Udvidet registrering af sygdomsforandringer i lunger, hjerte og lever

SAMMENDRAG

Kødkontrollen på svineslagterierne tilbagemelder kun få af de sygdomsfund, der forekommer i svinenes lunger, hjerte og lever (pluckset). Det skyldes bl. a. praktiske vanskeligheder med at få fundene registreret. I foreliggende undersøgelse er der udført forsøg med afhjælpning af ulemperne ved registrering af plucksfund. Baggrunden er en betydelig interesse fra svineproducen­terne og deres rådgivere i at få oplysning om sådanne fund, især lungebetændel­se og ormepletter

Der er udført forsøg med to metoder til erstatning af den ordinære og tidkrævende "seddelregistrering" af plucksfund, en mekanisk-elektronisk og en fuld-elektronisk løsning. Ved den mekanisk-elektroniske løsning foregik registreringen ved aktivering af vippekontakter, der ledsagede plucksene hen over kontrolplatformen. Ved den fuld-elektroniske løsning foregik registreringen på en stationær terminal ved skærmberøring eller ved tastetryk på et tilsluttet håndtastatur.

Ved den mekanisk-elektroniske registreringsløsning kunne der registreres 3 typer fund: lungebetændelse, ormeplettet lever og hjertesækbetændelse. Det er disse tre fund, der har størst betydning i besætningsdiagnostisk sammenhæng. Det var på den mekanisk-elektroniske models vippekontakter muligt at registrere disse fund uden større gener under arbejdet med den ordinære kød­kontrol.

Registrering af plucksfund på den fuldelektro­niske registrerings­models skærmterminal krævede et lidt større tidsforbrug på grund af større afstand mellem inspektionssted og registrering­sted samt en lidt vanskeligere betjening. Den fuld-elektroniske registrerings­model var derimod velegnet til en detaljeret registrering af plucksfund (USK), forudsat at operatøren samtidig var fritaget for kødkontrolfunktio­ner.

Hvis der fremover ønskes foretaget løbende, udvidet registrering af plucksforandringer, bør skærmtermi­nalen foretrækkes trods dens betjeningsmæssige ulemper i forhold til den afprøvede mekanisk-elektroniske model. Det skyldes, at skærmterminaler i fremtiden synes at vinde indpas som standardudstyr til registrering ved den ordinære kødkontrol og at terminalsystemet let kan modificeres til detaljeret sygdomsregistrering (USK). Skærmtermi­naler bør reagere hurtigt på indtast og være anbragt lettilgængeligt, og skærmenes ind­tastnings­felter bør være store og tydeligt markerede.

INDLEDNING

Svineproducenter, dyrlæger og svinepro­duktions­konsulenter har en betydelig interesse i at få tilba­gemeldt de syg­domsfor­an­dringer, der forekommer i lunger, hjerte og lever (pluckset) ifølge resultatet af en undersøgelse af Christensen (1996). I pågældende undersøgelse fik de nævnte persongrup­per (brugere) månedlige oplysninger fra slagteriet om alle plucks­for­an­dringer hos svin fra 50 svinebesæt­ninger igennem 1 år. Et stort flertal på 94 procent af brugerne vurderede, at de tilbagemeldte sygdoms­foran­dringer var nyttige til vurdering og styring af be­sætningens sundsheds­tilstand. Tilkendegivelsen var stort set ens hos pro­ducenter, dyrlæger og svinepro­duk­tions­konsulen­ter.

Størst var interessen for at få information fra slagteriet om almin­delig lungesyge (katarrhalsk lungebe­tændelse) og ondartet lungesyge (fibrinøs lungebetændelse og lungehinde­be­tændelse bagtil og foroven på lungen) med henholdvis 82% og 81% positivt inter­esserede brugere. Der var endvidere ønske om tilbagemelding af ormeplettet lever hos 69% og af hjertesækbe­tændelse hos 60% af brugerne. Brugerne foretrak at få kvartalsvise opgørelser fra en løbende registrering af sygdoms­forandringer frem for at få resultatet af enkeltstående rekvirerede undersøgelser (USK).

