Fedtrigt foder til slagtesvin, DLG-Cone.

Den koncentrerede slagtesvineblanding gav mulighed for at øge den daglige fodertildeling op til gennemsnitlig 2,4 FEs pr. gris dagligt. Dette forhold blev imidlertid kun udnyttet i de første kvartaler, da afprøvningen viste, at foderudnyttelsen blev forringet ved at udnytte grisenes ædelyst fuldt ud. Derefter tilstræbtes der samme foderstyrke i begge grupper.

Der er ikke fundet nogen forskel på den daglige tilvækst mellem de to blandinger. Foderudnyttelsen har været lidt dårligere med den fedtrige blanding (0,11 FEs pr. kg tilvækst) beregnet på basis af indholdsgarantien. Beregnet på basis af analyseresultaterne var foderudnyttelsen kun 0,06 FEs dårligere pr. kg tilvækst.

Dækningsbidraget pr. stiplads har været ca. 2 pct. lavere i gruppen, der fik den koncentrerede blanding end i kontrolgruppen på baggrund af prisen i tabel 1. Havde prisen for den koncentrerede blanding været 7 øre billigere pr. FEs, ville dækningsbidraget have været ens i de to grupper. Såfremt den koncentrerede blanding havde indeholdt 111 FEs som garanteret, ville dækningsbidraget pr. stiplads ligeledes have været ens i begge grupper.

Der blev ikke konstateret diarrétilfælde eller fodringsmæssige problemer i forbindelse med anvendelse af den fedtrige slagtesvineblanding. Foderet blev sat i støb med vand mellem fodringerne, uden at det medførte problemer af nogen art.

Der er foretaget 3 jodtalsanalyser af spæk, af 40 grise pr. undersøgelse fordelt ligeligt fra hver besætning og gruppe. Resultaterne af undersøgelserne fremgår af tabel 4.

Den tredje undersøgelse omfattede udelukkende galtgrise, hvilket formentlig er årsagen til, at der i denne undersøgelse blev fundet større forskel mellem forsøgs- og kontrolgruppen end i de to øvrige undersøgelser. Galtgrise har et lavere jodtal i spæk end sogrise pga. en lavere kødpct. I dette materiale (2. undersøgelse) havde grise i kontrolgruppen, med en kødpct. under 55, 3,6 pct.enhed lavere jodtal end de, der lå på 55 pct. eller derover. I forsøgsgruppen var der tilsvarende kun en forskel på 0,8 pct.enhed.

Som det ses har jodtalsproduktet været stigende under afprøvningen, uden at det har været muligt at påvise nogen egentlig sammen hæng mellem jodtalsproduktet og jodtal i spækket. På baggrund af denne afprøvning kan der ikke angives retningslinier for, hvor højt jodtalsproduktet må være i foderet, førend jodtallet i spækket er højere end 70, som anses for at være det maksimale jodtallet må være, af hensyn til konsistens og holdbarhed i bacon. Det er heller ikke muligt at give nogen forklaring på det stigende jodtalsprodukt i foderet, da Stoldt- og Fosslet-metoderne stort set skulle give samme jodtal i foderet.

Smagsegenskaber

Smagsegenskaberne blev ligesom jodtalsbestemmelserne i spækket undersøgt af Slagteriernes Forskningsinstitut. Resultaterne af smagsbedømmelserne fremgår af tabel 5. Som det ses, er der ikke nogen nævneværdig forskel mellem de forskellige smagsegenskaber i baconen samt farven. Instituttet skønner imidlertid, at det tilsatte fedt har medført en forringelse af baconens konsistens og holdbarhed.

I denne afprøvning er der anvendt indkøbte foderblandinger tilsat fedt. For de, der selv fremstiller deres foderblandinger, er det nødvendigt at investere i et fedtanlæg, for at opnå de samme muligheder for anvendelse af animalsk fedt.

Fodringsmæssigt skal man i forbindelse med tørfodring være opmærksom på, at vægtfylden er lidt lavere for en fedtrig blanding end for en traditionel svinefoderblanding. I forbindelse med støbfodring er der ingen problemer, når foderet sættes i støb med vand, derimod må der stærkt advares imod at sætte foder i støb med fx valle, da der kan opstå uheldige gæringsprodukter i foderet med ædevægring og/eller forgiftning til følge.

En samlet vurdering af afprøvningen viser, at der ikke er tekniske, produktionsmæssige eller slagtekvalitetsmæssige problemer, der gør sig så stærkt gældende, at anvendelse af animalsk fedt i slagtesvinefoderet med op til 5,0 pct. må frarådes. I besætninger med en foderstyrke på 2,2 FEs eller derover har det i denne afprøvning ikke været muligt at opnå en højere daglig tilvækst ved anvendelse af en koncentreret blanding.

Afprøvningen viste, at foderstyrken kunne øges med 5-10 pct., og i besætninger, hvor det kniber med at holde en tilfredsstillende foderstyrke, kan det muligvis være en fordel at øge energiindholdet ved tilsætning af animalsk fedt til svinefoderet. Der må imidlertid holdes nøje kontrol med, at svinene udnytter den ekstra tilførte energi med en tilvækst på 30-40 g for hver gang den gennemsnitlige daglige fodertildeling øges med 0,1 FEs. Er tilvækststigningen mindre, vil foderforbruget øges og dermed også foderudgiften.