Porzyme 9300 til slagtesvin

Enzymproduktet Porzyme 9300 er afprøvet til slagtesvin i vægtintervallet 30-97 kg i én besætning. Produktet blev tilsat en lav-energi blanding - med højt indhold af hvedeklid - og sammenlignet med en identisk blanding uden enzymer tilsat, samt med en kontrolblanding med normalt energiindhold. Afprøvningen omfattede 12 hold (gentagelser), i alt 120 grise pr. gruppe.

I afprøvningen indgik følgende behandlinger:

• Kontrolfoder
• Lav-energi foder + 1,0 kg/ton Porzyme 9300
• Lav-energi foder uden enzymer 

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Finnfeeds, som leverede det afprøvede produkt.

Ved den kemiske analyse af foderet blev der fundet god overensstemmelse mellem det analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger blev beregnet ud fra produktionsresultaterne og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. FEs for alle blandinger.

Lav-energi foderet tilsat Porzyme 9300 (gruppe 2) resulterede i en statistisk sikker (p=0,048) højere produktionsværdi i forhold til samme foder uden enzymer (gruppe 3). Forskellen skyldtes primært en bedre foderudnyttelse i perioden efter mellemvejningen. Produktionsværdien for de to grupper var derimod i ingen af tilfældene statistisk sikker forskellig i forhold til kontrolgruppen (gruppe 1).

I lav-energi foderet tilsat Porzyme 9300 (gruppe 2) var det faktiske dækningsbidrag/stiplads/år  29 kr. højere i forhold til samme foder uden enzymer (gruppe 3). Grisenes ensartethed - udtrykt ved spredningen i daglig tilvækst - var ikke påvirket af tilsætning af Porzyme 9300 til foderet.

Alle grupper var indbyrdes statistisk sikkert forskellige med hensyn til proteinforbruget pr. kg tilvækst. Kontrolgruppen havde det laveste forbrug, ­gruppen tilsat Porzyme 9300 havde det næstlaveste forbrug, og gruppen uden enzymer tilsat havde det højeste forbrug. Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst var statistisk sikkert højere i lav-energi foderet uden enzymer (gruppe 3) sammenlignet med de øvrige behandlinger, der ikke var forskellige indbyrdes.

Resultatet antyder, at grisene, som fik lav-energi foder tilsat Porzyme 9300 (gruppe 2), var i stand til at udnytte foderets proteinindhold mere effektivt end grisene, som fik samme lav-energi foder uden enzymer (gruppe 3).

Samlet viste afprøvningen, at grise som fik tildelt Porzyme 9300 var i stand til at udnytte et lav-energi foder - med højt indhold af hvedeklid - mere effektivt end grise, som fik samme lav-energi foder uden enzymer (gruppe 3). Dette viste sig ved dels en højere produktionsværdi og dels en bedre udnyttelse af foderets proteinindhold. Resultaterne opnået på foderet tilsat Porzyme 9300 var dog på ingen af de målte parametre forskellig fra resultaterne, som blev opnået på kontrolfoderet.

BAGGRUND

Enzymer er proteinstoffer, som findes i alle plante- og dyrevæv, og de indgår i opbygning og nedbrydning af kemiske forbindelser. Enzymer virker som katalysatorer, hvor de fremskynder processer, som enten ikke ville forløbe, eller kun ville forløbe meget langsomt. Enzymer er meget specifikke og kan kun bryde bestemte typer af bindinger. Således formår eksempelvis enzymet xylanase kun at spalte sammenhængende xylose-enheder i store komplekse molekyler såsom arabinoxylaner.

Arabinoxylaner udgør en væsentlig del af fiberfraktionen i alle kornråvarer og biprodukter af disse, jf. tabel 1. I disse kornarter består cellevæggene i de yderste cellelag (skal og aleuron) hovedsageligt af uopløselige fibre. Per definition vil dette cellevægsmateriale ikke opløses i tarmkanalen, hvorved potentielt gavnlige næringsstoffer som protein og fedt holdes indesluttet i cellerne og dermed utilgængelige for fordøjelse og absorption i tyndtarmen hos grisen - alene fordi grisen ikke udskiller det nødvendige enzym, som behøves (xylanase). Cellevæggene inde i de enkelte korn (endosperm) kan også i visse tilfælde udgøre et problem for grisen, idet disse cellevægge er mere opløselige. Disse opløselige fibre kan forårsage en “klistret” konsistens (viskositet) af indholdet i tyndtarmen, og derved modvirke en effektiv fordøjelse og absorption af næringsstoffer hos grisen.