På svineslagterierne foregår kødkontrollens registrering af sygdomsfund normalt ved, at kød­kontrollørerne markerer deres fund på en speciel seddel. Sedlen sættes på slagte­dyrets skinke til efter­følgende aflæsning og EDB-regi­strering af en slagterimedarbejder. Denne fremgangs­måde van­skeliggør regi­strering af forandringer i pluckset, idet pluckskontrol­len typisk foregår i betydelig afstand fra slagtekrop­pen og dermed fra skinken, hvor sed­len placeres. Dette praktiske regi­streringspro­blem er formentlig en væsentlig årsag til, at der bliver registreret meget få plucksforan­dringer ved kødkontrollen, nemlig under 1 procent.

En undersøgelse af 10.000 plucks i 1998 (Christensen og Enøe 1999) viste, at der i gennemsnit fandtes lungebe­tændel­se hos 25%, hjertesækbetændelse hos 5% og ormeplettet lever hos 20% af slagtesvinene. Endvidere forekom lunge-brysthindebetændelse hos godt 30%, hvilket var en noget højere procent end kødkontrollens brysthindearprocent på 23. Der skete således en betydelig underregistrering af lunge-brysthin­debetæn­del­se ved kødkontrollen i form af brysthindearbe­mærkning (Christensen og Enøe 1999).

Efterfølgene redegøres der for forsøg, som Landsudvalget for Svin har foranstaltet med henblik på afhjælpning af de praktiske vanskeligheder ved registrering af pluksforandringer ved kødkontrollen.

MATERIALE OG METODE

Der er afprøvet to tekniske løsninger til løbende registrering af plucksforandringer ved kødkontrollen, dels en kombineret mekanisk-elektronisk, dels en fuld-elektronisk løsning.

Det grundlæggende princip i den mekanisk-elektroniske løsning var en række bevægelige registreringsenheder, der ledsagede plucksene hen over kontrolplatformen. En registrerings­enhed bestod af en løst hængende stang med tre vippekontakter, der hver kunne stå i to positio­ner: nulposition og aktiv position. Kontakterne kunne af operatøren vippes fra den ene til den anden position med knivryggen. Hele enheden var konstrueret i rustfrit stål (figur 1).

Vippekontakternes position blev aflæst af 3 induktionsfølere og informationen blev herfra overført til slagteriets EDB-system, hvor de sammenkørtes med de tilhørende slagteda­ta. De tre vippekontakter defineredes til registrering af hjertesækbe­tæn­delse, lungebetændelse og ormeplet­tet lever.

Den fuld-elektroniske løsning var bygget op omkring en speci­el computer af fabrikatet Instru­meter® (figur 2). Denne compu­ter er forsynet med en skærm af "touch"-typen, der modtager ind­tastninger ved skærmberøring. De indtastede data blev lagret i en PC og efter dagens slagtninger kørt sammen med de øvrige slagtedata på dyrene.

Figur 1.

Terminalens skærm-display var udformet med felter, hvorpå der ved berøring kunne indtastes 10 for­skelli­ge typer af syg­domsfor­andringer. Kvantitering af foran­dringernes størrelse kunne foretages ved gentagen berøring af pågældende sygdomsfelt. For nærmere beskrivelse af den fuldelektroniske løsning og dens anvendelse til detaljeret registrering af plucksforandringer henvises til særlig rapport (Christensen 1996).

Figur 2.

Det var afgørende for begge løsningers funktion, at hængejern­snumrene for slagtekædens kroppe var aflæst, før de nåede frem til kontrolplatformen, således at materialet var identificeret ved undersøgelsen. Hængejernslæseren er normalt monteret efter kontrolplatfor­men.

Det mekaniske udstyr i den mekanisk-elektroniske registreringsløsning blev konstrueret af SFK Meat Systems, Albuen 37, 6000 Kolding. Software til løsningerne blev leveret af Slagteriernes Forskningsinstitut, Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde og BV Elektronik, Østerbro 5, 5000 Skive. Teknisk afd. på Herning Svineslagteri, Herning bidrog med installation, konstruktionsopgaver og service.

RESULTATER

Den driftsmæssige stabilitet af den mekanisk-elektroniske registreringsløsning blev afprøvet gennem et år, hvor den fungerede upåklageligt. Registrering i forbindelse med den ordinære kødkontrolundersøgelse blev afprøvet af forfatteren i kortere perioder på sammenlagt 2 uger.

