Optimeret, sektioneret drift - produktionsresultater og usk

SAMMENDRAG

Produktionsresultater og sundhedsforhold for slagtesvin opstaldet under alt ind/alt ud forhold blev sammenlignet med kontinuerlige forhold i samme besætning. Forud for afprøvningens igangsættelse blev ud­arbejdet en plan for optimering af sektio­neringen såvel drift- som indretnings­mæssigt i det staldafsnit, som skulle drives efter alt ind/alt ud princippet. I det kontinuerligt drevne staldafsnit fortsatte driften som hidtil. I afprøvningen indgik fire besætninger, der som minimum skulle være smittet med almindelig lungesyge og ondartet lungesyge.

Afprøvningen viste en forbedring af den daglige tilvækst ved at opstalde grisene under optimerede, alt ind/alt ud forhold. Forøgelsen i daglig tilvækst varierede fra 15 - 88 g og var statistisk sikker i én besætning. Forbedringen i daglig tilvækst skal ses som flere enkeltfaktorers samlede indflydelse på den daglige tilvækst. Det kan derfor være vanskeligt at uddrage enkeltfaktorer som den primære årsag til produktionsforbedringerne. Dog må alt ind/ alt ud driften fremhæves, idet den har været gennemgående for alle besætninger og vurderes at have haft den største effekt.

Specielt i èn besætning blev der registreret forbedringer i både produktions- og sundhedsforhold. I denne besætning blev dødeligheden reduceret signifikant fra 4 procentenheder til 0,8 procentenheder, som følge af ændringerne i indretning og drift. Karakteristisk for denne besætning var en konsekvent sektionering helt fra fravænning. Desuden blev grisene i forsøgsholdene udsat for en flytning mindre end kontrolgrisene.

I samme besætning var der også en statistisk sikker mindre risiko for at få brysthindear i holdene opstaldet under alt ind/ alt ud forhold end under kontinuerlige forhold.

Generelt kunne undersøgelserne ikke vise statistisk sikre forskelle i antal lungelæsioner mellem sektionerede og kontinuerlige hold undtagen i denne ene besætning og da kun for brysthindear.

I tre besætninger havde et til flere hold dog tendens til færre tegn på almindelig lungesyge, når grisene var produceret ved den optimerede, alt ind/alt ud driftsform sammenlignet med den kontinuerlige driftsform.

BAGGRUND

Ved sektionering forstås en fysisk adskillelse af flere staldafsnit med henblik på at adskil­le større eller mindre grupper af dyr fra hinanden. Hensigten med adskillelsen og samtidig gennemførelse af alt ind/alt ud drift er at undgå smitte mellem forskellige grupper af dyr, at opretholde et godt nærmiljø samt be­vare opnået immunitet hos dyr i samme staldrum. Effekten af denne ind­retnings­form har hidtil ikke været særlig veldokumenteret. Dette skyldes, at  undersøgelserne dels har været udført i et be­grænset antal besætninger, og dels at de har fokuseret på effekten af enkelt­faktorer. Erfaringer fra praksis har ofte bygget på sammenligninger af resultater før sektioneringen blev gennemført med resultater efter overgang til sektioneret drift.

Nærværende afprøvning vedr. optimeret, sektioneret drift var den første af i alt fire afprøvninger, som omhandler kvantificering af flere risikofaktorers samlede indflydelse på sundhedstil­stand og produktionsevne hos grise i vækst.

Projektets formål var at belyse effekten af optimeret, sektioneret drift på sundhed, produktionsresultater og dermed også økonomi. Projektet blev gennemført i samarbejde med følgende forskningsinstitutioner: Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS), Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV), Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (SJFI), Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) Undersøgelserne blev gennemført under Landbrugsministeriets forskningsprogram: "SUNDHED, NÆRMILJØ OG PRODUKTIONSSYSTEMER I HUSDYRBRUGET (1994-1999) (SUN94-2)".

MATERIALE OG METODE

Undersøgelserne blev  gennemført i 4 besætninger med kendt sygdomsprofil, og slagtesvi­nestalde  indrettet med fuldt adskilte sektioner. Ud fra den tilgængelige viden om staldindretning, ventilation og driftsledelse samt resul­tater opnået i forbindelse med undersøgelser af enkelt­faktorer blev ud­arbejdet en plan for optimering af sektio­neringen såvel drift- som indretnings­mæssigt for en  sektion i hver besætning. Disse sektioner blev styret efter de fastlagte retningslinier, mens de øvrige sektioner blev drevet som hidtil med flytning af dyr mellem sektioner, delvis tømning, sammenblanding af grise osv.

 

Besætningsbeskrivelser

Tabel 1. Produktionsforhold

		Besætning 1	Besætning 2	Besætning 3	Besætning 4
Antal stipladser		1167	1009	750	1774
Sygdomsprofil		Ondartet lungesyge, alm. lungesyge, PRRS	Ondartet lungesyge, alm. lungesyge, PRRS*	Ondartet lungesyge, alm. lungesyge, nysesyge, PRRS*	Ondartet lungesyge, alm. lungesyge, nysesyge salmonella (niveau 2), Dysenteri og PRRS
Opstaldning før indsættelse i slagtesvinestald		Sektionerede smågrise­stalde	Delvis sektionerede smågrise­stalde	Kontinuerligt drevet ungsvinesstald***	Delvis sektionerede smågrise­stalde
Slagtesvinestaldens indretning		Fuldspaltegulv Restriktiv vådfodring Undertryk  m. Vægventiler	Fuldspaltegulv Tørfodring, ad libitum Undertryk m. Vægventiler	Fuldspaltegulv Tørfodring, ad libitum Undertryk m. Vægventiler	Fuldspaltegulv Tørfodring, ad libitum Undertryk m. Vægventiler
Besætningstype		Sohold, smågrise og slagtesvin	Sohold, smågrise og slagtesvin**	Sohold, smågrise og slagtesvin	Slagtesvin
* Besætningen blev smittet i afprøvningsperioden
** Indtil hold 8 producerede besætningen kun slagtesvin
*** I forbindelse med afprøvningen blev en del af grisene opstaldet i sektionerede stalde i hele produktionsforløbet.

Produktionsforholdene i de enkelt besætninger fremgår af tabel 1. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til appendiks 1.

