget var af typen med kontinuerlig opblanding (Hydrop), hvilket vil sige, at opblandingen af foder og væske sker under selve udfodringen. Ej heller i denne besætning var der opsat ekstra drikkeventiler.

Resultaterne (appendix l) viser i gennemsnit en daglig tilvækst på hhv. 643, 634 og 646 g samt et foderforbrug på 3,03, 3,18 og 3,04 for støb-, våd- og tørfodring med forvanding. Foderstyrken har været hhv. 1,94, 2,01 og 1,95 i gennemsnit for de 3 fodringsmetoder.

I besætning 256 var der i begyndelsen af afprøvningen problemer med en magnetventil, hvilket bevirkede, at blandeforholdet ikke var konstant.

I overensstemmelse med resultaterne i Meddelelse nr. 22 er der konstateret flere stier med svineri, når der fodres med vådfoder.

Grisene er i alle besætninger fodret 3 gange i døgnet og sat i foder efter alder. Foderplanen var efter gældende norm II fra Økonomisk Svinefodring l980.

Produktionsresultater (korrigerede) opdelt efter fodringsprincip

I tabel 2 er de korrigerede resultater angivet. Der er i korrektionen taget højde for forskelle i besætningsniveauer, indsættelsesvægte og foderstyrke.

Der var ikke nogen signifikant forskel på de 3 fodringsprincipper, men de korrigerede tal udviser dog en tendens til lavere daglig tilvækst og en ringere foderudnyttelse ved vådfodring i forhold til de 2 andre fodringsmetoder. Dette resultat stemmer overens med resultaterne beskrevet i Meddelelse nr. 22.

Den højere frekvens af diarre ved støbfodring kan ikke tilskrives fodringssystemet, men andre forhold i besætningen.

Vådfodringen medfører, som det fremgår af tabellen, at grisene sviner mere i lejet end ved støb- og tørfodring med forvanding.

Spredningsundersøgelse

I de 3 besætninger, der har deltaget i afprøvningen, er der tilfældigt udvalgt hold til spredningsundersøgelse. Resultaterne herfra er angivet i tabel 3.

Spredningen er ens for vådfodring og tørfodring med forvanding, hvorimod støbfodring tilsyneladende giver en mindre spredning på grisene. Dette tilskrives det lille materiale (6 hold), idet produktionsresultaterne ikke udviser forskelle.

Støbfodring i langstier

Resultaterne fra denne undersøgelse tyder ikke på, at der er en effekt på foderudnyttelsen ved at lade foderet stå i støb 2 - 3 timer. Indeholder foderblandingen animalske fodermidler må det frarådes at lade foderet stå i støb af hensyn til risikoen for uheldige gæringsprocesser.

Vådfodring i langstier

Produktionsresultaterne, som er baseret på ca. 3.000 producerede slagtesvin, udviser en forskel på ca. 25 g daglig tilvækst og 0,12 FEs pr. kg tilvækst til fordel for støbfodring og for tørfodring med forvanding. Den dårligere foderudnyttelse for vådfodring må tilskrives den store væskemængde grisene bliver tvunget til at optage under fodringen. En gris har et væskebehov svarende til ca. 2.5 1 vand pr. kg tørfoder, hvilket vil sige, at blandeforhold større end l:2.5 vil medføre, at grisene får for meget væske. Det bliver nu undersøgt, om det teknisk kan lade sig gøre at udfodre foderet med et blandeforhold helt ned til l:2.2, og samtidig hvorledes dette influerer på produktionsresultaterne. Undersøgelsen viste, at der ikke var forskel i spredningen på grisene, uanset fodringsprincip.

Tørfodring med forvanding i langstier

Denne fodringsmetode har vist sig at fungere lige så godt som støbfodring. I Meddelelse nr. 32, som refererer resultaterne fra tørfodring med forvanding i kortstier, er der ikke fundet markante udslag for forvandingsprincippet. Imidlertid giver tværtrugene en betydelig bedre fordeling af foderet i krybben, hvorved foder og væske bliver opblandet hurtigt, i modsætning til kassefodringen, hvor foderbunkerne ikke bliver tilstrækkeligt gennemblødt. Dette må anses som forklaringen på det gode resultat for tørfodring med forvanding i denne undersøgelse.

Der er i undersøgelsen fundet en dårligere foderudnyttelse og lavere daglig tilvækst ved vådfodring i forhold til støbfodring og tørfodring med forvanding, som svarer til en forskel i dækningsbidrag på 55 kr. pr. stiplads med 85 pct. staldudnyttelse. Ved en besætningsstørrelse på ca. 600 stipladser er investeringen i et støb- og vådfodringsanlæg den samme, hvorfor der her må andre begrundelser til for at vælge vådfodring.

En af begrundelserne kunne være mulighederne for at anvende valle. Med en vallepris på 8 øre pr. l, vil besparelsen i foderudgift pr. produceret gris svare til kr. 18,-, hvilket giver kr. 54,- pr. stiplads. Der er således, forudsat anvendelse af valle, balance i regnskabet. Overskueligheden, arbejdsmæssige fordele og elektroniske styringsmuligheder kunne ligeledes være argumenter for at vælge vådfodringsanlæg i store besætninger. Endvidere giver vådfodringsanlæg mulighed for at undvære blandeanlæg, idet blandetanken kan benyttes i stedet.

Det tværfaglige projekt "Landbrugsbyg 77-80" omfatter følgende institutioner:

Statens Husdyrbrugsforsøg, afd. for forsøg med svin, Statens Byggeforskningsinstitut, Instituttet for Intern Medicin ved Landbohøjskolen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Jordbrugsøkonomisk Institut, Landboorganisationernes Fællesudvalg, Statens jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm, svineproduktions- og bygningskonsulenterne og Landsudvalget for Svineavl og -produktion.