Tabel 1. Typisk indhold af fibre og arabinoxylaner i byg, hvede og hvedeklid, (Kilde: Finnfeeds)

På denne baggrund har Finnfeeds udviklet et enzymprodukt specielt til forbedring af næringsværdien af korn (f.eks. hvede, byg, rug, triticale) og biprodukter af korn i foder til slagtesvin. Produktet (Porzyme 9300) indeholder en specielt udviklet xylanase i høje niveauer målrettet på både uopløselige og opløselige fibre i disse råvarer. Ved at afhjælpe/reducere de forstyrrende effekter af disse fibre i foderet kan fordøjeligheden af andre råvarer måske ligeledes forbedres. Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af produktet målt på produktionsværdien  udtrykt som dækningsbidrag/stiplads/år. Produktionsværdien blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med slagtesvin fra 30 til 97 kg. Forsøgets design fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Forsøgsdesign

Både ungsvine-og slagtesvinefoderet blev optimeret, så indholdet af næringsstoffer opfyldte de gældende normer (“Fokus på normer for næringsstoffer”, 1997, Landsudvalget for Svin, DS). Energikoncentationen var i kontrolfoderet (gruppe 1) optimeret til at være 4 FEs højere end i forsøgsblandingerne (gruppe 2 og 3). Denne forskel blev opnået ved at erstatte en del af hveden med hvedeklid i lav-energi foderet. Der indgik også hvedeklid i kontrolfoderet, jf. appendiks 1.

Alle foderblandinger blev produceret hos DLG i Viborg. Foderblandingernes sammensætning og næringsstofindhold fremgår af appendiks 1 og 2. Beskrivelse af produktet (Porzyme 9300) fremgår af appendiks 3. I alle grupper var foderet varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius. Der blev produceret foder tre gange i løbet af afprøvningsperioden. Ved hver levering af foder blev alle foderblandinger analyseret for indhold af energi (EFOS), aminosyrer, calcium, fosfor og kobber. Der blev desuden foretaget en screening for antibiotisk aktivitet på alle blandinger. Endeligt blev xylanase-aktiviteten bestemt i alle blandinger før og efter pelletering, som kontrol for tilsætning af det afprøvede enzymprodukt. Analyserne for xylanase-aktivitet blev gennemført af Finnfeeds.

Afprøvningen foregik i en konventionel besætning med egen produktion af smågrise. Slagtesvinestalden var indrettet med fuldspaltegulv. Grisene blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsvægt på 30 kg. Der indgik i alt 360 grise i forsøget fordelt på 12 hold (gentagelser), i alt 120 grise pr. forsøgsgruppe. Der blev indsat ti grise pr. sti. Hvert hold omfattede tre stier, hvor alle tre grupper var repræsenteret. Ved indsættelse blev grisene først opdelt efter køn og dernæst skønsmæssigt efter vægt i hold á 30 grise, således at f.eks. de 30 største galtgrise blev fordelt tilfældigt på hold 1, de 30 næststørste galtgrise på hold 2, o.s.v.

Grisene i hver sti fik tildelt foder i en enkeltdyrs foderautomat med drikkeventil. Der var derudover en supplerende drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst og havde fri adgang til foder og vand døgnet rundt. Foderet blev tildelt manuelt en til to gange dagligt.

De primære registringsparametre var tilvækst, foderoptagelse, slagtevægt og kødprocent. De sekundære parametre omfattede sygdomsbehandlinger og øvrige slagtedata. Data blev analyseret ved en variansanalyse ved hjælp af GLM-proceduren i SAS. Produktionsværdien - udtrykt som DB/stiplads/år - blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater (primære registrerings-parametre) korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. DB/stiplads/år er beregnet som:

De øvrige forudsætninger, som indgik i beregningen af produktionsværdien var: De seneste 12 måneders (1. maj 1997 til 30. april 1998) gennemsnitlige notering for 30 kg MS-smågrise (375 kr./stk. +/- 5,19 kr./kg) og slagtesvin (10,43 kr./kg, inkl. efterbetaling). Diverse omkostninger: 20 kr./gris og staldudnyttelse: 95 pct. Der blev anvendt samme foderpris i alle grupper (ungsvinefoder: 1,29 kr./FEs; slagtesvinefoder: 1,27 kr./FEs).

Alle grise blev desuden vejet individuelt ved indsættelse, ved foderskift ca. fem uger senere og umiddelbart før første levering af grise til slagtning. Formålet med de individuelle vejninger var at bestemme spredningen på daglig tilvækst i hver gruppe som udtryk for grisenes ensartethed.

