SAMMENDRAG
Effekten af foderets indhold af calcium på Salmonella, foderets syrebindingskapacitet og produktionsresultater hos slagtesvin blev afprøvet. Foderets syrebindingskapacitet er et udtryk for den mængde 0,1 M saltsyre, der skal tilsættes 1 kg foder for at sænke pH til 3,0.
Der indgik to forsøgsbehandlinger:
|
Kontrol |
8,0 g Ca/FEs |
|
Forsøg |
5,0 g Ca/FEs |
De kemiske analyser af foderet viste, at det analyserede indhold af calcium pr. FEs var ca. 5 pct. lavere i kontrolblandingen end beregnet, ligesom det var ca. 14 pct. højere end beregnet i forsøgsfoderet. Den ønskede forskel i calciumindhold og dermed syrebindingskapacitet mellem de to grupper blev således ikke opnået.
Begge blandinger blev afprøvet til slagtesvin i vægtintervallet 27-101 kg i én konventionel besætning. Der indgik i alt ca. 385 grise pr. gruppe fordelt på 42 hold (gentagelse).
Produktionsværdien er beregnet ud fra produktionsresultaterne og er angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris for begge blandinger.
På grund af meget få positive blodprøver for Salmonella i besætningen i forsøgsperioden kunne der ikke konkluderes på effekten af lavt calciumindhold i foderet på frekvensen af Salmonella.
Samlet viste afprøvningen, at det var muligt at sænke foderets syrebindingskapacitet med ca. 90 milliækvivalenter (meq) ved at mindske tilsætningen af calcium til foderet fra 7,6 til 5,7 g Ca/FEs. Blev indholdet af calcium sænket til 5,7 g Ca/FEs medførte dette en statistisk sikker reduktion af produktionsværdien i forhold til kontrolgruppen, der fik 7,6 g Ca/FEs.
BAGGRUND
En udenlandsk undersøgelse har antydet, at foderets syrebindingskapacitet kan påvirke salmonellaforekomsten hos slagtesvin. Foderets syrebindingskapacitet er et udtryk for den mængde 0,1 M saltsyre, der skal tilsættes 1 kg foder for at sænke pH til 3,0. Foderets syrebindingskapacitet antages at påvirke pH i mave-tarmkanalen. En lav syrebindingskapacitet i foderet kan tænkes at medføre et lavt pH i tarmen, som igen muligvis øger andelen af de kortkædede frie syrer på udissocieret form. Den udissocierede form antages at hæmme anslagskraften og overlevelsesevnen af bakterier, som fx Salmonella.
Foderets syrebindingskapacitet afhænger af råvarevalg og indhold af fx kridt og råprotein. Det er derfor muligt at reducere syrebindingskapaciteten ved fx at reducere tilsætning af foderkridt til foderet.
Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af foderets syrebindingskapacitet på forekomsten af Salmonella og produktionsresultater hos slagtesvin.
MATERIALER OG METODER
Afprøvningen blev gennemført i en besætning (Grønhøj) med egenproduktion af smågrise. Ved start af afprøvningen var besætningen i salmonella-niveau 2. Der indgik to grupper i afprøvningen (tabel 1).
Tabel 1. Gruppeinddeling
|
Gruppe |
g Ca pr. FEs |
||
|
1 - kontrol 2 - forsøg |
8,0 5,0 |
||
Foderets indhold af næringsstoffer med undtagelse af calcium blev optimeret i henhold til gældende normer, (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin). Normen for calcium til slagtesvin (25-100 kg) er 7 g Ca/FEs. Det beregnede indhold af calcium i kontrolgruppen var 8 g Ca/FEs og i forsøgsfoderet 5 g Ca/FEs for at sikre henholdsvis høj og lav syrebindingskapacitet i foderet
Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius. Begge blandinger blev produceret ad flere gange på Aarhusegnens Andels Grovvareforening a.m.b.a. Blandingerne blev produceret umiddelbart efter hinanden for at sikre, at de anvendte råvarer var fra samme parti. Der blev ved hver foderproduktion udtaget prøver af begge blandinger til fuld foderstofanalyse, inklusiv calcium og fosfor samt syrebindingskapacitet. Råvaresammensætningen af de to blandinger fremgår af appendiks 1.
