Forbedrede 2-klimastalde til slagtesvin

Automatisk styring af den naturlige ventilation i vinterperioden i 2-klimastalde har hævet den gennemsnitlige temperatur med ca. 5 °C og formindsket den gennemsnitlige variation i temperaturen med ca. 3 °C.

Den automatiske styring har endvidere medført, at staldrummet i vinterens løb har været frostfrit, hvorved tilfrysningsproblemer af vandingssystemet samtidig var løst.

Spaltegulv i rensegangen i siksak slagtesvinestalde giver en arbejdsbesparelse på ca. 10 minutter pr. produceret gris sammenlignet med halvautomatisk udmugning med dozer.

Frostsikring ved hjælp af varmekabler trukket igennem vandrørene har frostsikret vandingssystemet mod kuldegrader ned til ÷10 °C.

Indledning

En tidligere undersøgelse af forskellige alternative staldtyper til slagtesvin.

Meddelelse nr. 14, viste at klimaet i staldene var stærkt varierende, samtidig med at der var store problemer med frostsikring af vandingssystemet.

Endvidere var arbejdsforbruget til rensning og strøning forholdsvis stort i siksak staldene.

Afprøvningens formål

Afprøvningen har omfattet to 2-klimastalde med styret naturlig ventilation, to 2-klima siksak stalde uden styring af den naturlige ventilation, hvoraf den ene var med spaltegulv i rensegangen, og en 2-klima rundtrugstald med frostsikring af vandingssystemet.

Det var formålet at få styrings- og produktionsmæssige erfaringer med de forskellige ændringer hhv. forbedringer af 2-klima staldene.

Som det ses af tabel 3, har der kun været svineri i hele lejet i et begrænset omfang, undtagen i besætning 155, hvor der i meget varme perioder, var store problemer med svineri i hele lejet.

Tabel 1. Produktionsforholdene i de enkelte besætninger
Besætningsnr.	143	143	145	150	155
Staldtype	Siksak	Siksak	Gangsti / rensegang v. ydervæg	Gangsti med leje ved ydervæg	Gangsti med leje ved ydervæg
Fodringsprincip	Tørfodring med brusevand	Tørfodring med brusevand	Tørfodring i rundtrug	Tørfodring i rundtrug	Støbefodring i tværtrug
Udmugning	Halvautomat med dozer	Spaltegulv med skrabeanlæg i gødningskanal	Halvautomat med dozer	Automat med skrabeanlæg under inspektionsgang	Automat med skrabeanlæg under inspektionsgang
Ventilationsprincip	Naturlig manuel regulering	Naturlig manuel regulering	Naturlig manuel regulering	Naturlig manuel regulering	Naturlig manuel regulering
Antal stipladser	320	448	264	400	420
Ventilationsåbning i siderne, cm² pr. stiplads	600	600	500	400	475
Ventilationsåbning i kippen, cm² pr. stiplads	100	100	100	375	400
Egne/købte	Indk. fra en besætn.	Indk. fra en besætn.	Egne	Indk. fra flere besætninger	Indk. fra en besætning

Styret naturlig ventilation

Ventilationsanlægget består af et hævespjæld monteret på tagkippen, en friskluftventil monteret i staldens sider samt en spjældregulator til at regulere de to hoveddele. Hovedprincipperne i indretningen fremgår af de to tegninger.

I denne afprøvning var hævespjældet fremstillet af galvaniserede stilplader. Åbningsarealets størrelse i de to stalde fremgår af tabel 1 side 2. Åbningens størrelse reguleres trinløst ved hjælp af løftearme der via en stålwire er forbundet med spjældregulatorens trækstation.

Friskluftventilernes klappe er fremstillet af almindelige spånplader, hvis længde svarer til stiens længde. Ventilklapperne bliver reguleret ved hjælp af nylonsnore og lederuller til en trækstang i hver side af bygningen. Trækstængerne er via stålwire forbundet med trækstationen i spjældregulatoren.

Spjældregulatoren består af to hoveddele, dels en automatikboks og dels en servomotor. Automatikboksen er tilkoblet en temperaturføler, som er placeret midt i staldrummet. På automatikboksen indstilles den ønskede staldtemperatur.

Temperaturstyring

Termostaterne, der er anvendt i denne afprøvning, har et indstillingsområde fra 8 - 30 °C. Følsomhedsområdet er ca. 1 grad, hvilket vil sige at spjældregulatoren hele tiden tilstræber, at temperaturen ligger indenfor den ønskede gennemsnitstemperatur ± 1 grad. I tilfælde af strømsvigt kan ventilationsåbningerne reguleres manuelt ved hjælp af et håndsving.

Klimaundersøgelser

Ved hjælp af termohygrografer er klimaet i staldrummet løbende blevet registreret i de 4 besætninger. Dataene er indsamlet ved indberetning af ugens minimum, middel og maksimum temperatur. I figur 1 er der foretaget en sammenligning af temperaturforløbet i henholdsvis besætning 143 som var uden styret naturlig ventilation og i besætning 155 som var med styret naturlig ventilation.


Figur 1.	Måling af klimaforholdene

I besætningen med manuel styring af ventilationen, er der i vinterperioden sat plader op for åbningerne i siderne. Åbningen i kippen er ikke reguleret, men svarer kun til ca. 25 procent af åbningen i kippen i stalden med styret naturlig ventilation.

I stalden med styret naturlig ventilation har termostatindstilningen i vinterperioden været 8 °C og i forårsperioden 12 °C og i sommerperioden 15 °C.

