Triticale i foder til slagtesvin

SAMMENDRAG

Stigende mængder af triticale i foder til slagtesvin (27-99 kg) er undersøgt i én besætning. Der indgik seks grupper i afprøvningen, hvor indholdet af triticale i foderet udgjorde henholdsvis 0, 15, 30, 46, 61 og 77 pct. Triticale erstattede delvist eller helt hvede i foderet. Den anvendte triticale var almindelig handelsvare og bestod af en blanding af de mest udbredte sorter Modus, Prego, Vision, Alamo og Trimeran. I forsøget indgik der i alt 72 grise pr. gruppe fordelt på 24 gentagelser.

Det analyserede indhold af næringsstoffer stemte godt overens med det forventede indhold. Alle blandingerne indeholdt 1-2 FEs mere pr. 100 kg end forventet.

Et øget indhold af triticale medførte ikke et øget vandforbrug hos grisene.

Der var ikke statistisk sikker sammenhæng mellem produktionsværdien - beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater - og stigende mængder af triticale.

Triticale kan således indgå med op til 100 pct. af korndelen i slagtesvinefoder. Herved opnås samme produktionsresultat som ved brug udelukkende af hvede.

Den anvendte triticale var en blanding af de mest udbredte sorter - Modus, Prego, Vision, Alamo og Trimeran. Analyser har vist at der er en meget lille variation i indhold af næringsstoffer, derfor er der ingen grund til at skelne mellem disse 5 sorter, når foder- og produktionsværdien skal vurderes.

BAGGRUND

Triticale er en krydsning mellem hvede og rug. Der findes mange forskellige sorter, nogle ligner mest hvede, mens andre ligner mest rug. De mest udbredte sorter - Modus, Prego, Vision, Alamo og Trimeran - har en meget lille variation i indhold af næringsstoffer, derfor er der ingen grund til at skelne mellem disse 5 sorter, når foderværdien skal vurderes.

Omkostningerne ved dyrkning af triticale er forholdsvis lave (på niveau med rug), da behovet for plantebeskyttelsesmidler er begrænset. Triticale vil derfor i mange tilfælde være et alternativ til rug - specielt på de lidt bedre rugjorde (JB 2 og 4), hvor triticale i mindre grad end rug går i leje (herved spares vækstreguleringsmidler). Triticale kan måske også være en interessant afløser for flere års vinterhvede på såkaldte mellemjorde (JB 4 til 6). De interessante triticalesorter er - vurderet ud fra et dyrkningsmæssigt synspunkt - de typer, der egenskabsmæssigt ligger midt i mellem rugs sundhed og hvedes stråstivhed. Udbyttet ligger på niveau med rug.

Disse forhold har medført, at triticale er blevet en attraktiv afgrøde. Det er specielt interessant for svineproducenter med ovennævnte jordtyper, der selv blander foder på baggrund af hjemmeavlede råvarer, idet triticale i Danmark endnu ikke er en bredt accepteret handelsvare. En medvirkende årsagen hertil er sandsynligvis usikkerhed om, hvor stor triticales foderværdi er til svin.

Triticale har muligvis nedarvet det produktionshæmmende stof alkylresorcinol fra rug, som kan påvirke foderoptagelsen og foderudnyttelsen negativt. En analyse af alkylresorcinol er ikke tilgængelig i praksis i Europa. Triticale kan (i lighed med rug og andre kornarter) have indhold af meldrøje.

I en nyligt afsluttet afprøvning, hvor henholdsvis stigende mængder af rug erstattede hvede i foder til slagtesvin, er der fundet et statistisk sikkert lineært fald i produktionsværdien med stigende mængde rug; for hver 10 pct. rug, der var i foderet, faldt den daglige tilvækst med 8 gram, og foderudnyttelsen blev forringet med 0,02 FEs pr. kg tilvækst. Afprøvningen viste, at prisen på rug under de givne forudsætninger burde være 20 pct. lavere end hvedeprisen for at opnå samme produktionsværdi.

I 5 forskellige forsøg med triticale i foder til grise, ses der ikke konstateret samme problemer som med brug af rug. Derfor tyder det på, at de sorter af triticale, der i næringsstofindhold ligger tæt på hvede, kan erstatte op til 100 pct. af korndelen til alle kategorier af svin.

I balanceforsøg med grise i vægtintervallet 23 til 91 kg levende vægt, hvor stigende mængder triticale erstattede majs, blev der fundet et statistisk sikker lineært fald i daglig tilvækst, men ingen forskel i foderudnyttelse eller øvrige målte parametre (Brand, 1995).

I balanceforsøg med rotter blev det vist, at proteinets sande fordøjelighed i triticale og hvede var markant højere end i rug. Andelen af opløselige fibre og fruktan var væsentligt lavere hos triticale og hvede i forhold til rug. Opløselige fibre og fruktan kan ikke fordøjes i den øvre del af tarmkanalen, men skal forgæres i tyktarmen, hvilket alt andet lige vil give en mere fugtig gødning. Med hensyn til trypsin- og chymotrypsininhibitorer placerede triticale sig mellem rug og hvede, hvor rug har det højeste indhold. (Meddelelse 575 og 576, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1985).

I et forsøg med slagtesvin viste Thomke et al. (1987), at triticale i forhold til hvede og byg gav en signifikant højere levervægt. En mulig forklaring kunne være et større indhold af antinutritionelle faktorer, fx alkylresorcinol, hos triticale i forhold til hvede og byg. Den anvendte sort er ikke længere på markedet.

Den vejledende anbefaling har hidtil været maksimalt 30 pct. af FEs fra triticale i svinefoder. Argumentet for at iblande mere kunne være, at triticale med hensyn til råprotein, råfedt opløselige fibre og fruktan ligner hvede mest, men argumentet for at fastholde anbefalingen er, at der er usikkerheder om, i hvor høj grad triticale har nedarvet de produktionshæmmende faktorer fra rug.

Afprøvningens formål var at undersøge effekten på produktionsøkonomien i slagtesvineproduktionen af stigende iblandingsprocent af triticale i slagtesvinefoder.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i en besætning (Forsøgsstation Jylland). Afprøvningsperioden omfattede slagtesvin i vægtintervallet fra ca. 27 kg ved indsættelse og til ca. 99 kg ved slagtning. Slagtesvinene blev indkøbt fra en besætning (konventionel). Der blev i alt sat 72 grise i forsøg pr. gruppe fordelt på 24 gentagelser (hold). De seks grupper inden for hvert hold blev fordelt ved lodtrækning. Der blev ved indsættelse af grise i forsøg sikret ens indsættelsesvægt og kønsfordeling mellem de seks grupper inden for hvert hold. Slagtesvinestalden var opdelt i to sektioner med henholdsvis 80 og 78 stier. Stierne var med fast gulv og rensegang, og der blev anvendt halmstrøelse. Der var en foderautomat og en drikkekop i hver sti. Foderautomaterne var 40 cm brede og havde to ædehuller. Der blev indsat tre grise i hver sti.

Der indgik følgende seks grupper i afprøvningen, jf. tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Pct. triticale af kornandel i foder	0	20	40	60	80	100
Pct. triticale i foder	0	15	30	46	61	77

I afprøvningsperioden blev grisenes tilvækst, foderoptagelse, slagtedata, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Endvidere blev vandforbruget registreret for gruppe 1 og 2 samlet, gruppe 3 og 4 samlet samt gruppe 5 og 6 samlet.

Foderet blev produceret ad to gange (varmebehandlet og pelleteret færdigfoder), og foderets sammensætning ses i appendiks. Der blev fra hver foderproduktion udtaget en prøve til fuld foderstofanalyse inklusiv FEs, calcium og fosfor samt aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin. Der blev endvidere udtaget to prøver af det anvendte triticale til fuld foderstofanalyse. Det anvendte triticale var almindelig handelsvare og bestod af en blanding af de mest udbredte sorter Modus, Prego, Vision, Alamo og Trimeran. Blandingsforholdet var ikke kendt.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS, og der blev testet for lineær og kvadratisk sammenhæng. Produktionsværdien (angivet som DB/stiplads/år) blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. I beregningerne indgår en fast foderpris på 1,17 kr./FEs, og den gennemsnitlig købspris for en 30 kg’s gris og afregningsprisen inklusiv efterbetaling er gennemsnit for det seneste år.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Foderanalyserne viste god overensstemmelse med det forventede, jf. appendiks. Indholdet af FEs pr. 100 kg var dog 1 - 2 FEs højere for alle blandingerne.

Analyser af den anvendte triticale ses i appendiks 1. Proteinindholdet var ca. 2 pct. enheder højere i det anvendte triticale end tabelværdien i “Foderstoffer til Svin” angiver.

Der findes ingen standardmetode til at analysere for indhold af alkylresorcinol. Desuden har det ikke været muligt at finde oplysninger om typisk indhold i forskellige sorter, og endelig vides det ikke, hvor store mængder alkylresorcinol, der skal til, før der ses en nedgang i grisenes produktionsresultater.

