Et højt indhold af kobber i foderet udgør en risiko for belastning af miljøet, og en begrænsning i udledningen af kobber er derfor ønskelig. Brug af organisk bundet kobber (kobberlysin) som alternativ til uorganisk kobber (kobbersulfat) i foderblandinger kan muligvis begrænse det totale forbrug af kobber og samtidig opnå samme effekt på produktiviteten.

Der indgik følgende behandlinger i afprøvningen:

Gruppe	Produkt	Tilsat kobber mg/kg foder
1 2 3	Kobbersulfat Kobbersulfat Kobbersulfat	35 90 165
4 5 6	Kobberlysin “CuPLEX 100” Kobberlysin “CuPLEX 100” Kobberlysin “CuPLEX 100”	35 50 90

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der blev indsat i alt 149 grise pr. gruppe fordelt på 19 hold (gentagelser). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 7,5 og 32,3 kg. De kemiske analyser af fravænnings- og smågrisefoderet viste generelt god overensstemmelse med det beregnede næringsstofindhold. Ingen af blandingerne indeholdt antibiotika. Det beregnede og analyserede indhold af kobber i foderet viste god overensstemmelse. Sundhedsniveauet i denne afprøvning var generelt højt, og der var ikke forskel i antallet af døde grise og grise udtaget på grund af sygdom eller grise behandlet for diarré imellem grupper.

Produktionsresultaterne viste, at den højeste produktionsværdi blev opnået ved anvendelse af de højeste kobberdoseringer 90 og 165 mg/kg foder, hvilket skyldtes en øget daglig tilvækst og en forbedret foderudnyttelse. Der blev ikke fundet forskel i produktionsværdien imellem grupperne tildelt 90 og 165 mg kobbersulfat pr. kg foder, og tildeling af 90 mg kobberlysin pr. kg foder.

Der blev ikke fundet forskel i produktionsværdien ved anvendelse af de to kobberkilder ved dosering på 35 eller 90 mg/kg. Der var dog tendens til højere produktionsværdi ved anvendelse af kobberlysin sammenlignet med kobbersulfat ved en dosering på 35 mg/kg, men samme effekt blev ikke fundet ved at sammenligne de to grupper, hvor foderet indeholdt henholdsvis 35 mg/kg kobbersulfat og 50 mg/kg kobberlysin.

Kobberindholdet i gødning afhang ikke af kobbertypen, men udelukkende af kobbermængden, og steg markant med stigende kobberindhold i foderet. Kobberkoncentrationen i lever var ens for alle seks grupper, uanset kobberkilde og dosering.

Der blev ikke fundet forskel imellem grupper med hensyn til tørstofindhold i gødning, uanset om prøverne var udtaget en, to, fire eller seks uger efter indsættelse. Registreringerne af gødningskonsistens viste heller ikke forskel imellem grupper.

Ud fra denne undersøgelse kan det konkluderes, at det ikke er muligt at reducere tilsætningen af kobber til foder og udledningen af kobber via gødning ved at anvende kobberlysin (CuPLEX 100) som alternativ til kobbersulfat, uden at det påvirker produktionsværdien negativt.

BAGGRUND

Et højt indhold af kobber i foderet udgør en risiko for belastning af miljøet, og en begrænsning i udledning af kobber er derfor ønskelig. Brug af organisk bundet kobber (kobberlysin) i stedet for uorganisk kobber (kobbersulfat) i foderblandinger kan muligvis begrænse det totale forbrug af kobber med samme effekt på produktiviteten. Det har været fremført, at optagelsen af kobber over tarmkanalen skulle være lettere, når kobber tildeles i form af og optages som en organisk forbindelse.

