Forebyggelse af ødemsyge med serumbehandling

SAMMENDRAG

Afprøvning af serum til forebyggelse af ødemsyge blev gennemført i tre besætninger. Dødeligheden i de ubehandlede kontrol grupper var 7,6% mod 0,5% i de serumbehandlede. Denne forskel er statistisk signifikant på et 5% niveau. Måling af blodets indhold af VT2e-specifikke antistoffer viste en god sammenhæng mellem den mængde serum, der var givet ved fravænning og den mængde heste antistoffer, der blev genfundet én, fire og seks uger efter fravænning.

Efter injektion af serum blev der iagttaget kraftige bivirkninger hos en del af grisene. Grisene savlede, kastede op og blev slingre 10-15 min efter behandlingen. Få grise var ved at gå i chok og blev blålige. En enkelt grise døde efter behandlingen. Bivirkningerne efter behandling optrådte også hos grise som havde fået normalserum og skyldes sandsynligvis serumbehandling generelt og ikke mængden af immunserum. Ved brug af serum er det vigtigt at grisene ikke stresses ved at fravænne grisene umiddelbart efter behandlingen. Da effekten af serum er kortvarig bør grisene behandles nogle dage før det tidspunkt de typisk får symptomer.

Statens Veterinære Serumlaboratorium anbefaler nu en dosis på 3 ml, som skulle beskytte grisene i ca 14 dage.Da prisen på 3 ml er ca.12 kr koster det 1200 kr at behandle 100 grise. Tabet af en fravænnet gris kan sættes til 300 kr. Dette betyder at der skal reddes min 4 ud af 100 behandlede grise før det økonomisk kan betale sig at serumbehandle.

BAGGRUND

Ødemsyge har formentligt optrådt lejlighedsvis i mange år men har kun været erkendt i Danmark siden begyndelsen af 1994, hvor en ny diagnostisk metode blev taget i brug rutinemæssigt. Årsagen til ødemsyge er infektion med colibakterier af typerne O138, O139 og O141.

I Danmark har der ved de typiske tilfælde kun været fundet O139 med evnen til at danne både F18 (=F107) og VT2e (=VT2v). Hvis bakterierne ikke har begge disse egenskaber samtidigt opstår der ikke ødemsyge i besætningen. De nævnte serotyper (O-typer) er meget udbredte i danske svinebesætninger, men de færreste er i besiddelse af de to nødvendige egenskaber for at ødemsyge kan opstå. E. coli O139, F18, VT2e er indtil 31/5-1998 fundet i 90 besætninger. På landsplan har sygdommen ikke den store betydning, men for den enkelte ramte besætning kan sygdommen betyde store tab. De typiske udbrud varer nogle få uger hvorefter symptomerne forsvinder igen. Under udbrud kan op til 80% af kuldene angribes, men normalt angribes 30-40 % med en høj dødelighed til følge (over 50%). I besætninger som har problemer over længere tid kan dødeligheden ligge på 10-15% over flere måneder.

Undersøgelser har vist at det er muligt at beskytte fravænnede grise mod dødsfald som følge af ødemsyge ved at vaccinere inden fravænning. I to besætninger hvor en VT2e-toksoid vaccine blev anvendt til behandling af sygdommen blev der iagttaget en reduktion af dødeligheden som følge af ødemsygen. Serologiske undersøgelser viste at vaccinerede grise havde en signifikant øgning af VT2e-antitoksinet. Produktionen af vaccinen er indstillet, men Statens Veterinære Serumlaboratorium har immuniseret et antal heste med oprenset, inaktiveret VT2e toksin med henblik på fremstilling af serum mod ødemsyge. Måling af serum VT2e-antitoksin hos grise som har fået serum fra immuniserede heste har vist et antistof niveau som svarer til et beskyttende niveau hos vaccinerede grise.

Formål

Afprøvningen havde til formål at vurdere behandling med serum fra VT2e immuniserede heste som forebyggelse af ødemsyge hos fravænnede grise.

