1. februar 1999

Meddelelse Nr. 411

Firmaprodukter til smågrise, Ingaso Ecosan Mini, Medi og Maxi, Fructomix og BEPbep

Der er afprøvet tre forskellige firmaprodukter til smågrise i alderen fire-ti uger. Firmaprodukterne blev sammenlignet med en kontrolblanding, ingen af blandingerne var tilsat en antibiotisk vækstfremmer.

Der er afprøvet tre forskellige firmaprodukter til smågrise i alderen fire-ti uger. Firmaprodukterne blev sammenlignet med en kontrolblanding, ingen af blandingerne var tilsat en antibiotisk vækstfremmer. Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der indgik i alt 180 grise i hver forsøgsbehandling.

Der indgik følgende behandlinger i afprøvningen:

  • Kontrolfoder uden antibiotisk vækstfremmer
  • Specielt sammensatte foderblandinger tilsat produkterne Ingaso Ecosan Mini (første uge efter fravænning), Medi (anden uge efter fravænning) og Maxi (smågrisefoder) fra International de Premezclas S.A., henholdsvis 120, 40 og 15 kg per ton foder.
  • Fructomix fra den lokale andel (0,3 kg per ton foder)
  • BEP fra Beifa (1,0 kg per ton foder)

Produktionsværdien pr. gris (fire-ti uger) for de enkelte foderblandinger blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle foderblandingerne.

Samlet viste afprøvningen, at anvendelse af foderet sammensat af  International de Premezclas S.A. tilsat Ingaso Ecosan-produkterne (gruppe 2), resulterede i en statistisk sikker højere produktionsværdi i forhold til kontrolfoder uden vækstfremmer. Forskellen skyldtes bedre foderudnyttelse og højere daglig tilvækst i perioden fire til seks uger, samt højere foderoptagelse og daglig tilvækst fra seks til ti uger sammenlignet med kontrolgruppen. Tilsætning af Fructomix gav en tendens (p<0,07) til bedre produktionsværdi i forhold til kontrolholdet. Tilsætning af produktet BEP påvirkede ikke produktionsværdien i forhold til kontrolholdet. Tilsætning af Fructomix påvirkede den faktiske produktionsværdi minimalt, hvorimod tilsætning af BEP reducerede den faktiske produktionsværdi i forhold til produktionsværdien.

Den faktiske produktionsværdi for foderet sammensat af International de Premezclas S.A. tilsat Ingaso Ecosan-produkterne (gruppe 2) blev reduceret væsentligt ved anvendelse af de faktiske priser. Dette skyldtes, at der til de tre anvendte foderblandinger anvendtes noget dyrere råvarer end til kontrolfoderet.

Foderet sammensat af International de Premezclas S.A. tilsat Ingaso Ecosan-produkterne resulterede i statistisk sikkert flere behandlinger mod diarré sammenlignet med kontrolholdet, hvilket kan skyldes et højere råproteinindhold i foderet sammenlignet med kontrolfoderet. Der var ikke statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvens mod diarré for de øvrige produkter i forhold til kontrolgruppen.

Ved den kemiske analyse af foderet blev der fundet underindhold af fordøjeligt lysin i fravænningsblandingen anvendt i kontrolgruppen på 17 pct. i forhold til normen, svarende til 5 pct. i hele forsøgsperioden (fire til ti uger). Dette kan have haft en negativ indflydelse på kontrolholdets daglige tilvækst og foderudnyttelse. Indholdet af calcium var i fravænningsfoderet 16 pct. lavere end normen i forsøgsfoderet med BEP (gruppe 4). For smågriseblandingerne var der god overensstemmelse imellem analyseret og beregnet indhold. Foderet sammensat af International de Premezclas S.A. tilsat Ingaso Ecosan-produkterne havde generelt et højere indhold af råprotein og aminosyrer end de øvrige grupper. Endvidere var indholdet af zink i alle tre blandinger sammensat af  International de Premezclas S.A. tilsat Ingaso Ecosan-produkterne over det tilladte niveau i henhold til den danske foderstoflovgivning (maks. 250 ppm).

