SAMMENDRAG

Effekten af at reducere indholdet af fordøjeligt råprotein i slagtesvinefoder under den gældende norm (130 g pr. FEs) er afprøvet. Der indgik følgende forsøgsbehandlinger i afprøvningen:

             
Foderblandingerne blev sammensat, så indholdet af aminosyrerne lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var beregnet til at være 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre mod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Der blev ikke stillet krav til de øvrige essentielle aminosyrer isoleucin, leucin, histidin, fenylalanin og valin i foderoptimeringerne. Afprøvningen blev gennemført i én besætning med slagtesvin i vægtintervallet ca. 30-100 kg. Hver forsøgsbehand­ling bestod af 48 gentagelser, i alt ca. 144 grise pr. forsøgsbehandling.

Det beregnede og analyserede næringsstofindhold i blandingerne viste god overensstemmelse. Indholdet af fordøjelige essentielle aminosyrer i blandingerne blev beregnet ud fra det målte totale indhold af de enkelte aminosyrer og indholdet af fordøjeligt råprotein målt ved EFN-metoden. Normerne for alle essentielle aminosyrer blev overholdt i foderblandingerne med 130 og 120 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. I blandingen med 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEs viste beregningerne, at indholdet af fordøjeligt leucin pr. FEs var 8 pct. under normen, mens indholdet af de øvrige essentielle aminosyrer var på niveau med eller over normen.

Produktionsværdien for de tre foderblandinger blev beregnet ud fra produktionsresultaterne og udtrykt som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme foderpris for alle blandinger.

Reduceret indhold af fordøjeligt råprotein med 10 g pr. FEs i intervallet 130-110 g pr. FEs medførte et statistisk sikkert fald i kødprocenten på 0,4 procentenheder. Den reducerede kødprocent medførte dog ikke statistisk sikker nedgang i produktionsværdien. Tidligere forsøg har vist, at højere indhold af fordøjeligt råprotein i foderet i intervallet 130-155 g pr. FEs medførte nedgang i foderudnyttelse og tilvækst. På denne baggrund anses normen for fordøjeligt råprotein til slagtesvin (25-100 kg) på 130 g pr. FEs at være passende.

Kvælstofudskillelse blev reduceret ved at nedsætte proteinindholdet i foderet. Når foderets indhold af fordøjeligt råprotein faldt med 10 g pr. FEs i intervallet 130-110 g fordøjeligt råprotein pr. FEs, faldt kvælstofudskillelsen med 0,35 kg N ab dyr. Ved de tre proteinniveauer (110, 120 og 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs) var kilo N ab dyr h.h.v. 62, 74 og 83 pct. af normtallet for slagtesvin. Vandoptagelsen blev også reduceret, og proteinudnyttelsen steg ved at nedsætte proteinindholdet i foderet.

BAGGRUND

Kvælstofudnyttelsen i svineproduktionen er normalt ikke højere end 30 pct. (Lenis, 1989), men den procentvise kvælstofudnyttelse kan øges ved at reducere proteinindholdet i foderet (Gatel & Grosjean, 1992), hvorved udledningen af kvælstof også reduceres.

Den gældende minimumsnorm for proteinindhold i slagtesvinefoder (25-100 kg) er 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs (Fokus på normer for næringsstoffer, 1998). Det er tidligere vist, at en reduktion i indholdet af fordøjeligt råprotein fra 155 til 130 g fordøjeligt råprotein forbedrede foderudnyttelsen med 0,09 FEs pr. kilo tilvækst og forbedrede den daglige tilvækst med 17 g (medd. 307, 1995).

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af at reducere indholdet af råprotein i forhold til den gældende norm ved samtidig at tilsætte de mest begrænsende aminosyrer: lysin, methionin, treonin og tryptofan.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i én besætning (Forsøgsstation Jylland) med indkøb af smågrise. I forsøget indgik tre foderblandinger med forskelligt indhold af fordøjeligt råprotein jævnfør tabel 1. Hver foderblanding blev anvendt i 48 stier à 3 grise i alt ca. 144 grise i hver gruppe i det gennemsnitlige vægtinterval 32 til 99 kg levendevægt. Grisene blev mellemvejet ca. 1 måned efter indsættelse i forsøg. Slagtesvinestalden var delt i to sektioner. Stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halmstrøelse. Der var én simpel tørfoderauto-mat og én drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst.

