Adfærdsregulerende foder med 40 pct. pulpetter til individuelt opstaldede drægtige søer

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger, som begge brugte indkøbt tørfoder. Der indgik i alt 1.513 kuld i afprøvningen.

I afprøvningen indgik to grupper:

Ved afprøvningens start indeholdt forsøgsfoderet 60 pct. Pulpetter, men det viste sig at være for meget, og nogle af søerne ville ikke æde det. Efterfølgende blev blandingen ændret, så den indeholdt 40 pct. Pulpetter. Herefter var der ikke proble­mer med at få søerne til at æde foderet, og skift mellem drægtigheds- og diegivningsblanding forløb uden proble­mer.

Antal totaltfødte grise pr. kuld samt faringsprocent var ikke statistisk sikkert forskellig mellem de to forsøgsgrupper. Der var ingen forskelle på de supplerende produktionsresultater eller på antallet af søer, der blev sat ud i afprøvningsperioden.

Det var erfaringen, at søerne blev mere rolige, når de fik foder med 40 pct. Pulpetter. I den ene besætning, hvor søerne var bundet med halsbindsler, blev det konstateret, at kæderne til halsbindslerne holdt i længere tid, når søerne fik roepiller. Det skyldtes formodentligt, at søerne via foderet kunne opnå en større mæthedsfornemmelse, hvorved de blev mere rolige og brugte mindre tid på at udføre stereotype adfærdselementer - eksempelvis i form af at rode rundt med bindselskæde.

Det forventes, at semi ad libitum fodring med fx 40 pct. roepiller har en effekt på søers adfærd, der svarer til det, der er fundet i en sideløbende afprøvning, hvor søerne blev fodret ad libitum med foder indeholdende mellem 35 og 55 pct. roepiller. I disse undersøgelser blev søerne markant roligere end søer, der blev fodret restriktivt med en alm. drægtighedsblanding.

Afprøvningen viste, at semi ad libitum fodring med foder indeholdende 40 pct. Pulpetter ikke påvirker søernes produktionsresultaterne, men havde en positiv effekt på adfærden således, at søerne blev mere rolige.

BAGGRUND

Flere udenlandske forsøg bl.a. Brouns et al., 1995 har vist, at fodring af individuelt opstaldede, drægtige søer med foderblandinger indeholdende store mængder opløselige fibre, som især findes i roepiller, havde en begrænsende effekt på søers foderoptagelse. Dels fordi det fylder meget i maven, dels fordi næringsstofferne frigives langsomt og derved forlænger mæthedsfornemmelsen. Den øgede mæthedsfornemmelse havde endvidere en effekt på søernes adfærd. De blev bl.a. mere rolige og brugte mere tid på at æde. Begge parametre er ønskværdige ved fodring af drægtige søer, fordi søerne derved udviser færre stereotypier (fx stangbidning), leger mindre med vandet, bruger mindre energi til vedligehold, og samtidig er der en mindre risiko for, at hurtigtædende søer æder foderet fra de andre søer. Dette kan i sidste ende forbedre reproduktionsresultaterne.

Resultater fra tidligere afprøvninger (medd. nr. 228, 1992 og medd. nr. 290, 1994) viste i tre ud af fire besætninger en statistisk sikker forskel på kuldstørrelse på 0,5-1,0 ekstra gris pr. kuld, når drægtige og diegivende søer fik hhv. 20 og 10 pct. Pulpetter i foderet. Effekten på kuldstør­relsen optrådte kun, når der tildeltes Pulpetter i både diegivnings- og drægtighedsperioden.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om fodring med fyldende foder havde indflydelse på søers produktivitet og adfærd. Det fyldende foder bestod af 40 pct. Pulpetter og tildeltes i mængder svarende til tilnærmet ædelyst. Fodring med fyldende foder blev sammen­lignet med restriktiv fodring med en kornbaseret foderblanding. Søerne i de to forsøgsgrupper fik samme type diegivningsfoder.

Pulpetter er handelsnavnet for dansk produceret tørret sukkerroeaffald uden sukkerroemelasse.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Danisco Sugar, Danmark, der producerer Pulpetter.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger, hvor søerne blev fodret med indkøbt tørfoder.

Søerne blev delt i to grupper, således at det gennemsnitlige kuldnummer var ens i grupperne. Søerne blev i disse grupper igennem hele afprøvningsperioden, eller indtil de blev sat ud.