Formålet med afprøvningen var at klarlægge, om der kan opnås uændret produktionsværdi, når mængden af tildelt kobber reduceres, og der anvendes organisk kobber som alternativ til kobbersulfat. Endvidere blev undersøgt, hvorvidt kobberindhold i gødning, koncentration af kobber i leveren samt tørstofindhold i gødning påvirkes ved anvendelse af forskellige kobberkilder og doseringer af kobber.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i en besætning “Forsøgsstation Kronjyden”, med indkøb af 7 kg´s SPF smågrise. Der indgik seks grupper i afprøvningen (tabel 1), og der blev indsat i alt 149 grise pr. gruppe fordelt på 19 hold (gentagelser). Efter fravænning blev grisene fordelt tilfældigt i de seks grupper, så grupperne var ens med hensyn til vægt. Inden for hold er grisene kønsvist opdelt. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 7,5 og 32,3 kg.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe	Produkt	Tilsat kobber mg/kg foder
1 2 3	Kobbersulfat Kobbersulfat Kobbersulfat	35 90 165
4 5 6	Kobberlysin “CuPLEX 100” Kobberlysin “CuPLEX 100” Kobberlysin “CuPLEX 100”	35 50 90

Stierne var indrettet som toklima-stier med fast gulv og rensegang og målte: 1,2 x 2,8 m. I stierne blev anvendt halmstrøelse. Der blev indsat otte grise pr. sti resulterende i et samlet areal på 0,42 kvadratmeter pr. gris i hver sti. Der var én foderautomat med to ædepladser og én drikkeventil i hver sti, og der blev udfodret en gang dagligt. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning (fire-seks ugers alderen) fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden seks-ti uger fik alle grisene smågrisefoder. I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Foderblandingerne var sammensat, så normerne for næringsstoffer blev overholdt (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, Landsudvalget for Svin). Indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var beregnet til at være 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Fravænningsfoderet blev produceret ad en gang og smågrisefoderet ad to gange. Samtlige foderblandinger blev produceret hos Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. Foderet blev produceret som pelleteret foder og blev varmebehandlet ved minimum 81 grader celsius. Råvaresammensætningen af de afprøvede foderblandinger var ens på nær forskellig tilsætning af kobbersulfat eller kobberlysin. I optimeringerne er der taget hensyn til lysinbidraget fra kobberlysin. I både fravænnings- og smågriseblanding er anvendt ens koncentration af kobber inden for gruppe. Som kobberkilder er anvendt kobbersulfat leveret fra Orffa Danmark A/S og kobberlysin “CuPLEX 100” fra Zinpro Corporation, USA. Begge produkter blev opblandet i hvedestrømel i forskellig dosering og doseret i foderblandingen med 0,5 pct. Foderets sammensætning og en nærmere beskrivelse af de tilsatte produkter fremgår af appendiks 1 og 3. Ved hver foderproduktion blev alle foderblandinger analyseret for protein, energi (EFOS) samt for indhold af aminosyrer, calcium, fosfor, zink og kobber. Fravænningsblandingerne blev ligeledes screenet for indhold af antibiotika.

Gødningskonsistens blev registreret for grisene i ti tilfældige hold, det vil sige ti stier pr. gruppe, dog med ligelig fordeling inden for køn. Registreringerne er foretaget dagligt i de samme stier i hele afprøvningsperioden. Derudover blev udtaget provokerede gødningsprøver til bestemmelse af tørstofindhold fra fem stier pr. gruppe, prøverne er analyseret som en samleprøve fra hver af stierne. De provokerede gødningsprøver blev udtaget i de samme stier en, to, fire og seks uger efter indsættelse.

Ved indsættelse blev 10 tilfældigt udvalgte grise pr. gruppe - i alt 60 grise - opmærket. Disse blev aflivet ved 10-ugers alderen. Fra hver gris blev udtaget ca. 100 g lever og ca. 50 g gødning fra den bageste del af tyktarmen. Alle prøver blev nedfrosset og efterfølgende analyseret på Danmarks JordbrugsForskning for indhold af kobber.

Produktionsværdien, DB pr. gris, blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal FEs x kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (4,28 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og de seneste 12 måneders (uge 24 1998 til uge 24 1999) gennemsnitlige notering for 7 kg’s MS-grise (158 kr. pr. gris, +/- 5,63 kr. pr. kg), samt 30 kg’s MS-grise (258 kr. pr. gris, +/- 3,73 kr. pr. kg). Den anvendte foderpris (fravænningsfoder: 1,86 kr. pr. FEs; smågrisefoder: 1,58 kr. pr. FEs) er indhentet fra ét firma på basis af kontrolblandingens sammensætning.

Produktionsværdien svarende til DB pr. gris blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM, i modellen indgik gruppe,  stald og hold som klassevariable. Produktionsværdien er beregnet ud fra de målte produktionsresultater, korrigeret til samme vægt ved indsættelse og afgang. Alle grupper blev sammenlignet indbyrdes under hensynta­gen til Bonferroni-korrektion for 15 parvise sammenligninger. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau.