Tabel 1. Forsøgsdesign

                
Foderproduktion og foderanalyser

Foderblandingerne blev produceret hos Aarhusegnens Andel. Foderet var varmebehandlet ved mindst 81 grader celcius og pelleteret. Foderblandingerne blev sammensat så indholdet af aminosyrerne lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var beregnet til at være 5 pct. over den aktuelle norm (Fokus på normer for næringsstoffer, 1998) for at sikre mod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Der blev ikke stillet krav til de øvrige essentielle aminosyrer isoleucin, leucin, histidin, fenylalanin og valin i foderoptimeringerne. De øvrige normer for næringsstoffer var overholdt i optimeringerne. Foderblandingernes råvaresammensætning fremgår af appendiks 1. Foderet blev produceret ad to gange. Der blev udtaget en prøve af hver blanding ved hver foderproduktion til fuld foderstofanalyse inkl. calcium og fosfor samt til analyse for 20 aminosyrer. Der blev desuden foretaget analyse for fækal enzymfordøjeligt kvælstof (EFN), målt in vitro (Boisen & Fernández, 1995b). EFN-metoden er ikke en officiel analysemetode til bestemmelse af fordøjeligt råprotein, men metoden er baseret på de samme laboratorieanalyser, som indgår i EFOS-metoden til bestemmelse af FEs. Analyseresultaterne er angivet som vægtet gennemsnit for de to foderproduktioner, idet der blev produceret dobbelt så meget foder ved første foderproduktion som ved anden foderproduktion.

Beregning af foderets indhold af fordøjelige aminosyrer

Indholdet af fordøjelige essentielle aminosyrer i foderblandingerne blev beregnet ud fra det målte totale indhold af de enkelte aminosyrer og indholdet af fordøjeligt protein målt ved EFN-metoden. De tilsatte syntetiske aminosyrer (lysin, methionin, treonin og tryptofan) blev antaget at være 100 pct. fordøjelige. Fordøjeligheden af aminosyrer, der er bundet i foderproteinet, antages at være den samme for alle aminosyrer og er dermed sat til den samme værdi som foderets proteinfordøjelighed målt ved EFN-metoden. Denne antagelse blev gjort, idet Boisen & Fernández (1995a) har vist, at in vitro fordøjeligheden af aminosyrer er tæt på in vitro fordøjeligheden af kvælstof.

Produktionsdata

Den primære parameter i forsøget var produktionsværdien udtrykt som DB pr. stiplads pr. år. Produktionsværdien er beregnet ud fra de registrerede parametre: tilvækst, foderforbrug og kødprocent samt fastsatte priser og korrigeret til samme vægt ved indsættelse og levering. DB pr. stiplads pr. år er beregnet som:

           
De fastsatte noteringer var gennemsnittet for de seneste 5 år (1. september 1994 til 1. september 1999) for 30 kg’s MS-smågrise (360 kr. pr. stk. +/- 4,95 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,10 kr. pr. kilo inkl. efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen var fastsat til 95 pct. Foderprisen blev også fastsat som gennemsnit for de seneste 5 år og var ens i alle grupper (1,28 kr./FEs).

Der er desuden foretaget en beregning af produktionsværdien ved aktuelle 5 ugers priser (uge 4-8, 2000). Den gennemsnitlige pris i denne periode for 30 kg’s MS smågrise var 303 kr. pr. stk. og +/- 4,15 kr. pr. kg, slagtesvinenoteringen var 8,39 kr. pr. kilo inkl. efterbetaling, og prisen på slagtesvinefoderet beregnet ud fra aktuelle råvarepriser var 1,27 kr./FEs for gruppe 1; 1,22 kr./FEs for gruppe 2 og 1,19 kr./FEs for gruppe 3.

