Bact-a-cid til slagtesvin

Produktet Bact-a-cid samt en modificeret udgave af samme produkt blev afprøvet til slagtesvin i vægtintervallet 27-107 kg i én besætning. Produkterne blev sammenlignet med en kontrolblanding uden antibiotisk vækstfremmer. Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Agil og Nutriscan A/S, som leverede produkterne. Der indgik 12  hold (gentagelser) på hver behandling, i alt 120 grise pr. gruppe.

I afprøvningen indgik følgende behandlinger:

• Kontrolfoder uden vækstfremmer
• Bact-a-cid (dosering 3 kg/ton i ungsvinefoder og 2,5 kg/ton i slagtesvinefoder)
• Modificeret Bact-a-cid (dosering 3 kg/ton i  ungsvinefoder og fra 2,5 kg/ton i slagtesvinefoder)

Ved den kemiske analyse af foderet blev der fundet god overensstemmelse mellem det fundne og det beregnede indhold af næringsstoffer.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger blev beregnet ud fra produktionsresultaterne og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. FEs for blandingerne.

Afprøvningen viste, at tilsætning af produktet Bact-a-cid og modificeret Bact-a-cid i de valgte doseringer ikke resulterede i statistisk sikker forskel i dækningsbidrag pr. stiplads sammenlignet med kontrolgruppen uden vækstfremmer. Der var heller ikke forskel imellem de to testede produkter.

BAGGRUND

Anvendelse af antibiotiske vækstfremmere i foder øger antageligt risikoen for udvikling af bakterier, der er resistente over for antibiotika, som anvendes til human medicin. Der er derfor ønske om at finde alternative produkter, der forbedrer foderudnyttelsen og tilvæksten.

Der udbydes et stigende antal produkter, som alternativer til vækstfremmere. Det er imidlertid nødvendigt at have dokumentation for produkternes effekt for at kunne vurdere det økonomiske udbytte ved anvendelse af produkterne i foder til slagtesvin. Formålet med forsøget var at undersøge, om tilsætning af produktet Bact-a-cid og en modificeret udgave af produktet med en dosering på 3,0 og 2,5 kg/ton til henholdsvis ung- og slagtesvin resulterede i forbedring på produktionsøkonomien sammenlignet med en kontrolblanding uden vækstfremmer.

Effekten af produktet blev målt på dækningsbidrag pr. stiplads pr. år, som blev beregnet på baggrund af produktionsresultaterne: foderudnyttelse, daglig tilvækst og kødprocent.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med slagtesvin, hvor tilsætning af Bact-a-cid og modificeret Bact-a-cid blev sammenlignet med en kontrolblanding uden vækstfremmer. Desuden blev de to produkter sammenlignet indbyrdes. Gruppeinddelingen i forsøget fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Alle foderblandinger blev produceret hos Aarhusegnens Andels Grovvareforening a.m.b.a. Beskrivelse af de afprøvede produkter fremgår af appendiks 3. I alle grupper var foderet varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius. Ung- og slagtesvinefoder blev produceret ad henholdsvis en og tre gange. Ved hver levering af  foder blev alle foderblandinger analyseret for indhold af energi (EFOS), aminosyrer, calcium, fosfor og kobber samt screenet for antibiotika. Både ungsvine- og slagtesvinefoderet blev optimeret således, at indholdet af aminosyrer var 5 pct. over normen for at imødegå udsving i aminosyreindhold i råvarerne.

Afprøvningen foregik i en konventionel besætning med egen produktion af smågrise. Slagtesvinestalden var indrettet med fuldspaltegulv. Grisene blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsvægt på 27 kg. Der indgik i alt 360 grise i forsøget fordelt på 12 hold (gentagelser), i alt 120 grise pr. forsøgsgruppe. Ved indsættelse blev grisene først opdelt efter køn og dernæst skønsmæssigt efter vægt i hold á 30 grise, således at f.eks. de 30 største galtgrise fordeles tilfældigt på hold 1, de 30 næststørste galtgrise på hold 2, o.s.v.  Der blev indsat ti grise pr. sti. Inden for et hold (tre stier) var kønsfordelingen i hver af de tre stier ens.