Optimeringer

Inden afprøvningen påbegyndtes blev indretningen i den staldsektion, som skulle drives efter alt ind/ud princippet optimeret. De faktorer, som indgik i optimeringen blev prioriteret efter at gøre staldindretningen så optimal som muligt ud fra den gængse viden på området. Så vidt det lod sig gøre blev flest mulige optimeringer inddraget, men nogle måtte undlades dels af økonomiske og dels af praktiske årsager. Som det fremgår af tabel 2 indgik der forhold vedr. stiindretning og ventilation i alle optimeringer.

Tabel 2. Oversigt over indretningsmæssige forbedringer af staldsektionen, hvor der blev gennemført optimeret alt ind/ alt ud drift

Besnr.		1	2	3	4
Management
alt-ind/alt-ud på sektionsniveau		x	x	x	x
Adgang til andre sektioner blændet			x
fodring, smågriseblanding v. indsættelse				x
Stiindretning
reduceret stistørrelse					x
overbrusningsanlæg			x	x
lukkede stiadskillelser					x
nyetableret sektion				x
Afdækning af spaltegulv med afdækningsplader i stier, hvor de mindste grise indsættes		x		x	x
regulerbare overdækninger
nye foderautomater til opblødt foder			x		x
halmautomater				(x)
nye drikkekopper og ventiler				x
Ventilation
vægventiler med differentieret opluk		x
supplerende varme			x	x
ny ventilationsstyring		x	x	x	x
supplerende vægventiler		x	x
vindafskærmning
nye vægventiler				x	x
ny loftsbeklædning					x
lysstofrør vendt					x
montering af ledeplader ved loftbjælker			x

Handlingsplan

For hver besætning blev udarbejdet handlingsplaner for drift af henholdsvis sektionen med alt ind/ alt ud drift og den kontinuerligt drevne kontrol sektion. Handlingsplanen (se appendiks 2) gav en specifik beskrivelse af, hvordan de forskellige arbejdspro­cedurer skulle udføres. Desuden ud­arbejdedes checklister, som blev brugt til kontrol af arbejdsopgavernes gennemførelse­.

I afprøvningen indgik to grupper:

Gruppe 1 (KON):	Slagtesvinesektion hvor der blev gennemført kontinuerlig drift med løbende indsættelse af 30 kg’s grise samt tilbageflytning og sammenblanding af restgrise, hvis dette var den hidtidige praksis i besætningen.
Gruppe 2 (OPT):	Slagtesvinesektion hvor der blev gennemført en  optimeret, alt ind/alt ud drift der bl.a. indebar optimering af indretning og driftsledelse.

Registrering af produktionsresultater(primære forsøgsparametre)

Den daglige tilvækst blev i begge grupper målt som gennemsnit af 30 individer pr. hold. Enkeltdyrene blev vejet ved indsættelse, og igen umiddelbart før den første gris i holdet skulle slagtes. Indsættelsestidspunkt og vejetidspunkt var sammenfaldende for begge grupper. De 30 enkeltdyr i gruppe 1 blev indsat i tilfældigt valgte stier, hvor der var plads. De 30 enkeltdyr i gruppe 2 blev tilfældigt fordelt i sektionen.

Dødeligheden blev beregnet som en procentdel af de producerede grise. Periodelængden for gruppe 1 blev fastlagt, så den stemte overens med periodelængden i gruppe 2, hvor den var tiden fra indsættelse til grisene blev slagtet.

Registrering af sygdomsforekomst (sekundære forsøgsparametre)

Behandlingsfrekvens for luftvejslidelser, fordøjelsesproblemer, bevægelsesproblemer, halebid samt hjerne/nervelidelser blev baseret på det samlede antal grise i henholdsvis den optimerede sektion med alt ind/alt ud drift og den kontinuerligt drevne sektion.

Registreringer af lungelidelser

Fra hvert hold blev udtaget en stikprøve på ca. 40 grise, hvor lungerne blev undersøgt ved hjælp af USK (udvidet slagte kontrol). Det blev tilstræbt at stikprøven inkluderede så mange som muligt af de 30 øremærkede grise, som indgik i bestemmelsen af daglig tilvækst. I nogle tilfælde blev stikprøven udtaget over flere slagtedatoer (max 3).

Lungelæsionerne blev opgjort som fund af;

-	“alm. lungesyge”, der normalt tilskrives almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumonie), evt. kompliceret af andre bakterier (Pasteurella multocida  m.fl).
-	“brysthindear”, afhelede læsioner efter brysthinde infektioner, især forårsaget af sygdommen ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae)
-	akutte og kroniske lungebetændelser, der især er forårsaget af sygdommen ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae).

Der blev ikke foretaget dyrkninger for påvisning af de omtalte lungepatogener. 

Statistik

Forskelle i daglig tilvækst mellem gruppe 1 og 2 blev opgjort ved hjælp af en t-test. Resultaterne blev korrigeret for forskelle i indsættelsesvægt mellem besætningerne. Resultaterne blev analyseret for vekselvirkning mellem besætning og gruppe under proceduren GLM i SAS.

USK-fundene blev registreret som antal grise pr. gruppe (KON og OPT) med den pågældende læsion og desuden er udbredelsen af “alm. lungesyge”er registreret som den gennemsnitlige volumenprocent angrebet lungevæv pr. gruppe. For hver besætning og hvert hold blev antallet af lungelæsioner i de kontinuerlige (KON) og optimerede (OPT) grupper sammenlignet ved beregning af odds-ratio, dvs. den merrisiko en gris i den kontinuerlige gruppe havde for at få den pågældende læsion i forhold til en gris i den optimerede gruppe. Endvidere blev en samlet odds-ratio over alle hold bestemt for hver besætning ved hjælp af en logistisk regression med tilfældige virkninger (programmet MlwiN), med tilhørende approksimative signifikansniveauer og 95% konfidensintervaller. Desuden er forskellen i udbredelse af “alm. lungesyge” sammenlignet mellem de to grupper, og analyseret samlet for hver besætning ved hjælp af en t-test.

I denne meddelelse beskrives kun effekten af optimeret, sektioneret drift på produktionsresultater og sundhed vurderet ved hjælp af  USK. Senere vil effekten på sundhed vurderet ved hjælp af serologi blive publiceret i en meddelelse fra Den rullende Afprøvning. Øvrige resultater vil blive publiceret af de relevante forskningsinstitutioner.

