Pilotforsøg - sammenligning af genetisk niveau hos slagtesvin der produceres i besætninger med forskellige rekrutteringsstrategi for hundyr og orner

SAMMENDRAG

Produktionsøkonomiske egenskaber hos slagtesvin fra en besætning med zig-zag søer og fra en besætning med LY/YL søer blev sammenlignet. Slagtesvinene blev afprøvet på forsøgsstation. Afkom efter LY/YL søerne havde lidt bedre tilvækst, 8,3 g/dag i intervallet 0-30 kg, 27,8 g/dag i  intervallet 30-100 kg, men ringere foderudnyttelse 0,054 FEs/kg tilvækst og ringere kødprocent, 0,81.

Forskellen kan skyldes, at der er anvendt forskellige orner i de to besætninger. Forskellen på 6,67 kr kan være forårsaget af forskellen i indeksniveau på ca. 20 indekspoint hos de anvendte orner.

BAGGRUND

I projekt EUROPA-gris fandt man en betydelig effekt af oprindelsesbesætning på de produktions­økonomiske egenskaber. Forskellen mellem den bedste og den dårligste besætning blev bestemt til 30 g daglig tilvækst og 0,1 FEs pr. kg tilvækst. Der blev ikke fundet forskel i kødindholdet. Forskellen i daglig tilvækst og foderforbrug mellem den bedste og den dårligste besætning resulterede i en økonomisk forskel på kr. 19,50 pr. slagtesvin ved 90 kg slagtevægt. Den oprindelsesbesætning, der havde det ringeste resultat rekrutterede deres hundyr ved zig-zag krydsning.

Formål

Formålet med pilotforsøget var at undersøge, i hvilken udstrækning rekrutteringsstrategien for hundyr påvirker slagtesvinenes niveau for daglig tilvækst, foderforbrug og kødindhold. I et større efterfølgende forsøg vil frugtbarhedsegenskaber blive sammenlignet for de to rekruterings­strategier.

MATERIALE OG METODE

Forsøgsgrisene blev indkøbt i to produktionsbesætninger. Besætning 1 producerer selv hundyr ved zig-zag krydsning efter de foreskrifter, der er beskrevet i “Drift af sohold ved udnyttelse af det danske avlssystem”.

Besætning 2 indkøber YL/LY-sopolte i en opformeringsbesætning. Begge besætninger må karakteriseres som særdeles veldrevne. I begge besætninger anvendes Duroc som farrace. Besætning 1 anvender KS, mens besætning 2 producerer hovedparten af sine slagtesvin ved brug af besætningsorne.

Afkom efter 210 søer indgik i undersøgelsen. Ved fravænning blev der udvalgt en sogris og en galtgris til afprøvning på forsøgsstation. Forsøgsgrisene blev ved fravænning indsat på Bøgildgård, hvor de fik samme behandling som renracede forsøgsgrise. Ved en vægt på ca. 25 kg blev de overflyttet til forsøgsstationen JYLLAND, blandet med hensyn til køn og oprindelses­besætning og indsat i stier med 8-12 grise pr. sti. I afprøvningsperioden, der omfattede vægtintervallet 30-100 kg blev forsøgsgrisene fodret ad libitum med en traditionel foderblanding bestående af sojaskrå, byg, hvede, animalsk fedt og vitamin/mineralblanding. Foderoptagelsen blev registreret individuel med ACEMA-48-fodermaskiner.

Forsøgsgrisene blev slagtet på Danish Crown´s afdeling i Horsens. På slagtekroppene blev der registreret slagtevægt, KC-kødprocent, kødfarve (Minolta L*, a*, b* og subjektiv bedømt farve) samt slut-pH i kam og skinke (inderlår).

METODE - STATISTIK

Produktionsegenskaberne blev analyseret efter modellen

hvor Y er egenskaben der analyseres, besætning er effekt af besætning, so(besætning) er effekt af so, antages tilfældig normalfordelt, sti er effekt af sti, antages tilfældig normalfordelt, køn er effekt af køn, galt eller so, og res er tilfældig residual, normalfordelt. Ved analyse af daglig tilvækst, foderudnyttelse og økonomisk værdi er der endvidere korrigeret for startvægt. Ved analyse af kødkvalitets egenskaber blev der korrigeret for slagtedag, men ikke for sti, da effekten af sti ikke var signifikant.

RESULTATER OG DISKUSSION

Antal dyr og produktionsresultater er vist i tabel 1.

Tabel 1. Daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent hos afkom efter henholdsvis zig-zag søer og YL/LY-søer

Afkommet efter zig-zag-søerne havde i forhold til afkommet efter LY/YL-søerne en lidt lavere daglig tilvækst i de to vægtintervaller, lavere foderforbrug og en højere kødprocent. Ved anvendelse af de økonomiske vægte for egenskaberne, som anvendes ved avlsværdiberegningerne, svarer forskellen til en økonomisk værdi på 6-7 kr, til fordel for afkommet efter zig-zag-søerne.

Det vides ikke, hvilke fædre der er anvendt til hvilke kuld. I besætning 1 er anvendt fire besætningsorner, hvis aktuelle indeks er angivet i tabel 5. I besætning 2 er anvendt KS-orner, hvis aktuelle indeks ligeledes er angivet i tabel 5. På anvendelsestidspunkterne - for et år siden - var indeksene selvfølgelig højere. KS-ornerne der er anvendt i besætning 1, er i gennemsnit 23 indeks point bedre end besætningsornerne, der er anvendt i besætning 2.

Den sammenvejede forskel i økonomisk værdi på 6,67 kr. kan forklares af indeks forskellen på de anvendte orner. Betragtes hver egenskab for sig, ses det at forskellene i foderudnyttelse og kødindhold delvis kan forklares ved forskel i subindeks hos de anvendte orner. Den observerede forskel i indeksniveau hos de anvendte orner, skyldes ikke uhensigtsmæssig udskiftning i besætning 2. Hvis man vælger at bruge besætningsorner er den økonomisk optimale brugstid to år, hvilket medfører et indekstab i forhold til KS-orner.

Der er således intet der tyder på, at afkom efter zig-zag hundyr der produceres ved hjemmeavl klarer sig dårligere end afkom efter indkøbte LY/YL-hundyr, når hjemmeavlen gennemføres efter de anbefalinger, der er givet i vejledningen om produktion af avlsdyr. Reproduktionsegenskaber er ikke undersøgt i dette forsøg, men det vil blive gjort i et efterfølgende forsøg. Man vil forvente en lidt ringere frugtbarhed hos zig-zag søerne end hos LY/YL søerne, på grund af reduceret krydsningsfrodighed. Forskellen mellem galtgrise og sogrise blev ligeledes undersøgt. Resultaterne er beskrevet i tabel 2.

Tabel 2. Daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent hos so- og galtgrise

Den registrerede forskel i tilvækst i vægtintervallet 0-30 kg mellem so- og galtgrise skyldes sandsynligvis, at kastration af hangrisene først blev foretaget i klimastalden. De fundne forskelle i daglig tilvækst og foderudnyttelse svarer til tidligere resultater, mens forskellen i kødindholdet er noget større end de kønsforskelle på 1,4 - 1,8 % der er fundet i tidligere undersøgelser. Kødkvalitetsegenskaberne kødfarve og slut-pH blev ligeledes undersøgt, og resultaterne heraf er vist i tabel 3 og 4.

Tabel 3. Kødfarve og slut-pH hos afkom efter henholdsvis zig-zag-søer og LY/YL-søer

Tabel 4. Kødfarve og slut-pH hos so- og galtgrise

Der blev kun fundet beskedne forskelle i kødkvalitetsegenskaber mellem slagtekroppe fra forskellige oprindelsesbesætninger.

Galtgrisene havde i forhold til sogrisene en lidt lysere kødfarve, der hovedsagelig var forårsaget af en mindre a*-værdi (rødhed). Slut-pH i kam var lidt højere hos galtgrisene. De fundne kønsforskelle er i overensstemmelse med, hvad der er fundet af Slagteriernes Forskningsinstitut i tidligere undersøgelser.

Tabel 5. Gennemsnitsindeks og subindeks for anvendte orner