Lavtryk olieudsprøjtningsanlæg i en farestald og en slagtesvinestald

SAMMENDRAG

Et lavtryk olieudsprøjtningsanlæg fra fabrikken Unni A/S er afprøvet i en:

- farestald med delvis spaltegulv og tørfoder

- slagtesvinestald med fuldspaltegulv.

Ved udsprøjtning af 8 gram olie pr. sti daglig i farestalden var der en signifikant sikker reduktion af den totale og respirable støvkoncentration på henholdsvis 33 procent og 40 procent.

Ved udsprøjtning af 2-3 gram olie pr. gris daglig i slagtesvinestalden var der en signifikant sikker reduktion af den totale og respirable støvkoncentration på henholdsvis 45 procent og 50 procent.

I slagtesvinestalden var støvkoncentrationen på alle måledage mindre end 3 gram/m³, hvilket er Arbejdstilsynets grænseværdi. I farestalden var der enkelte dage, hvor støvkoncentrationen var højere.

I farestalde kan det anbefales at placere rørstrengen over spalterne og montere dyserne over stiadskillelserne ved hver anden sti. På denne måde vil eventuelle dryp ikke være til gene for dyr og mennesker. I slagtesvinestalde kan det anbefales at montere en dyse over hver sti.

Der er stadig behov for forbedring af lavtryk olieudsprøjtningsanlæg, derfor kan det anbefales at:

BAGGRUND

Den hidtil bedste metode til at begrænse koncentrationen af støv i luften i svinestalde er ved at udsprøjte en blanding af vand og rapsolie. Rapsolien lægger sig som en hinde over grise, inventar og gulv, hvorved mængden af ophvirvlet støv reduceres.

Der findes to typer anlæg, der kan udsprøjte olie/vand-blandingen. De to anlægstyper benævnes henholdsvis “lavtryksanlæg” og “højtryksanlæg”.  Ved lavtryksanlægget udsprøjtes olie/vand-blandingen ved 5 bar genereret ved hjælp af en vandpumpe, og ved højtryksanlægget anvendes en højtryksrenser, som ved et tryk på 140- bar forstøver olie/vand-blandingen ud i staldrummet.

Olieudsprøjtningsanlæggene er afprøvet i smågrise- og slagtesvinestalde med fast gulv og anvendelse af strøelse (Meddelelse nr. 220 fra Landsudvalget for Svin og Prøverapport nr. 883 fra Forskningscenter Bygholm). I de tidligere afprøvninger blev der anvendt 5 gram olie pr. gris dagligt. Men anvendes denne dosering i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv, hvor der ikke anvendes strøelse, bliver gulvene relativt fedtede.

I farestalde har det ikke tidligere været undersøgt, hvilken støvreduktion der kan opnås ved anvendelse af et olieudsprøjtningsanlæg.

Det var afprøvningens formål at  undersøge støvreduktionen ved brug af et lavtryk olieudsprøjtningsanlæg i en farestald og en slagtesvinestald med fuldspaltegulv.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i en sektioneret farestald og en sektioneret slagtesvinestald med alt-ind alt-ud produktion. Staldindretning og produktionsforhold fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold og staldindretning

Det anvendte lavtryksanlæg blev leveret og monteret af Fabrikken Unni A/S. På figur 1 er vist en principskitse af anlægget. I teknikrummet eller i umiddelbar nærhed af staldsektionerne ophænges en blandesløjfe, hvor olien tilsættes vandet. I blandesløjfen er et parallelløb med to magnetventiler. Når den ene magnetventil er åben (8a) og den anden er lukket (8b) strømmer der rent vand ud til staldsektionerne, hvilket benyttes ved iblødsætning af sektionerne. Ved modsat åbningsforhold (8a lukket og 8b åben) strømmer der en blanding af rapsolie og vand -som har en støvdæmpende virkning - ud i staldsektionerne. Ved større anlæg kan det anbefales at montere vandur og manometer, så vandforbrug og tryk kan kontrolleres. Ved hver enkelt sektion er monteret en ventil. Ventilerne kan enten være magnetventiler tilkoblet styringen eller on/off drejehaner. Førstnævnte vælges ved større anlæg, mens sidstnævnte kan anvendes ved mindre anlæg, hvor pumpen kan yde et tilstrækkeligt tryk til alle dyser på en gang. I praksis vil det sige anlæg med mindre end 40 dyser.

Figur 1. Principskitse af lavtryk olieudsprøjtningsanlæg

Udsprøjtningsmængder

Den udsprøjtede olie/vand-blanding bestod af 3 procent rapsolie tilsat en emulgator samt 97 procent vand.

Indledende forsøg i farestalden viste, at der kunne udsprøjtes 8 gram olie pr. sti daglig uden at det var til gene for søer og pattegrise, og i afprøvningen blev støvreduktionen undersøgt ved denne dosering. Der blev udsprøjtet 8 gange daglig i 4 sekunder.

I slagtesvinestalden  blev der foretaget en sammenligning af støvkoncentrationen i staldsektioner uden olieudsprøjtning og i staldsektioner med henholdsvis 1, 2, 3 og 4 gram olie pr. gris daglig. I forsøget blev olie/vand-blandingsforholdet fastholdt, således at det kun var udsprøjtningstiden der varierede ved de forskellige behandlinger. Ved udsprøjtning af 1,2,3 og 4 gram olie pr. gris daglig var udsprøjtningstiden henholdsvis 13, 25, 38 og 50 sekunder, og der blev udsprøjtet 4 gange daglig.