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktion

Daglig tilvækst

 

Afprøvningen viste, at den daglige tilvækst blev forbedret ved at opstalde grisene under optimerede, alt ind/alt ud forhold sammenlignet med kontinuerlig drift. Resultaterne fremgår af tabel 3. I følge den statistiske analyse var der ikke  vekselvirkning mellem besætning og gruppe, når resultaterne blev opgjort som forskelle i daglig tilvækst mellem stikprøver á 30 grise opstaldet under henholdsvis optimerede, alt ind/alt ud forhold og kontinuerlige forhold. Alligevel anføres den samlede gennemsnitlige forbedring ikke, idet der var var store forskelle mellem besætninger m.h.t. staldindretning, gennemførte optimeringer, besætningstype m.m.

Tabel 3. Forskel i daglig tilvækst mellem grupper af grise, der var opstaldet under henholdsvis optimerede, alt ind/alt ud forhold (OPT) eller under kontinuerlige forhold (KON)

Besætning			Antal hold	Antal grise pr. hold*	Forskel i daglig tilvækst, (OPT- KON), g	P-værdi,
1			7	30	15	0,34
2			8	30	88	0,01
3			5	22	49	0,10
4			3	30	47	0,72
*	I enkelte hold kan stikprøven være mindre end 30 p.g.a. døde eller udtagne grise.

Forbedringen i daglig tilvækst var kun statistisk sikker i besætning 2. Antallet af gennemførte hold i besætning 3 og 4 var for lille til at få en statistisk sikker forbedring på 5 procent niveau.

Tilvækstresultater for de enkelte stikprøver fremgår af figur 1. Tallene i figuren er ikke korrigeret for indsættelsesvægt, men skal ses som et udtryk for besætningens niveau samt udviklingen i daglig tilvækst i løbet af afprøvningen. Som det fremgår af figuren ligger tilvæksten i holdene opstaldet under optimerede alt ind/ alt ud forhold i langt de fleste tilfælde over tilvæksten i de kontinuerlige hold.

Forskellene i daglig tilvækst skal ses som flere enkeltfaktorers samlede indflydelse på den daglige tilvækst. Det kan derfor være vanskeligt at uddrage enkeltfaktorer som den primære årsag til produktionsforbedringerne. Dog må alt ind/alt ud driften fremhæves, idet den har været gennemgående for alle besætninger. Endnu ikke publicerede resultater tyder på at man kan øge den daglige tilvækst med ca. 25 g i kontinuerligt drevne slagtesvinestalde ved at forbedre indretning og drift.

Sideløbende med stikprøveopgørelserne blev der udført produktionskontrol for de to grupper. Resultaterne viste samme forbedring i den daglige tilvækst.

Det kan være vanskeligt at tilskrive de ændrede ventilationsanlæg særlig stor betydning for de bedre produktionsresultater, fordi flere besætningsejere udtrykte utilfredshed med deres funktion og havde vanskeligt ved at udnytte styringsmulighederne i anlæggene.

I besætning 1 fandtes de største forskelle mellem optimeret alt ind/alt ud drift i de første hold, mens forskellene blev  udlignet for de senere hold. Som det fremgår af tabel 3 var den daglige tilvækst ved den optimerede alt ind/ alt ud forhold ikke statistisk sikkert højere end kontinuerlig drift.  Optimeringen i den sektion, som blev drevet efter alt ind/alt ud princippet, var primært at forbedre ventilationen, hvilket også fremgår af tabel 2.

Ejeren og registreringsteknikeren fra Den rullende Afprøvning vurderede at ændringerne ikke gav en tydeligt bedre luftkvalitet i sektionen. Det var indtrykket, at ventilationen stadig fungerede bedst i den kontinuerligt drevne sektion, som var indrettet i 1995. Det vurderes at ventilationen i den optimerede sektion kan have hæmmet produktionsresultaterne.

Resultaterne fra besætning 2 viser langt den største effekt af den optimerede, alt ind/alt ud drift. Forskellene i daglig tilvækst var statistisk sikre indenfor besætningen. Produktionen i denne besætning var baseret på indkøbte smågrise til og med hold 4, mens produktionen i hold 5-8 blev baseret på egne smågrise fra et udendørs sohold, hvor smågrisene efter fravænning blev opstaldet i fuldsektionerede smågrisestalde med alt ind/alt ud drift. De indkøbte grise var ikke opstaldet i fuldsektionerede stalde i fravænningsperioden.

Ud over ændring af ventilationsanlæg og alt ind/ alt ud drift bestod optimeringerne i denne besætning af varmetilsætning i vinterhalvåret og mulighed for køling af grisene via overbrusning i sommerhalvåret. I den optimerede stald har der derfor været mulighed for at et højere luftskifte uden tilsvarende lavere staldtemperatur i vinterhalvåret. Iøvrigt justerede besætningsejeren ikke meget på ventilationen og udnyttede efter eget udsagn ikke i tilstrækkeligt omfang mulighederne i styringen.

Forholdene i besætning 3 var specielle i forhold til de øvrige besætninger, idet grisene blev overført til den optimerede alt ind/alt ud stald allerede ved ca. 13 kg. Forinden havde de været opstaldet i fuldsektionerede smågrisestalde med alt ind/alt ud drift. Desuden var sektionen meget lille, idet der kun var plads til henholdsvis ca. 68 ungsvin og ca. 48 slagtesvin, hvorfor ca. 20 grise blev overført til den kontinuerligt drevne slagtesvinestald ved en vægt på 48 kg. På tidspunktet for overførsel blev alle grise vejet. Det viste sig, at de grise som forblev i den optimerede stald voksede 936 g/dag indtil slutvejning ved 92 kg, mens de grise som blev flyttet voksede 715 g/dag. Dette kan sandsynligvis begrundes dels i den sene flytning og dernæst i et større smittepres i den kontinuerligt drevne slagtesvinestald, som de blev overført til.

Disse tal  er med til at begrunde, at sektionering skal gennemføres konsekvent lige fra fravænning og frem til slagtning, hvis man vil gøre sig håb om at opnå den fulde effekt. Effekten af sektionering fra fravænning og indtil 30-50 kg sættes over styr ved at overføre grisene til en kontinuerligt drevet slagtesvinestald. 

Grisene i den optimerede sektion var opstaldet under alt ind/ alt ud forhold lige fra fravænning og frem til slagtning. Desuden blev de i modsætning til kontrolgrisene ikke flyttet efter at de ved 13 kg blev indsat i den optimerede sektion. Dette kunne forventes at give et større bidrag til produktionsforbedringen end afprøvningen viste.

