Betydningen af salmonella-positive stibundsprøver hos smågriseleverandøren for forekomsten af positive kødsaftprøver hos aftagerbesætningerne

SAMMENDRAG

Der er vist en klar sammenhæng mellem fund af Salmonella blandt smågrise, og forøget risiko for forekomst af positive kødsaftprøver hos slagtesvin. Det er også vist, at anvendelse af færdigfoder eller tørfoder i soholdet forøger risikoen for forekomst af positive kødsaftprøver hos slagtesvin.

I dette materiale kan ca. 70 procent af de positive kødsaftprøver forklares ved, at der anvendes færdigfoder til enten søer eller slagtesvin.

I Veterinærinformation nr. 6 1999 blev det beskrevet, at anvendelse af færdigfoder til søer var en væsentlig risikofaktor for påvisning af Salmonella-bakterier i stibundsprøver udtaget i staldafsnit med grise mellem 7 og 30 kg.

I denne artikel vil sammenhængen mellem fund af Salmonella hos smågrise, og Salmonella-forekomsten hos slagtesvin blive beskrevet. Yderligere vil det blive beskrevet, hvor stor en andel af de positive kødsaftprøver, der kan henføres til de enkelte risikofaktorer i denne undersøgelse.

MATERIALE

Fra 69 tilfældigt udvalgte smågrisesælgende sobesætninger, (mere end 100 årssøer og mindre end 100 leverede slagtesvin pr. år), blev der opsamlet stibundsprøver fra 20 tilfældigt udvalgte stier blandt smågrise af forskellig alder. Stibundsprø­verne blev undersøgt for forekomst af  Salmonella-bakterier. Til kortlægning af risikofaktorer i sobesætningerne blev en spørgeskemaundersøgelse gennemført i de udvalgte besætninger. Over en 9 måneders periode fra 3 måneder før den enkelte sobesætning var besøgt, til 6 måneder efter, blev der opsamlet kødsaftresultater fra de slagtesvinebesætninger, der aftog grise fra de smågrisesælgende sobesætninger. Hvis der blev leveret slagtesvin fra sobesætningerne, blev deres kødsaftpøver ligeledes opsamlet. De slagtesvine-leverende besætninger blev interviewet telefonisk om drifts-  og foder-forhold i slagtevineholdet. I alt indgik der hermed 119 slagtesvinebesætninger, og 7872 kødsaftprøver.

METODE

Ved den statistiske analyse af data er der anvendt logistiske regressions-modeller. Se appendix for detaljer. En positiv kødsaftprøve er i denne undersøgelse defineret som en prøve med en salmonella-værdi over 30. Der er gennemført 2 analyser i denne undersøgelse. I den første analyse er det forsøgt beskrevet, hvad fund af positive stibundsprøver  hos smågriseleverandøren betyder for forekomsten af positive kødsaftprøver hos aftageren. I den anden analyse er det undersøgt, om foder- og driftsfaktorer hos smågriseleverandøren påvirker forekomsten af positive kødsaftprøver hos aftageren.

Det er desuden beregnet, hvor stor en andel af de positiv prøver, der kan tilskrives de enkelte risikofaktorer (Se appendix for detaljer).

RESULTATER OG DISKUSSION

I tabel 1 er sammenhængen mellem fund af Salmonella i stibundsprøver hos smågrisene, og

forekomsten af positive kødsaftprøver hos aftagerens eller egne slagtesvin.

Tabel 1. Sammenhæng mellem fund af Salmonella hos smågrise og kødsaftprøver hos slagtesvinn

Der er fundet en klar sammenhæng mellem fund af Salmonella i stibundsprøver fra smågrise, og forøget forekomst af positive kødsaftprøver hos slagtesvin. Det er overraskende, at fund af foderbårne serotyper hos smågrise udgør samme risiko som fund af Salmonella Typhimurium. En mulig forklaring på dette forhold kan være, at nogle af de besætninger, hvor foderbårne serotyper er blevet isoleret, også er inficeret med Salmonella Typhimurium. En anden forklaring kan være, at foderbårne typer udgør en større risiko for positive kødsaftprøver end tidligere antaget. Det kan desværre ikke afgøres i denne undersøgelse, da der ikke foreligger mikrobiologiske undersøgelser fra slagtesvinebesætningerne.

Det er herefter undersøgt, om der er en stigende risiko for høj forekomst af positive kødsaftprøver med stigende antal positive stibundsprøver. Sobesætninger, hvor der ikke er fundet Salmonella i stibundsprøver er således ikke med i denne analyse. En sådan stigende risiko kan ikke påvises i dette materiale (tabel 2). Slagtesvinebesætninger, der aftager fra sobesætninger, hvor der kun er fundet 1 positiv stibundsprøve, og hvor isolatet er en foderbåren type, synes dog ikke at have en forøget risiko (data ikke vist her). Fund af Salmonella Typhimurium, uanset antal, eller fund af mere end 1 isolat med foderbårne typer blandt smågrise er klart forbundet med større risiko for slagtesvinebesætninger.