Grisene i hver sti fik tildelt foder i en enkeltdyrs foderautomat med drikkeventil. Der var derudover en supplerende drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst og havde fri adgang til foder og vand døgnet rundt. Foderet blev tildelt manuelt en til to gange dagligt. Grisene blev vejet i forbindelse med foderskift ca. fem uger efter forsøgets start.

De primære registringsparametre var tilvækst, foderoptagelse, slagtevægt og kødprocent. De sekundære parametre omfattede sygdomsbehandlinger og øvrige slagtedata. Data blev analyseret ved en variansanalyse ved hjælp af GLM-proceduren i SAS. Produktionsværdien - udtrykt som DB/stiplads/år - blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater (primære registrerings-parametre) korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. DB/stiplads/år er beregnet som:

Der er anvendt følgende forudsætninger ved beregningen: gennemsnit af de seneste 12 måneders notering for smågrise: 342 kr. pr. 30 kg’s gris (+/- 4,82 kr. pr. kg 25-30 kg) og for slagtesvin 9,65 kr./kg inkl. efterbe­taling. Foderprisen på 1,35 og 1,23 kr./FEs for henholdsvis ung- og slagtesvineblandinger var et gennemsnit af de seneste 12 måneders priser. Diverse omkostninger er sat til 20 kr. pr. gris og staldudnyttelsen til 95 pct.

Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: hold og gruppe. Der er foretaget tre parvise sammenligninger (gruppe 1 mod 2, gruppe 1 mod 3 og gruppe 2 mod 3). Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for de tre parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Råvaresammensætningen af foderblandingerne fremgår af appendiks 1, og resultatet af de kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2. Analyserne af ungsvine- og slagtesvinefoderet viste god overensstemmelse mellem det fundne og det beregnede næringsstofindhold.

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

Der var ikke statistisk sikker forskel i antallet af behandlinger eller antallet af døde og udsatte grise imellem de tre grupper. I perioden fra indsættelse til mellemvejning, døde der i gruppe 3 to grise. I perioden fra mellemvejning til slagtning døde to grise i gruppe 3. I  kontrolgruppen, gruppe 2 og gruppe 3 blev udsat henholdsvis fire, seks og fire grise.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er angivet for perioderne før og efter mellemvejning samt for hele forsøgsperioden (tabel 2).

Tabel 2. Produktionsresultater

Produktionsværdien angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år er vist i tabel 3. Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent). Prisen for tilsætning af produkterne er således ikke indregnet.

Tabel 3. Produktionsværdi og faktisk produktionsværdi ved aktuelle priser

Af tabel 3 fremgår det faktiske dækningsbidrag pr. stiplads pr. år, hvor bruttoudsalgsprisen for at tilsætte Bact-a-cid er lagt oven i prisen for kontrolfoderet uden vækstfremmer. Den anvendte pris er oplyst af firmaet og afspejler den pris, som svineproducenten betaler for produktet inklusive foderstoffirmaets avance.

I vækstperioden fra 27-57 kg havde gruppe 2 (Bact-a-cid) lavere foderoptagelse og foderforbrug  end de to øvrige grupper. Denne forskel blev udlignet i den sidste del af vækstperioden fra 57-107 kg. Samlet viste afprøvningen, at tilsætning af produktet Bact-a-cid og modificeret Bact-a-cid til ung- og slagtesvinefoder i de valgte doseringer ikke havde statistisk sikker effekt på produktionsværdien. Der var heller ikke forskel imellem de to forsøgsgrupper.

APPENDIKS

Appendiks 1

Ungsvinefoder, råvaresammensætning i pct.

Slagtesvinefoder, råvaresammensætning i pct.

Appendiks 2

Ungsvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

 - én produktion i løbet af afprøvningen

Slagtesvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

- tre produktioner i løbet af afprøvningen

Appendiks 3 - Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet

Arkiv nr. 4623