I forsøg på at håndtere PRRS-problemer i besætningen blev den kontinuerligt drevne ungsvinestald (kontrolstald indtil mellemvejning) tømt og rengjort to gange. Dette var en afvigelse i forhold til forsøgsplanen, som foreskrev, at stalden ikke måtte rengøres og at der skulle forekomme restgrise i stalden. Dette kan sammen med udbrud af ondartet lungesyge i den optimerede sektion i hold 4 være medvirkende årsag til de små forskelle i daglig tilvækst for hold 4 og 5.  

Produktionen i besætning 4 var baseret på indkøbte grise. Den daglige tilvækst for de 3 hold som blev gennemført viste meget store udsving. Disse udsving var bl. a. begrundet i, at besætningen havde meget store sundhedsmæssige problemer. I de første hold var det primært PRRS, som gav problemer i besætningen, som følge af en meget svingende kvalitet for de smågrise, som blev leveret. Årsagen til at der kun blev gennemført tre hold i besætning 4 var, at besætningen blev angrebet af dysenteri. Derfor valgte besætningsejeren  at sanere besætningen, da det viste sig at medicinsk behandling ikke var tilstrækkeligt til at kontrollere sygdommen.

Leverandørbesætningen havde ikke konsekvent sektioneret drift i smågrisestaldene.

Dødelighed

Tabel 4. Dødelighed i besætningerne, opgjort pr. gruppe. Kasserede grise indgår ikke. Antallet af hold er større end ved opgørelsen af daglig tilvækst, idet de indledende hold, hvor der ikke blev udtaget stikprøve også indgår i denne opgørelse

Besætning		Antal hold	Dødelighed, OPT, pct.	Dødelighed, KON, pct.	P-værdi,
1		8	2,0	2,4	0,62
2		11	3,0	2,8	0,33
3		7	0,8	4,0	0,003
4		4	5,5	7,4	0,31

Kun i besætning 3 sås en statistisk sikker forskel. Data for dødelighed i  besætningerne kunne ikke opgøres samlet, idet der var vekselvirkning mellem besætning og afprøvningsgruppe.

Behandlingsfrekvens

Behandlingsfrekvensen var meget afhængig af den enkelte driftsleders vurderinger. En lav behandlingsfrekvens kunne enten være tegn på at der ikke var sygdomsproblemer i besætningen, eller at der ikke blev behandlet for de enkelte sygdomme. Nogle driftsledere behandlede ved det mindste tegn på sygdom, mens andre var mere tilbageholdende. I den enkelte besætning blev der dog behandlet efter samme kriterier i både den optimerede sektion og kontolsektionen. Overordnet betragtet så det ud til at der for de fleste hold var færre behandlinger for luftvejslidelser i den optimerede sektion med alt ind/alt ud drift. Dog var der enkelte undtagelser, fx i besætning 3, hvor hold 4 i den optimerede sektion fik udbrud af ondartet lungesyge, og samtlige grise blev behandlet tre gange. Dette var årsag til at behandlingsfrekvensen var højere i den optimerede sektion med alt ind/alt ud drift end i den kontinuerlige sektion (tabel 5). I besætning 4 var resultaterne påvirkede dels af PRRS, som kunne forklare behandlingsfrekvensen for luftvejslidelser og dernæst dysenteri som forårsagede den høje behandlingsfrekvens for fordøjelsesproblemer, og som bevirkede at besætningsejeren valgte at sanere besætningen. Den høje frekvens af behandlinger mod halebid i den optimerede sektion i besætning 1 kunne sandsynligvis tilskrives det dårligt fungerende ventilationsanlæg.

Tabel 5. Behandlingsfrekvens i de enkelte besætninger fordelt på henholdsvis optimeret alt ind/ alt ud drift (OPT) og kontinuerlig drift (KON)

		--------------- Behandlingsfrekvens, pct ---------------
		Besætning 1			Besætning 2			Besætning 3			Besætning 4
Sygdom/ lidelse		KON	OPT	KON		OPT	KON		OPT	KON		OPT
Luftvejs-lidelser		9,7	1,4	13,9		6,9	36,4		48	6,7		11,6
Fordøjel-sesproblemer		0	0	0		0,2	64,8		17,1	40,5		86,6
Bevægel-sesproblemer		6,7	3,8	20,6		18,7	5,9		4,5	1,1		3,5
Halebid		21,5	34,5	0,4		0,4	1,4		0	0		0,2
Hjerne/nerver		2,6	1,5	1,2		1,8	0,3		2,3	0,9		0,4

USK

I den samlede analyse af læsioner efter almindelig lungesyge, over alle hold indenfor hver besætning, blev der ikke fundet statistisk sikre forskelle i mellem grise produceret ved alt ind / alt ud drift og kontinuerlig drift (tabel 6).

I tabellen ses det at læsioner efter alm. lungesyge havde en større udbredelse og forekom hyppigere i de kontinuerlige hold i besætning 2 og 3, men ingen af forskellene var statistisk sikre. I besætning 1 og 4 var en meget lille forskel i forekomsten af læsionerne.

 

Tabel 6. Lungelæsioner som følge af almindelig lungesyge ved slagtning i besætninger med optimeret alt ind/alt ud drift (OPT) kontra kontinuerlig drift (KON). Besætningsvis opgørelse over alle hold

Bes		--------------- Gns. Forskel ---------------					--------------- Odds-ratio ---------------
		Estimat (KON - OPT)		95 pct. konfidens- grænser	P-værdi	Estimat (KON mod OPT)		95 pct. konfidens- grænser	P-værdi
1, n=4		0,4 *		-1,4 ; 2,2	0,39	1,3 **		0,36 ;  4,40	0,60
2, n=4		2,6		-3,8 ; 9,0	0,28	2,3		0,43 ;  12,4	0,21
3, n=4		0		-4,7 ; 10,7	0,25	15,2		0,22 ;  1043	0,13
4, n=2		0		- ***	- ***	1,2		- ***	***
*	Forskel (KON-OPT) i gns. pct. udbredelse i lungevævet. Betyder i dette tilfælde at udbredelsen af læsioner efter alm. lungesyge i kontinuerlige hold i besætning 1 var 0,4 procentpoint større end i de optimerede hold.
**	Betyder at risikoen eller odds for at få læsioner på grund af alm. lungesyge i de kontinuerlige hold i besætning 1 var 1,3 i forhold til de optimerede hold i denne besætning.
***	Kun to runder gennemført, samlet analyse kunne ikke foretages

I den samlede analyse af brysthindear indenfor hver besætning (tabel 7), sås det at risikoen (odds ratio) for denne læsion var højere i de kontinuerlige hold i besætning 3 og forskellen var statistisk sikker. I besætning 2 gik tendensen i modsat retning (odds ratio < 1), dvs. højere antal grise med brysthindear i de optimerede alt ind/alt ud hold, men fundene var ikke statistisk sikre. I besætning 1 og 4 var der ingen klare forskelle mellem kontinuerlige og alt ind / alt ud producerede hold.