Løsningen viste sig meget betjeningsvenlig, ikke mindst fordi registreringen foregik i umiddelbar nærhed af inspektionsfeltet. For at lette kontaktbe­tjeningen var kontakterne placeret lodret i forhold til hinanden som de forandringer, der skulle registreres. Tidsforbruget til aktivering af vippekontakterne­ med knivryggen var ubetydeligt, og registreringen kunne ske uden særlige gene samtidig med den ordinære kød­kontrolfunk­tion.

Opbygningen af den fuld-elektroniske løsning var ret kompliceret. Det betød, at den driftsmæssigt var mere sårbar end den mekanisk-elektroniske. Der var i starten af af­prøvningen problemer med især touch-terminalen, herunder taktstyring af de viste pluks i terminalen i forhold til de tilhørende slagtekroppe. Driftssikkerheden forbedredes dog i løbet af afprøvnings­perioden og systemet kom efter ændringer og justeringer til at virke fuldt tilfredsstillende.

Den fuld-elektroniske model blev i en forsøgsperiode på et år bemandet af forfatteren og af tilsynsteknikere, der havde fået 8 timers øvelse i diagnostik af 10 typer af sygdomsforan­dringer samt i betjening af terminalen. Efter tilkobling af håndtastatur til den fuldelektroni­ske registrerings­løsning havde ingen af de involverede teknikere problemer med at nå såvel registrering som kvantitering af de 10 forandringer. Teknikerne følte tværtimod arbejdet fagligt attraktivt og som en god afveksling i det ordinære kødkontrolarbejde.

Uden brug af håndtastatur var den fuld-elektroniske registrering langsommere end den mekanisk-elektroniske, når det gjaldt en simpel registrering af lungebetændelse, hjertesækbe­tændelse og ormeplettet lever. Det skyldtes et ekstra tidsforbrug til lokalisering og aktivering af skærmfelterne på terminalskærmen i forhold til den tid, det tog at aktivere den mekanisk-elektroniske models vippekon­takter. Det var ligeledes en ulempe, at indtastningsterminalen ikke fulgte med pluckset hen over kontrolplatfor­men. Det kunne give problemer med at få registreringerne foretaget på de rette plucks.

DISKUSSION

Den manglende registrering af plucksforandringer, specielt lungebetændelser og ormepletter ved kødkontrollen var uden tvivl en væsentlig årsag til, at slagtesvinesund­heds­tjenesten (Wille­berg et al. 1984/85) aldrig vandt fodfæste som besætningsdiag­nostisk instrument. Denne ordning var udelukkende baseret på kødkontrollens sygdomsregistreringer, og det var faktisk kun de regi­strerede brysthindear, der kunne give en vis information om forandringer i pluckset.

Den ufuldstændige tilbagemelding af plucksforandringer bevirker, at praktiserende dyrlæger ofte beder om at få udført udvidet plucksundersøgelse (USK) på svin fra problembesætninger. Blandt plucksforandringerne er der tilsyneladende mindst interesse for oplysning om hjertesækbe­tændelse (Christensen 1996), forment­lig fordi forandringen ikke har kunnet sættes i for­bindelse med påvirkelige årsager. Tidligere under­søgelser (Chri­stensen og Mousing 1994) viste imidlertid, at netop hjertesækbetændelse var forbundet med en kraftig nedsat tilvækst hos berørte dyr.

Producenter samt veterinære og agronomielle rådgivere foretrækker en løbende regi­strering af plucksforandringer med opgørelser hvert kvartal frem for enkeltstående rekvirerede USK-undersøgelser (Chri­stensen 1996). Det kan bl. a. skyldes, at det erfaringsvis har været vanskeligt at få udført rekvirerede USK-undersøgelser på en diagnostisk tilfredsstillende og standardiseret måde, således at resultater kan sammenlignes.

Imødekommelse af ønsket fra primærproduktionen om at få udført en mere udførlig regi­strering af plucksfor­andringer vil betyde øgede kødkontrolomkost­ninger. Det skyldes ikke mindst de praktiske vanskeligheder med at få registreret forandringerne ved hjælp af det almindeligt benyttede seddelsystem. De to afprøvede registreringsløsninger overflødiggør brugen af sedler, og gør det derved meget hurtigere og følgelig billigere at få slagtefund overført til slagteriets EDB-system.

Den detaljerede og løbende registrering af plucksforan­dringer, der blev foretaget ved afprøvning af den fuld-elektroniske model, gjorde det muligt at udfærdige besætningsop­gørelser, som angav både hyppighed og størrelse af en række sygdomsforan­dringer samt tilhørende aktuelle referenceværdier (f. eks. slagterigennemsnit af sygdomsforandringer). For en nærmere beskrivelse af de diagnostiske og rapporteringsmæssige muligheder henvises til en af Landsudvalget for Svin udsendt rapport (Christensen 1996).

Eftersom detaljeret registrering af plucksfund ikke kan foretages samtidig med udøvelse af almindelig kødkontrol, bliver en sådan registrering dyr som rutinemæssig foran­staltning. Det overvejende behov for øget diagnostisk information i besætningerne vil da også være opfyldt ved en simpel ja/nej-registrering af lungebetændelse, hjerte­sækbe­tændelse og ormepletter.

Registrering af lungebetændelse uden angivelse af type indebærer ikke nogen større diagnostisk ulempe, idet mere end 90 procent af de registrerede lungebetændelser vil være forårsaget af mykoplasmer (almindelig lungesyge). I tilfælde af en væsentlig forekomst af ondartet lungesyge forårsaget af AP-bakterier vil der altid samtidig ved kød­kontrollen være registreret en høj frekvens af brysthindear og undertiden også akut lungehinde- eller lungebetæn­delse.

Med de afprøvede registreringsmetoder vil det være realistisk at indføre en rutinemæssig registrering af lungebetændelse, hjertesækbetændelse og leverpletter i kødkontrollen. Disse tre forandringer vil formentlig også ret uproblematisk kunne formidles ud til besætningerne via LEC sammen med de ordinære slagtedata. På grund af den hyppige forekomst af plucksforan­dringer vil den mest hensigtsmæssige tilbagemelding nok være som kvartalsvise opgørelser af periodens fund suppleret med relevante referen­ceværdier.

Udgifterne til etablering af den fuld-elektroniske registreringsmodel vil beløbe sig til ca. 100.000 kr. og til etablering af den mekanisk-elektroni­ske model til ca. 70.000 kr. pr. slagtekæde. På slagterierier med et allerede etableret elektronisk registrerings­ystem til ordinær kødkontrol, vil det være billigere at udbygge til udvidet plucks­registrering, idet de grundlæggende installationer da vil være foretaget.

Eftersom princippet i den afprøvede fuld-elektroniske plucksregistreringsmodel er det samme som i de nye elektroniske kødkontrolsystemer, vil det være mest rationelt at bruge touch-terminalen til udvidet plucksregistrering. For at bøde på terminalens betjeningsmæssige ulemper er det helt afgørende at få den anbragt således, at den er let tilgængelig for indtastning, ligesom det er vigtigt at få skærmens indtastningsfelter gjort så store som muligt. Det må ligeledes prioriteres højt, at terminalen reagerer hurtigt på indtast. I denne forbindelse kan det anføres, at der er en betydelig forskel på terminalernes reaktions­hastighed i de to eksisterende systemer.

De beskrevne afprøvninger er foregået på Herning Svineslagteri. Virksomhedens ledelse, tekniske afdeling og veterinærkontrol takkes herved for et behageligt og udbytterigt samarbejde.

REFERENCER

Christensen, G., Mousing, J. Udvidet slagtedyrsdiagnostik (USK) på plucks fra svin. II. Daglig tilvækst i relation til forekomst af sygdomsforandringer i pluckset på slagtetidspunktet. Dansk Vet Tidsskrift 1994, 77, 753-763

Christensen, G. Slagtesvin - forbedret sygdomskontrol. Projektrapport, DANSKE SLAGTERI­ER, 1996

Christensen, G., Enøe, C. Forekomst af forandringer i pluckset af danske slagtesvin. Status 1998 og udvikling siden 1994. Dansk Vet Tidsskr 1999, 82, 1006-1015

Willeberg, P., Gerbola, M.-A., Kirkegaard Petersen, B., Ander­sen, J.B. The Danish pig health scheme: Nation-wide computer­based abattoir surveillance and follow-up at the herd level. Prev Vet Med 1984/1985, 3, 79-91