Resultater af salmonellaovervågningen opgjort på besætningstyper

SAMMENDRAG

Ud fra Zoonoseregisterets data pr. oktober 1998 fra den serologiske salmonellaovervågning af slagtesvinebesætninger er salmonellaforekomsten opgjort på besætningstyperne:

Almindelige produktionsbesætninger, økologiske besætninger, besætninger med svin på friland og endelig avl-/opformeringsbesætninger.

Der blev fundet salmonellareagenter blandt slagtesvin i alle besætningstyper med en signifikant større risiko (faktor 1,5-2) for at en kødsaftprøve er seropositiv i frilandsbesætninger end i almindelige produktionsbesætninger. Der blev ikke fundet signifikant forskel på salmonellaforekomsten mellem økologiske besætninger og almindelige produktionsbesætninger eller mellem avl-/opformeringsbesætninger og almindelige produktionsbesætninger.

Undersøgelsen af de økologiske besætninger lider under, at der kun foreligger et ringe antal analyseresultater fra få besætninger.

Da der fra flere sider tilskyndes til øget udbredelse af alternative produktionssystemer som økologisk produktion og frilandsproduktion, er der behov for at indhente viden om, hvorledes bekæmpelsen af Salmonella bedst kan foregå her, idet kun en del af de allerede kendte redskaber umiddelbart kan anvendes.

BAGGRUND

Som en vigtig del af den samlede indsats mod salmonellainfektioner i svinebesætninger, samles data fra den serologiske kødsaftovervågning i Zoonoseregisteret (ZOOR). Opgørelser og analyser af de data, der er tilgængelige i ZOOR, kan tænkes at bidrage med nye oplysninger om forekomst og risikofaktorer for infektionen og dermed pege på nye problemstillinger og indsatsområder.

Der kan forventes et stigende antal besætninger med alternative produktionssystemer i de kommende år. Formålet med nedenstående undersøgelse har derfor været at sammenligne forekomsten af serologiske salmonellareagenter blandt slagtesvin i almindelige produktionsbesætninger med forekomsten i økologiske besætninger, besætninger med svin på friland og avl-/opformeringsbesætninger.  

MATERIALE OG METODE

Overvågningssystemet for slagtesvin

Alle CHR-numre, der har en registreret slagtesvineleverance på over 25 slagtesvin de seneste 13 uger, overvåges for Salmonella ved serologisk undersøgelse af kødsaft fra en stikprøve af de svin, der leveres i den efterfølgende måned. Overvågningssystemet er bl.a. beskrevet af Mousing og andre (1997) og Emborg og Sørensen (1995) og bliver løbende justeret.

Der undersøges hvert år ca. 800.000 kødsaftprøver. Hver kødsaftprøve undersøges for antistof mod Salmonella ved en mix-ELISA (Nielsen og andre, 1995). Analyseresultatet opgives som en salmonellaværdi, og værdier over 30 regnes for salmonellareagenter. Denne grænse er også anvendt i nedenstående undersøgelse.

Hver besætning tildeles hver måned et salmonellaniveau (Niveau-1, -2 eller -3), hvor besætninger i Niveau-3 har flest reagenter. Niveautildelingen baseres på besætningernes andel salmonellareagenter de forudgående 3 måneder samt besætningsstørrelsen (seneste 13-ugers leverance).

Niveau-2 tildeles små besætninger ved 25% reagenter. Grænsen for Niveau-2 falder gradvist til 10% i de største besætninger (>1250 slagtesvin/13 uger). Besætninger med en 13-ugers leverance under 50 slagtesvin får ikke tildelt Niveau-2 men går direkte i Niveau-3 ved >50% reagenter.

Små og mellemstore besætninger tildeles Niveau-3 ved over 50% reagenter. For besætninger med en 13-ugers leverance over 1250 slagtesvin ligger grænsen for Niveau-3 på 33% reagenter.

Datakilde

Filer med salmonelladata fra ZOOR overføres efter hver måneds udpegning til en CD-rom. På CD-rommen findes også oplysninger fra det centrale husdyrbrugsregister (CHR-registeret) om bl.a. besætningens brugstype (produktionsbesætning, økologisk besætning, besætninger med svin på friland, avl-/opformeringsbesætning, osv.) og seneste 13-ugers-leverance. Yderligere er der for ophørte besætninger registreret en ophørsdato. CD-rommens oplysninger kan forbindes ved hjælp af besætningernes CHR-nummer.

CHR-registerets oplysninger opdateres ved at alle besætninger en gang årligt skal indsende en erklæring om aktuelle besætningsdata.

De anvendte datasæt og variable

I undersøgelsen er anvendt CD-rommen fra oktober-opgørelsen 1998, der indeholder resultater af serologiske kødsaftundersøgelser fra perioden 1. januar 1997 og frem til oktoberopgørelsen 1998. Opgørelser og analyser er foretaget på SAS-datasættene CA2, CB2, CL2, CP2 og CS2 (se liste over anvendte variable i APPENDIKS). Besætninger med registreret ophørsdato er udeladt af undersøgelsen. Fordelingen af aktive besætninger på brugstype kan ses i figur 1.