Som det fremgår af figur 1., er der noget mindre spredning i temperaturforløbet i stalden med styret naturlig ventilation end ved manuelt styret ventilation, hovedsagelig i vinterperioden, men også til en vis grad i sommerperioden. Udtrykt i gennemsnitstal kan det siges, at den styrede naturlige ventilation har medført en stigning i rumtemperaturen på ca. 5 °C og formindsket temperaturvariationen mellem minimum og maksimum temperatur med ca. 3 °C. Sammenligning af temperaturforløbet i de to stalde kan ikke gøres direkte, da der ikke foreligger målinger til beskrivelse af udetemperaturen og vindhastighederne. Staldene kan således rent klimatisk have været udsat for forskellige påvirkninger.

Ifølge tidligere undersøgelser giver en stigning af temperaturen i staldrummet en tilsvarende stigning af temperaturen i hytterne. Denne stigning vil medføre et lavere vedligeholdelsesbehov i vinterperioden, men det er svært at anslå præcist, hvor stor betydning det har, da der ikke foreligger målinger på, hvor stor en del af tiden grisene opholder sig i hytterne.

Investeringsudgiften pr. stiplads er ca. 60 kr. større for styret naturlig ventilation sammenlignet med manuel reguleret ventilation. Til gengæld får man et betyde]igt mere stabilt klima i staldrummet som medfører, at yderligere frostsikring af vandingssystemet er unødvendig.

Spaltegulve i siksak stalde

I besætning 143 blev der sammenlignet to siksak stalde, som var identiske, bortset fra at den ene var indrettet med spaltegulv i rensegangen. Rensegangen har en bredde på 1,7 m og en dybde på 30 cm, herover blev der lagt spaltegulv bestående af 6 cm brede betonbjælker med en spalteåbning på 1,8 cm. I gødningskanalen blev der lagt et skrabeanlæg af ALFA-LAVAL typen.

Spaltegulvet fungerede fuldt tilfredsstillende. Halmforbruget var kun 1 kg halm pr. sti pr. dag mod 2 kg pr. sti pr. dag i stalden uden spaltegulv. Arbejdsforbruget pr. produceret gris var ca. 10 min. mindre. Merinvesteringen ved at lave spaltegulv med skrabeanlæg under er ca. 100 kr. pr. stiplads i forhold til halvautomatisk udmugning med dozer.

Frostsikring

I besætning 145, som var en 2-klimarundtrugsstald og i besætning 155, som var en 2-klimastald med støbfodring, var der etableret frostsikring af vandingssystemet, henholdsvis det i-støb-satte foder. I besætning 145 blev der trukket el-varmekabler (24 V), som blev indført i rørene via et T-stykke og lukket til med gummipakninger og plastmasse. Varmekablet var tilsluttet en termostat, som automatisk tændte og slukkede efter behov.

I den hårde vinter 1981/82 viste systemet, at det kunne holde vandsystemet frostfrit ned til ÷10 ºC i staldrummet, svarende til en udetemperatur på ca. ÷20 °C.

I besætning 155 skulle frostsikringen tjene til dels at sikre vandingssystemet og dels sikre, at det i-støb-satte foder ikke frøs fast i truget. Hvor det var muligt blev rørene ført i gulvet under lejerne. På den synlige del af rørene blev der langs med rørene udvendigt monteret et varmekabel, som foruden at gå langs rørene også gik gennem cisternen og blev lagt ud i bunden af krybberne. Under afprøvningen forekom der imidlertid ikke frostgrader i stalden og i forbindelse med styret naturlig ventilation, må det nok generelt siges at være en overflødig investering.

Frostsikring er en forholdsvis dyr foranstaltning der alene i materiale koster ca. 35 kr. pr. stiplads. Dertil kommer arbejdsomkostningerne som vil være forskellig fra sted til sted.

Afslutning

Styret naturlig ventilation:

Undersøgelsen kan ikke fastslå indflydelsen af styret naturlig ventilation på produktionsforholdene. På baggrund af den højere temperatur i staldrummet på ca. 5 °C, i vinterperioden, kan man formode at grisene har haft et lavere vedligeholdelsesbehov.

Åbningsarealet i siderne har været henholdsvis 400 og 475 cm² og i kippen henholdsvis 375 og 400 cm² pr. stiplads. I besætning 150, hvor der var det laveste åbningsareal, var det nødvendigt i varme perioder med stille vejr at åbne dørene i gavlene. En åbning på ca. 400 cm² pr. stiplads i såvel luftindtag som -afgang er tilstrækkelig til at sikre et rimeligt luftskifte med mindre stalden ligger i læ, eller der er ekstreme stille vindforhold.

Spaltegulve i siksak stalde

Er en god arbejdsbesparende foranstaltning samtidig med, at det sparer 8-9 kg halm pr. produceret gris. I perioder var der enkelte døgn, hvor rumtemperaturen kom ned på ÷4 °C, men der var ingen problemer med fastfrossen gødning. Udmugningsanlægget kunne derfor fungere som i en isoleret stald.

Frostsikring

Ved at trække varmekabler gennem vandrørene kan vandingssystemet sikres mod tilfrysning ned til ÷10 °C. I forbindelse med styret naturlig ventilation vil det være overflødigt med frostsikring af vandingssystemet, da der kun under de yderste ekstreme klimaforhold vil være minusgrader i staldrummet.

Det tværfaglige projekt "Landbrugsbyg 77-80" omfatter følgende institutioner:

Statens Husdyrbrugsforsøg, afd. for forsøg med svin, Statens Byggeforskningsinstitut, Instituttet for Intern Medicin ved Landbohøjskolen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Jordbrugsøkonomisk Institut, Landboorganisationernes Fællesudvalg, Statens jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm, Bygnings- og Svineproduktionskonsulenterne og Landsudvalget for Svineavl og -produktion.