MATERIALE OG METODER

Den kliniske afprøvning blev gennemført i 3 ødemsygebesætninger, hvor der var påvist E. coli O139, F18, VT2e. I alle tre besætninger blev serum allerede anvendt som forebyggelse mod ødemsyge. Afprøvningen blev gennemført som en randomiseret dobbelt-blind kontrolleret afprøvning med parallelle behandlings og kontrolgrupper. Fordelingen af smågrisene til forsøgs- og kontrolgrupper skete i farestalden så alle 3 behandlings og 2 kontrolgrupper var ligeligt repræsenteret i alle kuld. I hver behandlingsgruppe var der ca. 150 grise.

Der blev givet 2, 4 eller 6 ml serum ved fravænning. Grisene i kontrolgrupperne fik enten serum af ikke immuniserede heste (normalserum) eller næringssubstrat med samme farve som serum. Alle behandlinger blev givet som en engangsbehandling IM. Af hensyn til blændingen af forsøget var alle injektionsdoser standardiseret til 6 ml vha. normalserum. Det injicrede blev fordelt på to injektionssteder i nakkemuskulaturen. Efter behandlingen blev de øremærkede grise fravænnet/blandet uden hensyn til hvilken behandling de havde fået. For at fremprovokere sygdommen blev grisene fodret ad libitum og forebyggende behandling mod ødemsyge med zink eller antibiotika var ikke tilladt. Ved udbrud af sygdom blev grisene behandlet efter aftalte retningslinjer. I to af besætningerne blussede fravænningsdiarréen op efter at al forebyggelse med zink og antibiotika blev fjernet.

Registrering af effekt

Den primære effektparameter var dødeligheden som følge af ødemsyge efter fravænning. De sekundære effektparametre var antitoksin niveauet hos grisene 1, 4 og 6 uger efter fravænning, dødsfald af andre årsager end ødemsyge og utrivelige grise efter 6 uger i klimastalden. Grisene blev observeret min to gange dagligt af besætningsejer. Døde grise blev registreret og indsendt til obduktion på Statens Veterinære Serumlaboratorium.

Bivirkninger

I hver besætning blev temperaturen hos 25 grise målt dagligt i fire dage efter behandlingen. Endvidere blev grisene observeret for evt umiddelbare bivirkninger efter behandlingen.

Statistisk analyse

Dødeligheden er analyseret ved logistisk regression, hvor behandling herunder dosering og besætning indgår som forklarende variable.

Tabel 1. Registreringer

øremærke behandling køn sonummer faredato  fravænningsdato behandlingdato

stinummer slutdato temperatur vraggrise evt. bivirkninger, årsag og dato for behandling årsag og dato for død.

RESULTAT OG DISKUSSION

Dødelighed som følge af ødemsyge

Der er en statistisk signifikant lavere dødelighed som følge af ødemsyge blandt grisene som har fået serumbehandling sammenlignet med kontrolgrisene som er behandlet med normalserum eller med næringssubstrat med samme farve som serum. Dødeligehed i kontrolgruppen var 7,6% mod 0,5% i behandlingsgrupperne (se Figur 1. og Tabel 2.). På grund af få døde grise i behandlingsgrupperne er det behæftet med meget stor usikkerhed af beregne den optimale dosering. Dødeligheden blandt grisene som havde fået normalserum var lavere end kontrolgrise som ingen serum havde fået. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant (p=0,15).

Tabel 2. Resultater af afprøvningen opdelt på behandlingsgrupper

Behandling	kontrol	normalserum	2 ml serum	4 ml serum	6 ml serum
antal i forsøg	147	149	149	149	146
døde ødemsyge	13	8	1	0	1
døde diarré	5	6	3	5	5
døde andet	6	3	3	4	4
døde i alt	24	16	7	9	10
utrivelige	18	18	16	19	14
bivirkninger	0	1	3	1	3

Dødelighed som følge af diarré

I to af besætningerne var der også problemer med fravænningsdiarré. Samlet set var dødelighed som følge af diarré lige så stor som dødeligheden som følge af ødemsyge. Der var ikke nogen statistisk signifikant forskel i dødeligheden som følge af diarré mellem behandlingsgrupperne.

