Forekomst af sygdomsforandringer i brysthuleorganer og lever hos danske slagtesvin. status 1994 og 1998

SAMMENDRAG

Forekomsten af sygdomsforandringer i brysthule, lunger og lever er opgjort på et repræsenta­tivt udsnit af svin fra fire store slagterier i 1994 og 1998. Sygdomsforandringerne blev diagnosticeret og registreret ved udvidet sundhedskontrol (USK). De hyppigste forandringer var lungebetændel­ser, lungehindebetændelse og ormepletter i leveren.

I denne meddelelse er lungeforandringerne samlet i to kategorier, nemlig MYCOPLASME-LUNGESYGE og ONDARTET LUNGESYGE i henhold til de væsentligste infektiøse årsager, henholdsvis Mycoplasma hyopneumoniae og Actinobacillus pleurop­neumoniae (Ap).

De registrerede sygdomsforandringer blev på individniveau sammenkørt med slagteriernes data på undersøgte dyr, herunder kødkontrollens registreringer af brysthindear. På basis af de USK-registrerede lungehindebetændelser, blev der foretaget en vurdering af kødkontrollens registrering af kronisk brysthindebe­tændelse i form af brysthindear.

Undersøgelsens vigtigste resultater var:

BAGGRUND

I 1994 foretog Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER en registrering af sygdomsforan­dringer i brysthuleor­ganer og lever (pluckset) på danske slagtesvin (Christensen 1995). Indsamling af sygdomsdata foregik ved udvidet sundhedskontrol (USK) på ca. 10.000 slagtesvin. Materialet var udvalgt som en stikprøve, der såvidt muligt repræsenterede landets svineslagt­ninger. Under­søgelsen er gentaget i 1998 for at få klarlagt udviklingen i plucksorga­nernes sundhedstilstand i den mellem­liggende periode.

Undersøgelserne afspejler branchens intreresse i at have et pålideligt kendskab til omfanget af sygdomsfor­an­dringer hos slagtedyrene, idet de afspejler forskellige lidelser under dyrenes opvækst. Disse lidelser kan have betydelige produktionsøkonomiske konsekvenser for pro­ducenterne, ligesom de naturligvis også er uønskede ud fra et velfædsmæssigt synspunkt. Det velfærdsmæssige aspekt debat­teres jævnligt i pressen, oftest på baggrund af offentliggjorte data fra slagteriernes kødkontrol­undersøgelse. I sidstnævnte sammenhæng er det vigtigt for branchen at kunne bidrage med objektiv information i en ofte følelsesladet debat.

Det er især de registrerede brysthindear, der fokuseres på i den offentlige diskussion. Det skyldes, at brysthindear er den altdominerende sygdomsbe­mærkning på slagtesvinene. De udgør således omkring 70% af samtlige ­bemærkninger.

I sygdomsmæssig henseende er et brysthindear det samme som en kronisk brysthindebetændel­se. Ved kødkontrolundersøgelsen diagnosticeres forandringen på brystvæggens inder­side. i denne undersøgelse er lungehindebetændelse diagnosticeret på lungens overflade. Eftersom lungehindebetændelse og brysthindebe­tændelse har oprindelse i samme akutte tilstand, må det på forhånd forventes, at der vil være stærk sammenhæng mellem tilfælde af brysthindebetæn­delse og lungehindebe­tændelse hos samme dyr. Graden af sammenhæng blev undersøgt på et større kontrolmateri­ale af svin. Det blev endvidere undersøgt for hvert enkelt slagteri i hvor høj grad, der var over­ensstemmelse mellem USK-registreret lungehinde­betæn­delse og kødkontrol-registreret brysthindear.

Ud over brysthindebetændelse registrerer kødkontrollen kun ganske få sygdomsforan­dringer i brysthule, brysthuleorganer og lever, nemlig sådanne læsioner, der kan have betydning for den kød­kontrol­mæssige bedømmelse af slagtedyret. Det drejer sig primært om akutte betændelses­tilstande. Ved de gennemførte undersøgelser blev samtlige forandringer i brysthuleorganer og lever registreret og kvantiteret på en standardiseret måde.

