Avotan til slagtesvin

Afprøvningen er gennemført i perioden juli 1980 til juli 1982 i to besætninger med to-strenget fodringsanlæg. Grisene blev ved indsætning i afprøvningen fordelt, således at indsættelsesvægt og race var så ens som mulig i de to grupper. I besætning 328 blev der gennemført holddrift på basis af indkøbte grise, og fuldfoderet blev fremstillet af indkøbt tilskudsfoder og byg. I besætning 330 blev der gennemført kontinuerlig drift på basis af indkøbte SPF-grise, og i denne besætning blev der anvendt en indkøbt fuldfoderblanding.

Der blev anvendt en traditionel sammensat blanding i de to besætninger bestående af byg, sojaskrå, kødbenmel samt vitaminer og mineraler. Avotanet blev tilsat blandingerne i mængder, svarende til 20 mg pr. kg fuldfoder.

Af hvert parti foder blev der udtaget en foderprøve, der på Steins Laboratorium blev analyseret for indholdet af Avotan samt en fuldstændig foderstofanalyse. Grisene blev fodret efter norm 2 i økonomisk svinefodring.

Avotan

Avotan forhandles af Cyanamid Danmark, som stillede produktet til rådighed for afprøvningen samt afholdt alle analyseomkostninger og en del af forsøgsomkostningerne.

Avotan har en antimikrobiel virkning specielt hvad angår grampositive bakterier, hvorimod det ikke har nogen indflydelse på væksten af gram-negative bakterier.

Denne bakterievirkning i mave-tarmkanalen skulle medføre en bedre udnyttelse af foderet med en højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug til følge.

I Danmark er det tilladt at tilsætte fra 5-20 mg Avotan pr. kg slagtesvinefoder.

Af hvert parti foder blev der udtaget en foderprøve, som på Steins Laboratorium blev analyseret for Avotan samt fuldstændig foderstofanalyse. Resultaterne fremgår af tabel 1.

Som det ses, har indholdet af FEs og fordøjelig råprotein været ens i begge blandinger. I den indkøbte fuldfoderblanding var indholdet af Avotan gennemsnitlig 17,1 og i den hjemmefremstillede fuldfoderblanding 19,6 mg pr. kg fuldfoder. I de fleste partier af den indkøbte fuldfoderblanding var indholdet lavere end de 20 ppm, som det blev tilstræbt at indeholde.

Som det ses af tabel 2, har virkningen af Avotan været meget lille 328, hvorimod der er fundet et positivt udslag i besætning 328. Gennemsnitlig er den daglige tilvækst forbedret med 1,8 pct. og foderudnyttelsen med 1,9 pct. Der er udsat 0,5 pct. grise i gruppen, der fik Avotan.

Det koster ca. 3 kr. pr. 100 kg fuldfoder at tilsætte 20 mg Avotan pr. kg fuldfoder.

På basis af priserne september 1982 er der en forskel i dækningsbidrag pr. stiplads årligt på 22 kr. svarende til ca. 7 pct. større dækningsbidrag ved anvendelse af Avotan.

I et enkelt kvartal blev det i besætning 328 forsøgt at øge foderstyrken til det maksimale af, hvad grisene kunne æde. Det lykkedes at opnå en foderstyrke på 2,24 i Avotan-gruppen med en foderudnyttelse på 3,30 FEs pr. kg tilvækst og en daglig tilvækst på 679 g, mod en foderstyrke på 2,07 i kontrolgruppen med en foderudnyttelse på 3,25 FEs pr. kg tilvækst og 636 g daglig tilvækst. Noget kan således tyde på, at det er muligt at presse grisene til at optage mere foder, når der er tilsat Avotan, men at grisene ikke fuldt ud kunne udnytte den øgede foderstyrke, hvorved foderforbruget pr. kg tilvækst blev forøget. I besætning 330 var det ikke muligt at hæve foderstyrken i Avotan-gruppen sammenlignet med kontrolgruppen.

I denne undersøgelse er der fundet et lille positivt udslag ved anvendelse af Avotan, som imidlertid ikke er signifikant sikker. I meddelelse nr. 187 fra Statens Husdyrbrugsforsøg blev der ved anvendelse af 10 mg Avotan pr. kg fuldfoder fundet stort set samme resultater som i denne undersøgelse. Avotan har vist stort set samme virkning som andre tilladte tilsætningsstoffer. Konklusionen på basis af denne afprøvning må være, at merudgiften ved tilsætning af 20 mg Avotan pr. kg fuldfoder bliver dækket ind i de fleste besætninger, samt at der i nogle besætninger kan opnås en merfortjeneste på op til 7-8 pct. pr. stiplads.