Temperatur

Der var ingen forskelle mellem behandlingsgrupperne i gennemsnittet af temparaturen i fire dage efter behandlingen. Der var en lidt større spredning i temperaturene blandt de serumbehandlede grise.

Utrivelige grise

I Tabel 2 er vist det antal grise som var blevet utrivelige. Der var ingen statistitisk sikkere forskel mellem behandlingsgrupperne.

Antitoksin i serum

I Figur 2 er vist mængden af antistoffer (antitoksin niveauet) hos grisene i de forskellige behandlingsgrupper. Dog er kontrolgruppen med farvet næringssubstrat udeladt da den er identisk med normalserum. Blodprøverne er udtaget umiddelbart før behandling, én , fire og seks uger efter behandling. Af figuren fremgår det at alle grisene før behandling har samme niveau og at der er en god overensstemmelse mellem behandlingsdosis og den mængde der kan måles i serum.

Bivirkninger

Efter injektion af serum blev der iagtaget kraftige bivirkninger hos en del af grisene. Grisene savlede, kastede op og blev slingre 10-15 min efter behandlingen. Få grise var ved at gå i chock og blev blålige. En enkelt grise døde efter behandlingen. Der var bivirkninger i alle grupper som fik normalserum eller ødemserum (se tabel 2.). Kun grise i kontrolgruppen som havde fået farvet næringssubstrat havde ingen bivirkninger. Disse observationer er bekræftete i afprøvningen af ødemsygeserum i en besætning med E.coli O138, F18, VT2v, STa og LT. I denne besætning døde 9 grise ud af 283 grise efter serumbehandlingen. Der døde ingen grise umiddelbart efter behandling med det farvede næringssubstrat.

Der var ikke statistisk signifikant forskel mellem antal døde grise i de forskellige serumgrupper. Ovenstående observationer tyder på af bivirkningerne mere skyldes serumbehandling generelt end mængden af immunserum. Årsagen til de mange dødsfald som ofte optrådte kuldvis er formodentlig at grisene efter behandling blev lukket ud på gangen, hvor de havde mulighed for kraftig fysisk aktivitet, herunder slås med grise fra andre kuld. Dødsfaldene ophørte da næste hold grise efter serumbehandling kom tilbage i farestien. Ved brug af serum er det derfor vigtigt at grisene ikke stresses ved at fravænne grisne umiddelbart efter behandlingen. Da effekten af serum er kortvarig bør grisene behandles nogle dage før det tidspunkt de typisk får symptomer. Statens Veterinære Serumlaboratotium anbefaler nu en dosis på 3 ml som skulle beskytte grisene i ca 14 dage.

Cost/benefit

Da prisen på 3 ml er ca.12 kr koster det 1200 kr at behandle 100 grise. Tabet af en fravænnet gris kan sættes til 300 kr. Dette betyder at der skal reddes mindst 4 ud af 100 behandlede grise før det økonomisk kan betale sig at serumbehandle.

Komklusion

Behandling af grise med 2, 4 eller 6 ml serum fra VT2e immuniserede heste i tre besætninger har medført en statistisk signifikant reduktion i dødeligheden. Dødeligheden i de ubehandlede kontrol grupper var 7,6% mod 0,5% i de serumbehandlede. Serumbehandlingen påvirkede ikke dødeligheden af andre årsager. Måling af blodets indhold af VT2e-specifikke antistoffer viser en god sammenhæng mellem den mængde serum, der er givet ved fravænning og den mængde heste antistoffer, der genfindes én, fire og seks uger efter fravænning. Bivirkningerne efter behandling skyldes sandsynligvis serumbehandling generelt og ikke mængden af immunserum.

For at undgå dødsfald som følge af serumbehandlingen er det vigtigt at grisene ikke stresses ved at fravænne dem umiddelbart efter behandlingen. Da effekten af serum er kortvarig bør grisene behandles nogle dage før det tidspunkt de typisk får symptomer.Statens Veterinære Serumlaboratotium anbefaler nu en dosis på 3 ml som skulle beskytte grisene i ca 14 dage. Ved denne dosering skal dødeligheden minimum reduceres med 4% point før det er økonomisk rentabelt at behandle.

¹ Ansat ved Statens Veterinære Serumlaboratorium