MATERIALE OG METODER

Det undersøgte materiale har både i 1994 og 1998 omfattet ca. 10.000 plucks udtaget som stikprøve fra svineslagtninger på fire store slagterier A, B, C og D. Slagterierne lå henholdsvis i Vendsyssel, Midtjylland, Sønder­jylland og på Sjælland. Stikprøven på 10.000 svin bestod af ialt 16 basisprøver på hver ca. 650 plucks. På det enkelte slagteri blev der undersøgt fire basisprøver med ca. et kvart års interval. Tidspunkterne for undersøgelserne var marts, juni, september og december. Prøverne blev fordelt således, at en eventuel årstidseffekt på fore­komsten af sygdomsforan­dringer kunne klarlægges og kvantiteres.

De registrerede plucksforandringer sammen­kørtes med slagteriets øvrige data på de undersøgte svin, herunder fusions- og leveran­dørnumre samt leverandørens sundheds­status. Disse data blev indhentet elektronisk fra LEC (Landbrugets EDB-Centraler). De involverede leverandør­besæt­ningers slagteriregistrerede sundhedsstatus blev suppleret med oplysninger fra SPF-organisatio­nen for den aktuelle periode.

Konstaterede forandringer blev på grundlag af udvidet sundhedskontrol rubriceret i følgende kategorier: ukompliceret eller kompliceret katarrhalsk lungebetændelse, arindtrækning efter lungebetændel­se, akut-subakut eller kronisk fibrinøs l­ungebetændelse, blodforgiftnings­lungebetæn­delse, "uspecifik" lungebetændelse, akut eller kronisk lungehindebetændelse, akut eller kronisk hjertesækbe­tændelse, ormepletter i lever. Ved registrering af lungehindebetændel­se blev den registreret som beliggende fortil og forneden på lungen eller bagtil og foroven.

De fleste typer af lungeforandringer kunne henføres til to hovedgrupper i henhold til de vigtigste infektiøse årsager, nemlig MYCOPLASME-LUNGESYGE (almindelig lungesyge­) og ONDARTET LUNGESYGE.

Mycoplasme-lungesyge, hvis væ­sentligste infektiøse årsag er Mycoplasma hyop­neumoniae, inkluderer ukompliceret og kompliceret katarrhalsk lungebetændel­se samt arindtræk­ning efter katarrhalsk lungebetændelse. Ondartet lungesyge med Ac­tinobacillus pleurop­neumoniae (Ap) som vigtigste infektiøse årsag omfatter akut-subakut eller kronisk fibrinøs l­ungebetæn­delse samt lungehindebetæn­delse beliggende bagtil og foroven på lungen.

Det skal understreges, at svin med ondartet lungesyge helt overvejende fremviste lungehinde­be­tændelse bagtil og foroven på lungen, hvilket er et typisk fund ved en, oftest overstået, ondartet lungesyge. Selv om lungehindebetændelse, der er lokaliseret fortil og forneden på lungen også forekommer ved ondartet lungesyge, anses denne lungehindebetændelse dog for mindre specifik for sygdommen. Slagtesvin med akut-subakut eller kronisk fibrinøs lungebetæn­delse udgjorde kun ca. 3% af alle tilfælde, som blev rubriceret som ondartet lungesyge.

I denne meddelelse focuseres der specielt på forekomsten af mycoplasme-lungesyge, ondartet lungesyge og ormeplettet lever.

Med det formål at få vurderet den faktiske sammenhæng mellem forekomst af brysthindebe­tændelse og lungehinde­betændelse på individniveau blev såvel brysthindebetændelse som lungehindebe­tændelse diagnosticeret samtidigt på 728 svin af samme person.

Sygdomsforandringernes hyppighed er opgjort i forhold til det enkelte slagteri, den deklarerede sundheds­status på leveran­dørbesætningen og slagtesvinets køn, årstiden for slagtning og størrelsen af leverancen. Kødkontrollens registreringsintensitet for brysthindear er ligeledes undersøgt. Registreringsintensiteten er defineret som kødkontrollens følsomhed (sensitivitet) med hensyn til korrekt at diagnosticere en kronisk lunge-brysthindebe­tændelse (i form af en brysthindearregistrering). Ved en registrerings­intensitet på 100% finder og registrerer kødkontrollen samtlige tilfælde af brysthindebetændel­se. For en mere detaljeret beskrivelse af materialet og statistiske opgørelser henvises til en anden publikation (Christensen og Enøe 1999).

RESULTATER OG DISKUSSION

Forekomsten af mycoplasme-lungesyge, ondartet lungesyge og ormeplettet lever, sådan som den blev fundet ved udvidet sundhedskontrol i 1994 og 1998, er vist i figur 1. Som det fremgår, faldt forekomsten af mycoplasme-lungesyge kraftigt fra 1994 til 1998 (fra ca. 40% til 25%). Den reducerede hyppighed af mycoplasme-lungesyge står formentlig i forbindelse med de sidste års oplysnings­kampagne om de sundheds­mæssige fordele ved holddrift og sektionering, specielt i store besætninger.

Figur 1. Mycoplasmelungesyge , ondartet lungesyge og ormeplettet lever hos slagtesvin i 1994 (lys søjle) og i 1998 (mørk søjle)

En anden faktor, der har kan have medvirket til reduktion af mycoplasme-problemet er den øgede anvendelse af vaccina­tion mod denne lungeinfektion. Mycoplasme-vaccinen halverer typisk hyppigheden af slagtesvin med almindelig lungesyge (Weiss og Petersen 1992, Ch­ristensen og Vraa-Andersen 1993). ­Når antallet af slagtede svin sættes i forhold til solgte vaccinedoser, var omkring 11% af slagtesvinene vaccineret i 1994 mod ca. 18% i 1998. 

Ondartet lungesyge forekom med næsten uændret hyppighed 1994 og 1998, gennemsnitlig med omkring 28% og 27%. Grunden til, at hyppigheden ikke faldt for denne forandringstype, kunne være, at den gennemsnitlige besætningstørrelse næsten blev fordoblet fra 1994 til 1998 jvf. Danmarks Statistik, og at ondartet lungesyge er påvirket af stigende leverancestørrelse (figur 2).

Figur 2. Sygdomsforandringer i lunge og lever hos slagetsvin i relation til størrelse af leverance til slagteri

Ved den statistiske analyse af materialet (Christensen og Enøe 1999) steg risikoen for ondartet lungesyge med en faktor 1,07 ved øgning af en given leverance med 20 svin. Den tilsvarende risikofaktor for mycoplas­me-induceret forandring var 1,04, altså noget mindre. For mycoplasme-lungesyge har virkningen af iværksatte mycoplasmedæm­pende foran­staltninger tilsyneladende oversteget effekten af øget besætningsstørrelse fra 1994 til 1998.

I forhold til de jyske slagterier var der en tydeligt lavere hyppighed af lungeforandringer hos de svin, der tilførtes det sjællandske slagteri. Forskellen var dog mindre markant i 1998 end i 1994. Det kan hænge sammen med, at der i den mellem­liggende periode er blevet mindre forskel i besætnings­størrelserne i slagteriernes afhentnings­område.

Der blev naturligt nok konstateret store forskelle i forekomsten af lungeforan­dringer hos SPF-svin, MS-svin og konventionelle svin. Som forventet forekom mycoplasme-lungesyge langt hyppigere hos MS-svin og kon­ventionelle svin end hos SPF-svin. Det samme gjaldt for ondartet lungesyge.

Typiske og forholdsvis friske tilfælde af ondartet lungesyge (lungeforan­dringer) blev fundet hos 5 svin, der ifølge slagteridatabasens (LEC's) angivelse havde SPF-status. Ved konferering med SPF-organisatio­nens data på besætningerne var to af svinene fra to blå SPF-besætninger og tre fra to besætninger, der havde mistet deres SPF-status. Der blev endvidere fundet 14 MS-svin med tilsvarende lungeforan­dringer. Ifølge SPF-organistio­nens register hidrørte 9 af disse svin fra 6 blå MS-besætninger og 5 fra 4 besætninger, der havde mistet deres MS-status.

Blandt svin fra SPF-besætninger var der 19 med mycoplasme-lungesyge. Ifølge SPF-organisatio­nens register kom 5 af disse svin fra 3 blå SPF-besætninger og 14 fra besætninger med mistet SPF-status.

Som det fremgår, skyldtes forekomsten af ikke-acceptable lungeforandringer i slagteridataba­sens SPF/MS-besætninger i væsentlig grad, at besætningernes korrekte sundhedsstatus ikke var blevet opdateret fra SPF-organisationens database. Der synes således at være behov for en hurtigere udveksling af data mellem de to databaser.

Som ventet, var det i det BLÅ SPF/MS-system, der kunne være uoverens­stemmelse mellem deklareret og faktisk sundheds­status. Der blev derimod ikke fundet ikke-acceptable sygdomsforan­dringer i de mere intensivt kontrollerede RØDE SPF/MS-besætninger. Fundet af ikke-tilladte sygdomsforan­dringer i besætninger med sundhedsstatus deklareret i det BLÅ SPF/MS-system viser iøvrigt, at der vil kunne fanges rein­fektioner ved systematisk udført USK på leverancer fra disse besætninger.

Der blev fundet en tydeligt højere forekomst af mycoplasme-lungesyge hos galtgrise end hos sogrise. Hyppigheden var både i 1998 og 1994 ca. 20% højere hos galtgrise. Forskellen kan til en vis grad skyldes, at sogrise på grund af en lidt lavere daglig tilvækst er lidt ældre ved slagtningen. En del af lungebetændelserne vil derfor nå at afhele. Forholdet kan dog langt fra forklare hele forskellen. Der ligger antagelig også hormonelle faktorer til grund. Det er således velkendt fra humanmedicinen, at sygelighed og dødelighed er større blandt drenge end piger.

Hyppigheden af ormeplettet lever var lidt lavere i 1998 end i 1994. I forhold til leveran­cestørrelse kunne der konstateres en markant faldende hyppighed med stigende besætnings­leveran­ce for leverancer på mindst 10 svin. Risikoen for fund af ormeplettet lever faldt således med en faktor på omkring 0,7 pr. 20 flere svin i leverancen.

Den mindre disposition for ormeplettet lever i store besætninger skal uden tvivl forklares ved den udbredte brug af spaltegulv. Herved nedsættes svinenes optagelse af infektive ormeæg (Eriksen og medarbejdere 1991).

I 1998 var frekvensen af ormeplettet lever forholdsvis højere i små leverancer og mindre i store leverancer end i 1994. Grunden til det stigende niveau af ormepletter i mindre leverancer i 1998, kunne hænge sammen med, at mange af disse besætninger har gjort mere brug af halmstrøelse og fast gulv med henblik på opfyldelse af miljømæssige krav til specialproduktio­ner, f. eks. "Englandsgrise".

Undersøgelsen viste, at det ved bedømmelse af ormeplettet lever er vigtigt at tage højde for årstiden, idet ormepletter optræder markant hyppigere sommer og eftersommer end i den øvrige del af året­. Denne årstidsvariation fremgår af flere tidligere under­søgelser, f.eks. Flesjå & Ulvesæter (1979).

Der var tendens til, at hyppigheden af mycoplasme-lungesyge toppede om foråret og ondartet lungesyge om foråret og sommeren. Begge foran­dringer er overvejende kroniske manifestatio­ner af lidelser, hvis akutte stadium kan have ligget 2-3 måneder tidligere i dyrets liv. Det vil sige, at årsagerne til den øgede forekomst af sygdomsforandringer i en iøvrigt klimamæssig gunstig årstid skal føres tilbage til vinterens staldklima. Staldluften er om vinteren karakteriseret ved lav udskiftning og en heraf følgende høj luftfugtighed og højt ind­hold af smittekim.

En vigtig forklaring på, at der forekommer forholdsvis mange sygdomsfor­andringer i lunge og lungehinde ved slagtning, er, at frekvensen netop topper, når svinene opnår normal slagtevægt (70-75 kg). I en undersøgelse af Gardner & Hird (1990) fandtes hyppigheden af lungebetændelse konstant stigende i alderen fra 3 til 6 måneder.

Når svinene har passeret normal slagtevægt, falder frekvensen af lungebetændelse og lungehindebetændelse igen kraftigt, sådan som det blev konsta­teret af Christensen (1997) ved udvidet sundhedskontrol af plucks fra ca. 2000 gylte og søer. I den pågældende under­søgelse af slagtede avlsdyr faldt frekvensen af lungehindebetæn­delse fra 61% hos sopolte/gylte til 38% hos yngre søer og til 27% hos ældre søer. Som det fremgår, synes lungehindebetæn­delse at forekomme hyppigere hos unge avlsdyr end hos slagtesvin. Det kan skyldes, at en forholdsvis stor andel af avlsdyrene er produceret i SPF/MS-opformerings­be­sætninger og derefter introduceret i konventionelle besætninger. Her vil de vil være udsat for en sen A.pp.-infektion og dermed for erhvervelse af lungehindebetændelse. Niveauet af mycoplasmelunge­betændelse fandtes lavere hos avlsdyr end hos slagtesvin. Det faldt fra 17% hos sopolte/gylte til 7% hos unge søer og til 2% hos ældre søer.

Figur 3. Forekomst af kronisk lunge-/brysthindebetændelse i 1994 og 1998 og forholdet til kød­kontrollens registreringer af brysthindear (kronisk brysthindebetændelse)

I figur 3 er forekomsten af kronisk lunge-/brysthindebetændelse i 1994 og 1998 vist for hvert enkelt af de fire slagterier, der indgik i undersøgelsen. I forreste søjlegruppe er anført den sande hyppighed af kronisk lunge-/brysthindebetændelse, sådan som den er beregnet ud fra en statistisk model, der baserer sig på resultater fra såvel udvidet sundhedskontrol som fra kød­kontrol (Christensen og Enøe 1999). Anden søjlegruppe viser den kødkontrol­registrerede frekvens af kronisk brysthindebetændelse, mens slagteriernes registreringsintensitet for brysthindebetændel­se fremgår af tredie søjlegruppe.

Formuleringen lunge-/brysthindebetændelse er brugt for at tydeliggøre, at den omhand­lede plucksforan­dring vedrører såvel lungehinde som brysthinde. Ved udvidet sygdomskontrol konstateres forandringen på lungen og ved kødkontrolundersøgelse på brystvæggen. Forudsætningen for, at en sand forekomst af lunge-/brysthindebetændelse har kunnet beregnes, er naturligvis, at forandringen kan erkendes på både lunge og brystvæg.

Ved ­undersøgelse af 728 dyr, blev brysthindebe­tændelse og lungebetæn­delse registreret

samtidigt af samme person. Her viste det sig, at der ikke var forskel på resultaterne, om registreringen blev foretaget på brystvæggen eller på lungen (Christensen og Enøe 1999).

Som det fremgår af første søjlegruppe, ændrede den sande hyppighed af lunge-/brysthinde­be­tændelse sig kun lidt fra 1994 til 1998. I gennemsnit for slagterierne faldt hyppigheden fra 35% til 34%. På tre af slagterierne faldt hyppigheden, på det fjerde steg den. Kød­kontrollens registrering af brysthindear steg jvf. anden søjlegruppe meget tydeligt på tre af slagterierne, mens den faldt på det fjerde slagteri.

Forskellen i det enkelte slagteri's sande forekomst af lunge-/brysthindebetæn­delse og dets brysthindearre­gistreringer udmønter sig i kødkontrollens registreringsintensitet for brysthinde­betændelse. Mens kødkontrollens registreringsintensitet på slagteri C ikke ændrede sig fra 1994 til 1998, steg den betydeligt på de tre øvrige slagterier.

Hvad der har øget registreringsintensiteten af brysthindear fra 1994 til 1998 på tre af de undersøgte slagterier er ikke umiddelbart indlysende. Det kunne hænge sammen med, at der ikke mere udrenses så mange små forandringer på slagtekæden som tidligere. Sådanne udrensninger resulterer typisk ikke i en brysthindearregistrering. Det blev fra kød­kontrollørside oplyst, at der er blevet mindre tid til udrensning på båndet, fordi der i de senere år er sket en stadig mere effektiv udnyttelse af kontrollens bemandingsnormer. Kødkontrollørernes orientering om den betydelige under­registrering af brysthindear ved 1994-under­søgelsen kunne ligeledes tænkes at have haft en vis efterfølgende indflydelse på registrerings­proceduren.

Der synes at være behov for ensartede regler for registrering af brysthindebetændel­se. Forskellen i registrerings­intensitet mellem de to slagterier, der inden for samme år havde den højeste henholdvis laveste registrerings­intensitet var så stor, at der i en given svineleverance ville blive registreret mere en dobbelt så mange brysthindear på slagteriet med høj registrerings­intensitet som på slagteriet med lav regi­streringsintensitet.

Det var ikke muligt at sammenligne den forholdsvis høje forekomst af lungebetændel­se og ormeplettet lever, der blev konstateret i undersøgelsen, med tilsvarende kød­kontrol­registrerin­ger. Det skyldes, at kødkontrollen simpelthen ikke registrerer disse forandringer, undtagen i de få tilfælde, hvor forandringerne har betydning for den kød­kontrol­mæssige bedømmelse af slagtedyret.

Konklusion:

REFERENCER