BAGGRUND

Der markedsføres til stadighed nye produkter, hvor produktionsværdien ønskes belyst under danske forhold. Det er nødvendigt at kende produkternes effekt på produktionsresultaterne for at kunne vurdere det økonomiske udbytte.

Formålet med at gennemføre test af firmaprodukter til smågrise er at fremskaffe dokumentation for produkternes produktionsværdi. Effekten måles primært på produktionsresultaterne; daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse. Sekundært måles effekten på antallet af sygdomsbehandlinger.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der blev indsat i alt 180 grise pr. gruppe fordelt på 18 hold (gentagelser). Der indgik i alt fire forskellige grupper i afprøvningen, jf. tabel 1. Efter fravænning ved gennemsnitlig 28 dage blev grisene fordelt tilfældigt i de fire grupper, så grupperne var ens med hensyn til vægt. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 6,9 kg. I stierne, hvor der en til to uger før forsøgets afslutning var ni eller ti grise, blev antallet - hvis nødvendigt - reduceret til otte for at opfylde gældende arealkrav. Proceduren for udvejning af grise var ens for alle grupper i de enkelte hold. De udvejede grise er taget med ved opgørelsen af produktionsresultaterne. Den gennemsnitlige alder ved afslutning af forsøget var 72 dage, hvor grisene vejede gennemsnitligt 27 kg.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe

Produkt

Firma

1

Kontrolfoder uden antibiotisk vækstfremmer

2

Specielt sammensatte foderblandinger tilsat Ingaso Ecosan: - Mini, første uge efter fravænning 120 kg/ton foder

- Medi, anden uge efter fravænning 40 kg/ton foder

- Maxi, smågrise 15 kg/ton foder

International de Premezclas S.A.,  Spanien

3

Fructomix (0,3 kg/ton foder)

den lokale andel

4

BEP (1 kg/ton foder)

Beifa

Hver sektion var indrettet med 12 stier á 10 grise. Alle stier var indrettet med betonspaltegulv i ca. to tredjedele af stien og fast gulv i den sidste tredjedel ved krybben. Der var én vandkop pr. sti. Grisene blev vaccineret mod ondartet lungesyge en gang i afprøvningsperioden ved ni ugers alderen.

Foderblandingerne anvendt i gruppe 1, 3 og 4 var sammensat, således at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Råvaresammensætningen af de tre foderblandinger anvendt i gruppe 2 var bestemt af firmaet og derfor ikke optimeret i henhold til danske normer for næringsstoffer. Dette foder er tilsat tre forskellige forblandinger. Samtlige foderblandinger blev produceret hos Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. I alle grupper var foderet varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius.

I alle grupper blev der udfodret to gange om dagen. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning fik grisene tildelt fravænningsfoder. I gruppe 2 er der anvendt to forskellige blandinger til henholdsvis den første og anden uge efter fravænning. I perioden seks-ti uger fik alle grisene smågrisefoder. I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Råvaresammensætningen af de afprøvede foderblandinger samt en nærmere beskrivelse af de tilsatte produkter fremgår af appendiks 1 og 3.

Ved hver levering af foder blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (EFOS) og for aminosyrer, calcium, fosfor og zink. Alle fravænningsblandingerne blev screenet for indhold af antibiotika. I gruppe 2 blev også smågrisefoderet (seks til ti uger) screenet for antibiotika. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 2.