Som sekundære parametre blev der registreret sygdomsbehandlinger og dødelighed på stiniveau samt vandforbrug på gruppeniveau inden for hver af to sektioner. Vandforbruget blev registreret ugevis. Vandmåleren, der var fremstillet af Landis & Gyr, var til koldt vand (maks. 30 grader celsius) med en målekapacitet på 1.500 liter/time. Der blev desuden som sekundære parameter beregnet det totale proteinforbrug pr. kilo tilvækst og det totale proteinforbrug pr. kilo kødtilvækst ud fra de målte produktionsresultater. Endeligt blev kilo N ab dyr beregnet som korrigeret gennemsnit for hver gruppe ud fra følgende formel (Beretning nr. 736 fra Danmarks JordbrugsForskning, 1997):

               
Produktionsværdien blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: hold og gruppe. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe i forsøget. Statistisk sikker forskel angives på 5 pct. niveau korrigeret for tre parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test. Der blev desuden foretaget en statistisk analyse ved en GLM-procedure i SAS af lineær og kvadratisk sammenhæng mellem foderets indhold af fordøjeligt råprotein og kødprocent, proteinforbrug pr. kilo tilvækst, proteinforbrug pr. kilo kødtilvækst samt kilo N ab dyr.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser og beregnet indhold af fordøjelige aminosyrer

Det beregnede og analyserede indhold af protein, energi, calcium og fosfor fremgår af appendiks 2. Der var god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold.

Blandingernes analyserede totale indhold af aminosyrer og heraf beregnede indhold af fordøjelige aminosyrer samt de gældende normer for indhold af aminosyrer fremgår af tabel 2. Beregningerne viste, at normerne for alle essentielle aminosyrer blev overholdt i blandingerne med 130 og 120 g fordøjeligt råprotein pr. FEs, selv om der ikke var stillet krav i optimeringerne til indholdet af fordøjeligt isoleucin, leucin, histidin, fenylalanin og valin. I blandingen med 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEs viste beregningerne, at indholdet af fordøjeligt leucin pr. FEs var 8 pct. under normen, mens indholdet af de øvrige essentielle aminosyrer var på niveau med eller over normen.

Tabel 2. Analyseret totalt indhold af aminosyrer og beregnet indhold af fordøjelige aminosyrer samt de gældende normer for indhold af aminosyrer (25-100 kg). Vægtet gennemsnit af 2 analyser

                     
Sundhedsforhold

Grisenes sundhedstilstand var generelt tilfredsstillende. Dog var der problemer med ondartet lungesyge især sidst i afprøvningsperioden. Frekvensen af enkeltdyrsbehandlinger mod lungesyge var i alt 23 pct. ligeligt fordelt mellem grupperne. Desuden blev alle grise behandlet med antibiotika i drikkevandet i 5 dage sidst i afprøvningsperioden i forbindelse med udbrud af ondartet lungesyge. Tre grise blev kasseret på slagteri, heraf en gris p.g.a. akut lungebetændelse. Ingen grise blev behandlet mod fordøjelsesforstyrrelser. Tre grise blev udtaget af afprøvningen p.g.a. andet end fordøjelsesforstyrrelser og 2 grise døde p.g.a. andet end fordøjelsesforstyrrelser.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er vist både før og efter mellemvejning samt samlet for hele afprøvnings­perioden (tabel 3). I resultaterne er indregnet korrektion for vægt ved indsættelse og mellemvej­ning. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og slagtning var henholdsvis 32, 60 og 99 kg. Et hold i gruppe 2 blev udtaget af opgørelsen p.g.a. stort foderspild i stien.

Tabel 3. Produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og mellemvejning

               
Produktionsværdien ved 5 års priser (1. september 1994 til 1. september 1999) angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme foderpris fremgår af tabel 4. Produktionsværdien ved 5 ugers priser (uge 4-8, 2000) fremgår ligeledes af tabel 4. Ved beregning af produktionsvær­dien ved 5 ugers priser er priserne for hver foderblanding beregnet ud fra de aktuelle råvarepriser.