 

Tabel 7. Fund af brysthindear ved slagtning i besætninger med optimeret alt ind/alt ud drift (OPT) kontra kontinuerlig drift (KON). Besætningsvis opgørelse over alle hold

Bes		------------------------------- Odds-ratio -------------------------------
		Estimat, (KON mod OPT)		95 pct. konfidensgrænser	P-værdi
1, n=4		0,9 #		0,44 ; 1,86	0,68
2, n=4		0,7		0,30 ; 1,53	0,23
3, n=4		5,7		1,22 ; 27	0,04
4, n=2		1,6		- **	- **
#	Betyder at risikoen eller odds for at få brysthindear i de kontinuerlige hold i besætning 1 var 0,9 i forhold til de optimerede hold i denne besætning.
**	Kun to hold gennemført, samlet analyse kunne ikke foretages.

Der forekom meget få fund af lungebetændelser som følge af ondartet lungesyge ved slagtning, hvilket sandsynligvis skyldtes, at sådanne læsioner var ophelet på slagtetidspunktet, idet mange hold i besætningerne havde antistoffer modondartet lungesyge (A. pleuropneumoniae). Det relativt høje fund af brysthindear ved slagtning tydede også på, at grisene tidligere havde gennemgået en infektion med ondartet lungesyge.

Opgørelser over lungelæsioner og brysthindear som følge af alm. lungesyge for de enkelte hold er anført i appendiks 3. I besætning 1, 2 og 3 fandtes et til flere hold, hvor der var tendens til at alm. lungesyge var mindre udbredt (antal læsioner og gns. forskel i udbredelse) ved den optimerede alt ind/alt ud driftsform (tabel 1, appendix 3). I de øvrige hold sås meget lille forskel i både antal af læsioner og i den gns. forskel i udbredelse. I besætning 3 fandtes to til flere hold, hvor antallet af svin med brysthindear viste tendens til at være lavere blandt de grise, der var produceret ved den optimerede alt ind/alt ud driftsform (tabel 2, appendix 3). I de øvrige hold sås meget lille forskel i antal svin med brysthindear. 

Sygdomsudvikling ved alt ind/alt ud drift afhænger bl.a. af om smitten findes blandt grisene ved indsættelse i slagtesvinestalden. Serologiske undersøgelser har vist at m.h.t. ondartet lungesyge, serotype 2 (Ap 2),  er mange grise allerede smittede inden indsættelsen i slagtesvinestalden, mens der er tendens til at smitte med almindelig lungesyge finder sted i løbet af opholdet i slagtesvinestalden. Et lavt fund af lungelæsioner ved slagtning kan  skyldes at den pågældende lidelse er erhvervet først i slagtesvineperioden eller tidligere, og derfor kan være ophelet på slagtetidspunktet. I nærværende undersøgelse af optimeret alt ind / alt ud drift i slagtesvineperioden kontra kontinuerlig drift kan der dog konkluderes følgende:

Generelt kunne undersøgelserne ikke vise statistisk sikre forskelle i antal lungelæsioner mellem sektionerede og kontinuerlige hold undtagen i en besætning og da kun for brysthindear. Konfidensintervallerne i beregningerne var generelt store, hvilket betyder at resultaterne er bestemt med stor usikkerhed. Den store usikkerhed afspejler at mange andre faktorer end de her undersøgte driftsforhold har indflydelse på sygdomsforekomsten, og derfor var forsøgets styrke (antal gentagelser) ikke stort nok til påvise forskelle.

Deltagere: Jens Peter Nielsen (KVL), Bjarne K. Pedersen, Poul Bækbo, Gorm Christensen, Markku Johansen, Karina Nymark, Elisabeth Okholm Nielsen, Ernst Nielsen, Erik Damsted, Ib Dahl Jensen og Thomas Ladegaard Jensen

¹	Statens Veterinære Serumlaboratorium

APPENDIKS

Appendiks 1 til Meddelelse nr. 452 “Optimeret, sektioneret drift - produktionsresultater og USK”

Besætning 1

Integreret produktion med 360 årssøer og produktion af ca. halvdelen af slagtesvinene. Den anden halvdel ca. 4000 sælges ved 30 kg. Besætningen er udvidet fra 175 søer i 1995. I forbindelse med besætningsudvidelsen er der etableret nye fravænningsstalde og slagtesvinestaldene er renoveret.

BESÆTNING 1
Alder ved indsættelse: 11-12 uger
Opholdstider: Indtil 100 kg
	OPTIMERET - gruppe 2, Sektion 7D	KONTROL - gruppe 1, Sektion 7A
Holdstørrelse	7D ca. 270 stk. = ca. 2 sekt. fra 4B	339 stipl. heraf er ca. 51 stipladser fungerer som buffersektion.
Sektionering	Fuldt sektionerede	7A er adskilt fra buffersektioen med en vaskemur
Drift	alt-ind alt-ud og sektioner tømmes i løbet af 2-3 uger	Kontinuerlig med indsættelse af grise efter behov samt sammenblanding og tilbage flytning ved levering. Ved indsættelse af grise i forsøgssektionen bliver der samtidig indsat minimum 30 grise i kontrolsektionen
Rengøring	På sektionsniveau	På stiniveau
Indsætning	sker gennem henholdsvis 1, 2 eller 3 sydligere placerede slagtesvinesektioner
Udlevering:	sker gennem henholdsvis 1, 2 eller 3 sydligere placerede slagtesvinesektioner
Restgrise	-	Samlet i ledige stier i buffersektion