Tørstofindhold i gødning og gødningskonsistens er analyseret ved en PROC MIXED model i SAS med følgende variable: gruppe, hold, sti og som kovariat: udtagnings/registrerings-tidspunkt.

Kobberindhold i gødning og lever er analyseret med en variansanalyse i SAS under GLM proceduren, i modellen indgik klassevariablen: gruppe. Data er indledningsvis undersøgt for vekselvirkninger imellem gruppe og kobberkilde samt gruppe og kobberniveau.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2. Analyserne af fravænnings- og smågrisefoderet viste god overensstemmelse med det beregnede næringsstofindhold. Dog blev der fundet et underindhold af methionin på 7 pct. i gruppe 1 i fravænningsfoderet, hvilket er inden for foderstoflovens latitude. Der blev ikke fundet antibiotika i nogen af blandingerne. Det beregnede og analyserede indhold af kobber i foderet viste god overensstemmelse (tabel 2).

Tabel 2. Beregnet og analyseret indhold af kobber i foder

Gruppe	1	2	3	4		5	6
Produkt	------  Kobbersulfat  -----				------  Kobberlysin  ---
Beregnet indhold kobber (mg/kg)	35	90	165	35		50	90
Fravænningsfoder kobber (mg/kg) (1 analyse)	35	90		37		58	97
Smågrisefoder kobber (mg/kg) (gns. af 2 analyser)	32	82	150	33		54	93

Kobberindhold i lever og gødning

Analyserne viste, at koncentrationen af kobber i gødning som forventet steg markant med stigende kobberindhold i foderet, og at stigningsmønstret som følge af øget dosering er ens for de to kobbertyper. Den statistiske analyse viste derfor, at kobberkoncentrationen ikke afhang af kobbertypen, men udelukkende af kobbermængden i foderet (se figur 1). Baseret på kobberkoncentrationen i gødning kan beregnes, at gødningen fra grise tildelt 165 mg kobber pr. kg foder indeholder omkring syv gange så meget kobber som gødningen fra grise tildelt 35 mg kobber pr. kg foder.

Koncentrationen af kobber i lever var ens for alle seks grupper og uafhængig af dosering og kobberkilder (figur 2). Der var dog en tendens (p=0,10) til, at den gruppe grise, der fik den højeste kobberdosering i foderet, havde et lidt højere indhold af kobber i leveren (figur 2).

De fundne niveauer for kobberkoncentration i lever stemmer overens med resultater fra tidligere kobberforsøg med slagtesvin (Hansen & Bresson, 1975; Madsen et al., 1982). Hos slagtesvin er det tillige vist, at virkelig høje niveauer (240 mg kobber/kg foder) skulle gives fra ca. 50 kg og kontinuert frem til slagtning, før det gav anledning til markant forhøjet koncentration af kobber i lever (Madsen et al., 1982). Andre kobberforsøg med smågrise finder sammenlignelige værdier for kobberkoncentration i lever (Coffey et al., 1994; Zhou et al., 1994; Apgar et al., 1995). Apgar et al. (1995) fandt med de samme to kobbertyper og ved sammenlignelige doseringer som i det aktuelle forsøg, at kobberkoncentrationen i lever steg ens for den uorganiske og den organiske kobbertyper ved stigende indhold i foderet. Ved høj dosering (200 mg kobber/kg foder) fandt Apgar et al. (1995) dog et højere kobberindhold i leveren ved anvendelse af den organiske kobberkilde (kobberlysin). Dette indikerer ifølge Apgar et al. (1995), at kobberlysin ved høje doseringer (over 200 mg/kg foder) måske har en anden omsætning end uorganisk kobber. Coffey et al. (1994) fandt dog i en række delforsøg ingen forskel i koncentrationen af kobber i lever hos grise, der fik 200 mg kobber/kg foder, uanset om kobberkilden var organisk eller uorganisk. Ved de aktuelle niveauer anvendt i denne afprøvning er der heller intet, der antyder, at der skulle være forskel i aflejring af kobber i lever afhængigt af kobberkilde.