Endvidere blev det totale proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst i forsøgsperioden beregnet ud fra det målte foderforbrug og det analyserede indhold af totalprotein i foderet. Formålet med beregningerne var at anvende disse som indirekte mål for udnyttelsen af protein i foderet. Udnyttelsen af kvælstof afspejles i, hvor meget der aflejres i form af tilvækst i forhold til den mængde kvælstof, der optages via foderet.

Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau og korrigeret for antallet af parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2. Analyserne af foderet viste god overensstemmelse mellem det analyserede og det beregnede indhold i blandingerne. Dog lå indholdet af energi i alle blandinger 1-2 FEs under det beregnede indhold. Analyserne for xylanase-aktivitet i både ungsvine- og slagtesvineblandingerne før pelletering var i god overensstemmelse med de forventede værdier. I gruppe 2 lå de analyserede indhold på over 4000 U/g og bekræftede dermed korrekt dosering og opblanding af produktet.

Efter pelletering var genfindingen af enzymer i gruppe 2 lavere end de værdier, som fandtes før pelletering. Dette fund antyder, at produktet muligvis går tabt i forbindelse med varmebehandling og pelletering. Produktet angives dog at være varmestabilt (jf. appendiks 3), og ifølge Finnfeeds skyldes den lavere genfinding efter pelletering ikke tab, men derimod at en del af enzymerne bindes til fibrene i foderet i forbindelse med pelletingsprocessen. Det antages, at tilsætningen af damp i forbindelse med varmebehandling og pelletering af foderet starter enzymaktiverings-processen med xylanase specifikt målrettet på fiberfraktionerne i foderet. Som følge heraf skulle en del af de tilsatte enzymer binde sig stærkt til deres substrat (fibrene), hvorved de ikke kan genfindes ved den efterfølgende måling. Denne aktivering af enzymerne ophører efter tørringen af det pelleterede foder. Når grisene indtager foderet, og der derved tilsættes fugt, skulle enzymet reaktiveres i tarmen og fortsætte sin effekt på fiberfraktionerne. Det var i denne afprøvning ikke muligt at belyse, om denne teori holder stik, eller om produktet går tabt i forbindelse med pelleteringsprocessen.

Sygdomsbehandlinger

I kontrolgruppen (gruppe 1) døde fire grise, deraf to som følge af fordøjelsesforstyrrelser. I gruppe 2 og 3 var der ingen dødsfald i afprøvningsperioden. I løbet af afprøvningsperioden blev der fra gruppe 1, 2 og 3 udtaget henholdsvis tre, to og fire grise på grund af andre årsager end fordøjelsesforstyrrelser. Gennemsnitligt over alle tre grupper, er ca. 5 pct. af grisene behandlet for luftvejslidelser. Der var ikke forskel i antal døde og udtagne grise eller behandlingsfrekvensen imellem grupperne.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne angivet for perioderne før og efter mellemvejning samt for hele forsøgsperioden er vist i tabel 3. Resultaterne er korrigeret til samme vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 30, 56 og 97 kg.

Tabel 3. Produktionsresultater

Spredningen på daglig tilvækst i de enkelte grupper på basis af enkeltdyrsvejninger af alle grise i afprøvningen er vist i tabel 4.

Tabel 4. Variation på daglig tilvækst

Som det fremgår af tabel 4, var der ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne i spredningen på daglig tilvækst udtrykt i procent (variationskoefficienten). Tilsætning af Porzyme 9300 til foderet resulterede således ikke i mere ensartede grise udtrykt ved en reduceret spredning i daglig tilvækst.

Det totale proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst i forsøgsperioden er angivet i tabel 5. De angivne værdier er beregnet ud fra det analyserede indhold af total protein i de anvendte foderblandinger.

Tabel 5. Total proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst

Det totale proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst i forsøgsperioden er angivet i tabel 5. Proteinforbruget til produktion er et udtryk for, hvor godt proteinet i den aktuelle foderblanding udnyttes. En høj udnyttelse af protein afspejles i et lavt proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst. Proteinforbrug pr. kg tilvækst angiver forbruget til total tilvækst, men udtrykker ikke, om det omsatte protein reelt bruges til aflejring eller anvendes til energiomsætning. Hvis proteinet indgår i energiomsætningen, vil kvælstofdelen udskilles via urinen og hermed belaste miljøet. Denne belastning minimeres ved at anvende råvarer af høj kvalitet, herunder en høj fordøjelighed og optimal aminosyresammensætning. Proteinforbrug pr. kg tilvækst kan kun opfattes som et produktionsmål for den totale aflejring, mens proteinforbrug pr. kg kødtilvækst er et produktionsmål for, hvor godt proteinet udnyttes til kødaflejring. Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst er dermed indirekte et udtryk for udledningen af kvælstof  til det omgivende miljø.