BESÆTNING 2
Alder ved indsættelse: ca. 12 uger (25-30 kg)
Opholdstider: Indtil 100 kg
Indsætning sker via udleveringsarealet 5A, hvilket medfører, at grise til sektion 3A skal transporteres igennem sektion 3B. Før nedlæggelsen af udleveringsområdet 5B skete transporten af grise til sektion 3A via udleveringsarealet 5B.
Udlevering: Grise fra 3A transporteres via 3B for at komme til udleveringsområdet 5A. Før nedlæggelsen af udleveringsområdet 5B blev dette benyttet ved udlevering af grise fra 3A.
Sektionering	Alle sektioner udgør selvstændige staldrum og har direkte adgang til udleveringsarealet.
	OPTIMERET - gruppe 2, Sektion 02	KONTROL - gruppe 1, Sektion 2A
Holdstørrelse	288 stk.	110 stk.
Drift	Alt-ind alt-ud i sektionerne 02, 3A-B og 04. De enkelte sektioner tømmes i løbet af 2-3 uger.	Drives kontinuerligt med indsættelse af grise efter behov. Ved indsættelse af grise i forsøgssektionen 02 bliver der samtidig indsat minimum 30 grise i kontrolsektionen 2A
Rengøring	Sektionsniveau	Stiniveau
Restgrise	Ingen	JA

BESÆTNING 3 - UNGSVIN
Alder ved indsættelse:8 uger
Flytning af ungsvin til slagtesvinestald (06) sker via foderrum, drægtighedsstald (05), udleveringsareal (07 ved drægtighedsstald), udleveringsvogn og udleveringsareal (07 ved slagtesvinestald).
	OPTIMERET - gruppe 2, Sektion 03	KONTROL - gruppe 1, Sektion 04 + sl.sv. stald
Holdstørrelse/ opholdstid	68 grise, men heraf flyttes de 20 til slagtesvinestalden efter 4 uger og resten (48) bliver gående, indtil de leveres ved 100 kg levering.	4 ugers opholdstid. 68 grise indsættes pr. uge
Sektionering	JA	NEJ
Drift	Alt-ind Alt ud	Kontinuerlig
Rengøring	I sektion 2A foretages rengøringen på stiniveau	Sektionsniveau
Restgrise	Alle grise flyttes samtidigt	JA - restgrise samles i ledige stier
Udlevering:	Sker via ungsvinesektion (04), foderrum, drægtighedsstald (05), udleverings­areal (07) og udleveringsvogn. Udleveringsvognen køres til position 11 på situationsplanen til venstre.	-
SLAGTESVIN : vedrører kun kontrolgruppen, idet forsøgsgruppen forbliver i sektion 03.
Alder ved indsættelse:	12 uger
Opholdstider	Indtil 100 kg
Holdstørrelse	68 eller 20, afhængig af om grisene kommer fra 04 eller er overskudsgrise fra 03
Sektionering	4 selvstændige staldrum
Drift:	Alle sektioner drives kontinuerligt med ugentlig indsættelse af grise i en af de 4 sektioner
Rengøring:	På stiniveau, således at ca. en stirække i en sektion kan vaskes samtidig
Udlevering:	Via udleveringsarealet (07 ved slagtesvinestalden) og udleveringsvogn, som køres til position 11 på situationsplanen til venstre
Restgrise:	Samles i ledige stier og leveres senere. Restgrisene flyttes til ledige stier, uanset hvilken sektion disse er placeret i.
Syge grise	Flyttes til de små stier i den respektive sektion

BESÆTNING 4
Alder ved indsættelse: ca. 10 uger, svarende til 30 kg
Opholdstider: Indtil 100 kg
Sektionering:	Alle staldafsnittene er fuldt sektionerede
Syge grise	Overføres til dybstrøelsessti i lade 08
	OPTIMERET - gruppe 2, Sektion 04	KONTROL - gruppe 1, Sektion 01
Holdstørrelse	288	282
Indsætning og udlevering	Direkte adgang udefra	Gennem to andre staldsektioner for at komme til eller fra udleveringsarealet
Drift	Nu drives sektionerne 02-06 med alt-ind alt-ud på sektionsniveau. De enkelte sektioner tømmes i løbet af 2-3 uger.	Sektion 01 drives kontinuerligt med indsættelse af grise efter behov (ca. hver 2.uge). Ved indsættelse af grise i forsøgssektionen 04 bliver der samtidig indsat minimum 30 grise i kontrolsektionen.
Rengøring	Sektionsniveau	Rengøres på stiniveau
Restgrise	Ingen	Restgrise samles i ledige stier i sektionen.