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal FEs x kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (5,08 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen. De seneste 12 måneders gennemsnitlige notering for 7 kg’s MS-grise (187 kr. pr. gris, +/- 6,32 kr. pr. kg), samt 30 kg’s MS-grise (302 kr. pr. gris, +/- 4,30 kr. pr. kg). Den anvendte foderpris (fravænningsfoder: 1,84 kr. pr. FEs; slutfoder: 1,56 kr. pr. FEs) er indhentet fra ét firma, på basis af kontrolblandingens sammensætning.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Der blev foretaget  tre parvise sammenligninger (gruppe 2, 3 og 4 imod kontrolgruppen). Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for de tre parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Analyserne af fravænningsfoderet (gruppe 1, 3 og 4) viste generelt god overensstemmelse med det beregnede næringsstofindhold. I kontrolgruppen var der dog et underindhold af fordøjeligt lysin svarende til 17 pct. under normen for fravænnede grise i alderen fire-seks uger. Dette svarer til en underforsyning på gennemsnitligt 5 pct. i hele perioden (fire til ti uger). Dette kan have betydet reduceret daglig tilvækst og foderudnyttelse i forhold til, hvis foderet havde indeholdt lysin svarende til normen. Desuden var der et underindhold af calcium i fravænningsfoderet til gruppe 4 (BEP), svarende til 16 pct. i forhold til normerne.

Analyserne af smågrisefoderet (seks-ti uger) i gruppe 1, 3 og 4 viste generelt god overensstemmelse med det beregnede indhold af næringsstoffer. I gruppe 2 viste analyserne et højere indhold af råprotein og aminosyrer i forhold til kontrolblandingen. Desuden var indholdet af zink i foderet i alle tre blandinger anvendt i gruppe 2 højere end tilladt i forhold til den danske foderstoflovgivning (maks. 250 ppm)

Screeningsanalysen for antibiotiske vækstfremmere i foderet påviste ikke antibiotika i nogle af blandingerne.

Sygdomsbehandlinger

Der var ikke forskel i antallet af døde grise og grise udtaget på grund af sygdom. Grise døde og udtaget på grund af sygdom i afprøvningen lå på 2 pct. som gennemsnit over alle grupper.

Set over hele afprøvningsperioden havde grisene i gruppe 2 en statistisk sikker højere behandlingsfrekvens for diarré, i forhold til kontrolgruppen, jf. tabel 2. Der var ikke statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvensen mod diarré mellem de øvrige grupper i forhold til kontrolgruppen. Generelt ligger frekvensen af behandlinger for diarré i denne afprøvning over det, der normalt ses i denne type afprøvninger. Den største del af behandlingerne er foretaget inden for de første 14 dage efter indsættelse inden mellemvejning. Behandlingsfrekvensen er beregnet som antal behandlinger i den enkelte gruppe i forhold til antallet af grise. Det vil sige, at tallet dækker også over tilfælde, hvor de samme grise er behandlet mere end én gang i løbet af afprøvningen, samt kollektive behandlinger. Som udgangspunkt blev alle behandlinger foretaget på enkeltdyr. I denne afprøvning blev foretaget kollektive behandlinger mod diarré med Lincospectin,  Nisoclyn og Dumocol (mod Coli 138). Kollektiv behandling blev først foretaget, når mindst 50 pct. af grisene i en sti krævede behandling.

Tabel 2. Behandlinger mod diarré

Gruppe

1

2

3

4

Produkt

Kontrol

Ingaso Mini, Medi & Maxi

Fructomix

BEP

Behand. frekvens for diarré, %

142

226*

167

174



Frekvensen af diarrébehandling er statistisk sikker (markeret med *) højere i gruppe 2 sammenlignet med kontrolholdet, mens der ikke er forskel i behandlingsfrekvens imellem kontrolgruppen og gruppe 3 og 4.

 

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Resultaterne er angivet for perioden fire-seks uger og seks-ti uger samt for hele afprøvningsperioden samlet (fire-ti uger).

Tabel 3. Produktionsresultater

Gruppe

1

2

3

4

Produkt

Kontrol

Ingaso Mini, Medi & Maxi

Fructomix

BEP

Antal hold

Antal grise, indsat

Antal grise ved afgang

4-6 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

18

180

172



0,30

159

1,89

18

180

174



0,31 1)

237

1,32

18

180

178



0,31

192

1,68

18

180

176



0,31

178

1,82

6-10 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst



0,89

501

1,77



1,01

578

1,74



0,94

526

1,78



0,92

515

1,78

4-10 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Alder ved 30 kg



0,69

385

1,78

78



0,77

463

1,67

73



0,73

415

1,76

76



0,72

403

1,78

77



1)

Den daglige foderoptagelse af de to foderblandinger anvendt første og anden uge efter fravænning var henholdsvis 0,14 og 0,36 kg pr. gris pr. dag.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet ved samme pris for alle foderblandinger. Prisen for tilsætning af de forskellige produkter er dermed ikke indregnet. Produktionsværdien for de seks grupper fremgår af tabel 4.

