Crina HC i slagtesvinefoder er blevet afprøvet. Der indgik følgende forsøgsbehandlinger i afprøvningen:
- Kontrolfoder uden vækstfremmere
- Crina HC 75 mg/kg
- Crina HC 150 mg/kg
Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Akzo Nobel Chemicals A/S, som havde ansvaret for analysen af deres eget produkt Crina HC. Produktet blev afprøvet på grise i vækstperioden ca. 30 til 100 kg. Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Hver behandling bestod af 11 gentagelser, i alt 119 grise pr. behandling. Der blev desuden foretaget fordøjelighedsforsøg med de samme blandinger, som blev anvendt i produktionsforsøget. Der indgik seks grise i fordøjelighedsforsøget i et romerkvadrat-design, det vil sige, at alle seks grise fik alle tre foderblandinger, men i forskellige perioder.
Det beregnede og analyserede næringsstofindhold i foderblandingerne viste god overens-stemmelse. Crina HC blev opblandet i en forblanding sammen med et markørstof (Micro Tracer) inden iblanding i foderet. Det analyserede indhold af Micro Tracer var i god overensstemmelse med det beregnede indhold både i forblandingen og i foderblandingerne. Det analyserede indhold af Crina HC i foderblandingerne var lavere end beregnet på trods af, at indholdet i forblandingen var i god overensstemmelse med beregnet. Resultaterne tyder således på, at det aktive stof i Crina HC blev reduceret ved foderfremstillingen, hvor foderet blev varmebehandlet og pelleteret.
Produktionsværdien for de tre foderblandinger blev beregnet ud fra produktionsresultaterne og udtrykt som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved den samme foderpris for alle blandinger. Der blev ikke fundet en statistisk sikker effekt på produktionsværdien af Crina HC i de afprøvede doseringer.
Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem kontrol- og forsøgsbehandlinger i fordøjeligheden af tørstof, organisk stof, protein, fedt og bruttoenergi målt ved enden af tyndtarmen (tilsyneladende ileal fordøjelighed).
BAGGRUND
Usikkerheden omkring risikoen for udvikling af resistente bakterier ved anvendelse af antibiotiske vækstfremmere i foder til svin har medført, at der i marts 1998 blev indgået en frivillig aftale om ophørt brug af antibiotiske vækstfremmere til svin over 35 kg. Dette har øget behovet for at finde alternative produkter, der kan erstatte antibiotiske vækstfremmere i foder til slagtesvin.
Crina HC er et produkt baseret på æteriske olier fra planter. Crina HC antages at kunne øge fordøjeligheden af næringsstoffer og derved forbedre grisenes produktionsresultater. En tidligere undersøgelse af Crina HC i pelleteret foder til slagtesvin ved Danmarks JordbrugsForskning (report nr. 64, 1996) har vist en tendens til øget foderudnyttelse (p=0,07) ved tilsætning af 75 mg Crina HC pr. kg foder.
Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af Crina HC i foder til slagtesvin. Effekten blev målt på produktionsværdien og ileal tilsyneladende fordøjelighed (tyndtarmsfordøjelighed) af næringsstoffer.
Afprøvningen er gennemført i samarbejde med Akzo Nobel Chemicals A/S.
MATERIALER OG METODER
Produktionsforsøg
Afprøvningen blev gennemført i én konventionel besætning (Forsøgsstation Grønhøj) med egenproduktion af smågrise. Der indgik tre grupper i afprøvningen, jf. tabel 1.
Tabel 1. Gruppeinddeling
|
Gruppe |
1 |
2 |
3 |
|
|
Crina HC |
- |
75 mg/kg |
150 mg/kg |
|
Foderblandingerne blev produceret på Aarhusegnens Andels Grovvareforening a.m.b.a. Foderblandingerne var sammensat, så normerne for indhold af næringsstoffer blev overholdt. Indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan var beregnet til at være 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderet var varmebehandlet ved mindst 81 grader celsius og pelleteret. Foderblandingernes sammensætning fremgår af appendiks 1, og beskrivelsen af Crina HC fremgår af appendiks 3. Crina HC og et markørstof (Micro Tracer) blev opblandet i hvedestrømel og tilsat foderblandingerne til gruppe 2 og 3 i doseringen h.h.v. 0,5 og 1,0 pct. Forblandingen indeholdende Crina HC og Micro Tracer blev produceret ad to gange, og foderblandingerne blev produceret ad tre gange. Der blev ved hver foderproduktion udtaget prøver af hver blanding til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer, calcium og fosfor. Der blev desuden analyseret for indhold af tilsat MicroTracer i forblandingen og foderblandingerne, og Akzo Nobel Chemicals A/S modtog en foderprøve fra hver foderproduktion samt prøve af forblandingen til analyse for indhold af Crina HC.
Grisene blev indsat i forsøget ved en gennemsnitsvægt på 30 kg. Der indgik i alt 357 grise i forsøget fordelt på 11 hold (gentagelser), i alt 119 grise pr. forsøgsgruppe. So- og galtgrise var fordelt ligeligt mellem de tre forsøgsgrupper. Slagtesvinestalden var indrettet med stier á 10 eller 11 grise. Inden for hvert hold (gentagelse) blev der indsat det samme antal grise pr. sti. Stierne var med fuldspaltegulv. Der var enkeltdyrsautomat (med vand) og én supplerende drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt manuelt en-to gange om dagen. Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet cirka én måned efter indsættelse i forsøget.
Den primære parameter var produktionsværdien udtrykt som DB pr. stiplads pr. år. Produktionsværdien er beregnet ud fra de registrerede parametre: tilvækst, foderforbrug og kødprocent korrigeret til samme vægt ved indsættelse og levering samt fastsatte priser. DB pr. stiplads pr. år er beregnet som:
*DB pr. gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger
*DB pr. stiplads pr. år = DB pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse
De fastsatte noteringer var gennemsnittet for de seneste 5 år (1. september 1994 til 1. september 1999) for 30 kg’s MS-smågrise (360 kr. pr. stk. +/- 4,95 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,10 kr. pr. kg inkl. efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen var fastsat til 95 pct. Foderprisen blev også fastsat som et gennemsnit for de seneste 5 år og var ens i alle grupper (1,28 kr./FEs).
Der er desuden foretaget en beregning af produktionsværdien ved aktuelle 5 ugers priser (uge 32-36 1999). Den gennemsnitlige pris i denne periode for 30 kg´s MS-smågrise var 308 kr. pr. stk. +/- 4,36 kr. pr. kg, slagtesvinenoteringen var 8,60 kr. pr. kg inkl. efterbetaling, og prisen på slagtesvinefoder var 1,12 kr./FEs.
Som sekundære parametre blev der registreret sygdomsbehandlinger og dødelighed på stiniveau.
Produktionsværdien blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: hold og gruppe. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe i forsøget. Statistisk sikker forskel angives på 5 procent niveau korrigeret for tre parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.
Fordøjelighedsforsøg
Fordøjelighedsforsøget blev udført på Danmarks JordbrugsForskning. Der blev anvendt de samme foderblandinger, produceret på Aarhusegnens Andels Grovvareforening a.m.b.a., som blev anvendt i produktionsforsøget på Forsøgsstation Grønhøj. Det pelleterede foder blev formalet og tilsat en fordøjelighedsmarkør (Cr2O3, 0,5 g/kg foder). Markøren var blandet med majsstivelse og formalet gennem et 0,5 mm sold og derefter fortyndet med hver foderblanding, idet det blev opblandet i den totale fodermængde. Foderblandingerne blev analyseret tre gange for tørstof, aske, protein, HCl-fedt, bruttoenergi, stivelse og Cr2O3. Foderblandingerne blev desuden analyseret ved en enkeltanalyse for aminosyrer, sukkerstoffer og træstof.
Syv grise på ca. 30 kg fra to kuld (h.h.v. tre og fire grise pr. kuld) blev fistuleret med en T-kanyle for enden af tyndtarmen. Forsøgsperioden startede 14 dage efter fistuleringen. Grisene blev opstaldet i enkeltdyrsstier under hele forsøget. Seks grise blev fodret med de tre foderblandinger efter et dobbelt 3x3 romerkvadrat-design, det vil sige, alle seks grise blev fodret med alle tre foderblandinger, men i tre forskellige perioder. Den syvende fistulerede gris blev holdt som reserve. Hver periode havde en længde af 24 dage, og ved overgang fra en forsøgsblanding til en anden blev grisene fodret med en standard slagtesvineblanding i tre-fire dage. Grisene blev fodret tre gange dagligt med 8 timers mellemrum i opsamlingsperioderne. Foderet blev afvejet i rationer til hver gris til hver fodring. Vand blev givet sammen med foderet i forholdet 2,5 l vand pr. kg foder.
Der blev opsamlet tarmindhold i intervaller af 8 timer i de sidste to dage af hver periode. Opsamlingen foregik, mens grisene var i stierne ved at fastsætte en plastikpose til kanylen ved enden af tyndtarmen. Plastikposen blev skiftet hver gang, der kom tarmindhold i posen, og tarmindholdet blev straks overført til en beholder og nedfrosset. Tarmindholdet blev derefter frysetørret, og analyseret for Cr2O3, organisk stof, protein, HCl-fedt og bruttoenergi.
Den tilsyneladende ileale fordøjelighed (fordøjelighed i tyndtarmen) blev beregnet som:
|
Fordøjelighed (pct.) = 100 - |
(næringsstofkonc. i ileal tarmindhold x Cr2O3 konc. i foder) ___________________________________________________ |
x 100 |
|
(næringsstofkonc. i foder x Cr2O3-konc. i ileal tarmindhold) |
Fordøjelighedsresultatene blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: foderblanding, periode, kuld og grise inden for kuld. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver foderblanding. Statistisk sikker forskel angives på 5 procent niveau.
RESULTATER OG DISKUSSION
Foderanalyser
Det beregnede og analyserede næringsstofindhold i foderblandingerne viste god overens-stemmelse (jf. appendiks 2). Indholdet af Crina HC og Micro Tracer i foderblandingerne fremgår også af appendiks 2. Det analyserede indhold af Micro Tracer var i god overensstemmelse med det beregnede indhold både i forblandingen og i foderblandingerne. Det analyserede indhold af Crina HC i foderblandingerne var lavere end beregnet på trods af, at indholdet i forblandingen var i god overensstemmelse med beregnet. Indholdet af Crina HC i foderblandingerne varierede fra 42 til 94 pct. af beregnet. Resultaterne tyder således på, at det aktive stof i Crina HC blev reduceret ved foderfremstillingen, hvor foderet blev varmebehandlet og pelleteret.
Sundhedsforhold i produktionsforsøget
Grisenes sundhedstilstand var generelt tilfredsstillende. Kun en af grisene i forsøget blev behandlet mod diarré, og 15 grise (4 pct.) døde eller blev udtaget i løbet af forsøgsperioden jævnt fordelt mellem grupperne p.g.a. andet end fordøjelsesforstyrrelser.
Produktionsresultater
Produktionsresultaterne er vist både før og efter mellemvejning samt totalt for hele afprøvningsperioden (tabel 2). I resultaterne er indregnet korrektion for vægt ved indsættelse, mellemvejning og slagtevægt. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 30, 60 og 102 kg. I kontrolgruppen skete der ved et uheld en sammenblanding af grise fra to hold (stier), så der er beregnet et gennemsnit af produktionsresultaterne for disse to hold i kontrolgruppen før den statistiske opgørelse af resultaterne.
Tabel 2. Produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering
|
Kontrol |
Crina, 75 mg/kg |
Crina, 150 mg/kg |
||
|
Antal hold |
11 |
11 |
11 |
|
|
Antal grise indsat |
119 |
119 |
119 |
|
|
30-60 kg: |
1,85 |
1,86 |
1,87 |
|
|
60-102 kg: |
3,02 |
2,90 |
2,98 |
|
|
30-102 kg: |
2,43 |
2,41 |
2,45 |
|
Produktionsværdien ved 5 års priser (1. september 1994 til 1. september 1999) angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år fremgår af tabel 3. Produktionsværdien ved aktuelle 5 ugers priser (uge 32-36 1999) fremgår ligeledes af tabel 3. Ved beregning af produktionsværdien ved 5 ugers priser er bruttoudsalgsprisen for Crina HC lagt oven i prisen for kontrolfoderet. Den anvendte pris fremgår af appendiks 3 og er oplyst af firmaet. Prisen afspejler den typiske pris for produktet, som svineproducenten betaler inklusiv foderstoffirmaets avance.
Der blev ikke fundet statistisk sikker effekt på produktionsværdien ved at tilsætte 75 eller 150 mg Crina HC pr. kg foder. Denne afprøvning kunne dermed ikke eftervise resultaterne fra en tidligere undersøgelse af Crina HC i pelleteret foder til slagtesvin udført ved Danmarks JordbrugsForskning (report nr. 64, 1996), hvor der blev fundet en tendens til øget foderudnyttelse (p=0,07) ved tilsætning af 75 mg Crina HC til foderet. Den manglende effekt kan skyldes en mulig inaktivering af de aktive stoffer i Crina HC ved varmebehandlingen.
