Analyse af yorkshire ks-orners omløberprocenter

SAMMENDRAG

Yorkshire KS-sæd er et emne, der har været diskuteret med jævne mellemrum de sidste par, bl.a. har det været fremført, at Yorkshire KS-sæd skulle have en ringere holdbarhed og at dette kunne være årsag til flere omløbere hos søer, løbet med Yorkshire KS-sæd.

Der blev i foråret nedsat en arbejdsgruppe og denne gruppes opgave var for det første at klarlægge, hvorvidt der er et problem med Yorkshiresæd samt at informere avl og opformering, smågriseproducenter og konsulenter om emnet. Nærværende meddelelse er udfærdiget på denne baggrund og analyserne er foretaget ud fra 38.022 løbninger foretaget i avlsbesætningerne i 1997 og 1998.

Formålet med analyserne var at bestemme effekt af orne- og sorace samt vekselvirkning mellem racerne: Landrace og Yorkshire. Derudover at bestemme effekt af KS-station, avlsbesætning, løbemåned, lægnummer samt ugedag.

Analyserne viser at Yorkshire sæd udelukkende er årsag til flere omløb, såfremt den anvendes på Yorkshire søer. En Yorkshire so løbet med Yorkshire sæd har en omløberprocent, der er 8,9% +/- 1,7 højere end hvis den var løbet med Landrace sæd. Der er ingen forskel på Landrace søers omløberprocenter, hvadenten de løbes med Landrace - eller Yorkshire sæd.

Løbninger med Yorkshire sæd på en Yorkshire so giver 15,5% +/- 7,3% højere omløberprocent sammenlignet med Yorkshire-sæd brugt på en Landrace so. Der er ingen forskel på Landrace sæd, hvadenten det anvendes på en Landrace eller en Yorkshire so.

Effekten af KS-station på YxY og YxL løbninger er estimeret og fundet signifikant (P=0,028* og P= 0,004**). Der er ligeledes en klar signifikant effekt af avlsbesætning (P= 0,000***) og der er store forskelle avlsbesætninger imellem.

Effekt af ugedag på YxY, YxL, LxY og LxL løbninger blev også fundet signifikant (P= 0,000*** i alle 4 analyser). Omløberprocenten er lavest mandag og der er en klar stigning i omløberprocenten tirsdag og specielt onsdag.

BAGGRUND

Yorkshire KS-sæd er et emne, der har været diskuteret med jævne mellemrum de sidste par år. I efteråret 1998 blusede diskussionen op igen. Det blev bl.a. igen fremført, at Yorkshire KS-sæd skulle have en ringere holdbarhed og at dette kunne være årsag til flere omløbere hos søer, løbet med Yorkshire KS-sæd.

På KS projektsudvalgsmødet den 27. januar 1999, blev der nedsat en arbejdsgruppe. Denne gruppes opgave er for det første at klarlægge, hvorvidt der er et problem med Yorkshiresæd samt at informere avl og opformering, smågriseproducenter og konsulenter om emnet. Arbejdsgruppen skal derudover fremkomme med projekt- og løsningsforslag, såfremt analyserne viser, at der er et problem med Yorkshiresæd.

I afdelingen for Avl og Opformerings databank registreres samtlige løbninger, der foretages i avlsbesætningerne, og det var oplagt at anvende disse data til at afklare en række af de problemstillinger, der har været fremsat vedrørende Yorkshiresæd.

 I figur 2 er effekten af lægnummer på YxL og YxY løbninger vist. Der er en klar signifikant effekt af lægnummer (P= 0,000***) på YxY løbninger, idet omløberprocenten bliver mindre med stigende lægnummer. Derimod er der ingen effekt af lægnummer på YxL løbninger.

Formål

Formålet med analyserne var at bestemme effekt af orne- og sorace samt vekselvirkning mellem racerne: Landrace og Yorkshire. Derudover at bestemme effekt af KS-station, avlsbesætning, løbemåned, lægnummer samt ugedag.

MATERIALE OG METODE

Beregningerne er foretaget ud fra indberettede løbninger fra avlsbesætninger med Landrace og Yorkshire søer. For hver besætning er den seneste indberettede løbedato (max. dato) fundet og det antages at alle løbninger til og med max. dato er indberettet. En løbning tæller kun med hvis der er mere end 130 dage mellem løbedato og max. dato. Hvis en løbning er efterfulgt af en ny løbning inden 130 dage er omløb130 sat til 1, ellers er værdien sat til 0.

I analyserne indgår 38.022 løbninger foretaget i avlsbesætningerne i 1997 og 1998. Landrace og Yorkshire KS-ornerne er anvendt til henholdsvis 18.697 og 19.325 løbninger. I tabel 1 er vist antal løbninger og gennemsnitlige omløberprocenter for de 4 kombinations muligheder.

Tabel 1. Antal LxL, LxY, YxL og YxY løbninger samt gennemsnitlige omløberprocent i datasættet

I det følgende betegner YxL en løbning med Yorkshire-sæd på en Landrace so, det vil sige orneracen nævnes først.

Statistisk metode

Variablen omløb130 er analyseret efter en normalfordelingsmodel:

hvor

Indflydelsen af løbeugedag blev undersøgt ved at indføje ugedag som klassevariabel i ovenstående model.

Indledningsvis blev varianskomponenterne estimeret til s₀2 = 0,007, s_s2 = 0,004 og s_e2 = 0,145 ved hjælp af VC4 programmet og alle forskelle blev bestemt ved hjælp af PEST-programmet. Begge programmer er udviklet af Groeneveld.

Resultater

Der blev estimeret en lille, men signifikant effekt af KS-ornens alder. Den yngste og ældste orne i datasættet var henholdsvis 191 og 784 dage gammel og alfa blev estimeret til -0,00007 +/- 0,00003, hvilket betyder at den ældste orne forventes at have en omløberprocent der er 0,04% lavere end den yngste orne.

Vekselvirkningen mellem farrace og morrace var signifikant og de estimerede forskelle viser, at der forekommer høje omløberprocenter ved YxY løbninger.

En Yorkshire so løbet med Yorkshire sæd har en omløberprocent, der er 8,9% +/- 1,7 højere end hvis den var løbet med Landrace sæd. Der er ingen forskel på Landrace søers omløberprocenter, hvadenten de løbes med Landrace - eller Yorkshire sæd.

Løbninger med Yorkshire sæd på en Yorkshire so giver 15,5% +/- 7,3% højere omløberprocent sammenlignet med Yorkshire-sæd brugt på en Landrace so. Der er ingen forskel på Landrace sæd, hvadenten det anvendes på en Landrace eller en Yorkshire so. Effekten af KS-station på YxY og YxL løbninger er estimeret og fundet signifikant (P=0,028* og P= 0,004**). I tabel 2 er de estimerede forskelle mellem Hatting-Horsens og de resterende 7 KS-stationer for de to typer løbninger vist.

Tabel 2. Estimerede KS-stations­forskelle mellem Hatting-Horsens og de 7 andre KS-stationer for YxY og YxL løbninger (tabellen læses lodret, det vil sige hver kolonne for sig)

Som det fremgår af tabellen, er forskellene mellem stationerne små. Umiddelbart ser det ud til, at den private KS-station Lemvig er væsentligt dårligere end Hatting-Horsens, men denne forskel er bestemt med en betydelig usikkerhed (s = 5,1%).

Der er en klar signifikant effekt af avlsbesætning (P= 0,000***) og der er store forskelle avlsbesætninger imellem.

Som det fremgår af figur 1, er der en effekt af løbemåned/år på såvel YxL (P= 0,000***) og YxY (P= 0,000***) løbninger. Udviklingen i de to kurver skal betragtes hver for sig og alle forskelle er beregnet som forskel til januar 1997. Det fremgår, at der er en stigning i omløberprocenten i sommeren 1997 og at dette gentager sig, men kun for YxY løbninger i sommeren 1998.

Figur 1. Effekt af løbemåned/år bestemt i 2 separate analyser for YxL og YxY løbninger

Figur 2. Effekt af lægnummer bestemt i 2 separate analyser for YxL og YxY løbninger. Udviklingen i omløberprocenter for YxL og YxY er vist som forskel til 0.læg, det vil sige 1. løbning

I figur 2 er effekten af lægnummer på YxL og YxY løbninger vist. Der er en klar signifikant effekt af lægnummer (P= 0,000***) på YxY løbninger, idet omløberprocenten bliver mindre med stigende lægnummer. Derimod er der ingen effekt af lægnummer på YxL løbninger.

Der blev fundet en klar signifikant effekt af ugedag på YxY, YxL, LxY og LxL løbninger (P= 0,000*** i alle 4 analyser). Resultaterne fra YxY og YxL analyserne er vist i tabel 3. Som det fremgår, er omløberprocenten lavest mandag. Der er en klar stigning i omløberprocenten tirsdag og specielt onsdag.

Tabel 3. Estimerede ugedagsforskelle mellem mandag og de resterende 6 ugedage for YxY og YxL løbninger (tabellen læses lodret, det vil sige hver kolonne for sig)

Der blev foretaget yderligere én analyse, for at undersøge om der er forskel i vekselvirkningen på forskellige ugedag. Vekselsvirkningen bestemt mandag blev sammelignet til de resterende ugedage (søndag undtaget). Konklusionen af analysen er, at der ingen forskel er i vekselvirkningen fra dag til dag. Søndag adskiller sig fra de andre ugedage, idet vekselvirkningen her adskiller sig fra mandagsniveauet.

Afslutningsvis blev fordelingsfunktionerne for dage til omløb plottet for LxL, LxY, YxL og YxY løbninger. Resultaterne er vist i figur 3 og som det fremgår er fordelingsfunktionerne for de 4 typer løbninger stort set identiske. Dermed er der intet der tyder på at en type løbninger går til grunde på et tidspunkt, der adskiller sig fra de andre type løbninger.

Figur 3. Fordelingsfunktion for dage til omløb for LxL, LxY, YxL og YxY løbninger

DISKUSSION

Som det fremgår er Yorkshire sæd udelukkende årsag til flere omløb, såfremt den anvendes på Yorkshire søer. Dette bevirker, at alle efterfølgende analyser af systematiske effekter er foretaget i separate analyser for henholdsvis YxL og YxY løbninger. Den biologiske forklaring på den uheldige vekselvirkningseffekt er ikke kendt, og sandsynligvis er der flere medvirkende faktorer, dvs. problemet er multifaktorielt.

En mulig hypotese kunne være at der i Yorkshire x Yorkshire løbninger dannes antistoffer i soens bør mod de overflade markører (glycoproteiner) der findes på Yorkshire sædcellernes overflade. Antistofferne binder sig til glycoproteinerne, hvilket bevirker en nedbremsning af sædcellerne med en nedsat befrugtningsevne til følge. Denne hypotese svækkes dog af det faktum, at Yorkshire har en større polymorfi i sit genom end de 3 andre racer.

En alternativ hypotese er at Yorkshire har flere fejl (knæk) end Landrace på deres arvemasse (dna), hvilket fører til en øget apoptosis (programmeret celledød) i Yorkshire æg befrugtet med Yorkshire sæd. Apoptosis vil formentligt også påvirke kuldstørrelsen og dette kunne være en forklaring på at den genetiske fremgang i kuldstørrelsen hos Yorkshire er mindre end (teoretisk) forventet. Måling af dna fejl/knæk i større omfang vil først være mulig om 3-4 år.

Et resultat, der skal fremhæves, er ugedagseffekten på procent omløb. I tabel 3 er effekten af ugedag på YxY og YxL løbninger vist, men stort set det samme mønster gør sig gældende for Landrace KS-sæd anvendt på henholdsvis Landrace og Yorkshire søer.

Analyserne er foretaget på data indrapporteret fra avlsbesætningerne og disse besætninger får traditionelt sæd fra KS-stationerne mandag og torsdag, idet top-ornerne springer på disse dage. Det er derfor meget plausibelt, at ugedagsforskellene i omløb helt eller delvis skyldes at brug af henholdsvis frisk og mindre frisk sæd, idet løbninger onsdag måske udføres med 3 dage gammel sæd. Samtidig vil andelen af søer med atypiske brunstsymptomer og brunstlængde formentligt være større hos søer, som løbes 1. gang onsdag ved normal fravænning onsdag eller torsdag ugen før. Tilsvarende forklaringer på de høje omløberprocenter kan anvendes hvor søer løbes 1. gang søndag.

Årstidseffekten på YxL og YxY løbninger er bestemt i 2 separate analyser. Omløberprocenten for de rene Yorkshire løbningerne stiger i de 2 sommerperioder, mens dette kun er tilfældet for YxL løbningerne i den første sommerperiode. Sommeren 1998 var en kold sommer, så umiddelbart er der ikke nogen nærliggende forklaring på denne årstidseffekt.

Omløberprocenten på rene Yorkshire løbninger falder med læg nummer, dvs. de ældre Y-søer løbet med Y-sæd har en lavere omløberprocent sammenlignet med de yngre Y-søer. Derimod er der ingen læg-effekt på omløberprocenten hos Landrace søer løbet med Yorkshire sæd.

En immunologisk reaktion vil altid forstærkes efterhånden som eksponeringen gentages, og den faldende omløberprocent på YxY løbninger strider derfor imod den opstillede hypotese. En mulig forklaring på denne forskel kunne være, at nogle Yorkshire sopolte og søer som løbes med Yorkshire sæd konsekvent løber om og derfor sættes ud.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke data til yderligere analyser. Det kunne være interessant at undersøge for raceeffekter af L- og Y-sæd anvendt på zig-zag søer, og Kernestyringsbesætninger vil i løbet af et par år være i stand til at levere data til disse analyser.

Det vil ikke være muligt at undersøge for raceforskelle ved henholdsvis naturlig bedækning og KS, medmindre der iværksættes et projekt med henblik på dataopsamling, idet naturlig bedækning stort set ikke forekommer i avls- og opformeringsbesætningerne.

Hver måned foretager Afd. for Avl og Opformering en analyser af Landrace og Yorkshire KS-orners omløberprocenter. Disse analyser er baseret på indberettede løbninger fra avl- og opformeringsbesætninger. KS-orner, der er årsag til signifikant flere omløbere end sin races gennemsnit sættes på en liste. Herefter er det op til den enkelte KS-station om de forsat vil anvende ornen eller sætte den ud. Denne løbende overvågning fortsætter.

APPENDIKS

Bilag.

Korrekt sædhåndtering af Dyrlæge Mads Thor Madsen. Afd. for Ernæring og Reproduktion, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER

Når sæden modtages fra KS-stationen bør den hurtigst muligt pakkes ud og lægges enkelt-dosisvis i klimaskab med en temperatur på 16-18 grader celcius. På løbedagen tages de portioner sæd frem, som forventes anvendt den pågældende dag ud, og placeres i en termokasse med låg. Sæd som har været forvarmet eller opbevaret i varmt miljø (lommen, stuetemparatur, sollys mv.) skal anvendes hurtigst muligt.

Dersom sæden opbevares og håndteres som nævnt ovenfor er garantien på holdbarheden fra KS-stationernes side 60 timer eller 2½ døgn fra tapning.