Sammenligning af simpel tørfodringsautomat og rørfodringsauto­mat til smågrise / antal smågrise pr. rørfodringsautomat

SAMMENDRAG

I to besætninger blev produktionsresultaterne sammenlignet hos smågrise fodret via henholdsvis:

* simpel tørfodringsautomat (to automater pr. sti - FR 60 eller FR 80 fra Egebjerg)

* rørfodringsautomat (to stier fælles om én automat - Funkimat fra FUNKI)

* rørfodringsautomat (to stier fælles om to automater - Funkimat fra FUNKI).

Afprøvningen viste ingen forskel med hensyn til daglig tilvækst. Der var tendens (p=0,0524) til større vægtspredning ved grisene fodret via én rørfodringsautomat sammenlignet med grise fodret via simpel tørfodringsautomat. Dette indikerer således at 50-60 grise pr. rørfodringsautomat er for mange. Fodring via to rørfodringsautomater resulterede i et statistisk sikkert øget foderforbrug på 0,03 FEs pr. dag i forhold til fodring via simpel tørfodringsautomat og én rørfodringsautomat. Den øgede registrerede foderoptagelse skyldtes sandsynligvis et øget spild af foder.

I én besætning blev produktionsresultaterne sammenlignet ved henholdsvis 30, 40, 50 og 60 grise pr. rørfodringsautomat (AP-Swing Midi fra Agro Products). Der blev fundet en statistisk sikker lineær sammenhæng mellem grise pr. automat og daglig tilvækst, som faldt med et stigende antal grise pr. automat. Ud fra de opnåede resultater er det beregnet, at der kan forventes et fald i daglig tilvækst på 5 g pr. gris for hver gang flokstørrelsen øges med 10 grise. Resultaterne tyder på, at der er sammenhæng mellem antal grise pr. rørfodringsautomat og daglig tilvækst, og at der ved et stigende antal grise pr. automat vil være en faldende daglig tilvækst.

BAGGRUND

En tidligere afprøvning viste, at smågrise med et lavt tilvækstniveau (400-450 g daglig tilvækst) forbedrede den daglige tilvækst med 40 g pr. gris ved tildeling af opblødt foder frem for tørfoder. Samtidig steg foderforbruget med 0,14 FEs/kg tilvækst (Meddelelse nr. 264, Den rullende Afprøvning). Tildeling af opblødt foder kan medvirke til at sikre smågrisenes væskeforsyning og minimere belastningen omkring fravænning. Endvidere er ædehastigheden generelt større med vådt og opblødt foder sammenlignet med tørfoder.

Lignende resultater blev fundet ved en sammenligning af simpel tørfodringsautomat, enkeltdyrsauto­mat og rørfodringsautomat til slagtesvin, hvor fodring via enkeltdyrsautomat og rørfodringsautomat resulterede i en øget foderoptagelse og i en forbedret daglig tilvækst i forhold til fodring via simpel tørfodringsautomat. Der var ingen forskel mellem automaterne med hensyn til foderforbruget (Meddelelse nr. 343 og 418, Den rullende Afprøvning).

Afprøvningens formål var at sammenligne produktionsresultaterne (daglig tilvækst og foderforbrug) hos smågrise fodret via simpel tørfodringsautomat og rørfodringsautomat. Endvidere var det hensigten at undersøge om antal grise pr. rørfodringsautomat påvirkede grisenes daglige tilvækst.

MATERIALE OG METODER

Sammenligning af simpel tørfodringsautomat og rørfodringsautomat til smågrise blev gennemført i to besætninger fra 7-25 kg. Undersøgelse af antal grise pr. rørfodringsautomat blev kun gennemført i besætning 1. Produktionsforhold og indretning fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold og beskrivelse af smågrisestaldens indretning

Del I: Sammenligning af simpel tørfodringsautomat og rørfodringsautomat

Tabel 2. Automattyper, antal automater pr. sti og grise pr. ædeplads

De simple tørfodringsautomater var placeret i hver side af stien på det fast gulv ved overdækningen. Rørfodringsautomaterne var placeret i stiadskillelsen i overgangen mellem leje- og gødeareal. Alle forsøgsgrupper blev etableret i samme sektion. Drikkekop var placeret i gødearealet.

Ved indsættelse blev grisene vejet og fordelt mellem forsøgsgrupperne, så grupperne var ensartede med hensyn til vægt. I forsøgsperioden blev der foretaget registrering af daglig tilvækst, foderforbrug, antal døde samt sygdomsbehandlinger. Grisene blev vejet ud af forsøg når de første grise fra sektionen blev solgt.

Registreringerne blev foretaget på stiniveau, således at én dobbeltsti udgjorde en forsøgsenhed.

Data vedrørende daglig tilvækst, foderoptagelse samt foderudnyttelse blev analyseret ved en variansanalyse. Resultaterne blev korrigeret for vægt ved indsættelse og testet med følgende klassevariable: Besætning, hold inden for besætning samt gruppe.

Del II: Antal grise pr. rørfodringsautomat

Rørfodringsautomaterne (AP-Swing Midi fra Agro Products) var placeret i stiadskillelsen mellem to stier i overgang mellem leje- og gødeareal. Alle forsøgsgrupper blev etableret i samme sektion. Drikkekop var placeret i gødearealet.