Tabel 2. Sammenhængen mellem stigende antal positive stibundsprøver hos smågrise og kødsaftprøver i de tilfælde, hvor der er påvist mindst 1 positiv stibundsprøve hos smågrise

I tabel 3 er der vist resultaterne af en model, hvor sobesætningen ikke er karakteriseret ved fund af Salmonella, men ved hvilke fodersystemer, der anvendes til søer.

Tabel 3. Sammenhæng mellem foderfaktorer hos sobesætninger og kødsaftprøver hos slagtesvin

Anvendelse af færdigfoder til søer, og anvendelse af tørfoder til søer medfører en forøget risiko for positive kødsaftprøver hos slagtesvine-besætningerne. I en tidligere artikel (Veterinær Information, December 1999) er det beskrevet, at der er fundet en sammenhæng mellem anvendelse af færdigfoder til søer, og fund af Salmonella i stibundsprøver udtaget fra smågrise-afsnit. Denne sammenhæng er her vist også at kunne føres videre ud i slagtesvineholdet. I den tidligere undersøgelse var det ikke muligt at fastslå, at anvendelse af et tørfoder til søer var en risikofaktor for positive stibundsprøver, til trods for at der ikke blev isoleret Salmonella-bakterier fra stibundsprøver i vådfoderbesætningerne. Dette skyldes, at der var for få vådfoder-besætninger i undersøgelsen. Effekten kan imidlertid demonstreres meget klart her, så det er rimeligt på den baggrund at konkludere, at anvendelse af vådfoder til søer er en beskyttende faktor.

De tidligere beskrevne effekter af færdigfoder og besætningsstørrelse i slagtesvineholdet, kan bekræftes i denne undersøgelse, mens effekten af vådfoder til slagtesvin ikke er fundet at være sikkert beskyttende i denne undersøgelse. Dette skyldes formentlig, at der kun er 19 vådfoderbesætninger i undersøgelsen, og 15 af vådfoder-besætningerne er hjemmeblandere. Herved bliver det svært at skelne mellem effekt af vådfoder og hjemmeblandet foder hos slagtesvin.

Analyserne her viser klart, at brug af færdigfoder til søer medfører en forøget risiko for forekomst af positive stibundsprøver i smågrisestaldene, og fund af positive kødsaftprøver hos slagtesvinene. Det er derfor undersøgt, om færdigfoderbesætninger, hvor der ikke kan isoleres Salmonella fra smågrisene, udgør en risiko for slagtesvinene (Tabel 4) sammenlignet med negative hjemmeblander-sobesætninger.

Tabel 4. Relativ risiko for positive kødsaftprøver ved indkøb af smågrise fra negative sobesætninger, der anvender færdigfoder, sammenlignet med negative sobesætninger, der anvender hjemmeblandet foder

Der kan ikke med sikkerhed påvises en forøget risiko ved indkøb af smågrise fra negative so-besætninger, der anvender færdigfoder. Det skal dog erindres, at en forholdsvis lille del af besætningerne bidrager til denne analyse, så styrken på undersøgelsen er forholdsvis ringe.

Tabel 5. Relativ risiko for positive kødsaftprøver ved indkøb af smågrise fra positive sobesætninger, der anvender færdigfoder, sammenlignet med negative sobesætninger, der anvender færdigfoder

Et andet spørgsmål, der kan være interessant i denne sammenhæng er, om der kan påvises en forøget risiko ved at indkøbe smågrise fra salmonella-positive færdigfoder-besætninger, sammenlignet med salmonella-negative færdigfoder-besætninger (Tabel 5).

Forskellen på effekten af en positiv færdigfoderbesætning og en negativ færdigfoderbesætning er meget tæt på at være signifikant.

I tabel 6 er angivet hvor stor en andel af de positive prøver og slagtesvin, der kan tilskrives anvendelse af færdigfoder til søer, til slagtesvin, og af tørfoder til søer.

Tabel 6. Andel positive prøver og slagtesvin, der kan tilskrives de enkelte risikofaktorer (ætiologisk fraktion)

Ca. 70 procent af de positive kødsaftprøver i denne undersøgelse kan tilskrives, at der anvendes færdigfoder til søer og slagtesvin. Ved omlægning til anvendelse af hjemmeblandet foder i alle besætninger, kan det forventes at andelen af positive prøver og andelen af positive grise vil falde til ca. 1 procent, givet at besætninger, der på nuværende tidspunkt har salmonella-problemer, vil kunne sænke deres salmonella-forekomst ved at omlægge til hjemmeblandet foder/ikke-varmebehandlet melfoder. Det er ikke sikkert, at en beskyttende faktor også vil have helbredende virkning. Landsudvalget for Svin vil det næste år afprøve effekten af at ændre fodring i problembesætninger.