Samlet viste afprøvningen, at anvendelse af foderet sammensat af  International de Premezclas S.A. tilsat Ingaso Ecosan-produkterne (gruppe 2) resulterede i en statistisk sikker højere produktionsværdi i forhold til kontrolfoder uden vækstfremmer. Forskellen skyldtes bedre foderudnyttelse og højere daglig tilvækst i perioden fire til seks uger, samt højere foderoptagelse og daglig tilvækst fra seks til ti uger sammenlignet med kontrolgruppen. Tilsætning af Fructomix gav en tendens (p<0,07) til bedre produktionsværdi i forhold til kontrolholdet. Tilsætning af produktet BEP påvirkede ikke produktionsværdien i forhold til kontrolholdet.

Tabel 4. Produktionsværdi

Gruppe

1

2

3

4

Produkt

Kontrol

Ingaso Mini, Medi & Maxi

Fructomix

BEP

Produktionsværdi1):

kr./gris

Indeks



43,6

100



55,8

128*



47,7

109



45,7

105

Faktisk DB ved aktuel. priser2):

kr./gris

Indeks



43,6

100



29,1

68



47,6

109



40,1

92



1)

Ved sammenligning af produktionsværdien mellem et af produkterne og kontrolgruppen skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 4,40 kr./gris eller minimum 10 indekspoints, for at der er tale om en statistisk sikker forskel markeret med *.

2)

Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i faktisk dækningsbidrag ved aktuelle priser (bruttoudsalgspris).

Det faktiske produktionsværdi fremgår af tabel 4. For Fructomix og BEP (gruppe 3 og 4) er bruttoudsalgsprisen for de tilsatte produkter lagt oven i prisen for kontrolfoderet. Den anvendte pris er oplyst af de respektive firmaer og afspejler den pris, en svineproducent skal betale inklusive foderstoffirmaets avance (se appendiks 3). For foderet sammensat af  International de Premezclas S.A. tilsat Ingaso Ecosan-produkterne (gruppe 2) er indhentet priser fra et foderstoffirma på de af firmaet valgte foderblandinger tillagt bruttoudsalgsprisen for de tilsatte produkter svarende til den pris, svineproducenten skal betale for det pågældende produkt.

Tilsætning af Fructomix påvirkede den faktiske produktionsværdi minimalt, hvorimod tilsætning af BEP reducerede den faktiske produktionsværdi i forhold til produktionsværdien.

Den faktiske produktionsværdi  for foderet sammensat af International de Premezclas S.A. tilsat Ingaso Ecosan-produkterne (gruppe 2) blev reduceret væsentligt ved anvendelse af de faktiske priser. Dette skyldtes, at der til de tre anvendte foderblandinger anvendtes noget dyrere råvarer end til kontrolfoderet, prisen for de anvendte blandinger tilsat produkterne Ingaso-Mini, Medi og Maxi var henholdsvis 6,08; 3,37 og 1,99 kr. pr. FEs, hvor kontrolfoderets pris for fravænnings- og smågriseblanding var henholdsvis 1,84 og 1,56 kr pr. FEs.

APPENDIKS

Appendiks 1

Smågriseblandinger (seks-ti uger) 1. levering, råvaresammensætning i pct.

Gruppe

1

2

3

4

Produkt

Kontrol

Ingaso Ecosan Maxi

Fructomix

BEP

Hvede

60,33

36,13

59,67

59,67

Sojaskrå, toasted

15,90

22,00

15,92

15,92

Byg

10,00

24,00

10,00

10,00

LT Fiskemel

8,00

8,00

8,00

8,00

Animalsk fedt

2,51

3,25

2,64

2,64

L-lysin 99 pct.