Grisene blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsvægt på 27 kg. Der indgik i alt 771 grise i forsøget fordelt på 42 hold (gentagelser), i alt ca. 385 grise pr. forsøgsgruppe. So- og galtgrise var ligeligt fordelt mellem de to forsøgsgrupper. Slagtesvinestaldene var indrettet med fuldspaltegulv med stierne ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Der blev indsat 10 eller 11 grise pr. sti. Der var ikke lukkede stiadskillelser mellem stierne. Der var en tørfoderautomat og en drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt manuelt 1-2 gange dagligt. Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. DB pr. stiplads pr. år blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse.
Umiddelbart inden levering til slagteriet blev der taget blodprøver af seks tilfældigt udvalgte grise i hver sti til analyse for antistoffer mod Salmonella.
Der blev udtaget foderprøver fra alle stier i 36 hold til bakteriologisk analyse for Salmonella.
Statistisk analyse
Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hvert hold brugt til beregning af produktionsværdi i form af dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for begge grupper:
DB/stiplads=DB/gris x 365 x staldudnyttelse/foderdage
DB pr. gris er givet ved:
DB/gris = salgspris - indkøbspris - foderomkostninger - diverse omkostninger.
De fastsatte noteringer var gennemsnittet for de seneste 5 år (1. september 1994 til 1. september 1999) for 30 kg’s MS-smågrise (360 kr. pr. stk. +/- 4,95 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,10 kr. pr. kg, inkl. efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen var fastsat til 95 pct. Foderprisen blev også fastsat som et gennemsnit for de seneste 5 år og var ens i alle grupper (1,28 kr./FEs).
Der er desuden foretaget en beregning af produktionsværdien ved aktuelle 5-ugers priser (uge 35-39, 1999). Den gennemsnitlige pris i denne periode for 30 kg´s MS-smågrise var 314 kr. pr. stk. +/- 4,40 kr. pr. kg, slagtesvinenoteringen var 8,77 kr. pr. kg, inkl. efterbetaling, og prisen på slagtesvinefoder var 1,09 kr./FEs.
Der er kun foretaget statistisk analyse ved anvendelse af det faste prissæt. Produktionsværdien blev analyseret som primærparameter. Sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundær parameter.
Produktionsværdi blev analyseret ved en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel og med gruppe og holdnr. som forklarende variabel. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau.
RESULTATER OG DISKUSSION
Foderanalyser
De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2. Analyserne viste generelt god overensstemmelse mellem det analyserede og det beregnede indhold af næringsstoffer. Dog var det analyserede indhold af calcium pr. FEs ca. 5 pct. lavere i kontrolblandingen end beregnet, ligesom det var ca. 14 pct. højere end beregnet i forsøgsfoderet. Derved blev den ønskede forskel i calciumindhold og dermed syrebindingskapacitet mellem de to grupper ikke opnået.
Det analyserede indhold af calcium og syrebindingskapacitet er vist i tabel 2.
Tabel 2. Slagtesvinefoderets analyserede indhold af calcium og syrebindingskapacitet
|
Gruppe |
---------- 1 ---------- |
---------- 2 ---------- |
|||||||
|
Gennemsnit |
Spredning |
Gennemsnit |
Spredning |
||||||
|
Calcium1), g/FEs |
7,6 |
1,0 |
5,7 |
1,0 |
|||||
|
Syrebindingskapacitet1), meq |
696 |
52,4 |
605 |
50,8 |
|||||
|
1) |
Det analyserede indhold er et gennemsnit af 11 analyser. |
||||||||
Der blev ikke påvist Salmonella i nogle af de udtagne foderprøver.
Salmonella
Der blev kun fundet meget få positive blodprøver for Salmonella i forsøgsperioden, hvorfor det på baggrund af denne undersøgelse ikke er muligt at udtale sig om syrebindingskapacitetens indflydelse på forekomsten af Salmonella hos slagtesvin.
Sygdomsbehandlinger
Generelt var der en god sundhed i løbet af afprøvningen. Dødeligheden var på et meget lavt niveau under 1 pct.
Produktionresultater
Produktionsresultaterne er angivet for hele afprøvningsperioden (tabel 3). I resultaterne er indregnet korrektion for vægt ved indsættelse.Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og levering var henholdsvis 27 og 101 kg.
Tabel 3. Produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse
|
Gruppe |
1 |
2 |
||
|
Antal hold Antal grise leveret |
42 382 |
42 389 |
||
|
27-101 kg |
|
|
||
|
Daglig foderoptagelse FEs/dag |
2,31 |
2,26 |
||
|
Daglig tilvækst g/dag |
849 |
826 |
||
|
FEs pr. kg tilvækst |
2,72 |
2,74 |
||
|
Kødprocent |
59,6 |
59,6 |
||
Produktionsværdien er angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år og fremgår af tabel 4.
Tabel 4. Produktionsværdi ved henholdsvis 5 års og 5-ugers priser
|
Gruppe |
1 |
2 |
||||
|
Produktionsværdived 5-års priser1) DB/stiplads/år Indeks |
638 100 |
604* 95
|
||||
|
Produktionsværdived 5-ugers priser2)DB/stiplads/år Indeks |
559 100 |
529 95 |
||||
|
1) |
Statistisk sikker forskel på 5 procentniveau (p<0,05, markeret med *): DB/stiplads/år: minimum 33 kr. Indeks: minimum: 5 indekspoint |
|||||
|
2) |
Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i produktionsværdi ved 5-ugers priser. |
|||||
Der var statistisk sikker forskel mellem grupperne på produktionsværdien (p=0,04). Det vil sige tilsætning af 5,7 g Ca/FEs resulterede i en statistisk sikker lavere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen, der fik 7,6 g Ca/FEs. Den lavere produktionsværdi skyldes hovedsageligt en lavere daglig foderoptagelse og en lavere daglig tilvækst.
Det konkluderes, at det er muligt at sænke foderets syrebindingskapacitet med ca. 90 meq ved at mindske tilsætningen af calcium til foderet fra 7,6 til 5,7 g Ca/FEs. Betydningen af en sænkning af foderets syrebindingskapacitet med 90 meq for pH i mave- tarmkanalen kendes dog ikke. Det er imidlertid ikke muligt at sænke indholdet af calcium til 5,7 g Ca/FEs i foderet uden en statistisk sikker reduktion af produktionsværdien. Det kan dermed ikke anbefales at sænke calciumindholdet under normen på 7 g Ca/FEs.
På baggrund af denne afprøvning var det ikke muligt at udtale sig om effekten af en reduktion af foderets syrebindingskapacitet på forekomsten af Salmonella hos slagtesvin.
Deltagere
Tommy Nielsen
APPENDIKS
Appendiks 1. Slagtesvinefoderets råvaresammensætning, pct.
|
Gruppe |
1 |
2 |
|
Byg |
35,80 |
36,67 |
|
Hvede |
35,79 |
36,67 |
|
Sojaskrå, toasted |
20,94 |
20,54 |
|
Animalsk fedt |
2,47 |
2,01 |
|
Melasse |
2,00 |
2,00 |
|
Foderkridt |
1,63 |
0,75 |
|
Fodersalt |
0,44 |
0,44 |
|
Monocalciumfosfat |
0,44 |
0,43 |
|
LKF Special 14749 slagtesvin |
0,20 |
0,20 |
|
L-Lysinhydrochlorid |
0,14 |
0,14 |
|
DL-Methionin 40 % |
0,10 |
0,10 |
|
L-Treonin 50 % |
0,05 |
0,05 |
Appendiks 2. Slagtesvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer- 11 produktioner i løbet af afprøvningen
|
Gruppe |
---------- 1 ---------- |
---------- 2 ---------- |
||||||
|
Beregnet/analysere 1) |
Beregnet |
Analyseret |
Beregnet |
Analyseret |
||||
|
FEs pr. 100 kg |
108 |
110 |
108 |
110 |
||||
|
Råprotein, pct. |
17,2 |
17,5 |
17,2 |
17,4 |
||||
|
Råfedt, pct. |
4,5 |
4,7 |
4,1 |
4,4 |
||||
|
Råaske, pct. |
5,3 |
5,0 |
4,5 |
4,6 |
||||
|
Lysin, g/kg 2) |
9,3 |
9,4 |
9,2 |
9,2 |
||||
|
Methionin, g/kg 2) |
2,9 |
2,8 |
2,9 |
2,8 |
||||
|
Cystin, g/kg 2) |
3,1 |
3,2 |
3,1 |
3,2 |
||||
|
Treonin, g/kg 2) |
6,2 |
6,4 |
6,2 |
6,2 |
||||
|
Calcium, g/kg |
8,6 |
8,4 |
5,4 |
6,3 |
||||
|
Total-fosfor, g/kg |
4,9 |
5,6 |
4,9 |
5,3 |
||||
|
g Ca/FEs |
8,0 |
7,6 |
5,0 |
5,7 |
||||
|
Syrebindingskapacitet |
|
696 |
|
605 |
||||
|
1) |
Analyserede indhold angivet på basis af 11 analyser, hvor ikke andet er oplyst |
|||||||
|
2) |
Analyserede indhold angivet på basis af 9 analyser |
|||||||
Afpr. nr. 470 / Arkiv nr. 462