Tabel 4. Produktionsværdi ved henholdsvis 5 års priser og 5 ugers priser

                 
Der blev ikke fundet statistisk sikker reduktion i produktionsværdien ved 5 års priser ved at reducere indholdet af fordøjeligt råprotein fra 130 til 120 eller 110 g pr. FEs, når der blev anvendt samme foderpris for de tre blandinger. Der blev dog fundet en lineær sammenhæng mellem kødprocent og indhold af fordøjeligt råprotein pr. FEs, idet kødprocenten faldt 0,4 procentenhe­der, når foderets indhold af fordøjeligt råprotein faldt med 10 g pr. FEs i intervallet 130-110 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. Dette viser, at reduktion i foderets indhold af fordøjeligt protein til under 130 g pr. FEs kan medføre forringet kødprocent, selv om normerne for alle de essentielle aminosyrer er overholdt. Som vist i tabel 2 var normerne for alle de essentielle aminosyrer overholdt i foderblandingerne med 130 og 120 g fordøjeligt råprotein pr. FEs, mens kun indholdet af leucin var under normen i blandingen med 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. Den forringede kødprocent kan skyldes, at indholdet af en eller flere af de essentielle aminosyrer er begrænsende for kødprocenten, men det kan også skyldes, at det totale indhold af fordøjeligt råprotein er den begrænsende faktor. I en hollandsk undersøgelse er det fundet, at der opnås den optimale udnyttelse af protein, når indholdet af essentielle aminosyrer (inkl. cystin, tyrosin og arginin) udgør ca. 45 pct. af foderets totale proteinindhold i intervallet 11,8 til 18,8 pct. råprotein i blandingen (Levis et al., 1999). I den nærværende undersøgelsen udgjorde de essentielle aminosyrer (inkl. cystin, tyrosin og arginin) ca. 48 pct. af det totale råproteinindhold i alle tre blandinger. Dette tyder således på, at forholdet mellem essentielle aminosyrer og totalt indhold af råprotein ikke har været en begrænsende faktor for kødprocenten i nærværende undersøgelse.

Den forringede kødprocent ved reduceret indhold af fordøjeligt råprotein i foderet i intervallet 130-110 g pr. FEs har som nævnt ikke haft væsentlig betydning for den samlede produktionsvær­di, når der er anvendt samme foderpris for alle blandinger. Ved højere indhold af fordøjeligt råprotein i foderet er der tidligere fundet en statistisk sikker lineær nedgang i foderudnyttelse på 0,04 FEs pr. kilo tilvækst, når foderets indhold af råprotein steg med 10 g pr. FEs i intervallet 130 til 155 g/FEs (medd. 307, 1995). På denne baggrund anses normen for fordøjeligt råprotein til slagtesvin (25-100 kg) på 130 g pr. FEs at være passende. Forsøgsresultaterne tyder på moderat mangel på aminosyrer ved 110 og 120 g fordøjeligt råprotein pr. FEs, men det er ikke ud fra dette forsøg muligt at afgøre, hvilken aminosyre, der har været mest begrænsende.

Proteinudnyttelse, kvælstofudskillelse og vandoptagelse

Proteinforbruget pr. kilo tilvækst og pr. kilo kødtilvækst fremgår af tabel 5. Proteinforbrug pr. kilo tilvækst er et udtryk for grisenes udnyttelse af foderets protein til den samlede tilvækst, dvs. det inkluderer tilvækst af kød, fedt, knogler m.m. Proteinforbruget pr. kilo kødtilvækst er derimod et udtryk for udnyttelse for protein udelukkende til kødtilvækst.

Der var en statistisk sikker lineær sammenhæng mellem indholdet af fordøjeligt råprotein pr. FEs og både proteinforbruget pr. kilo tilvækst og proteinforbruget pr. kilo kødtilvækst. Når foderets indhold af fordøjeligt råprotein faldt med 10 g pr. FEs i intervallet 130-110 g fordøjeligt råprotein pr. FEs, faldt proteinforbruget pr. kilo tilvækst med 33 g, og proteinforbruget pr. kilo kødtilvækst faldt med 61 g. Proteinudnyttelsen blev altså forbedret betydeligt ved at nedsætte indholdet af protein i foderet. Dette medførte også en statistisk sikker lineær reduktion i kvælstofudskillelse udtrykt som kilo N ab dyr (tabel 5). Når foderets indhold af fordøjeligt råprotein faldt med 10 g pr. FEs i intervallet 130-110 g fordøjeligt råprotein pr. FEs, faldt kvælstofudskillelsen med 0,35 kilo N ab dyr.