Foder

I begge besætninger var kontrol- og forsøgsfoderet sammensat ud fra normerne for næringsstoffer til diegivende søer (Fokus på Normer for næringsstoffer, 1996, Landsudvalget for Svin)

Foderblandingerne var ikke ens sammensat i de to besætninger. I begge besætninger blev der anvendt samme forsøgsblanding til de drægtige søer, men i besætning A fik kontrolsøerne en enhedsblanding Somax Ideal fra KFK. I besætning B fik kontrolsøerne en drægtighedsblanding, der havde samme indhold af næringsstoffer som forsøgsblandingen. I begge besætninger fik søerne i diegivningsperioden Somax Ideal fra KFK. Blandingernes sammensætning er vist i tabel 1.

Fodring

Perioden indtil løbning

Søerne blev fodret med Somax Ideal efter ædelyst. Ornerne blev fodret restriktiv med Somax Ideal.

Drægtighedsperioden

Søerne i de to grupper blev fodret med foder svarende til deres respektive forsøgsbehandling. Søerne i begge grupper fodres efter følgende retningslinier:

- I de første fire uger efter løbning blev søerne fodret efter huld, dog maks. 3,0 FEs pr. dag

- Fra fire uger efter løbning til fire uger før faring blev søerne fodret efter huld

- I de sidste ca. fire uger før faring fik søerne 3,5 FEs pr. dag

- Tre dage før forventet faring fik søerne 2,0 FEs pr. dag.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning, pct.

Diegivningsperioden

De diegivende søer i begge forsøgsgrupper og besætninger blev fodret med Somax Ideal. Der blev fodret efter tilnærmet ædelyst efter følgende retningslinier:

- 0-7 dage efter faring fik søerne mindst 2,0 FEs + 0,2 FEs pr. gris pr. dag

- 8-14 dage efter faring fik søerne mindst 2,0 FEs + 0,3 FEs pr. gris pr. dag

- 15. dag til fravænning fik søerne mindst 2,0 FEs + 0,4 FEs pr. gris pr. dag.

Besætning A

MS-besætning med ca. 175 årssøer inkl. gylte. De drægtige søer var opstaldet individuelt i bokse. Krybben var opdelt med krybbeadskillelser, og søerne havde fri adgang til vand. De drægtige søer blev fodret to gange om dagen. Søerne fik halm en gang om dagen. Farestal­den var delvist sek­tioneret og indrettet med farestier med delvist spaltegulv samt farebokse. Pattegrisene blev fravænnet ved fire ugers alderen.

Besætning B

SKM-besætning med ca. 200 årssøer inkl. gylte. De drægtige søer var opstaldet individuelt i båse. Krybben var opdelt med krybbeadskillelser, og søerne havde fri adgang til vand. De drægtige søer blev fodret en gang om dagen. Farestal­den var sek­tioneret og indrettet med faresti­er med delvist spaltegulv samt både farebokse og -båse. Pattegrisene blev fravænnet ved fire ugers alderen.

Registreringer

Søernes reproduktionsresultater og antallet af MMA-behandlinger blev registreret. Pattegrise, der døde i diegivningsperioden, blev registreret med dato og årsag. Pattegrisenes fravænningsalder og fravænningsvægt samt diarréfrekvens blev registreret.

Foderanalyser

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget prøver af hver foderblanding i begge besætninger. Prøverne blev sendt til fuldfoderanalyse inkl. aminosyrer på AnalyCens laboratorium.

Statistik

Forsøgsdesignet for afprøvningen fremgår af tabel 2.

De primære måleparametre var totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. De sekundære måleparametre var kuldvægt ved fravænning og antal fravænnede grise.

De primære måleparametre blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. Et kuld var en gentagelse. Faringsprocent blev analyseret med en chi-square-test.

Tabel 2. Forsøgsdesign

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer er vist i tabel 3. Analyserne viste, at det gennemsnitlige indhold af næringsstoffer stemte rimeligt overens med det forventede.

Tabel 3. Foderets analyserede indhold af næringsstoffer

Der var ingen problemer med at få søerne til at æde foderblandingerne med 40 pct. Pulpetter, ligesom foderskift efter løbning forløb uden problemer i begge besætninger. Ved afprøvningens start indeholdt forsøgsfoderet 60 pct. Pulpetter, hvilket var for meget. En del af søerne nægtede at æde foderet. I en parallel afprøvning med løsgående, drægtige søer var indholdet af Pulpetter ligeledes 60 pct. I den afprøvning var der ingen problemer med at få søerne til at æde foderet. Årsagen til, at individuelt opstaldede søer ikke vil æde foder med et så stort indhold af roepiller, er formodentligt, at foderet fylder meget i mavesækken. I mavesækken vil roefibrene suge væske og kvæller op. Det vil kunne give ubehag i særdeleshed, når søerne ikke har mulighed for at bevæge sig ret meget og derved stimulere motorikken i mave-/tarmkanalen.

Produktionsresultaterne fra begge besætninger er vist i tabel 4 og 5. Antal totaltfødte grise pr. kuld samt faringsprocent var ikke statistisk sikkert forskellig mellem de to forsøgsgrupper. Der var ingen forskelle på de supplerende produktionsresultater eller på antallet af søer, der blev sat ud i afprøvningsperioden.

Tabel 4. Produktionsresultater fra begge besætninger

*) Antal totaltfødte grise (levendefødte + dødfødte grise) er korrigeret for besætning og kuldnummer

Tabel 5. Supplerende produktionsresultater, gns. af begge besætninger

Tidligere afprøvninger viste, at foderets vandbindingskapacitet var påvirket af indholdet af roepiller (medd. nr. 424, 1999). Analyser viste, at mængden af bundet vand pr. gram foder steg med cirka et halvt gram eller godt 10 pct., for hver gang mængden af roepiller blev hævet med 10 pct. enheder. Dette skal der tages højde for, når roepiller tildeles i forbindelse med vådfodring. Vandbindingskapaciteten var ikke påvirket af formalingsmetoden.

Adfærd

Det var erfaringen, at søerne blev mere rolige, når de fik foder med 40 pct. Pulpetter. I besætning B, hvor søerne var bundet med halsbindsler, blev det konstateret, at kæderne holdt i længere tid, når søerne fik roepiller. Det skyldtes formodentligt, at søerne via foderet kunne opnå en større mæthedsfornemmelse, hvorved de blev mere rolige og brugte mindre tid på at udføre stereotype adfærdselementer - eksempelvis i form af at rode rundt med bindselskæde.

Det fyldende foder medførte, at søerne brugte tre-fire gange så lang tid på at æde deres ration sammenlignet med søer, der blev fodret restriktivt med kontrolfoder.

Den adfærdsmæssige effekt af at fodre individuelt opstaldede søer med store mængder roepiller blev sideløbende undersøgt i en anden besætning. Der blev fundet en statistisk sikker (p<0,05) effekt på søernes adfærd ved at fodre drægtige søer ad libitum med en blanding indeholdende roepiller (medd. nr. 424, 1999). Foderblandinger indeholdende mellem 35 og 55 pct. roepiller ændrede søernes adfærd markant sammen­lignet med kontrolsøer, der blev fodret restriktivt med en almindelig drægtighedsblanding. Ved ad libitum fodring blev søerne mere rolige, idet de lå mere og var mere inaktive. Hos kontrolsøerne var der tydelige tegn på, at søerne var frustrerede over ikke at være blevet mætte af den tildelte foderration. Det tyder derfor på, at stressfaktoren omkring fodring var reduceret hos søer fodret ad libitum med foder indeholdende roepiller.

Ovenfor omtalte afprøvning viste ligeledes, at kontrolsøerne brugte statistisk sikkert (p<0,05) mere tid på at drikke eller manipulere drikkeventilen end søer, der blev fodret ad libitum med roepillefoder. Det indikerede, at kontrolsøerne stadig var sultne, efter de var færdige med at æde deres foderration, og derfor brugte drikkeventilen til at afreagere på. Søerne drikker en hel del af vandet for at fylde maven og har således en vandoptagelse, der er højere end deres behov.

Indholdet af roepiller havde indflydelse på ædetiden. Søer, der fik foder med roepiller, brugte statistisk sikkert (p<0,05) mere tid til at æde end søer, der fik kontrolfoder. Søer, der fik foder med 55 pct. roepiller, brugte ligeledes statistisk sikkert (p<0,05) mere tid på at æde end søer, der fik foder med henholdsvis 35 og 45 pct. roepiller.

Det forventes, at semi ad libitum fodring med 40 pct. roepiller har samme effekt på søernes adfærd.

Deltagere

Erik Bach

Ernst Nielsen

REFERENCER

Brouns, F. et al., 1995. Influence of fibrous feed ingredient on volontary intake of dry sows. Animal Feed Science and Technology, vol. 54, siderne 301-313.

Fokus på Normer for næringsstoffer, 1996. Landsudvalget for Svin

Meddelelse nr. 228, 1992. Roepiller til søer. Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin

Meddelelse nr. 290, 1994. Pulpetter til søer. Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin

Meddelelse nr. 424, 1999. Ad libitum fodring af individuelt opstaldede, drægtige søer. Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin.

Arkiv nr. 43 / Afp. nr. 395