0,33

0,05

0,34

0,34

Methionin 40 pct.

0,13

0,21

0,12

0,12

Treonin 50 pct.

0,09

0,21

0,09

0,09

Kridt

0,76

0,10

0,77

0,77

Fodersalt

0,47

0,40

0,47

0,47

Monocalciumfosfat

1,08

1,15

1,08

1,08

Vitaminer + mineraler

0,40

-

0,40

0,40

Laktose

-

3,00

-

-

P-120

-

1,50

-

-

Fructomix 1)

-

-

0,50

-

BEP 2)

-

-

-

0,50



1)

Doseret som premix svarende til 0,3 kg Fructomix per ton, opblandet i hvedestrømel (0,3 kg Fructomix og 4,7 kg hvedestrømel)

2)

Doseret som premix svarende til 1,0 kg BEP per ton, opblandet i hvedestrømel (1 kg BEP og 4 kg hvedestrømel)

Fravænningsblandinger (fire-seks uger), råvaresammensætning i pct.

Gruppe

1

2

3

4

Produkt

Kontrol

Ingaso Ecosan

Fructomix

BEP



Mini

Medi





Hvede

72,32

20,19

35,89

71,62

71,62

Byg

-

20,00

20,00

-

-

Sojaskrå, toasted

9,37

8,00

20,00

9,44

9,44

LT Fiskemel

5,00

12,00

10,00

5,00

5,00

Kartoffelprotein konc.

4,87

-

-

4,86

4,86

Animalsk fedt

4,39

-

1,63

4,53

4,53

L-lysin 99 pct.

0,47

-

0,05

0,47

0,47

Methionin 40 pct.

0,21

0,27

0,20

0,21

0,21

Treonin 50 pct.

0,12

-

0,11

0,12

0,12

Tryptofan 40 pct.

-

0,04

-

-

-

Fodersalt

0,49

-

-

0,49

0,49

Kridt

0,82

-

-

0,82

0,82

Monocalciumfosfat

1,54

-

-

1,54

1,54

Vitaminer + mineraler

0,40

-

-

0,40

0,40

Borcilac 20 1)

-

20,00

8,12

-

-

Laktose

-

7,50

-

-

-

P-712

-

12,00

-

-

-

P-140

-

-

4,00

-

-

Fructomix 2)

-

-

-

0,50

-

Bep 3)

-

-

-

-

0,50



1)

Borcilac 20 er et spraytørret produkt sammensat af bl.a. valle (delvist afsukret), fedt og myresyre. Produktet indeholder blandt andet 19,8 pct. råprotein, 20 pct. råfedt og 31,5 pct. laktose (indkøbt via Orffa Danmark).

2)

Doseret som premix svarende til 0,3 kg Fructomix per ton, opblandet i hvedestrømel (0,3 kg Fructomix og 4,7 kg hvedestrømel)

3)

Doseret som premix svarende til 1,0 kg BEP per ton, opblandet i hvedestrømel (1 kg BEP og 4 kg hvedestrømel)

Appendiks 2

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - én produktion i løbet af afprøvningen

Gruppe

kun gruppe.

1

2

3

4

Blanding

1, 3 og 4

Kontrol

Ingaso Ecosan

Fructomix

BEP





- Mini -

- Medi -





Beregnet analyseret 1)

Beregnet

------------------------- Analyse -------------------------

FEs pr. 100 kg 2)

122

121

125

116

122

122

Råprotein, pct. 2)

22,4

21,5

25,3

24,8

21,7

21,2

Lysin, g/kg

14,9

12,2

15,2

17,3

14,1

13,9

Methionin, g/kg

4,7

4,6

6,0

5,7

4,6

4,5

Treonin, g/kg

7,7

8,4

11,0

9,9

8,1

8,0

Calcium, g/kg

9,2

8,4

11,0

7,9

8,3

7,7

Total-fosfor, g/kg

7,4

6,9

9,8

8,3

7,0

6,8

Zink mg/kg

231

196

270

290

230

210

Antibiotisk screening

-

negativ

negativ

negativ

negativ

negativ



1)

Analyserede indhold angives på basis af én analyse, hvis ikke andet er oplyst.