I afprøvningen blev mængderne indstillet ved at sætte en vægt under oliedunken. Vægten kunne veje op til 50 kg med en nøjagtighed på 100 gram. I produktionsbesætninger vil man ikke indkøbe en så præcis vægt for at vælge udsprøjtningsintervaller og udsprøjtningstider. I stedet kan det i forbindelse med indstilling af anlæg anbefales at benytte en køkkenvægt og en mindre dunk, som medicinblanderen kan suge fra.

Støvmålinger

I farestalden blev støvkoncentrationen målt 2 gange ugentlig. De første målinger blev foretaget 4 dage efter alle søer havde faret, og sidste måledag var umiddelbart inden sektionen blev tømt.

I slagtesvinestalden blev støvmålingerne påbegyndt en uge efter sektionen var fyldt med grise, og når de første grise var leveret til slagteri, blev støvmålingerne for det enkelte hold afsluttet.

Støvkoncentrationen blev målt i to punkter på gangarealet 1,6 meter over gulv. I hvert punkt måltes både den totale og respirable støvkoncentration ved filtermetoden (Arbejdstilsynets standardprocedure), og på måledagene blev støvet opsamlet i perioden kl. 7.30 - 15.30. Målingerne blev ikke foretaget på dage, hvor der var kastration af pattegrise og vejning af slagtesvin.

I månederne juni, juli, august og september blev der ikke foretaget støvmålinger, idet støvkoncentrationen i disse måneder er relativ lav på grund af et højt luftskifte.

Udover de ugentlige støvmålinger blev der hver uge foretaget registreringer af ammoniak- og kuldioxidkoncentration samt lufttemperaturer i staldrum og udendørs. Endelig blev størrelsen af de udsprøjtede væskepartikler samt dysernes spredevinkel målt.

Statistik

De primære registreringsparametre var den totale og respirable støvkoncentration. Registreringer foretaget i slagtesvinestalden blev testet med proceduren GLM i SAS med korrektion for grisenes vægt og udetemperatur.

I den sektionerede farestald blev data i stedet opgjort ved en parret T-test, idet besætningen havde ændret driftsform fra ugedrift til to-ugers-drift, således at der udover ens staldindretning var ens varmeproduktion og støvfrigivelse i de to sektioner som blev sammenlignet.

RESULTATER OG DISKUSSION

Figur 2. Støvkoncentration registreret i farestald henholdsvis med og uden lavtryk olieudsprøjtningsanlæg (82 registreringer). I sektionen med lavtryksanlæg blev udsprøjtet 8 gram olie pr. sti daglig. Under målingerne var den gennemsnitlige udetemperatur 4°C

Støv i farestald

I figur 2 ses to grafer, som illustrerer den totale og respirable støvkoncentration i farestalden.

Der var en statistisk sikker reduktion i støvkoncentrationen ved udsprøjtning af 8 gram olie pr. sti daglig. Den totale støvkoncentration blev reduceret med 33 procent (p=0,0001), mens den respirable støvkoncentration blev reduceret med 40 procent (p=0,0001).

Støv i slagtesvinestald

I figur 3 ses to grafer, som illustrerer den totale og respirable støvkoncentration i slagtesvinestalden.

Der var en statistisk sikker forskel på støvkoncentrationen ved udsprøjtning af 0 og 2 gram olie pr. gris daglig, mens der ikke er forskel på udsprøjtning af 2 og 4 gram olie pr. gris daglig. Ved udsprøjtning af 2 gram olie pr. gris daglig blev den totale og respirable støvkoncentration reduceret med henholdsvis 45 procent (p=0,0020) og 50 procent (p=0,0078).

En klimatekniker fra Den rullende Afprøvning, driftlederen og besætningsejeren vurderede, at det kunne tillades at udsprøjte op til 3 gram olie pr. gris daglig, mens gulvet blev for fedtet, når der blev udsprøjtet 4 gram olie pr. gris daglig.

Figur 3. Støvkoncentration i slagtesvinestalden med lavtryk olieudsprøjtningsanlæg ved udsprøjtning af 0, 1, 2, 3 og 4 gram olie pr. gris daglig (444 registreringer). Niveauerne er korrigeret til en udetemperatur på 7°C og en belægning på 70 kg/gris

Dysernes spredevinkel og diameter af udsprøjtede væskepartikler

Tabel 2. Diameter af udsprøjtede væskepartikler

Dyserne gav ikke et ensartet spredebillede, og der kunne være problemer med dryppende dyser. Der er behov for at firmaet fremover opsætter dyser med et mere ensartet spredebillede.

I tabel 2 er dråbestørrelsen angivet. Partikler mindre end 7 mikrometer er respirable, og som det fremgår af tabellen, er de udsprøjtede væskepartikler betydeligt større. Ved lavtryk olieudsprøjtningsanlæg er det derfor tilladeligt at gå ind i staldrummet umiddelbart efter udsprøjtning.

Afsluttende bemærkninger:

Deltagere

Erik Damsted, Thomas Lund Sørensen

REFERENCER

Meddelelse nr. 220, Den rullende Afprøvning 1992, Reduktion af støv ved udsprøjtning af rapsolie i svinestalde

KEW-støvbindingsanlæg, Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Prøverapport nr. 883, 1993

APPENDIKS

Bilag 1. produktionsresultater

Afprøvningen var designet med henblik på at undersøge olieudsprøjtningens indflydelse på støvkoncentrationen. I slagtesvinestalden blev der foretaget supplerende registeringer af produktionsresultaterne; jævnfør tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater

Arkiv nr. 668 / Afp. nr. 456