Tørstofindhold i gødning og gødningskonsistens

Der blev ikke fundet forskel imellem grupper med hensyn til tørstofindhold i gødning, uanset om prøverne var udtaget en, to, fire, eller seks uger efter indsættelse. Registreringerne af gødningskonsistens viste heller ikke forskel imellem grupperne. I 7 pct. af samtlige registreringer på stiniveau blev registreret unormal gødningskonsistens i form af grødagtig gødning med normal farve. Heraf var størstedelen (96 pct.) af registreringerne af unormal gødningskonsistens fundet hos under 1/3 af grisene i stierne.

Sygdomsbehandlinger

Der var ikke forskel i antallet af døde grise og grise udtaget på grund af sygdom eller grise behandlet for diarre imellem grupperne. Den gennemsnitlige behandlingsfrekvens mod diarre var 1,6 pct., og i hele afprøvningen var der kun 1 død gris. Generelt var sundhedsniveauet i denne afprøvning meget højt.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Resultaterne er angivet for perioden fire-seks uger og seks-ti uger samt for hele afprøvningsperioden samlet (fire-ti uger).

Produktionsværdien svarende til dækningsbidrag pr. gris er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater med samme pris for foderblandingerne anvendt i de seks grupper. Prisen for tilsætning af produkterne er dermed ikke indregnet. Produktionsværdien for de seks grupper fremgår af tabel 4. Produktionsværdien var højest i gruppe 2, 3 og 6 med den højeste kobberdosering 90-165 mg/kg, og der var ikke forskel imellem de tre grupper indbyrdes. Den laveste produktionsværdi blev opnået i gruppe 1, 4 og 5 med kobberdosering på 35 og 50 mg/kg, og her var der heller ikke forskel imellem de tre grupper. Den højere produktionsværdi i gruppe 2, 3 og 6 skyldes primært en højere daglig tilvækst, men også en forbedret foderudnyttelse i forhold til de øvrige grupper både før og efter mellemvejning.

Tabel 3. Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3	4		5	6
Produkt	--------  Kobbersulfat  --------				--------  Kobberlysin  --------
Beregnet indhold kobber(mg/kg)	35	90	165	35		50	90
Antal hold Antal grise, indsat	19 149	19 149	19 149	19 149		19 149	19 149
4-6 uger Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,27 187 1,45	0,30 224 1,35	0,32 241 1,35	0,29 195 1,50		0,29 202 1,48	0,30 214 1,41
6-10 uger Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	1,22 615 1,83	1,25 689 1,81	1,30 718 1,80	1,14 646 1,77		1,16 643 1,81	1,19 677 1,76
4-10 uger Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,87 488 1,78	0,97 551 1,75	1,00 576 1,74	0,89 512 1,74		0,90 511 1,77	0,92 538 1,71

I denne afprøvning er ikke fundet forbedring i produktionsværdien ved at øge kobberdoseringen fra 90 til 165 mg kobber pr. kg foder. Årsagen til dette kan ikke umiddelbart forklares, men kan muligvis skyldes det høje sundhedsniveau og høje produktionsresultater i afprøvningen. En tidligere undersøgelse (Jørgensen, 1994) viste, at en øgning af kobberdoseringen fra ca. 100 til 150 mg/kg  foder til grise fra fire-ni uger i en besætning gav statistisk sikker højere daglig tilvækst og reduceret foderforbrug, mens der i en anden besætning i samme afprøvning ikke blev fundet forskel i produktionsresultaterne.

Der var ikke forskel på produktionsværdien ved anvendelse af forskellige kobberkilder kobbersulfat eller kobberlysin ved dosering 90 eller 35 mg/kg. Der var tendens (p = 0,053) til højere produktionsværdi ved anvendelse af kobberlysin sammenlignet med kobbersulfat ved en dosering på 35 mg/kg, men til gengæld var der ikke forskel i produktionsværdi imellem grupperne, hvor foderet indeholdt 35 mg/kg kobbersulfat og 50 mg/kg kobberlysin.