Tabel 1. Procent kødsaftprøver af forventede (antal prøver i parentes) hhv. uden og med prøveresultat opgjort på besætningstype i perioden 1. januar 1998 og frem (oktober 1998 CD-rom)

Der blev registreret 699.147 kødsaftprøver i perioden 1. januar 1998 og frem, og der forelå analyseresultat på 86,2% af disse  (tabel 1), færrest procent med analyseresultat var hos økologiske og frilandsbesætninger. Der var mindst eet analyseresultat fra 14.075 af 19.810 aktive besætninger i perioden. Det ses af figur 1, at der kun forelå analyseresultater hhv. salmonellaniveau fra omkring 50% af de økologiske besætninger og frilandsbesætninger mod ca. 80% af almindelige produktionsbesætninger og ca. 90% af avl- og opformeringsbesætningerne.

Figur 1. Antal aktive besætninger og besætninger med aktuelt salmonellaniveau (pr. oktober 1998) samt besætninger med mindst eet analyseresultat fra kødsaftovervågningen i perioden 1. juli til 30. september 1998 opgjort på besætningstyper

SAS-procedure til analytisk del

Der blev foretaget en logistisk regressionsanalyse af sammenhængen mellem seropositivitet på  

enkeltprøveniveau og besætningstypen. Der blev korrigeret for forskelle i antal analyseresultater pr. besætning og besætningsstørrelsen (seneste 13-ugers leverance).

Analysen blev indledningsvist foretaget for perioden 1. juli t.o.m. 30. september 1998. Det må forventes at perioden ikke er identisk med, men dog i høj grad overlapper, den 13-ugers periode, der har dannet grundlag for niveautildelingen i oktober. For at opnå flere analyseresultater særligt fra økologiske besætninger og dermed en sikrere bestemmelse af salmonellaforekomsten her, blev opgørelsen desuden foretaget for perioden 1. januar 1998 og frem samt for perioden 1. januar 1997 og frem.

RESULTATER

Der er fundet salmonellareagenter blandt slagtesvin i alle besætningstyper. Den totale andel seropositive kødsaftprøver var 3% i almindelige produktionsbesætninger og i økologiske besætninger, mens andelen var 4,4% i frilandsbesætninger og 2,6% i avl- og opformeringsbesætninger.

I figur 2 kan fordelingen af besætninger i Niveau-2 og Niveau-3 på besætningstyper ses. Sammenlignet med forekomsten i produktionsbesætninger var der en større andel af både Niveau-2 og Niveau-3 besætninger blandt frilandsbesætninger. To af 24 økologiske besætninger var i Niveau-2 i oktober 1998, mens ingen økologiske besætninger på dette tidpunkt var i Niveau-3. Der var en større andel  avl/opformeringsbesætninger end produktionsbesætninger i Niveau-2, mens der var en markant mindre andel avl/opformeringsbesætninger i  Niveau-3.

Figur 2. Procent aktive Niveau-2- og Niveau-3-besætninger opgjort på besætningstyper pr. oktober 1998. Antal besætninger i Niveau-2/Niveau-3 er angivet under figuren

I figur 3 ses, at andelen af besætninger, der ikke havde salmonellareagenter, var mellem 80% og 88% i de 5 grupper. Der var en lidt større andel økologiske- og frilandsbesætninger og lidt mindre andel avl- og opformeringsbesætninger, der havde mindst 1 reagent, end blandt produktionsbesætninger.

Der var en lidt højere procent besætninger med en stor andel salmonellareagenter blandt besætninger med svin på friland end blandt produktionsbesætninger, mens andelen af salmonellareagenter i de 4 økologiske besætninger, der havde reagenter, lå mellem 22% og 38%.

Figur 3. Fordelingen af % reagenter for hver besætning indenfor hver besætningstype. Opgjort for perioden 1. juli - 30. september 1998

Endvidere havde kun få avl- og opformeringsbesætninger en stor andel salmonellareagenter.

Analysen af data fra juli-september 1998. viste en tendens til øget risiko (faktor 1,63, p = 0,0522) for at en kødsaftprøve var seropositiv i  besætninger med svin på friland sammenlignet med produktionsbesætninger. Den større salmonellaforekomst i økologiske besætninger (kun 173 analyseresultater  fra 21 besætninger juli-september 1998) og den mindskede risiko i avl/opformeringsbesætninger blev ikke fundet signifikante (tabel 2).

For at øge antallet af prøver i økologiske besætninger og frilandsbesætninger blev analysen tillige foretaget for perioderne januar 1998 og frem, samt januar 1997 og frem, hvilket væsentligt øgede sikkerheden af udsagnet om større risiko for at en prøve er seropositiv i frilandsbesætninger sammenlignet med produktionsbesætninger (p = hhv. 0,0003 og 0,0001). Den øgede risiko i økologiske besætninger og avl/opformeringsbesætningernes lavere risiko forblev ikke-signifikant på 95% signifikansniveau (tabel 2). Trods den forlængede opgørelsesperiode var der stadig meget få prøver fra økologiske besætninger.

