Stigende mængder rapsskrå til slagtesvin

SAMMENDRAG

Stigende mængder af rapsskrå i foder til slagtesvin (28-101 kg) er undersøgt i én besætning. Der indgik seks grupper i afprøvningen, hvor andelen af rapsskrå i foderet udgjorde henholdsvis 0, 5, 10, 15, 20 og 25 pct. Rapsskrå erstattede i stigende grad sojaskrå i foderet. Det anvendte parti rapsskrå var almindelig handelsvare af tysk oprindelse og således ikke karakteriseret med hensyn til sort. Indholdet af glucosinolater i det anvendte parti rapsskrå var lavt, sandsynligvis på grund af at glucosinolaterne var blevet nedbrudt under en for kraftig varmebehandling af den anvendte rapsskrå. Der blev indsat 72 grise i forsøg pr. gruppe fordelt på 24 gentagelser.

Et øget indhold af rapsskrå i foderet medførte ikke et øget vandforbrug hos grisene.

Der var et statistisk sikkert kurvelineært fald i produktionsværdien - beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater - med stigende mængder rapsskrå i foderet. Den faldende produktionsvær­di skyldtes en faldende daglig tilvækst samt en dårligere foderudnyttelse. Med de anvendte økonomiske forudsætninger betyder disse forskelle, at foderprisen skal reduceres, når indholdet af rapsskrå i slagtesvinefoderet overstiger 5 pct. Det vil sige ved iblanding af henholdsvis 10 eller 25 pct. rapsskrå i foder til slagtesvin, bør foderet under de givne forudsætninger være henholdsvis 1,10 kr./100 kg og 14,00 kr./100 kg billigere end et tilsvarende foder med sojaskrå som proteinkilde.

Anvendes der rapsskrå af god kvalitet, det vil sige med lavt indhold af glucosinolater og deres nedbrydningsprodukter, har ældre forsøg vist, at der kan anvendes op til 15 pct. rapsskrå i foderet til slagtesvin uden en reduktion i produktionsresultaterne. Omvendt viser denne afprøvning, at produktionsresultaterne falder med stigende indhold af rapsskrå af en dårlig kvalitet, det vil sige med et højt indhold af glucosinolater og deres nedbrydningsprodukter. Er der tvivl om kvaliteten af den anvendte rapsskrå, vurderes, at foderprisen skal falde, når indholdet i slagtesvinefoder overstiger 5 pct.

BAGGRUND

Rapsskrå vil prismæssigt ofte være et attraktivt alternativ til sojaskrå som proteinkilde i foder til slagtesvin. Rapsskrå indeholder imidlertid både erucasyre og glucosinolater. Disse stoffer og i nogle tilfælde deres nedbrydningsprodukter kan have en væksthæmmende effekt.

Der findes to ældre forsøg fra det daværende Statens Husdyrbrugsforsøg (SH) nu Danmarks JordbrugsForskning med rapsskrå i slagtesvinefoder som hel eller delvis erstatning for sojaskrå. Forsøgene antydede, at rapsskrå ikke havde nogen uheldig indflydelse på grisenes tilvækst eller foderforbrug.

I det ene forsøg fra 1978 (Meddelelse nr. 244 fra SH) indgik fire grupper med 16 grise i hver. Grisene fik foder indeholdende henholdsvis 0; 5,5; 11 og 22 pct. rapsskrå. Forsøget antydede, at rapsskrå kunne anvendes som eneste proteintilskudsfoder uden uheldig indflydelse på tilvækst og foderudnyttelsen.

I det andet forsøg fra 1982 (Meddelelse nr. 402 fra SH) indgik fire grupper med 32 grise i hver gruppe. Grisene fik foder indeholdende henholdsvis 0, 6, 12 og 24 pct. rapsskrå. Der blev ikke fundet nogen negativ påvirkning af tilvækst eller foderudnyttelse i dette forsøg, der således viste, at rapsskrå helt eller delvist kan erstatte sojaskrå som proteintilskudsfoder til slagtesvin. Indholdet af glucosinolater i de anvendte danske rapsskrå var meget lavt (3 ìmol/g) sammenlig­net med, hvad der på det tidspunkt var fundet i andre rapsskrå (19 ìmol/g).