Produktionsresultater

Der var ikke statistisk sikker sammenhæng mellem stigende mængder triticale i foderet og blandingernes produktionsværdi. I tabel 2 er vist produktionsresultaterne.

Der var ikke væsentlig forskel i sygdomsbehandlingerne mellem de seks grupper. Der blev foretaget behandlinger mod luftsvejslidelser (ca. 2-7 pct.) og mod ledbetændelse (ca. 0-3 pct.)

Vandoptagelse

Vandoptagelsen blev målt til følgende:

*	gruppe 1+2: 2,18 liter pr. kg foder
*	gruppe 3+4: 2,10 liter pr. kg foder
*	gruppe 5+6: 2,18 liter pr. kg foder

Tabel 2. Produktionsresultater samt produktionsværdi(korrigeret til samme indsættelses- og slagtevægt)

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Antal hold Antal grise leveret FEs pr. gris pr. dag Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent	24 71 2,43 901 2,70 59,8	24 72 2,37 891 2,66 60,0	24 69 2,37 873 2,72 59,7	24 71 2,45 906 2,70 60,0	24 72 2,39 888 2,70 59,9	24 72 2,40 888 2,71 59,7
DB/stiplads/år, kr. Indeks	809 100	818 101	768 95	818 101	801 99	790 98

I beregningen af DB pr. stiplads pr. år indgår følgende: Prisen for en 30 kg’s gris = 375 kr., og afregningsprisen inkl. efterbetaling = 10,43 kr. pr. kg. Foderpris = 1,17 kr./FEs

Der var ikke væsentlig forskel mellem de grise, som havde fået 0 og 15 pct. triticale, og de som havde fået 61 og 77 pct. triticale, og mængden af triticale har således ikke påvirket grisenes vandoptagelse. Dette tyder på, at der ikke har været et væsentligt indhold af skadelige stoffer i det anvendte triticale, som skulle udskilles via nyrerne.

KONKLUSION

Samlet viser afprøvningen, at produktionsresultaterne i slagtesvineperioden (30-100 kg) ikke påvirkes af stigende indhold af triticale i foderet i forhold til at anvende hvede som eneste kornart. Triticale vil kunne anvendes som eneste kornart i foder til slagtesvin, men prisen på triticale vil bestemme iblandingsprocenten.

REFERENCER

Adeloa O., L.G. Young, I. McMillan & E.T. Moran Jr. (1986): Comparative availability of amino acids in oac wintri triticale and corn for pigs. J. Anim. Sci., nr. 63, p. 1862-1869.

Adeola O., L.G. Young & I. McMillan (1987): Oac wintri triticale in diets of growing swine. Can. J. Anim. Sci., nr. 67, p. 187-199.

Bisen S. (1989): Trypsininhibitoraktivitet i foderstoffer. Meddelelse nr. 738, Statens Husdyrbrugsforsøg, pp. 5.

Brand T.S., R.C Olckers & J.P. Von der Merwe (1994):Triticale (Tritico secale) as substitute for maize in pig diets. Anim. Feed Sci. Tech., nr. 53, p. 345-352.

Danuta B., I. Jacobsen, K.E.B. Knudsen, B. Pedersen & B.O. Eggum (1985a): Næringsværdien i Triticale sammenlignet med næringsværdien i Hvede og Rug - 1. Kemisk sammensætning.Meddelelse nr. 575, Statens Husdyrbrugsforsøg, pp. 5.

Danuta B., I. Jacobsen, K.E.B. Knudsen, B. Pedersen & B.O. Eggum (1985b): Næringsværdien i Triticale sammenlignet med næringsværdien i Hvede og Rug - 2. Balanceforsøg med rotter. Meddelelse nr. 576, Statens Husdyrbrugsforsøg, pp. 4.

Knudsen K.E.B., I. Loite, B.O. Eggum, A.E. Larsen (1989): Variationer i næringsværdi hos rug og triticalesorter som dyrkes i Danmark. Meddelelse nr. 751, Statens Husdyrbrugsforsøg, pp. 5.

Jørgensen L. (1997): Rug i foder til slagtesvin. Meddelelse nr. 374, Den rullende Afprøvning, pp 5.

Lun A.K., J.A.H.M. Smulders, O. Adeola & G. Young (1988): Digestibility and acceptability of oac wintri triticale by growing pigs. Can. J. Anim. Sci., nr. 68, p. 503-510.