Tabel 3. Produktionsværdi ved henholdsvis 5 års priser og 5 ugers priser
|
Kontrol |
Crina, 75 mg/kg |
Crina, 150 mg/kg |
||||
|
Produktionsværdi ved 5 års priser ¹ DB/stiplads/år |
639 |
657 |
651 |
|||
|
Produktionsværdi ved 5 ugers priser inkl. produktets pris ² DB/stiplads/år |
504 |
513 |
500 |
|||
|
¹ |
Statistisk sikker forskel på 5 pct. niveau ved parvise sammenligninger: DB/stiplads/år: minimum 64 kr. Indeks: minimum 10 indekspoint. |
|||||
|
² |
Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i produktionsværdi ved 5 ugers priser. |
|||||
Ileal fordøjelighed
Alle de seks grise, der indgik i fordøjelighedsforsøget, var i god sundhedstilstand i forsøgsperioden, og den daglige tilvækst i hele forsøgsperioden (12 uger) var h.h.v. 773, 771 og 768 g/dag, når grisene blev fodret med kontrolfoder, 75 mg Crina HC pr. kg foder eller 150 mg Crina HC pr. kg foder.
Den tilsyneladende ileale fordøjelighed (fordøjelighed i tyndtarmen) fremgår af tabel 4. Niveauet for fordøjelighed af næringsstoffer er i god overensstemmelse med tidligere undersøgelser med tilsvarende foderblandinger på Danmarks JordbrugsForskning. Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle mellem kontrol- og forsøgsbehandlingerne i fordøjeligheden af tørstof, organisk stof, protein, fedt og bruttoenergi.
Tabel 4. Tilsyneladende ileal fordøjelighed (pct. af indtag), gennemsnit af 6 grise
|
Kontrol |
Crina, 75 ppm |
Crina, 150 ppm |
Forskel |
||
|
Tørstof |
61,7 |
57,6 |
60,2 |
ns |
|
|
Organisk stof |
63,9 |
60,0 |
62,4 |
ns |
|
|
Protein |
72,9 |
69,3 |
71,3 |
ns |
|
|
Fedt |
65,3 |
61,4 |
66,1 |
ns |
|
|
Bruttoenergi |
64,4 |
60,6 |
63,1 |
ns |
|
|
ns= ikke statistisk sikker forskel |
|||||
Konklusion
Tilsætning af 75 eller 150 mg Crina HC pr. kg pelleteret foder til slagtesvin havde ingen statistisk sikker effekt på produktionsværdien eller den tilsyneladende ileale fordøjelighed af tørstof, organisk stof, protein, fedt og bruttoenergi.
Deltager
Tekniker Tommy Nielsen
REFERENCER
Sørensen, M.T. og Larsen, A. E. 1996. Test of Crina feed additives for growing-finishing pigs. Intern Rapport nr. 64, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
¹ |
José Fernández er seniorforsker ved Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter Foulum |
|
² |
Henry Jørgensen er seniorforsker ved Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter Foulum |
APPENDIKS 1
Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning i pct.