Indholdet af glucosinolater i disse afprøvninger var antageligt lave i forhold til det indhold af glucosinolater, der forventes at være i rapsskrå, specielt af udenlandsk oprindelse, på det danske marked i dag. Dermed kan disse afprøvninger ikke nødvendigvis anvendes til at udtale sig om, hvorledes et stigende indhold af rapsskrå i foderet påvirker produktionsøkonomien hos slagtesvin

Formålet med afprøvningen var at undersøge den gældende anbefaling for maksimumindhold af normal handelsvare af rapsskrå i slagtesvinefoder. Dette blev målt på slagtesvins pro­duktionsøkonomi ved stigende iblandingsprocent af rapsskrå i slagtesvinefo­der.

MATERIALE OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i én besætning (forsøgsstation Jylland) med indkøb af smågrise fra én besætning med konventionel sundhedsstatus. Der indgik følgende seks grupper i afprøvningen (jf. tabel 1).

Tabel 1. Forsøgsdesign

Alle blandinger var sammensat, således at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5 pct. over den aktuelle norm for at modvirke udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer var i henhold til gældende normer (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin).

Foderets råvaresammensætning fremgår af appendiks 1. Foderet blev produceret ad to gange på Aarhusegnens Andel. Der blev ved hver foderproduktion udtaget prøver af hver blanding til fuld foderstofanalyse, inklusiv aminosyrer, calcium og fosfor. Ved hver foderproduktion blev der endvidere udtaget to prøver af det anvendte parti tyske rapsskrå til analyse for indhold af glucosinolater. Det anvendte parti rapsskrå var almindelig handelsvare og således ikke karakteriseret med hensyn til sort.

Grisene blev indsat i forsøget med en gennemsnitsvægt på 28 kg. Der indgik 72 grise i hver gruppe fordelt på 24 stier. Der var tre grise i hver sti, og ved indsættelsen blev det sikret, at indsættelsesvægt og kønsfordeling inden for hvert hold var ens. De seks grupper inden for hvert hold blev fordelt ved lodtrækning. Slagtesvinestalden var delt i to sektioner. Stierne var med fast gulv og rensegang med overbrusningsanlæg. Der blev anvendt halmstrøelse. Der var én simpel tørfoderautomat og én drikkekop pr. sti. Foderautomaten var 40 cm bred og med to ædehuller. Grisene blev fodret efter ædelyst og havde fri adgang til foder døgnet rundt. Foderet blev tildelt manuelt cirka hver anden dag.

Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Endvidere blev vandforbruget registreret for gruppe 1 og 2 samlet, gruppe 3 og 4 samlet samt gruppe 5 og 6 samlet. Grisene blev mellemvejet cirka 6 uger efter indsættelse i forsøget.

Grisene blev vaccineret én gang mod ondartet lungesyge, inden de gik i forsøg og to gange i løbet af afprøvningen.

Statistisk analyse

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hvert hold brugt til beregning af produktionsværdi i form af dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper:

Produktionsværdi = DB/gris x 365 x staldudnyttelse / foderdage.

DB pr. gris er givet ved:

DB/gris = salgspris - indkøbspris - foderomkostninger - diverse omkostninger.

De anvendte noteringer var gennemsnittet for de seneste 5 år (1. september 1994 til 1. september 1999) for 30 kg’s smågrise (360 kr. pr. stk. +/- 4,95 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,10 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen var fastsat til 95 pct. Foderprisen blev også fastsat som et gennemsnit for de seneste 5 år og var ens i alle grupper (1,28 kr./FEs).

Der er desuden foretaget en beregning af produktionsværdien ved aktuelle 5-ugers priser (uge 52, 1999 til uge 4, 2000). Den gennemsnitlige pris i denne periode for 30 kg´s smågrise var 298 kr. pr. stk. +/- 4,16 kr. pr. kg, slagtesvinenoteringen var 8,67 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling, og prisen på slagtesvinefoder var 1,08 kr./FEs.

Produktionsværdien blev analyseret som primærparameter. Sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundær parameter.

Produktionsværdi blev analyseret ved en variansanalyse med proceduren GLM i SAS. Der blev testet for lineære og kvadratiske sammenhænge. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe i forsøget.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2. Analyserne viste generelt god overensstem­melse mellem det analyserede og det beregnede indhold af næringsstoffer.

Tabel 2. Analyseret indhold af glucosinolater i det anvendte parti rapsskrå, gennemsnit af fire analysen

Raps kan indeholde cirka 20 forskellige glucosinolater, hvor de dobbeltlave sorter både kvalitativt og kvantitativt domineres af progoitrin, 4-hydroxyglucobrassicin samt betydelige mængder af gluconapin. Det anvendte parti tyske rapsskrå blev analyseret for indhold af de ni oftest forekommende glucosinolater (se tabel 2).

Analyser af det anvendte parti tyske rapsskrå viste, at indholdet af glucosinolater var lavt, i gennemsnit 4,5 ìmol pr. g prøve. Indholdet af glucosinolater i rapsskrå er typisk cirka 15 ìmol/g. Til søer og slagtesvin anbefales et maksimalt indhold af glucosinolatet i fuldfoderet på 2 ìmol pr. g fuldfoder. Ved de anvendte iblandingsprocenter af rapsskrå har indholdet i fuldfoderet i denne afprøvning således ikke oversteget denne maksimumgrænse.

Det lave indhold af glucosinolater i det anvendte parti rapsskrå kan skyldes to forskellige årsager. Enten har det anvendte parti rapsskrå været af en fin kvalitet eller indholdet af glucosinolater er blevet reduceret ved nedbrydning. Glucosinolater kan nedbrydes på to måder, nemlig enzymatisk og termisk. Nedbrydningsprodukterne fra enten en enzymatisk nedbrydning ved hjælp af myrosinaser eller ved en for kraftig varmebehandling kan være både skarpt smagende og lugtende samt have kraftige negative fysiologiske effekter.

Glucosinolater og/eller deres nedbrydningsprodukter er væksthæmmende, ved at de kan påvirke de indre organer, specielt leveren. Desuden hæmmes optagelsen af jod i skjoldbruskkirtlen med en efterfølgende lavere udskillelse af hormonet thyroxin.

Procesbehandlingen af rapsskrå bør således være effektiv nok til inaktivering af myrosinase, men så skånsom at der ikke bliver en betydelig termisk nedbrydning. Termisk nedbrudt glucosinolat ses især på indholdet af 4-hydroxyglucobrassicin, der er det glucosinolat, der er mest varmefølsomt. Et lavt indhold af 4-hydroxyglucobrassicin i forhold til det normale kan indikere varmebeskadigelse. Normalindholdet af denne glucosinolat er typisk mindst cirka 15 pct. af det totale glucosinolatindhold. Da 4-hydroxyglucobrassicin i det anvendte parti rapsskrå kun udgør cirka 2 pct. af det totale indhold af glucosinolater, er der således en del, der tyder på, at varmebehandlingen af det anvendte parti rapsskrå har været for kraftig.

Konsekvensen af en for kraftig varmebehandling kan udover en nedbrydning af glucosinolater føre til, at proteiner og aminosyrer, specielt lysin, beskadiges eller bringes på utilgængelig form. Det er i denne afprøvning ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt den kraftige varmebehandling har påvirket tilgængeligheden af protein i det anvendte parti tyske rapsskrå, men det er sandsynligt.

Sygdomsbehandlinger

Der var ikke væsentlig forskel i sygdomsbehandlinger mellem de seks grupper. Den gennemsnit­lige behandlingsfrekvens for diarré var 4,4 pct. I alt fire grise døde eller blev udtaget af afprøvningen.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er angivet både før og efter mellemvejning samt for hele afprøvnings­perioden (tabel 3). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 28, 63 og 101 kg.

Tabel 3. Produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering

Produktionsværdien er angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år og fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Produktionsværdi ved henholdsvis 5-års og 5-ugers priser

Der blev fundet en statistisk sikker kurvelineær sammenhæng mellem stigende indhold af rapsskrå og produktionsværdien - produktionsværdien faldt med stigende indhold af rapsskrå i fuldfoderet. Det lavere dækningsbidrag skyldes en statistisk sikker kurvelineær faldende daglig tilvækst (jf. figur 1).

Figur 1. Betydning af stigende indhold af rapsskrå i foderet til slagtesvin for den daglige tilvækst og foderudnyttelse

Desuden blev der fundet en statistisk sikker lineær sammenhæng mellem indholdet af rapsskrå i foderet og foderudnyttelsen samt foderoptagelsen. Det er imidlertid besluttet at anvende den samme model til beskrivelse af sammenhængen mellem indholdet af rapsskrå i foderet og såvel gennemsnitlig daglig tilvækst som foderudnyttelsen. Det er derfor valgt at beskrive relationen mellem rapsskrå i foderet og foderudnyttelsen ved et anden gradspolynomium velvidende, at dette ikke giver en bedre eller dårligere beskrivelse af data. Den faldende daglige tilvækst er relateret til, at der med stigende indhold af rapsskrå i foderet kan observeres en aftagende foderoptagelse og foderudnyttelse.

Ud fra de opnåede produktionsresultater blev der fundet, at det forventede fald i daglig tilvækst og stigning i foderudnyttelse kan beregnes ud fra følgende formler:

Fald i daglig tilvækst, g = -0,15x²+0,63x

Stigningende foderforbrug, FEs/kg tilvækst = 0,00017x²+0,0002x

hvor x er procent rapsskrå i foderet.

Med de anvendte prisforudsætninger (5-års priser) kan det således beregnes, hvor meget foderprisen skal falde pr. 100 kg for at opnå samme økonomiske resultat i slagtesvineproduktio­nen som gruppe 1. Dette er givet ved følgende formel:

Pris pr. 100 kg foder = -0,03x²+0,19x

hvor x er procent rapsskrå i foderet til slagtesvin.

Det vil sige ved iblanding af henholdsvis 10 eller 25 pct. rapsskrå i foder til slagtesvin, skal foderet med de anvendte forudsætninger være henholdsvis 1,10 kr./100 kg og 14,00 kr./100 kg billigere end et tilsvarende foder med sojaskrå som proteinkilde.

På denne baggrund anbefales, at slagtesvinefoder indeholdende mere end 5 pct. rapsskrå, bør være billigere end en tilsvarende foderblanding med sojaskrå som den primære proteinkilde.

Vandoptagelse

Vandoptagelsen blev målt til følgende:

Gruppe 1+2: 2,48 liter pr. kg foder.

Gruppe 3+4: 2,44 liter pr. kg foder.

Gruppe 5+6: 2,50 liter pr. kg foder.

Der var således ikke væsentlig forskel mellem de grise, der havde fået 0 og 5 pct. rapsskrå og de grise, som havde fået 20 og 25 pct. rapsskrå. Det vil sige, at mængden af rapsskrå ikke har påvirket grisenes vandoptagelse.

Denne afprøvning viser, at indholdet af glucosinolater ikke kan stå alene som et kvalitetsmål for rapsskrå til anvendelse i svinefoder. Der savnes relevante analysemetoder til vurdering af rapsprodukters kvalitet og afsløring af glucosinolatnedbrydning. Dette betyder ligeledes, at anbefalingerne af et maksimalt indhold af glucosinolatet i fuldfoderet på 2 mikromol pr. g fuldfoder til slagtesvin ikke er en entydig anbefaling.

Anvendes der rapsskrå af en god kvalitet, det vil sige med et lavt indhold af glucosinolater og deres nedbrydningsprodukter, har ældre forsøg som nævnt vist, at der kan anvendes i hvert fald op til 15 pct. rapsskrå i foder til slagtesvin uden en reduktion i produktionsresultaterne. Omvendt viser denne afprøvning, at produktionsresultaterne i slagtesvineperioden (28-101 kg) falder med stigende indhold i foderet af rapsskrå af en dårlig kvalitet (højt indhold af glucosinolater og deres nedbrydningsprodukter). Er der tvivl om kvaliteten af den anvendte rapsskrå vurderes på denne baggrund, at foderprisen skal falde, når indholdet af rapsskrå i slagtesvinefoderet overstiger 5 pct.

Deltagere

Tekniker Tommy Nielsen

REFERENCER

APPENDIKS

Arkiv nr. 4232 / Afp. nr. 545