Der ses en meget kraftig effekt af at ændre til vådfodring til søer, men det skal erindres, at andelen af besætninger, der anvender vådfoder, er lille. Derfor er estimatet usikkert bestemt.

APPENDIKS

Statistisk metode

Den anvendte statistiske metode er en logistisk regressionsmodel af formen:

xi er de forklarende variabler. Der er korrigeret for overdispersion ved hjælp af Williams metode. Williams metode bør anvendes, hvor antallet af prøver (n) varierer mellem besætninger. De udførte statistiske tests er Likelihood ratio tests, udført ved at fixere overdispersionsparameteren fundet ved Williams metode for den fulde model. Deviance for den reducerede model skal derefter trækkes fra den fulde model, og differencen testes derefter ved en X² -test. De angivne sikkerhedsgrænser er baseret på likelihood-ratio estimater.

SAS-proceduren Proc Logistic blev anvendt til analyserne.

Model bygning

Indledningsvis er der udført test for de enkelte potentielle risikofaktorer ved hjælp af en logistisk regressions-model, hvor hver enkelt faktor er undersøgt. Hvis p-værdien for den enkelte faktor var mindre end 0.15, blev variablen udvalgt til at indgå i den videre modelbygning. Kendte risikofaktorer fra andre studier var på forhånd udvalgt til at indgå i modellen (tørfoder/vådfoder, færdigfoder/hjemmeblandet, sundhedsstatus og besætningsstørrelse).

De eneste risikofaktorer, der kunne opfylde kravet om en p-værdi mindre end 0.15 var mikrobiologisk dyrkningsresultat fra sobesætningen, anvendelse af færdigfoder til søer, anvendelse af tørfoder til søer, anvendelse af færdigfoder til slagtesvin og besætningsstørrelsen.

Da en tidligere analyse havde vist, at sobesætningens salmonella-status var associeret med anvendelse af færdigfoder til søer, blev det besluttet at anvende to modelstrategier:

Strategi 1 anvendte foderfaktorer og sundhedsstatus som forklarende variabler fra sobesætninger, og foderfaktorer og besætningsstørrelse som forklarende variabler fra slagtesvinebesætninger.

Strategi 2 anvendte sobesætningens mikrobiologiske status som forklarende variabel fra sobesætninger, og foderfaktorer og besætningsstørrelse som forklarende variabler fra slagtesvinebesætninger.

Der blev herefter testet for interaktioner mellem de indgående variabler ved at danne dummy-variabler, og teste signifikansen som angivet under den statistiske metode. Der blev ikke fundet statistisk signifikante interaktioner.

Sundhedsstatus var ikke signifikant i de endelige modeller, og der var ikke tegn på konfundering ved at fjerne sundhedsstatus fra modellen. Slagtesvinebesætningens anvendelse af tørfoder/vådfoder var heller ikke signifikant i de endelige modeller, men effekten af færdigfoder ændrede sig, når tørfoder/vådfoder blev fjernet fra modellen. Derfor blev tørfoder/vådfoder til slagtesvin bevaret i modellen.

Der er desuden lavet flere modeller, der skulle belyse enkelte hypoteser (tabel 2, 4 og 5). I alle disse modeller indgår slagtesvinebesætningernes foderfaktorer i modellen, men resultaterne er ikke vist.

Beregning af ætiologisk fraktion

Ved hjælp af resultaterne fra de logistiske regressions-modeller er det beregnet, hvor stor en andel af de positive kødsaftprøver og positive slagtesvin, der kan tilskrives det forhold, at der i nogle besætninger anvendes færdigfoder til slagtesvin, færdigfoder til søer, og tørfoder til søer. Disse beregninger er udført ved for hver besætning at beregne den forventede (prædikterede) andel af positive prøver for hver besætning. Herefter gentages beregningerne, men værdien af den risikofaktor, som undersøges, ændres til den beskyttende faktor. Hvis den risikofaktor, vi er ved at undersøge, eksempelvis er færdigfoder til slagtesvin, får vi en prædikteret andel af positive prøver for besætningen, givet besætningen anvendte hjemmeblandet foder i stedet for færdigfoder. Denne kan omregnes til andel af positive grise totalt i besætningen ved at gange besætningstørrelsen med den prædikterede andel af positive prøver. Herefter summeres det prædikterede antal positive prøver/positive grise for alle besætninger.

Den ætiologiske fraktion, også kaldet population attributable fraction kan herefter beregnes som

tny er det totale antal prædikterede positive grise eller prøver efter ændring til hjemmeblandet foder til slagtesvin, og tgammel er det totale antal prædikterede positive grise eller prøver før ændring. Den ætiologiske fraktion er et mål, der i højere grad er anvendeligt til at anslå effekten af at ændre på risikofaktorerne på populationsniveau.