2)

Gennemsnit af fire analyser.

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe

Kun gruppe.

1

2

3

4

1, 3 og 4

Kontrol

Ingaso Ecosan Maxi

Fructomix

BEP



------------------- Analyse -------------------

FEs pr. 100 kg 2)

117

115

118

116

116

Råprotein, pct. 2)

21,9

21,3

22,9

21,6

21,7

Lysin, g/kg

13,7

13,2

14,6

13,7

13,4

Methionin, g/kg

4,3

4,2

5,2

4,5

4,4

Treonin, g/kg

7,9

7,7

9,1

8,1

8,0

Calcium, g/kg

8,8

9,3

7,6

9,0

9,0

Total-fosfor, g/kg

7,3

8,4

7,1

6,6

6,6

Zink mg/kg

236

210

295

194

220

Antibiotika

-

negativ

negativ

-

-



1)

Analyserede indhold angives på basis af én analyse, hvis ikke andet er oplyst.

2)

Gennemsnit af fire analyser.

Appendiks 3

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaerne

GRUPPE 2:

Produktnavn:

Ingaso Ecosan Mini, Medi og Maxi

Leverandør:

International de Premezclas S.A.

Pol. Ind. Prado Santa Lucia, Parcela E-8,

01320 Oyon, Alava

Spanien

Tlf.: +34 941 12 22 55, Fax.: +34 941 60 11 08

Dansk repræsentant:

Scanimal Health

Gunnar Pedersen

Klokkestøbervej 2

DK-9490  Pandrup

Tlf: 98 20 42 43, Fax.: 98 20 42 86

Indhold:

Specielt sammensatte forblandinger indeholdende vitaminer, mineraler, probiotika, syrer og aromastoffer. I produktet Ingaso Mini indgår endvidere plasma proteiner (fra blod) af dansk oprindelse. Produktet til det danske marked vil blive tilsat zink således, at færdigfoderets indhold vil overholde den danske foderstoflovgivning.

Pris:

Ingaso Ecosan Mini 33,50 kr./kg svarende til 402,00 kr. pr. 100 kg foder  i den valgte dosering 120 kg/ton foder.

Ingaso Ecosan Medi 32,50 kr./kg svarende til 130,00 kr. pr. 100 kg foder  i den valgte dosering 40 kg/ton foder.

Ingaso Ecosan Maxi 24,50 kr./kg svarende til 36,75 kr. pr. 100 kg foder i den valgte dosering 15 kg/ton foder.

GRUPPE 3:

Produktnavn:

Fructomix

Leverandør:

Feed Technology International, Tlf.: +33 24 17 62 316, Fax.: 33 24 17 62 358

15 rye Henri Régnier

49140 Seiches Sur, Le Loir

Frankrig

Danskrepræsentant:

den lokale andel

Viborgvej 128

Postbox 1267

8210  Århus V

Tlf.: 86 15 12 00, Fax.: 86 15 12 48

Indhold:

Produktet indeholder frugt oligosakkarider udvundet af cikorie-rødder.

Pris:

83,33 kr. pr. kg, svarende til 2,50 pr. 100 kg foder i den valgte dosering 0,3 kg/ton foder.

GRUPPE 4:



Produktnavn:

BEP - Biologisk Energi Pulver

Leverandør:

BEIFA Danmark Aps.

Danevirkevej 6

7000  Fredericia

Tlf.: 75 93 35 33,  Fax.: 75 93 35 11

Indhold:

Produktet består af 99 pct. siliciumoxod, hvor der er påført planteinformationer ved hjælp af solenergi og fotosyntese (genetisk fingeraftryk). Fremstillingsmetoden er baseret på krystalanalysen. Bør ikke anvendes sammen med myresyre og zink.

Pris:

180 kr. pr. kg svarende til 18 kr pr. 100 kg foder i den valgte dosering 10 kg pr. ton foder.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Hanne Maribo

Udgivet: 1. februar 1999

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring