Arvelighed af kødfarve og sammenhæng til produktionsegenskaberne

SAMMENDRAG

I en periode på tre år blev kødfarven målt på alle slagtede Landrace, Yorkshire og Duroc forsøgsgrise (hangrise) fra forsøgsstation Bøgildgård. I alt blev der målt på 1.309 Landrace, 1.555 Yorkshire og 2.038 Duroc grise. Kødfarven blev målt på en kotelet med et Minolta CR300 udstyr, der måler lyshed (L*), rødhed (a*) og gullighed (b*). Kødfarven blev også bedømt subjektivt (Jap) efter Japan skalaen. Arvelighed af kødfarve målene blev beregnet for hver race og genetiske korrelationer til produktionsegenskaberne, daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev ligeledes beregnet. De beregnede parametre varierede kun lidt mellem de tre racer. Arveligheden af Jap, L* og b* var moderat (0,17 - 0,33), arveligheden af a* var høj (0,54 - 0,58). Genetiske korrelationer mellem farvemål og produktionsegenskaber var meget lave. Hvis der skal selekteres for mørkere kød, vil det være fordelagtigt at inddrage målinger af L*, a* og b* som supplement til subjektive målinger.

BAGGRUND

Igennem mange år er der i det danske avlssystem selekteret for tilvækst, foderforbrug, kødindhold og frugtbarhed. Kødkvaliteten er blevet forbedret i 1990´erne, da halothangenet blev fjernet og det har også givet en mere ensartet kødfarve.

I en sammenligning af Landrace anno 1976 med Landrace anno 1995 fandt Oksbjerg et al. (1997) at kødet var blevet lysere gennem de seneste 20 år. Minolta L* værdien var øget med 4 enheder og a-værdien var faldet med 1,0 enhed.

Flere markeder - bl.a. det japanske og franske - efterspørger kød med en mørkere farve.

Undersøgelsen er gennemført under det FØTEK II støttede projekt “Optimering af kødfarve, dryptab og spisekvalitet i svinekød”.

FORMÅL

Formålet med undersøgelsen var at bestemme kødfarves arvelighed og sammenhængen mellem kødfarve og produktionsegenskaberne hos Landrace, Yorkshire og Duroc.

MATERIALE OG METODE

Kødfarven blev målt på alle slagtede Landrace-, Yorkshire- og Duroc forsøgsgrise fra forsøgsstation Bøgildgård, i en periode på tre år. Forsøgsgrisene blev fodret ad libitum og der blev målt individuel foderoptagelse. Alle forsøgsgrise blev slagtet på Danish Crowns afdeling i Sæby. Transporttiden til slagteriet var på ca. to timer og forsøgsgrisene opholdt sig ca. en time i foldene inden slagtning. Kødfarven blev målt med et Minolta CR300 udstyr, der måler L* (lyshed), a* (rødhed) og b* (gulhed). Farvemålene blev taget på en kotelet udtaget ud for bageste ribben. Inden måling af kødfarven blev kødet iltet i én time. Kødfarven blev også bedømt subjektivt efter Japan-skalaen, og pH i kammen blev målt. Alle mål blev foretaget minimum 24 timer efter slagtning.

Daglig tilvækst fra 30 - 100 kg, foderudnyttelse og kødprocent blev bestemt på sædvanlig vis.

Genetiske parameter for kødfarvemålene og pH blev bestemt hver race for sig i en “multi-trait-animal-model” ved hjælp af VCE4 - programmet.

Model:

Farve = sektion + slagtedag + a x slagtevægt + dyr + rest

Der blev medtaget familieoplysninger to generationer tilbage.

RESULTATER OG DISKUSSION

Gennemsnit og spredning for kødfarvemålene, pH og produktionsegenskaberne er vist i tabel 1. Antallet af registreringer af daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødindhold er noget større end antallet af kødfarvemålinger. Det skyldes, at der for produktionsegenskaberne er medtaget registreringer på alle afprøvede dyr på Bøgildgård i den aktuelle periode.

Tabel 1. Antal dyr, gennemsnit og spredning for kødfarvemål, ph og produktionsegenskaber

Det fremgår af tabel 1, at der ikke er forskel i den subjektivt bedømte kødfarve. Landrace har lidt lysere kød end de andre racer, men til gengæld er a-værdien - rødheden - højere hos Landrace.

Landrace har et slut-pH i kam, der er lidt lavere end hos Yorkshire og Duroc.

Arvelighed for kødfarvemålene og pH og de genetiske sammenhænge mellem de enkelte mål er vist i tabellerne 2-4.

Tabel 2. Arvelighed og genetiske sammenhænge for farvemål og pH Landrace (arvelighed står i diagonalen med fed skrift)

Tabel 3. Arvelighed og genetiske sammenhænge for farvemål og pH Yorkshire (arvelighed står i diagonalen med fed skrift)

Tabel 4. Arvelighed og genetiske sammenhænge for farvemål og pH Duroc (arvelighed står i diagonalen med fed skrift)

De beregnede arveligheder og sammenhænge mellem farve og pH mål varierer meget lidt mellem de tre racer.

Arveligheden af subjektivt bedømt farve, Minolta L* og b* har en moderat arvelighed - 0,17 - 0,32, mens arveligheden for Minolta a* (rødhed) er høj - 0,54 - 0,58. De fundne arveligheder og genetiske sammenhænge stemmer godt overens med det der er fundet i udenlandske undersøgelser.

Den genetiske sammenhæng mellem Minolta L* og a* og subjektivt bestemt farve er meget høje. Den indbyrdes sammehæng mellem Minolta L* og a* er derimod forholdsvis ringe. Minolta b* har kun ringe genetisk sammenhæng til subjektivt bedømt farve. Den genetiske sammenhæng mellem ph i kam og farve i kam er moderat. Hvis man ønsker at forbedre den subjektivt bedømte farve, så vil det være en fordel at inddrage Minolta målingerne L*, a* og b*. Inddrages disse øges arveligheden for 0,33 til 0,49 i Landrace, fra 0,29 til 0,50 i Yorkshire og fra 0,21 til 0,34 i Duroc racen. Selvom pH også er genetisk korreleret til farven så bidrager pH målingen ikke med yderligere information end hvad der er indeholdt i L, a og b.

De genetiske sammehænge mellem farvemål og produktionsegenskaber er beskrevet i tabel 5.

Tabel 5. Genetiske sammenhænge mellem kødfarvemål og produktionsegenskaber

De genetiske sammenhænge mellem subjektiv bedømt farve og produktionsegenskaberne er meget lave - de er alle under 0,1

De genetiske sammenhænge mellem Minolta-farvemål og produktionsegenskaberne er generelt lave og for flere af egenskaberne er fortegnet forskelligt hos de tre racer.

Det kan derfor konkluderes, at selektion for kødfarve er mulig og at selektion for produktions-egenskaberne daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødindhold ikke påvirker kødfarven i negativ retning.