Nielsen G.C. (1998a): Lidt er nok i triticale. Mark, nr., april 1998, p. 30-31.

Nielsen G.C. (1998b): Lille modtagelighed for meldrøjer. Mark, april 1998, p. 32.

Pedersen J.B. (1997):Triticale - bør dyrkningen øges. Landskontoret for planteavl, Skejby, pp. 2.

Petterson D. (1984): Rågvete - en litteraturöversikt. Rapport nr. 128, Institutionen för husdjurens utfodring och vård, Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala 1984, pp. 20.

Petterson D. & Åman P. (1987): The variation in chemical composition of triticales grown in Sweden. Acta Agri. Scand., nr. 37, p. 20-26.

Rundgren M. (1986): Rågvete till svin. Fakta - Husdjur, Sveriges Landbrugsuniversitet, nr. 10, pp.4.

Rundgren M. (1987): Rågvete till svin. Konsulentavdelningens rapporter, allmänt 109, Uppsala 1987, pp. 8.

Rundgren M (1988): Evaluation of Triticale given to pigs, poultry and rats. Anim. Feed Sci. Tech., nr. 19, p. 359-375.

Shimada A. & Cline T.R. (1974): A comparison of in vivo and in vitro metabolizable energy of triticale for the chick, rat and pig. J. Anim. Sci. Nr. 38, p. 1257-1260.

Thomke S., D. Pettersson, P. Åman & M Rundgren (1987): Chemical characterization and nutritive evaluation of triticale in comparison with wheat og rye. Sveriges Utsädesförenings Tidskrift 97, p. 65-77.

APPENDIKS

Foderets sammensætning, pct.
Gruppe	1	2	3	4	5	6
Hvede	74,57	60,07	45,37	30,46	15,34	-
Triticale	-	15,02	30,25	45,70	61,36	77,25
Sojaskrå	19,23	18,60	17,96	17,31	16,65	15,99
Animalsk fedt	1,16	1,24	1,33	1,41	1,50	1,59
Melasse	2.00	2.00	2.00	2.00	2.00	2.00
Vitaminer og mineraler	2,46	2,47	2,48	2,50	2,51	2,52
L-lysin 100%	0,26	0,27	0,28	0,28	0,29	0,30
Methionin 40%	0,16	0,16	0,16	0,16	0,16	0,16
Treonin 50%	0,16	0,17	0,17	0,18	0,19	0,19

Foderet var tilsat 20 mg kobber pr. kg, men ingen antibiotisk vækstfremmer.

Foderets forventede (F) og analyserede (A) indhold af udvalgte næringsstoffer, gns. af to produktioner
Gruppe	1			2			3			4			5			6
	A	F	A		F	A		F	A		F	A		F	A		F
Råprotein, pct. FEs pr. 100 kg Calcium, g/kg Fosfor, g/kg Cystin, g/kg Methionin, g/kg Treonin, g/kg Lysin, g/kg	17,2 112 7,6 5,4 3,3 2,8 6,3 10,0	17,1 110 7,7 5,4 3,1 3,1 6,4 9,6	16,9 111 7,7 5,3 3,4 2,8 6,3 9,8		17,1 110 7,7 5,4 3,1 3,1 6,4 9,6	16,9 111 7,8 5,2 3,4 3,0 6,6 9,9		17,1 110 7,7 5,4 3,1 3,1 6,4 9,7	17,1 112 8,1 5,3 3,3 3,0 6,5 9,8		17,1 110 7,7 5,2 3,1 3,2 6,4 9,6	16,7 112 8,2 5,3 3,4 3,0 6,4 9,6		17,1 110 7,7 5,2 3,1 3,2 6,4 9,6	17,1 112 7,8 5,5 3,4 3,0 6,0 9,7		17,1 110 7,7 5,0 3,1 3,2 6,4 9,6

Analyser af to prøver af tritikale, som indgik i afprøvningen, samt tabelværdier for 1997 fra “Foderstoffer til Svin” af triticale, rug og hvede.

Hvede(tabel)

Rug(tabel)

Triticale(tabel)

Triticale(analyse)

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

Råaske, pct.

Vand, pct.

FEs

Calcium, g pr. kg

Fosfor, g pr. kg

10,9

1,8

2,6

1,4

12,4

111

0,4

2,9

8,6

1,5

2,2

1,4

13,2

109

0,4

4,3

10,3

1,9

2,7

1,7

12,9

110

0,4

3,2

12,4

1,8

2,7

1,6

14,2

109

0,3

3,1