Fodring af smågrise efter vægt

SAMMENDRAG

Hos smågrise blev det afprøvet, om det ville resultere i en bedre produktionsværdi og eventuelt en mindre spredning i afgangsvægten at skifte fra fravænningsfoder til smågrisefoder ved en vægt på ca. 10 kg pr. gris (gennemsnitsvægt i stien) i stedet for ved en bestemt alder (seks uger). Der blev anvendt samme foderblandinger i begge grupper. Begge blandinger var uden antibiotisk vækstfremmer.

Der indgik følgende forsøgsbehandlinger:

* Kontrol: skift fra fravænningsfoder til smågrisefoder ved seks ugers alderen

* Forsøg: skift fra fravænningsfoder til smågrisefoder ved en vægt på ca. 10 kg

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med smågrise i alderen fire til ti uger. Der indgik i alt 432 grise pr. behandling i afprøvningen fordelt på 16 hold (gentagelser).

Produktionsværdien pr. gris (fire-ti uger) for de to grupper blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater og prisen pr. FEs for de to foderblandinger. De kemiske analyser af foderet viste god overensstemmelse med det beregnede indhold af næringsstoffer.

Samlet viste afprøvningen, at foderskift ved en vægt på ca. 10 kg pr. gris (gennemsnitsvægt i stien) kontra ved seks ugers alderen ikke resulterede i en statistisk sikker højere produktionsværdi.

Ud fra en grov vurdering af spredningen i afgangsvægten tyder det ikke på, at den ændrede foderstrategi giver en væsentlig mindre spredning i afgangsvægten.

I gennemsnit for hele afprøvningen var  dødeligheden 2,3 pct. og 1,9 pct. blev udtaget på grund af sygdom. Den gennemsnitlige behandlingsfrekvens mod diarré var 9,8 pct. for hele afprøvningen.

BAGGRUND

Formålet med afprøvningen var at afprøve, om der kunne opnås en bedre produktionsøkonomi ved at skifte fra fravænningsfoder til smågrisefoder ved en bestemt vægt (gennemsnitsvægten i stien) i stedet for ved en bestemt alder. Ligeledes var det formålet at undersøge, om spredningen i afgangsvægten blev mindre ved at skifte foder efter en bestemt vægt i stedet for efter en bestemt alder. Eller sagt på en anden måde, om der blev en mere ens gennemsnitsvægt mellem stierne ved afgang.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i én konventionel besætning. Der blev indsat i alt 432 grise pr. gruppe (behandling) fordelt på 16 hold (gentagelser) i stier à 27 grise. Der indgik to grupper i afprøvningen, jf. tabel 1. Efter fravænning ved gennemsnitlig 27 dage blev grisene fordelt tilfældigt i de to grupper, så grupperne var ens med hensyn til vægt. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 7,4 kg. Den gennemsnitlige alder ved afslutning af forsøget var 74 dage, hvor grisene vejede 26,0 kg i gennemsnit.

Hver sektion var indrettet med 8 stier á ca. 27 grise. Alle stier var indrettet med fuldspaltegulv. Der var én drikkekop pr. sti.

Både fravænningsblandingen “Ministart” og smågriseblandingen “Aminostart” blev indkøbt hos Aarhusegnens Andels Grovvareforening a.m.b.a. Foderet var optimeret efter gældende normer for fire og seks ugers grise (jf.  “Fokus på Normer for næringsstoffer” Landsudvalget for Svin, 6. udgave 1998). Foderet blev  varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius.

Råvaresammensætningen af foderblandingerne fremgår af appendiks 1.

Der blev fodret en gang om dagen. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning (fire-seks uger) fik kontrolgruppen tildelt fravænningsfoder og efterfølgende smågrisefoder indtil afgang ved ti ugers alderen. Forsøgsgruppen skiftede foder  ved ca. 10 kg pr. gris (tabel 1). Der blev gennemført to ugentlige kontrolvejninger af forsøgsgruppen og foderskift skete ved en gennemsnitsvægt i stien på ca.10 pr. gris kg.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gennem hele afprøvningen blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Ved hver levering blev foderet analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein, råfedt, råaske og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin samt  calcium og fosfor. Både  fravænningsfoderet og smågrisefoderet blev screenet for indhold af antibiotika. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 2.

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal FEs x kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (5,77 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet på basis af dels den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999) for 7 kg’s MS-grise (230 kr. pr. gris, +/- 7,20 kr. pr. kg), samt 30 kg’s MS-grise (360 kr. pr. gris, +/- 4,95 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999), fravænningsfoder: 2,08 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,56 kr. pr. FEs.

Desuden er der lavet en beregning på basis af de seneste 5 ugers priser : 7 kg’s MS-grise (193 kr. pr. gris, +/- 6,40 kr. pr. kg), samt 30 kg’s MS-grise (308 kr. pr. gris, +/- 4,36 kr. pr. kg), fravænningsfoder: 2,20 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,37 kr. pr. FEs.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. Sygdomsregistrering blev analyseret  som sekundær parameter. Produktionsværdien blev analyseret med vægt ved indsættelse som covariabel.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procent niveau. Resultater er vist som gennemsnit for hver gruppe korrigeret for vægt ved indsættelse.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Analyserne af foderet viste generelt god overensstemmelse med det beregnede næringsstofindhold.

Screeningsanalysen påviste ikke antibiotika i hverken fravænnings- eller smågrisefoderet. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 2.

Sygdomsforhold

I gennemsnit for hele afprøvningen var behandlingsfrekvensen for diarré 9,8 pct. Dødelighed og  udtagne på grund af sygdom var henholdsvis 2,3 pct. og 1,9 pct.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. For gruppe 1 er resultaterne angivet for perioderne  fire-seks uger og seks-ti uger samt for hele afprøvningsperioden samlet (fire-ti uger). Tilsvarende  for gruppe 2 er resultaterne angivet for vægtintervallerne “fravænning til ca. 10 kg” og “ca. 10 kg til afgang” samt for hele afprøvningsperioden (fire-ti uger). 

Tabel 2. Produktionsresultater

Ud fra de opnåede produktionsresultater og priserne på foderblandingerne er produktionsværdien beregnet (tabel 3).

Som det fremgår af figur 1, var der stor forskel på, hvornår de enkelte hold forsøgsgrise skiftede fra fravænningsfoder til smågrisefoder. Fire hold skiftede - som de tidligste - 12 dage efter fravænning, mens et hold fik fravænningsfoder i 22 dage.

Til trods for den forskel i, hvornår forsøgsholdet skiftede foder, kunne afprøvningen ikke påvise nogen forskel i produktionsværdi ved at skifte fra fravænningsfoder til smågrisefoder, når gennemsnitsvægten i stien var ca. 10 kg pr. gris kontra et skift ved en alder på seks uger.

Tabel 3. Produktionsværdi ved henholdsvis 5 års priser og 5 ugers priser

Figur 1. Antal dage efter fravænning, hvor forsøgsholdene skiftede fra fravænningsfoder til smågrisefoder. Alle grise i kontrolgruppen skiftede foder 15 dage efter fravænning

Spredningen i afgangsvægten var 2,92 kg og 2,83 kg for henholdsvis kontrol- og forsøgsgruppen. Der er således umiddelbart 90 g mindre spredning i afgangsvægten i forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen, men allerede ved indsættelse var der i forsøgsgruppen 40 g mindre spredning i indsættelsesvægten. Der er således faktisk tale om, at der kun er 50 g forskel i spredningen mellem de to grupper, der kan henføres til afprøvningsperioden.

Med det givne forsøgsdesign kan der kun laves en grov vurdering af forskellen i spredningen, men det tyder ikke på, at den ændrede foderstrategi har den store effekt på spredningen i afgangsvægten.

Deltagere

Tekniker Tommy Nielsen

APPENDIKS

Appendiks 1

Fravænnings-og smågriseblandinger (henholdsvist fire-seks uger og seks-ti uger) råvaresammensætning i pct.

Appendiks 2

Fravænnings- og smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer (der var én produktion af fravænningsfoder og to produktioner af smågrisefoder i løbet af afprøvningen)

Arkiv nr. 459 / Afp. nr. 540