Tabel 5. Totalt proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst samt kg N ab dyr

               
Vandoptagelsen ved de tre proteinniveauer er vist i figur 1. Der er ikke foretaget statistiske beregninger på forskel på vandforbruget, idet vandoptagelsen kun er målt i to gentagelser (staldsektioner) pr. gruppe. Det fremgår imidlertid af figuren, at vandoptagelsen pr. kilo foder var lavest ved det laveste indhold af protein i foderet og højest ved det højeste indhold af protein i foderet. Vandforbruget for hele forsøgsperioden for de tre proteinniveauer (110, 120 og 130 g fordøjet råprotein pr. FEs) var h.h.v. 1,83 l vand pr. kilo foder; 2,02 l vand pr. kilo foder og 2,09 l vand pr. kilo foder. Den totale vandoptagelse blev også reduceret ved at nedsætte proteinindhol­det i foderet, idet foderoptagelsen var den samme for de tre blandinger (jf. tabel 3). Andre undersøgelser har også vist, at vandoptagelsen falder, når indholdet af protein i foderet reduceres (Fremaut & De Schriver, 1991; Pfeiffer et al., 1995). Lavt indhold af protein i foderet vil derfor både nedbringe udskillelsen af kvælstof og mængden af urin (gylle).

KONKLUSION

Reduceret indhold af fordøjeligt råprotein med 10 g pr. FEs i intervallet 130-110 g pr. FEs medførte et statistisk sikkert fald i kødprocenten på 0,4 procentenheder. Den reducerede kødprocent medførte dog ikke statistisk sikker nedgang i produktionsværdien. Tidligere forsøg har vist, at højere indhold af fordøjeligt råprotein i foderet i intervallet 130-155 g pr. FEs medførte nedgang i foderudnyttelse og tilvækst. På denne baggrund anses normen for fordøjeligt råprotein til slagtesvin (25-100 kg) på 130 g pr. FEs at være passende.

Kvælstofudskillelsen blev reduceret ved at nedsætte proteinindholdet i foderet. Når foderets indhold af fordøjeligt råprotein faldt med 10 g pr. FEs i intervallet 130-110 g fordøjeligt råprotein pr. FEs, faldt kvælstofudskillelsen med 0,35 kg N ab dyr. Ved de tre proteinniveauer (110, 120 og 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs) var kilo N ab dyr h.h.v. 62, 74 og 83 pct. af normtallet for slagtesvin. Vandoptagelsen blev også reduceret og proteinudnyttelsen steg ved at nedsætte proteinindholdet i foderet.

Deltager

Tommy Nielsen

REFERENCER

Beretning nr. 736, Danmarks JordbrugsForskning (1997). Normtal for husdyrgødning. En vurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium.

Boisen, S. & Fernández, J.A. (1995a). Prediction of the apparent ileal digestibility of protein and amino acids in feedstuffs and feed mixtures for pigs by in vitro analyses. Anim. Feed Sci. Technol., 51, 29-43.

Boisen, S. & Fernández, J.A. (1995b). Udvikling af en laboratoriemetode til bestemmelse af fæcesfordøjeligt protein i svinefoder. Rapport, Statens Husdyrbrugsforsøg. 25 pp.

Fremaut, D. & De Schrijver, R. (1991). Het droge stof - en stikstofgehalte in de mengmest van vleesvarkens: invloed van de leeftijd en de eiwitopname. R. de l’Agricul., 44:5, 963-971.

Gatel, F. & Grosjean, F. (1992). Effect of protein content of the diet on nitrogen excretion by pigs. Livest. Prod. Sci. 31, 109-120.

Meddelelsen nr. 307, Landsudvalget for Svin (1995). Nedsat proteinindhold i slagtesvinefoder.

Fokus på normer for næringsstoffer (1998). Landsudvalget for Svin.

Lenis, N.P. (1989). Lower nitrogen excretion in pig husbandry by feeding: current and future possibilities. Neth. J. Agric. Sci. 37, 61-70.

Lenis, N.P.; van Diepen, H.T.M.; Bikker, P.; Jongbloed, A.W.; van der Meulen, J. (1999). Effect of the ratio between essential and nonessential amino acids in the diet on utilization of nitrogen and amino acids by growing pigs. J. Anim. Sci. 77, 1777-1787.

Pfeiffer, A.; Henkel, H.; Verstegen, M.W.A. & Philipczyk, I. (1995). The influence of protein intake on water balance, flow rate and apparent digestibility of nutrients at the distal ileum in growing pigs. Livest. Prod. Sci. 44, 179-187.

APPENDIKS

Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning i pct.

Appendiks 2

Blandingernes beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

(vægtet gns. af to foderleverancer)

               
Arkiv nr.: 460

Timesagsnr.: 351413