Appendiks 2

Handlingsplan for optimeret sektioneret drift

Område	Hvad skal udføres	Baggrund­	Kontrol	Tidspkt.
Bygning/sektion
Døre, Vinduer Gyllesy­stem/a­fløb	Konstruktionen gen­nem­gås for utæt­heder	Sikre en god luftfordeling i stald­rummet	Tryktest - påvisning og elimi­nering af utætheder	Før opstart
Ventilation/varme
Ventilationsan­læg	Skorstene, spjæld, wirer mv. efter­ses og ren­gøres. Indregulering og test af anlæg	Sikre en god luftfor­deling uden trækfore­komst	Test af ventilationsanlæg i hele reguleringsområdet med røg	Før opstart
Varmetilførsel	Tørring af stald efter vask (evt. indkøb af varmeka­non, 40 kW/200 stiplad­ser) Suppleringsvarme under luf­tindtag efter indsættelse af grise (40 W/m²)	Undgå fugt i staldrum af hensyn til varmebalance og smittespred­ning Sikre tilstrækkelig minimumsven­tilation specielt v. indsættelse af nye grise	Gulv og inventar skal have samme temp. som staldluft. I forårs-, efterårs- og vintermåne­derne skal varmekanon køre 5-10 timer. Ønsket staldtemp. skal kunne fastholdes ved ønsket min.ventilation gnm. produktionsperioden	Før opstart
Overbrusnings­-støv bindings-/iblø­dsæt­nings ­an­læg	Funktion og placering af dyser chec­kes Såfremt anlæg ikke findes etab­leres dette (kun få be­sætninger)	Af­køling af grise i var­me perio­der så normal fo­derop­ta­gelse kan op­ret­hol­des Støvre­duktion (inkl. olie)		Før opstart
Indretning
Stier	Hensigtsmæssig stiin­dret­ning i rela­tion til grisenes adfærd Lukkede stiad­skillelser mel­lem hver anden sti samt mod in­spek­tions­gang Evt. etablering af to-klima­system	Tilgodese grise­nes behov for hvile og aktivitet her­under æde p­lad­sfor­hold og vand­forsy­ning Minimere risiko for over­førsel af gød­nings­båren smit­te Optimere nærmiljøet og mulig­gøre en kraftigere ventilation	Skal overholde Den rullende Af­prøvning anbe­fa­linger vedr. stiin­dret­ning og areal Minimumshøjde 1,1 m Overdækket areal ??m²/gris	Før opstart
Sygestier/aflastningsstier	Etableres i en/­flere sær­skilte sygestalde. Grise fra sygestalden flyttes ikke senere tilbage til andre sektioner. I sygestierne anvendes strøel­se, evt. 2-klimasystem eller lokal varme.	Op­timere nær­mil­jøet for be­hand­lings­kræ­vende dyr og reducere risiko for smittespredning inden­for sektion. Det er ikke hen­sigtsmæssigt at have sygestier i den enkel­te sek­tion. Staldudnyt­telsen ville falde idet stien skulle stå tom fra star­ten og stien ville komme til at bestå af en sam­ling svæk­kede grise med mulighed for opfor­mering af forskellige in­fektioner og smitte­­spredning til følge.	Min. 50 % fast gulv	Før opstart
Drift
Rengøring og desin­fek­tion	Iblødsætning min. 2 timer forud for vask, iværksæt­tes umiddel­bart efter tøm­ning af sektion. Vask med højtryksrenser. Udsprøjtning af læsket kalk, eller brug af et desinfektionsmiddel (iltende eller aldehyd) på gulv og inventar/­vægge umiddelbart efter vask. Tørring ved brug af ventilation + varme tilførsel i minimum 1 døgn	Sikre at nye hold ind­sættes i et miljø med så få smit­te­kim som mu­ligt	Alt synligt snavs fjer­nes fra over­flader + in­ventar Der må ikke stå vand i kryb­ber­/au­to­mater Overflader skal være tørre og føles lune. Fra overfla­derne er tørre og til der indsættes nye grise skal gå 24 timer	Forud for ind­sættelse
Forberedelse af sektion	Op­varmning af staldr­um indtil der opnås en tem­pera­tur 2oC over temperatur i fravæn­ningsstald Foderautomater/foder kurve justeres Vandforsyningens ydelse checkes i samt­lige stier	Sikre grise­ne en så blid intro­duk­tion som muligt i det nye miljø Sikre grisene korrekt mængde foder og fri ad­gang til vand	Over­flader skal være tørre og føles lune Lufttemp. mindst 2 grader højere end i fravænningsstald Ved vådfodring ad lib. skal føler i krybbe placeres så hyppige opfyldninger sikres Ydelse min. 1,5 l/min. Mindst en ventil pla­ceret max. 45 cm. over gulv.	Forud for ind­sættel­se
Indsættelse	Indsættelsesvægt 25-30 kg Sektion fyldes på én gang Sammenblanding af grise v. flytning fra fravænningsstald undgås vidt muligt: - hvor sti- og sektionsstør­relserne matcher overføres grisene stivis fra fravæn­ningsstald til slagtesvinestald.	Opnå så lang vækst­perio­de som muligt i samme miljø Minimere stresspå­virk­ninger og smitteri­siko	Belægningsgrad 0,55 m²/­gris Vejning v. ind­sæt­telse, vægt + antal no­teres	Løbende
Produktionsfor­løb	Tem­p. sænkes grad­vis Ingen flytning af grise mellem stier	Gradvis tilvænning til lavere stald­temp. Minimere stresspå­virk­ninger og smitteri­siko	Sluttemperatur 18°C efter 2 uger	Løbende
Levering	Ved en gns.­vægt i stierne på 85 kg le­veres de største grise Der må ikke lukkes rest­grise sam­men Grisene leveres over 2 el. 3 gange - v. sidste le­vering tøm­mes sek­tio­nen helt	Undgå overbelæg­ning sidst i vækst­periode Minimere smittespredning	Min. 0,65 m²/gris	Løbende
Daglige rutiner
Støvlevask/­desin­fektion	Før indtræden i sek­tion i besætninger med fuldt sektionerede stalde	Reducere risiko for trans­port af smitstof­fer mellem sektioner	Før opstart af forsøg etabler­es vand­hane og desin­fek­tionsbad ved ind­gang til sektioner	Løben­de
Fodring	Nyindsatte grise Til­deles de første 10 dage efter ind­sæt­tel­se samme fo­derbla­nding som i fra­væn­nings­stald. Grad­vis reduk­tion i takt med over­gang til slag­tesvi­nefo­der Restrik­tiv vådfodring: Tildeles uden­for grise­nes natur­li­ge hvile­perio­der (hvi­le­perio­der: kl. 11 - 14 samt kl. 21 - 05) Daglig fo­derra­tion tildeles over maks. 3 fodrin­ger Foder­kur­ven ju­steres 20% ned for stier hvor grisene ikke har ædt op indenfor en periode af 30 min. Op­ju­stering af foder­kur­ve over 4 dage Ad lib. vådfodring Føler i krybbe pla­ceres så der opnås hyppige opfyldninger Tildeles uden­for grise­nes natur­li­ge hvile­perio­der (hvi­le­perio­der: kl. 11 - 14 samt kl. 21 - 05) Ad lib. tørfodring Foderautomater kontrol­leres daglig og justeres om nødvendigt Foderautomaterne tømmes helt én gang ugentlig	Langsom tilvæn­ning til nyt foder Tilgodese grisene naturlige rytme Sikre adgang til frisk foder	Registrering af foderforbrug Udfodrings­tids­punkter kon­trol­leres Regulering af fodertildeling no­teres på skema XX Adfærdsobservationer få gange i afprøvningsperioden	Løbende
Tilsyn	V. restriktiv fodring Gen­nem­føres i for­bindelse med første og sidste fo­­dring V. ad lib fo­dr­ing Gen­nemføres mel­lem kl. 7 og 9 hhv 14 og 16 når grise­ne er mest aktive Klimaforhold Kontrol i grisenes hvile­perio­de mel. kl. 11 og 13 Tem­pera­turen sænkes grad­vis Vandforsyning Ved mis­tanke om mgl. funk­tion kontrol af ydelse. Sygdom/behandling Samt­lige stier checkes for utilpas­se/syge grise. Syge grise behandles iht. be­handlings­plan for besæt­ningen. Genbe­hand­linger af tidlige­re behand­lede grise fore­tages. Alle be­handlede grise mærkes iht. vej­ledning. Grise der ikke kan rejse sig, har hjerne­symp­tomer, ende­tarms­frem­fald og grise med udtalt hale­bidning og stærkt ned­stemte grise med op­hørt ædelyst flyttes til sygestald og behandles der.	Tilsyn foretages på strate­gisk vel­valgte tidspunkter hvor mu­lig­heden for at afsløre fejl er størst. Behandling: For hver besætning udarbejdes et be­handlingspro­gram, der for hver diagno­segrup­pe (Luftvej, mave-tarm, hud, ben, hjerne, andet) angiver be­handling (Præparat, dosering og varighed). Alle syge grise skal minimum behandles 2 dage i træk, men for nogle lidel­ser vil behandlingen strække sig over flere dage.	Tidspunkt for tilsyn noteres på skema. Godt klima = få aktive grise og grise ligger i delvis side­le­je Sluttemperatur 18°C 2 uger efter ind­sættel­se Behandlinger m.v. noteres på BSO-skema	Løbende Løbende
Tilsyn	Mærkning: ved første behandling mærkes grisen med en prik. V. genbe­handling næste dag mær­kes grisen med endnu en prik. V. tilsyn på 3.-dagen slås en streg over 1. prik og ved tilsyn på 4. dagen slås en streg over 2. prik. Hvis grisen ikke er frisk på 3. dagen fortsættes behandlingen, og der sættes en 3. prik. Grisene følges op i lige så mange dage efter sidste behand­ling, som behand­lingen har varet.	Mærkningssystemet gør det let at udpege grise, der skal genbehand­les eller inspiceres grundigere, og metoden muliggør at regi­strerin­gerne på BSO skemaet kan kon­trolleres.