Det ses af tabel 5, at proteinforbruget pr. kg kødtilvækst var ca. dobbelt så stort som pr. kg total tilvækst for alle grupper. Med hensyn til proteinforbruget pr. kg tilvækst var alle grupper statistisk sikkert forskellige indbyrdes - men lavest (p=­0,027) i kontrolgruppen. Dette kan skyldes, at foderet i kontrolgruppen havde et højere energiindhold end i de to forsøgsgrupper, hvorimod indholdet af råprotein lå på samme niveau i alle grupper. Det var også interessant, at proteinforbruget var lavere (p=0,001) i gruppen, som fik tilsat Porzyme 9300 (gruppe 2) sammenlignet med gruppen uden enzymtilsætning (gruppe 3).

Samme tendens viser sig ved proteinforbrug pr. kg kødtilvækst. Der var ikke forskel mellem grisene, der fik kontrolfoder (gruppe 1) og grisene, der fik foder tilsat Porzyme 9300 (gruppe 2). Derimod var proteinforbrug pr. kg kødtilvækst statistisk sikkert højest (p=0,029) i lav-energi foderet uden enzymer (gruppe 3). Resultatet antyder, at grisene, som fik lav-energi foder tilsat Porzyme 9300 (gruppe 2), var i stand til at udnytte foderets proteinindhold mere effektivt end grisene, som fik lav-energi foder uden enzymer (gruppe 3).

Produktionsværdien angivet som dækningsbidrag/stiplads/år er vist i tabel 6.

Tabel 6. Produktionsværdi og faktisk dækningsbidrag ved aktuelle priser

Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme foderpris pr. FEs i alle grupper. Prisen for tilsætning af Porzyme 9300 er således ikke indregnet.

Lav-energi foderet tilsat Porzyme 9300 (gruppe 2) resulterede i en statistisk sikker (p=0,048) højere  produktionsværdi i forhold til samme foder uden enzymer (gruppe 3). Forskellen skyldtes primært en bedre foderudnyttelse i perioden efter mellemvejningen. Produktionsværdien for de to grupper var derimod i ingen af tilfældene statistisk sikker forskellig i forhold til kontrolgruppen (gruppe 1). Den forbedrede foderudnyttelse i gruppe 2 i forhold til gruppe 3 støtter teorien om, at tilsætning af Porzyme 9300 (xylanase) giver grisene mulighed for at udnytte de “indkapslede” næringsstoffer og/eller forbedre fordøjeligheden af et kornbaseret foder (jf. Baggrund).

Af tabel 6 fremgår også det faktiske dækningsbidrag (DB). Det faktiske dækningsbidrag blev beregnet på basis af den faktiske foderpris i de tre grupper. Prisen for lav-energi blandingen (gruppe 2 og 3) var - baseret på råvaresammensætningen - 5,75 kr. pr. 100 kg lavere end prisen for kontrolblandingen (gruppe 1). I gruppe 2 er “bruttoudsalgsprisen” for det tilsatte produkt (Porzyme 9300) desuden lagt oveni foderprisen. “Bruttoudsalgsprisen” på produktet er oplyst af Finnfeeds og afspejler den pris, som svineproducenten betaler for produktet inklusive foderstoffirmaets avance. Som det fremgår af tabel 6, blev forskellen mellem gruppe 2 og 3 reduceret fra 7 til 4 indekspoint, når prisen for produktet Porzyme 9300 blev indregnet i foderprisen.

I gruppe 3 (uden Porzyme 9300) var det faktiske DB højere (661 kr.) end den beregnede produktionsværdi (658 kr.). Dette skyldes, at prisen for lav-energi blandingen i gruppe 3 var lavere (-5,75 kr. pr 100 kg) end for kontrolblandingen (gruppe 1).

Samlet viste afprøvningen, at grise som fik tildelt Porzyme 9300 var i stand til at udnytte et lav-energi foder - med højt indhold af hvedeklid - mere effektivt end grise, som fik samme lav-energi foder uden enzymer (gruppe 3). Dette viste sig ved dels en højere produktionsværdi og dels en bedre udnyttelse af foderets proteinindhold. Resultaterne opnået på foderet tilsat Porzyme 9300 var dog på ingen af de målte parametre forskellig fra resultaterne, som blev opnået på kontrolfoderet.

APPENDIKS

Appendiks 1

Ungsvinefoder, råvaresammensætning i pct.

Slagtesvinefoder, råvaresammensætning i pct.

Appendiks 2

Ungsvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

 -én produktion i løbet af afprøvningen

APPENDIKS 2

(fortsat)

Slagtesvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

- to produktioner i løbet af afprøvningen

Appendiks 3 - Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet

Arkiv nr. 4623