|
Blanding |
Gruppe 1 |
Gruppe 2 |
Gruppe 3 |
|
|
Hvede |
40,01 |
40,01 |
40,00 |
|
|
Byg |
32,68 |
32,66 |
32,65 |
|
|
Sojaskrå, toasted |
19,54 |
19,56 |
19,58 |
|
|
Melasse, sukkerroe |
2,00 |
2,00 |
2,00 |
|
|
Animalsk fedt |
1,83 |
1,83 |
1,83 |
|
|
Vitaminer og mineraler |
2,48 |
2,49 |
2,49 |
|
|
L-lysin |
0,21 |
0,21 |
0,21 |
|
|
Methionin 40 pct. |
0,13 |
0,13 |
0,13 |
|
|
Treonin 50 pct. |
0,12 |
0,11 |
0,11 |
|
|
Hvedestrømel |
1,00 |
0,50 |
- |
|
|
Forblanding¹ |
- |
0,50 |
1,00 |
|
|
¹ |
Crina HC (15.000 mg/kg) og Micro Tracer F-Red (10.000 mg/kg) opblandet i hvedestrømel |
|||
Appendiks 2
Blandingernes beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer
(gns. af tre foderleverancer)
|
Blanding |
Alle blandinger |
Kontrol |
Crina, 75 mg/kg |
Crina, 150 mg/kg |
|
Beregnet/analyseret |
Beregnet |
Analyseret |
Analyseret |
Analyseret |
|
FEs/100 kg |
106 |
109 |
109 |
109 |
|
Råprotein, pct. |
16,8 |
16,9 |
16,7 |
16,8 |
|
Lysin, g/kg |
9,4 |
9,7 |
9,5 |
9,5 |
|
Methionin, g/kg |
3,0 |
2,8 |
2,8 |
2,8 |
|
Cystin, g/kg |
3,1 |
3,0 |
3,0 |
3,0 |
|
Treonin, g/kg |
- |
6,3 |
6,3 |
6,3 |
|
Calcium, g/kg |
7,4 |
8,0 |
8,0 |
7,6 |
|
Total-fosfor, g/kg |
5,6 |
6,1 |
5,8 |
5,7 |
Blandingernes indhold af Crina HC og Micro Tracer (gns. af tre foderleverancer)
|
Blanding |
Crina, 75 mg/kg |
Crina, 150 mg/kg |
||
|
Crina HC |
Beregnet |
75 mg/kg |
150 mg/kg |
|
|
Crina HC ¹ |
Analyseret |
51mg/kg |
118 mg/kg |
|
|
Micro Tracer |
Beregnet |
50 mg/kg |
100 mg/kg |
|
|
Micro Tracer |
Analyseret |
48 mg/kg |
104 mg/kg |
|
|
¹ |
Analyseret af Akzo Nobel Chemicals A/S |
|||
Supplerende analyser af foderpartier anvendt til fordøjelighedsforsøg
|
Blanding |
Kontrol |
Crina, 75 mg/kg |
Crina, 150 mg/kg |
|
Tørstof, g/kg |
907,6 |
898,0 |
902,3 |
|
Indhold i tørstof, g/kg: |
|||
|
Råprotein |
198,4 |
201,5 |
195,2 |
|
Fedt |
53,5 |
52,9 |
53,8 |
|
Træstof |
40,7 |
45,8 |
42,5 |
|
Stivelse |
443,9 |
447,5 |
446,4 |
|
Sukker |
69,1 |
63,9 |
70,9 |
|
Fruktose |
2,1 |
2,8 |
1,3 |
|
Glukose |
1,0 |
1,4 |
0,7 |
|
Raffinose |
4,4 |
2,7 |
4,7 |
|
Stachyose |
15,8 |
4,7 |
14,5 |
|
Sukrose |
31,5 |
28,2 |
25,2 |
|
Aske |
59,2 |
58,4 |
61,3 |
|
Brutto energi, MJ/kg tørstof |
18,61 |
18,65 |
18,53 |
|
Aminosyrer, g/kg tørstof |
|||
|
Alanin |
8,0 |
7,9 |
7,7 |
|
Arginin |
11,8 |
11,8 |
11,5 |
|
Asparaginsyre |
17,7 |
17,7 |
17,3 |
|
Cystin |
3,3 |
3,4 |
3,3 |
|
Glutaminsyre |
39,7 |
39,5 |
38,7 |
|
Glycin |
8,1 |
8,0 |
7,8 |
|
Histidin |
4,9 |
4,9 |
4,7 |
|
Isoleucin |
8,6 |
8,6 |
8,4 |
|
Leucin |
13,8 |
13,9 |
13,6 |
|
Lysin |
11,1 |
11,1 |
11,0 |
|
Methionin |
3,1 |
3,2 |
3,2 |
|
Fenylalanin |
9,3 |
9,3 |
9,0 |
|
Prolin |
14,3 |
14,3 |
13,8 |
|
Serin |
10,0 |
10,0 |
9,8 |
|
Treonin |
8,0 |
8,0 |
7,9 |
|
Valin |
9,6 |
9,5 |
9,2 |
|
Tryptofan |
2,4 |
2,4 |
2,3 |
|
Tyrosin |
5,9 |
5,7 |
5,7 |
Appendiks 3
Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet
|
Produktnavn: |
Crina HC |
|
Leverandør: |
Akzo Nobel Chemicals A/S |
|
Indhold: |
Æteriske olier fra planter |
|
Pris: |
1,30 kr. pr.100 kg foder ved iblanding af 75 mg Crina HC pr. kg foder |
Arkiv nr. 4623 / Afp. nr. 518