Appendiks 3

USK

 

Tabel 1. Lungelæsioner:Fund som skyldes almindelig lungesyge ved slagtning i besætninger med Optimeret alt ind/alt ud drift (OPT) kontra kontinuerlig drift (KON). Opgørelser over hvert hold

Bes	Hold (gentagelse nummer)		Optimeret (OPT) (antal grise med læsioner/ total antal grise)	Kontinuerlig (KON) (antal grise med læsioner/ total antal grise)	Gns. forskel (differens (KON-OPT) af gns. % udbredelse i lungevævet)	Odds-ratio (KON mod OPT)
1	2		4 / 42	12 / 33	2,1 *	5,4 #
	4		12 / 40	12 / 41	0,1	1,0
	6		8 / 40	5 / 39	-0,2 **	0,6
	7		10 / 40	9 / 40	-0,4	0,9
2	5		3 / 43	6 / 43	0,4	2,2
	7		15 / 35	6 / 21	-0,8	0,5
	9		11 / 44	18 / 31	2,5	4,2
	11		21 / 42	21 / 28	8,3	3,0
3	3		0 / 37	17 /40	3,2	> 10000
	4		1 / 43	32 / 41	9,6	149
	6		10 / 39	6 / 45	-1,7	0,4
	7		2 / 40	8 / 43	0,9	4,3
4	2		24 / 40	27 / 42	1,3	1,2
	5		9 / 37	11 / 40	-1,3	1,2

* Betyder at KON i dette hold har 2,1% højere gns. udbredelse af læsioner efter alm. lungesyge  smlg. med OPT. ** Betyder at KON i dette hold har 0,2% lavere gns. udbredelse af af læsioner efter alm. lungesyge  smlg. med OPT.

# Betyder at risikoen eller odds for at få alm. lungesyge i det optimerede hold er 5,4 i forhold til det kontinuerlige hold.

 

Tabel 2. Lungelæsioner: Fund af brysthindear ved slagtning i besætninger med optimeret, alt ind alt ud drift (OPT) kontra kontinuerlig drift (KON). Opgørelser over hvert hold 

Bes	Hold (gentagelse nummer)		Optimeret (OPT) (antal grise med læsioner/ total antal grise)	Kontinuerlig (KON) (antal grise med læsioner/ total antal grise)	Odds-ratio (KON mod OPT)
1	2		24 / 42	20 / 33	1,2 #
	4		20 / 40	21 / 41	1,0
	6		21 / 40	19 / 39	0,9
	7		27 / 40	23 / 40	0,7
2	5		27 / 43	20 / 43	0,5
	7		25 / 35	17 / 21	1,7
	9		30 / 44	16 / 31	0,5
	11		34 / 42	22 / 28	0,9
3	3		4 / 37	18 / 40	6,8
	4		3 / 43	9 / 41	3,8
	6		8 / 39	16 / 45	2,1
	7		1 / 40	22 / 43	40,9
4	2		30 / 40	32 / 42	1,1
	5		23 / 37	32 / 40	2,4

* Betyder at KON i dette hold har 7,5% højere gns. udbredelse af læsioner efter alm. lungesyge  smlg. med OPT. ** Betyder at KON i dette hold har 3,7% lavere gns. udbredelse af af læsioner efter alm. lungesyge  smlg. med OPT.

# Betyder at risikoen eller odds for at få alm. lungesyge i det optimerede hold er 1,2 i forhold til det kontinuerlige hold.

Tabel1 viser fund af læsioner efter almindelig lungesyge for hvert hold, besætningsvis. I fire hold (bes 1, hold 2, bes 2, hold 9 og bes 3, hold 3 & 4) var der et klart større antal grise med denne læsion i de kontinuerlige hold sammenholdt med de optimerede hold. Dette afspejledes i en høj odds ratio desuden i en større gennemsnitlig forskel i læsionernes udbredelse mellem de to grupper, hvilket vil sige, at risikoen for at få denne form for lungelæsion og udbredelsen af læsionen var højere i de kontinuerlige hold sammenlignet med de optimerede. I et mindre antal hold gik tendensen svagt den modsatte vej (odds-ratio < 1), mens forskellen mellem grupperne i de øvrige hold ikke var tydelig.

I tabel 2 er fund af brysthindear opgjort tilsvarende for hvert hold, besætningsvis. I to af holdene i besætning 3 (hold 3 og 7) fandtes et klart større antal grise med brysthindear i de kontinuerlige hold, og dette afspejledes af en høj odds ratio. I yderligere tre hold (bes 3, hold 4  & 6, bes 4, hold 5) gik tendensen i samme retning, men var ikke udtalt. I de øvrige hold var der ikke nogen entydig forskel mellem antallet af grise med læsioner i optimerede- og kontinuerlige hold (odds ratio omkring 1).

M.h.t. akutte og kroniske lungebetændelser på grund af ondartet lungesyge fandtes sådanne læsioner kun i 9 ud af 14 hold, og kun i et meget lille antal grise, hvorfor materialet blev fundet for lille til nærmere analyse. 

Kopi af vedlagte oversigt over BESÆTNING 1 

Kopi af vedlagte oversigt over BESÆTNING 2 

Kopi af vedlagte oversigt over BESÆTNING 3 

Kopi af vedlagte oversigt over BESÆTNING 4 

Afprøvning nr. 331