Ved indsættelse blev grisene vejet og fordelt mellem forsøgsgrupperne, så grupperne var ens med hensyn til vægt. I forsøgsperioden blev der foretaget registrering af daglig tilvækst. Grisene blev vejet ud af forsøg ved ca. 20 kg.

Hver sti udgjorde en forsøgsenhed.

Data vedrørende daglig tilvækst blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS, og der blev testet for lineær sammenhæng. Resultaterne blev korrigeret for vægt ved indsættelse.

RESULTATER OG DISKUSSION

Del I: Sammenligning af simpel tørfodringsautomat og rørfodringsautomat

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Der var ingen vekselvirkning mellem besætninger og grupper, hvorfor resultaterne for de to besætninger er opgjort samlet.

Af tabel 3 fremgår, at der ikke var forskel mellem grupper med hensyn til daglig tilvækst. Endvidere var der ingen statistisk forskel mellem grupper med hensyn til spredning på daglig tilvækst. Der var tendes (p=0,0524) til større vægtspredning ved grisene i gruppe 2 frem for gruppe 1, hvilket tyder på, at nogle af grisene fodret via én rørfodringsautomat havde problemer med adgang til foderet. Typisk vil det være de små og rangsvage grise der ikke i tilstrækkelig grad kan få adgang til automaten. Dette indikerer således at 50-60 grise pr. rørfodringsautomat er for mange.

Fodring via to rørfodringsautomater resulterede i et statistisk sikkert øget foderforbrug på 0,03 Fes pr. gris pr. dag i forhold til fodring via simpel tørfodringsautomat og én rørfodringsautomat. Det øgede foderforbrug skyldtes sandsynligvis et større spild af foder. Det var tydeligt, at den ene del af krybben i den ene automat kun blev brugt i begrænset omfang og dette resulterede i surtlugtende kager, der med jævne mellemrum måtte fjernes fra krybben. Krybben i den anvendte rørfodringsauto­mat var opbygget med et plateau i midten, hvorpå foderet faldt. På hver side af dette plateau blev vandet tildelt via drikkeventiler. Det kan ikke afvises, at en anden opbygning af krybben kunne forhindre at dele af krybben ikke blev brugt i tilstrækkeligt omfang og at man dermed kunne undgå kagedannelse med spild af foder til følge.

Tabel 3. Produktionsresultater

Ovenstående resultater stemmer ikke overens med resultater fra en tidligere afprøvning (Meddelelse nr. 264, Den rullende Afprøvning), hvor der var effekt af fodring med opblødt foder frem for tørfoder i en besætning med lavt tilvækstniveau (400-450 g daglig tilvækst). Årsagen kan være, at foder og vand i den benyttede rørfodringsautomat ikke blev fuldstændigt blandet og dermed ikke var at betragte som opblødt foder.

Produktionsresultaterne viser som tidligere nævnt, at der ingen forskel er mellem grise der fodres via simpel tørfodringsautomat og rørfodringsautomat. Investeringsmæssigt vil en rørfodringsautomat alt andet lige være den billigste. Omvendt vil der ved brug af rørfodringsautomat være et større behov for gulvfodring/trugfodring ved indsættelse af fravænnede grise, specielt for at sikre at små og rangsvage grise får tilstrækkeligt med foder. Dette øgede tidsforbrug skal medtages i den endelige vurdering ved valg af automat.

Del II: Antal grise pr. rørfodringsautomat

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Produktionsresultater

Der blev fundet en statistisk lineær sammenhæng mellem grise pr. automat og daglig tilvækst, som faldt med stigende antal grise pr. automat. Der var ingen statistisk forskel med hensyn til vægtspredning. Ud fra de opnåede resultater er det beregnet, at der kan forventes et statistisk sikkert fald i daglig tilvækst på 5 g pr. gris for hver gang flokstørrelsen øges med 10 grise, inden for intervallet 30-60 grise pr. automat.

Resultaterne tyder på, at der er sammenhæng mellem antal grise pr. automat og daglig tilvækst, og at der ved et stigende antal grise pr. automat vil være en faldende daglig tilvækst. Udformning af automaten herunder hastigheden hvorved foderet uddoseres, tilgængelighed af vand samt grisenes muligheder for at betjene automaterne er endvidere afgørende for resultatet.

Det bør endvidere bemærkes, at arealet pr. gris ikke har været den samme for alle forsøgsgrupper. Det vurderes dog ikke at have indflydelse på resultatet. Både danske og udenlanske undersøgelser har vist, at tilvæksten hos slagtesvin først påvirkes negativt, når arealet pr. gris er 15 pct. under EU-arealkravet. Det er sandsynligt at det samme gør sig gældende for smågrise. Derimod er det vist, at smågrise er relativt længere tid om at optage foderet end slagtesvin hvilket betyder, at antallet af ædepladser er en væsentlig begrænsende faktor for foderoptagelse og tilvækst (Bigelow & Houpt, 1988 og Petherick, J.C., 1982).

Deltagere: Verner Ruby, Roald Koudal og Thomas Lund Sørensen

REFERENCER

Arkiv nr. 623/afp. nr. 000412