Tabel 4. Produktionsværdi

Gruppe	1	2	3	4		5	6
Produkt	---------  Kobbersulfat  ---------				---------  Kobberlysin  ---------
Beregnet indhold kobber(mg/kg)	35	90	165	35		50	90
Produktionsværdi¹: Kr./gris Indeks	32,2a 100	37,3bc 116	39,4c 122	35,1ab 109		34,1a 106	38,0bc 118
Faktisk produktionsværdi: Kr./gris Indeks	32,2 100	37,3 116	39,4 122	-		-	-

 

¹	Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel i produktionsværdien større end 2,9 kr./gris eller større end 9 indekspoints, for at der er tale om en statistisk sikker forskel (værdier markeret med forskellige bogstaver er statistisk sikker forskellige p<0,05).

Den faktiske produktionsværdi fremgår ligeledes af tabel 4. Produkternes bruttoudsalgspris er lagt oven i prisen for kontrolfoderet. Den anvendte pris er oplyst af det respektive firma og afspejler den pris, svineproducenten skal betale inklusive foderstoffirmaets avance (se appendiks 3). Prisen for tilsætning af kobbersulfat er så lav, at den indregnet i foderenhedsprisen ikke påvirker den faktiske produktionsværdi. Prisen for kobberlysin har ikke kunnet oplyses af firmaet.

Konklusion

Produktionsresultaterne viste, at den højeste produktionsværdi blev opnået ved anvendelse af en kobberdosering på mindst 90 mg/kg foder uafhængigt af kobberkilde. Den højere produktionsværdi skyldtes en øget daglig tilvækst og en forbedret foderudnyttelse i grupperne med den højeste kobberdosering. I denne afprøvning er ikke fundet forøgelse i produktionsværdien ved at øge kobberdoseringen fra  90 og 165 mg kobber pr. kg foder. Årsagen til dette kan ikke umiddelbart forklares.

Der var ikke forskel i produktionsresultaterne ved anvendelse af forskellige kobberkilder, kobbersulfat og kobberlysin (CuPLEX 100) ved samme dosering 35 eller 90 mg/kg. Der var dog tendens til højere produktionsværdi ved anvendelse af kobberlysin sammenlignet med kobbersulfat ved en dosering på 35 mg/kg, men ikke forskel i produktionsværdi imellem grupperne, hvor foderet indeholdt henholdsvis 35 mg/kg kobbersulfat og 50 mg/kg kobberlysin.

Indholdet af kobber i gødning var stigende med stigende indhold af kobber i foderet, men var uafhængigt af kobberkilde. Kobberindholdet i lever afhang ikke af kobberdoseringen. Der var dog en tendens til en svag stigning i kobberindholdet i leveren hos grise, som fik 165 mg kobber/kg foder.

Der var ikke forskel i tørstofindhold i gødning eller gødningskonsistens uanset dosering af kobber og kobberkilde.

Ud fra denne undersøgelse kan det konkluderes, at det ikke er muligt at reducere tilsætningen af kobber til foder og udledningen af kobber via gødning ved at anvende kobberlysin (CuPLEX 100) som alternativ til kobbersulfat, uden at det påvirker produktionsværdien negativt.

Deltagere: Tommy Nielsen

REFERENCER

Apgar, G.A., Kornegay, E.T., Lindemann, M.D. & Notter, D.R., 1995. Evaluation of copper sulphate and a copper lysine complex as growth promoters for weanling swine. J. Anim. Sci. 73, 2640-2646

Coffey, R.D., Cromwell, G.L. & Monegue, H.J. 1994. Efficacy of a copper-lysine complex as a growth promotant for weanling pigs. J. Anim. Sci. 72, 2880-2886

Hansen, V. & Bresson, S., 1975. Copper sulphate as a feed additive to bacon pigs. Acta Agricultura Scandinavica 25, 30-32

Jørgensen, L. 1994. Kobberniveau i smågrise- og ungsvinefoder. Meddelelse nr. 295 fra Landsudvalget for Svin.

Madsen, A., Mortensen, H.P. og Søgaard, Å. 1992. Kobbersulfat til slagtesvin. Beretning 529 fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Zhou, W., Kornegay, E.T., Laar, H. van, Swinkels, J.W.G.M., Wong, E.A. & Lindemann, M.D. 1994. The role of feed consumption and feed efficiency in copper-stimulated growth. J. Anim. Sci. 72,2385-2394.

¹	Poulsen, Hanne Damgaard er ansat ved Danmarks JordbrugsForskning.

Arkiv nr. 4162 / Afpr. 539

APPENDIKS 1

Fravænningsblandinger (seks-ti uger) råvaresammensætning i pct.

Gruppe	1	2	3	4		5	6
Produkt	------  Kobbersulfat  ------				-------  Kobberlysin  ------
Beregnet indhold kobber (mg/kg)	35	90	165	35		50	90
Hvede	69,03	68,89	68,91	69,00		69,02	69,02
Sojaskrå, toasted	8,49	8,55	8,58	8,53		8,53	8,55
LT Fiskemel	5,00	5,00	5,00	5,00		5,00	5,00
Kartoffelprotein konc.	6,52	6,51	6,51	6,52		6,51	6,51
Animalsk fedt	4,53	4,57	4,58	4,55		4,55	4,55
Melasse, roe	2,00	2,00	2,00	2,00		2,00	2,00
L-lysin 99 pct.	0,43	0,43	0,43	0,41		0,40	0,37
Methionin 40 pct.	0,20	0,20	0,20	0,20		0,20	0,20
Treonin 50 pct.	0,08	0,08	0,08	0,08		0,08	0,08
Fodersalt	0,48	0,48	0,48	0,48		0,48	0,48
Monocalciumfosfat	1,51	1,51	1,51	1,51		1,51	1,51
Kridt	0,83	0,82	0,82	0,82		0,82	0,82
Vitaminer + mineraler	0,40	0,40	0,40	0,40		0,40	0,40
Kobbersulfat i hvedestrømel	0,50 1)	0,56 2)	0,50 3)
Kobberlysin i hvedestrømel				0,50 4)		0,50 5)	0,50 6)

1)	Doseret som premix svarende til 0,098 kg kobbersulfat per ton, opblandet i hvedestrømel (0,098 kg kobbersulfat og 4,902 kg hvedestrømel)
2)	Doseret som premix svarende til 0,314 kg kobbersulfat per ton, opblandet i hvedestrømel (0,314 kg kobbersulfat og 4,686 kg hvedestrømel)
3)	Doseret som premix svarende til 0,647 kg kobbersulfat per ton, opblandet i hvedestrømel (0,647 kg kobbersulfat og 4,353 kg hvedestrømel)
4)	Doseret som premix svarende til 0,250 kg kobberlysin per ton, opblandet i hvedestrømel (0,250 kg kobberlysin og 4,750 kg hvedestrømel)
5)	Doseret som premix svarende til 0,400 kg kobberlysin per ton, opblandet i hvedestrømel (0,400 kg kobberlysin og 4,600 kg hvedestrømel)
6)	Doseret som premix svarende til 0,900 kg kobberlysin per ton, opblandet i hvedestrømel (0,900 kg kobberlysin og 4,100 kg hvedestrømel)

Smågriseblandinger (fire-seks uger) råvaresammensætning i pct.

Gruppe	1	2	3	4		5	6
Produkt	------ Kobbersulfat  ------				------  Kobberlysin  ------
Beregnet indhold kobber(mg/kg)	35	90	165	35		50	90
Hvede	54,16	54,04	54,06	54,14		54,15	54,15
Byg	10,00	10,00	10,00	10,00		10,00	10,00
Sojaskrå, toasted	18,83	18,86	18,88	18,84		18,85	18,86
LT Fiskemel	8,00	8,00	8,00	8,00		8,00	8,00
Animalsk fedt	3,43	3,46	3,48	3,45		3,45	3,46
Melasse, roe	2,00	2,00	2,00	2,00		2,00	2,00
L-lysin 99 pct.	0,35	0,35	0,35	0,34		0,32	0,30
Methionin 40 pct.	0,19	0,19	0,19	0,19		0,19	0,19
Treonin 50 pct.	0,12	0,12	0,12	0,12		0,12	0,12
Fodersalt	0,25	0,25	0,25	0,25		0,25	0,25
Kridt	0,71	0,71	0,71	0,71		0,71	0,71
Monocalciumfosfat	1,06	1,06	1,06	1,06		1,06	1,06
Vitaminer + mineraler	0,40	0,40	0,40	0,40		0,40	0,40
Kobbersulfat i hvedestrømel	0,50 1)	0,56 2)	0,50 3)
Kobberlysin i hvedestrømel				0,50 4)		0,50 5)	0,50 6)

1)	Doseret som premix svarende til 0,098 kg kobbersulfat per ton, opblandet i hvedestrømel (0,098 kg kobbersulfat og 4,902 kg hvedestrømel)
2)	Doseret som premix svarende til 0,314 kg kobbersulfat per ton, opblandet i hvedestrømel (0,314 kg kobbersulfat og 4,686 kg hvedestrømel)
3)	Doseret som premix svarende til 0,647 kg kobbersulfat per ton, opblandet i hvedestrømel (0,647 kg kobbersulfat og 4,353 kg hvedestrømel)
4)	Doseret som premix svarende til 0,250 kg kobberlysin per ton, opblandet i hvedestrømel (0,250 kg kobberlysin og 4,750 kg hvedestrømel)
5)	Doseret som premix svarende til 0,400 kg kobberlysin per ton, opblandet i hvedestrømel (0,400 kg kobberlysin og 4,600 kg hvedestrømel)
6)	Doseret som premix svarende til 0,900 kg kobberlysin per ton, opblandet i hvedestrømel (0,900 kg kobberlysin og 4,100 kg hvedestrømel)

APPENDIKS 2

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - en produktion i løbet af afprøvningen

Gruppe		1	2	3	4		5	6
Produkt		Kobbersulfat				Kobberlysin
Beregnet indhold, kobber(mg/kg)		35	90	165	35		50	90
Beregnet/analyseret¹	Beregn.	----------------  Analyse  ---------------
FEs pr. 100 kg²	120	117	119	120	120		120	119
Råprotein, pct.²	21,3	21,2	21,3	21,3	21,1		21,0	21,2
Lysin, g/kg	14,5	14,9	15,3	14,2	14,6		14,1	15,4
Methionin, g/kg	4,6	4,1	4,7	4,7	4,6		4,6	4,3
Treonin, g/kg	8,5	8,1	8,6	8,6	8,6		8,3	8,4
Calcium, g/kg	9,0	9,4	10,0	10,0	10,0		9,9	9,6
Total-fosfor, g/kg	7,2	6,8	7,4	8,6	7,0		7,0	6,9
Zink mg/kg	230	180	190	210	210		200	210
Antibiotika screening	-	neg	neg	neg	neg		neg	neg
Cu, mg/kg	-	35	90		37		58	97

¹	Analyserede indhold angives på basis af en analyse, hvis ikke andet er oplyst.
²	Gennemsnit af fire analyser.

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe		1	2	3	4		5	6
Produkt		Kobbersulfat				Kobberlysin
Beregnet indhold, kobber(mg/kg)		35	90	165	35		50	90
Beregnet/analyseret¹	Beregn.	----------------  Analyse  ----------------
FEs pr. 100 kg²	117	118	117	117	116		118	117
Råprotein, pct.²	22,3	22,2	22,3	22,6	22,4		22,5	22,5
Lysin, g/kg	14,4	14,3	14,0	14,2	14,0		14,4	14,6
Methionin, g/kg	4,6	4,6	4,6	4,7	4,7		4,8	4,7
Treonin, g/kg	8,3	8,3	8,4	8,5	8,5		8,5	8,5
Calcium, g/kg	8,8	8,8	9,2	9,4	9,6		9,1	9,5
Total-fosfor, g/kg	7,3	7,2	7,3	7,0	7,1		7,0	7,1
Zink mg/kg	237	200	200	220	205		210	215
Cu, mg/kg	-	32	82	150	33		54	93

¹	Analyserede indhold angives på basis af en analyse, hvis ikke andet er oplyst.
²	Gennemsnit af fire analyser.

APPENDIKS 3

PRODUKTBESKRIVELSE - Angivet på baggrund af oplysninger fra firmaerne

Produktnavn:	Kobbersulfat
Indhold:	Kobbersulfat indeholdende 25,5% Cu
Leverandør:	Orffa Danmark A/S
	Jacob Gades Alle 4A
	6600 Vejen
	Tlf.: 75 36 19 99 / Fax.: 75 36 48 10
Pris:	5,10 kr./kg.

Produktnavn:	Kobberlysin
Indhold:	Kobberlysin indeholder 10% kobber og 46% lysin
Leverandør:	Zinpro Corporation
	7825 Washington Ave. So., Suite 850
	Edina, MN 55439-2441
	USA
Pris:	Ikke oplyst

Arkiv nr. 4162 / Afpr. nr. 539