Tabel 2. Der relative risiko og signifikansniveauer (p) for at en kødsaftprøve er seropositiv i forskellige besætningstyper i forhold til risikoen i almindelige produktionsbesætninger for perioderne juli-september-98, januar-98 og frem samt januar-97 og frem . Yderligere er antallet af analyseresultater for besætningstyperne i de tre perioder angivet.(CD-rom fra oktober-1998)

DISKUSSION

Kvaliteten af besætningsoplysninger fra CHR-registeret (besætningernes brugstype og ophørtstatus) afhænger af, om besætningerne melder ændringer tilbage enten spontant eller via tilsendte spørgeskemaer. Det må formodes, at kvaliteten af data indsamlet og vedligeholdt på denne måde ikke er i top, hvilket da også er blevet understøttet af nogle telefonopkald til besætninger, der havde registreret slagtninger på et økologisk slagteri uden at være registrerede som økologiske besætninger. Besætningerne var reelt økologiske.

Misklassificeringer som disse vil som regel blot vanskeliggøre påvisning af forskelle mellem grupperne. Med andre ord står fundne forskelle almindeligvis til troende. Kun, hvor en sådan fejlregistrering afhænger af salmonellaforekomsten, kan det give anledning til, at der fejlagtigt påvises signifikante forskelle på gruppernes salmonellaforekomst. Det er formodes ikke at være tilfældet i denne opgørelse. Det vil dog være ønskeligt, at analysere på baggrund af en mere aktuel liste over besætningernes  besætningstyper.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvilke aldersgrupper af svin, der går på friland i besætninger, der er registrerede som frilandsbesætninger - kun at der i besætningen forekommer svin på friland. I danske frilandsbesætninger, er det overvejende kun søer og smågrise, der går på friland. Slagtesvinene er som regel på stald evt. med adgang til løbegård. Det må pointeres, at frilandsbesætninger ikke er defineret som besætninger under bestemte mærkeordninger.

Undersøgelsen af de økologiske besætninger lider trods udvidelse af undersøgelsesperioden til alle resultater fra januar-97 og frem under, at der er udtaget få prøver fordelt på få besætninger. De økologiske besætninger og frilandsbesætningerne er typisk ret små, de slagter ofte på små slagtehuse uden automatiseret kødprøveudtagning, og der mangler mange analyseresultater fra disse besætninger.

Årsagen hertil bør findes og korrigeres. Der er korrigeret for forskelle i besætningsstørrelse og antal analyseresultater pr. besætning i den statistiske analyse.

KONKLUSION

Der er fundet salmonellareagenter i alle besætningstyper.

Undersøgelsen har vist, at der er en signifikant øget risiko (faktor størrelsesorden 1,5-2x) for at en kødsaftprøve er positiv (salmonellaværdi > 30) i en besætning med svin (søer) på friland, end i en almindelig produktionsbesætning.

Der har ikke kunnet påvises signifikante forskelle i forekomsten af seropositive kødsaftprøver mellem almindelige produktionsbesætninger og økologiske besætninger eller mellem almindelige produktionsbesætninger og avl- og opformeringsbesætninger.

Da der fra flere sider tilskyndes til øget udbredelse af alternative produktionssystemer, er der behov for at indhente viden om, hvorledes bekæmpelsen af Salmonella bedst kan foregå her, idet kun en del af de redskaber, der allerede anvendes til salmonellabekæmpelse i almindelige produktionsbesætninger, umiddelbart kan anvendes.

REFERENCER

Emborg, H-D. og L. L. Sørensen (1995). Status på Salmonella. DS-nyt nr. 5, 5. maj 1995.

Mousing, J., Jensen, P. T., Halgaard, C., Bager, F., Feld, N., Nielsen, B., Nielsen, J. P. og S. Bech-Nielsen (I997). Nation-wide Salmonella enterica surveillance and control in Danish slaughter swine herds. Prev. Vet. Medicine. 29, 247-261.

Nielsen, B., Baggesen, D., Bager, F., Haugegaard, J., Lind, P. (1995) The serological response to Salmonella serovars typhimurium and infantis in experimentally infected pigs. The time course followed with an indirect anti-LPS ELISA and bacteriological examinations. Vet. Microbiol. 47: 205-218

Wingstrand, A., Lo Fo Wong, D., og Dahl, J. 1998. Rapport vedr.: Resultater af salmonellaovervågningen opgjort på besætningstyper og -størrelser samt prøveintensitet opgjort på besætningstyper og slagterier. Danske Slagterier, december 1998.

APPENDIKS

Variabelliste

Datasættet CA2:

Datasættet CB2:

Datasættet CL2:

Datasættet CP2:

Datasættet CS2: