2. december 1999

Meddelelse Nr. 450

Firmaprodukter til slagtesvin - Trøffel Aroma og Genex

Samlet viste afprøvningen, at tilsætning af Trøffel eller Genex til foderet gav en produktionsværdi på niveau med kontrolholdet.

Der er afprøvet to forskellige firmaprodukter til slagtesvin i vægtintervallet 28-101 kg. Firmaprodukterne blev sammenlignet med en kontrolblanding. Ingen af blandingerne var tilsat antibiotisk vækstfremmer. Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der blev indsat 124 slagtesvin fordelt på 12 hold (gentagelser) pr. behandling.

Der indgik følgende behandlinger i afprøvningen:

  • Kontrolfoder uden antibiotisk vækstfremmer
  • 0,5 g/ton Trøffel, Mycogenesis/Summa Investment Corp.
  • 1,0 g/ton Trøffel, Mycogenesis/Summa Investment Corp.
  • 2,0 g/ton Trøffel, Mycogenesis/Summa Investment Corp.
  • 2,0 kg/ton Genex, Optivite

Dødeligheden var i gennemsnit for 0,8 pct. Udtagne grise på grund af sygdom var i gennemsnit 1,9 pct., og i gennemsnit var behandlingsfrekvensen mod diarré 2,0 pct.

Produktionsværdien i kr. pr. stiplads (28-100 kg) for de enkelte foderblandinger blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle foderblandingerne.

Samlet viste afprøvningen, at tilsætning af Trøffel eller Genex til foderet gav en produktionsværdi på niveau med kontrolholdet.

BAGGRUND

Der markedsføres til stadighed nye produkter, hvor det er ønskeligt at få produktionsværdien belyst under danske forhold. Det er nødvendigt at kende produkternes effekt på produktionsresultaterne for at kunne vurdere det økonomiske udbytte.

Formålet med at gennemføre test af firmaprodukter til slagtesvin er at fremskaffe dokumentation for produkternes produktionsværdi. Effekten måles primært på produktionsresultaterne; daglig tilvækst, foderoptagelse, foderudnyttelse og kødprocent. Sekundært måles effekten på antallet af sygdomsbehandlinger.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstationen “Grønhøj”,  der er en konventionel besætning med egen produktion af smågrise. I alle grupper blev der indsat 124 slagtesvin fordelt på 12 hold (gentagelser).

Slagtesvinestaldene var indrettet med fuldspalter med stierne ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Der blev indsat 10 til 11 grise pr. sti. Der var en tørfoderautomat samt en drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt manuelt en til to gange om dagen.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe

Produkt & dosis

Firma

1

2

3

4

5

Kontrol

0,5 g Trøffel pr. ton foder 

1,0 g Trøffel pr. ton foder

2,0 g Trøffel pr. ton foder

2,0 kg Genex pr. ton foder

Summa Investment Corp.

Summa Investment Corp.

Summa Investment Corp.

Optivite

Alle blandinger var sammensat, således at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5 pct. over den aktuelle norm for at modvirke udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer var i henhold til gældende normer, (jf. Fokus på normer for næringsstoffer, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin). Råvaresammensætning fremgår af appendiks 1.

Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius.  Alle blandinger blev produceret hos Aarhusegnens Andels Grovvareforening a.m.b.a. Råvaresammensætningen af de enkelte foderblandinger samt en nærmere beskrivelse af de afprøvede produkter fremgår af appendiks 1 og 3.

Ved hver levering af foder blev alle blandinger analyseret for indhold af energi (EFOS), råprotein, aminosyrer, calcium, fosfor og kobber. Endvidere blev der foretaget en screening for antibiotika i alle blandinger. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 2.

I afprøvningsperioden blev der registreret tilvækst, foderoptagelse, kødprocent, sygdomsbehandlinger og dødelighed. Effekten måltes på produktionsværdien som primær parameter. De sekundære parametre omfattede sygdomsbehandlinger, dødelighed og øvrige slagtedata.

Produktionsværdien (primære effektparameter) - udtrykt som dækningsbidrag (DB)/stiplads/år - blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. Beregning af foderforbrug er lavet ud fra blandingernes analyserede indhold af energi (FEs). DB/stiplads/år er beregnet som:

* DB/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger

* DB/stiplads pr. år = DB/gris x (365 dage / antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse

De øvrige forudsætninger, som indgik i beregningen af DB var de seneste 5 års priser (1. september 1994 til 1. september 1999), gennemsnitlige notering for 30 kg’s MS-smågrise (360 kr./stk. +/÷ 4,95 kr./kg) og slagtesvin (10,10 kr./kg inkl. efterbetaling). Diverse omkostninger: 20 kr./gris og staldudnyttelse: 95 pct. Der blev anvendt samme foderpris (gennemsnit af seneste 5 år) i alle grupper (1,28 kr./FEs).

Desuden blev der lavet en beregning med de gennemsnitlige priser for de seneste 5 uger (uge 40-44, 1999): Notering for 30 kg’s MS-smågrise (309 kr./stk. +/÷ 4,24 kr./kg) og slagtesvin (8,61 kr./kg inkl. efterbetaling) og slagtesvinefoder: 1,08 kr./FEs.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter korrigeret til samme indsættelses- og slagtevægt. Sygdomsregistering blev analyseret som sekundær parameter.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Der blev foretaget fire parvise sammenligninger (gruppe 2, 3, 4, og 5 imod kontrolgruppe 1). For gruppe 1, 2, 3 og 4 blev der desuden foretaget en analyse for lineær og kvadratisk effekt af tilsætningen af Trøffel aroma. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for de fire parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2.

Analyserne af foderet viste generelt god overensstemmelse mellem det analyserede og det beregnede indhold af næringsstoffer. Dog viste analyserne, at der i alle grupper var et lidt lavere indhold af methionin og cystin end forventet, men afvigelsen var dog inden for lovgivningens latitude.

I gruppe 2 viste analyserne et indhold af kobber på 42 mg/kg, hvilket var mere end de forventede 20 mg/kg. Indholdet er inden for lovgivningens latitude.

Screeningsanalyserne af foderet viste ikke forekomst af antibiotika i nogen af blandingerne.

Sygdomsforhold

I gennemsnit for hele afprøvningen var dødeligheden 0,8 pct. Udtagne grise på grund af sygdom var i gennemsnit for hele afprøvningen 1,9 pct. og behandlingsfrekvensen mod diarré var 2,0 pct.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er angivet både før og efter mellemvejning samt samlet for hele forsøgsperioden (tabel 2). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 28, 60 og 101 kg.

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe

Produkt

1

Kontrol



2

Trøffel

0,5 g/ton

3

Trøffel

1,0 g/ton

4

Trøffel

2,0 g/ton

5

Genex



Antal hold

Antal grise indsat

12

124

12

124

12

124

12

124

12

124

28-60 kg:

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst



1,85

771

2,40



1,87

770

2,43



1,83

744

2,47



1,86

778

2,39



1,84

761

2,41

60-101 kg:

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst



2,75

973

2,83



2,79

979

2,85



2,81

970

2,89



2,76

985

2,80



2,84

1003

2,83

28-101 kg:

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent



2,31

874

2,64

60,2



2,33

875

2,66

59,8



2,31

857

2,70

59,9



2,32

885

2,63

59,7



2,35

884

2,65

59,4

Alle resultater er korrigeret til samme vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering.

Ud fra de opnåede produktionsresultater blev produktionsværdien beregnet ved samme pris for alle foderblandinger ( tabel 3).

Den statistiske analyse viste, at der ikke var en lineær eller kvadratisk effekt af at tilsætte Trøffel aroma til foderet. Desuden viste analysen, at ikke var en statistisk sikker forskel i produktionsværdi mellem nogen af forsøgsgrupperne og kontrolgruppen.

Ved afprøvning af et aromaprodukt, som eksempelvis Trøffel aroma, kan det ikke udelukkes, at aromaproduktet vil kunne påvirke grisene i nabostien.

Produktionsværdien ved aktuelle 5 ugers priser (uge 40-44, 1999) fremgår ligeledes af tabel 3. Ved beregning af produktionsværdien ved 5 ugers priser er bruttoudsalgsprisen for produkterne lagt oven i prisen for kontrolfoderet. Den anvendte pris fremgår af appendiks 3 og er oplyst af firmaerne.

Tabel 3. Produktionsværdi ved henholdsvis 5 års priser og 5 ugers priser

Gruppe

Produkt

1

Kontrol



2

Trøffel

0,5 g/ton

3

Trøffel

1,0 g/ton

4

Trøffel

2,0 g/ton

5

Genex



Prod.værdi ved 5 års priser:¹

DB/stiplads/år, kr.

Indeks



706

100



687

97



667

94



710

101



690

98

Prod.værdi ved 5 ugers priser:²

DB/stiplads/år, kr.

Indeks



595

100



575

97



557

94



588

99



³





¹

Der skal være en forskel i produktionsværdien på minimum 56 kr./stiplads pr. år eller minimum 8 indekspoint, før der er tale om en statistisk sikker forskel ved parvis sammenligning med kontrolgruppen (gruppe 1).

²

Der er ikke foretaget statistisk analyse på forskellene i dækningsbidrag ved 5 ugers priser.

³

Prisen på Genex er ikke blevet oplyst.

Samlet viste afprøvningen, at der ikke var en statistisk sikker forskel i produktionsværdi mellem kontrolgruppen og grupperne, hvor foderet var tilsat 0,00005 pct., 0,0001 pct. eller 0,0002 pct. Trøffel aroma eller 0,2 pct. Genex.

Deltagere:

Tekniker Tommy Nielsen

APPENDIKS 1

Slagtesvinefoderets råvaresammensætning i pct.



Gruppe

Blanding/produkt

1

Kontrol



2

Trøffel

0,5 g/ton

3

Trøffel

1,0 g/ton

4

Trøffel

2,0 g/ton

5

Genex

Byg

36,63

36,63

36,63

 36,63

36,55

Hvede

36,62

36,62

36,62

36,62

36,54

Sojaskrå, toasted

19,86

19,86

19,86

19,86

19,82

Melasse, roe

2,00

2,00

2,00

 2,00

2,00

Animalsk fedt

1,48

1,48

1,48

1,48

1,48

Dicalciumfosfat

1,15

1,15

1,15

1,15

1,15

Foderkridt

0,74

0,74

0,74

0,74

0,74

LKF-special 14082¹

-

0,50

-

-

-

LKF-special 14103²

-

-

0,50

-

-

LKF-special 14104³

-

-

-

0,50

-

Genex

-

-

-

-

0,20

Hvedeklid

0,50

-

-

-

0,50

Fodersalt

0,34

0,34

0,34

0,34

0,34

L-lysinhydrochlorid

0,22

0,22

0,22

0,22

0,22

Vitamin og mineral mix

0,20

0,20

0,20

0,20

0,20

DL-Methionin, 40 pct.

0,14

0,14

0,14

0,14

0,14

L-Treonin, 50 pct.

0,12

0,12

0,12

0,12

0,12



¹

Forblanding bestående af 0,01 pct. trøffelaroma og 99,99 pct. hvedestrømel

²

Forblanding bestående af 0,02 pct. trøffelaroma og 99,98 pct. hvedestrømel

³

Forblanding bestående af 0,04 pct. trøffelaroma og 99,96 pct. hvedestrømel

APPENDIKS 2

Slagtesvinefoderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer - tre produktioner i løbet af afprøvningen



Gruppe

Blanding



1

Kontrol



2

Trøffel

0,5 g/ton

3

Trøffel

1,0 g/ton

4

Trøffel

2,0 g/ton

5

Genex



Beregnet/analyseret¹

Deklareret

---------------------------  Analyse  ----------------------------

FEs pr. 100 kg²

106

107

107

107

107

107

Råprotein, pct.²

16,7

16,9

17,0

16,9

16,9

17,0

Lysin, g/kg

9,4

9,7

9,8

9,6

9,5

10,0

Methionin, g/kg

3,0

2,8

2,8

2,8

2,9

2,9

Meth. + cyst., g/kg

6,1

5,6

5,8

5,8

6,0

5,8

Treonin, g/kg

6,4

6,4

6,4

6,3

6,5

6,5

Calcium, g/kg

7,4

8,0

8,0

7,9

7,5

8,0

Total-fosfor, g/kg

5,8

5,8

5,6

5,8

5,6

5,8

Kobber mg/kg

29

35

42

32

32

27

Screening for

antibiotika

-

Negativ

Negativ

Negativ

Negativ

Negativ



¹

Analyserede indhold angives på basis af tre analyser, hvis ikke andet er oplyst.

²

Gennemsnit af fem analyser.

APPENDIKS 3

PRODUKTBESKRIVELSE - angivet på baggrund af oplysninger fra firmaerne



GRUPPE  2, 3, 4

 Produktnavn:

Trøffel aroma

Leverandør

Mycogenecis/ Summa Investment Corporation

10400 Academy Road NE

Suite 313

Albuquerque New Mexico 87111

USA

Indhold:

Trøffelaroma er et pulver, der er udvundet af kunstigt dyrkede trøfler.

Pris:

$ US 0,66 pr. g svarende til ca. 2,40 kr., 4,80 kr. eller 9,60 kr. pr. tons færdigfoder ved en dosering på henholdsvis  0,5; 1,0 eller 2,0 g/tons foder.

GRUPPE  5

Produktnavn:

Genex

Leverandør

Optivite

Mainstreet

Laneham, Reteford

Notts DN22 ONA

United Kingdom

Indhold:

Produktet er et pulver, der er sammensat af flere organiske syrer.

Pris:

Prisen på produktet er ikke blevet oplyst.

Arkiv nr. 4623 / Afp. nr. 531


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Lars Egelund Olsen, Hanne Maribo

Udgivet: 2. december 1999

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Ernæring