Perforerede U-jernsriste, støbejernsriste og betonristen af en god kvalitet er skånsomme mod søerne og har en god skridsikkerhed.
Glasfiberarmerede betonbjælker har skarpe kanter, som har givet 40 - 50 pct. flere klov- og benskader end ovennævnte spaltegulvstyper. Søerne var rene og tørre på de perforerede U-jernsriste, støbejernsriste og glasfiberarmerede betonbjælker, hvorimod der var problemer med renholdelsen på betonristene. Generelt var de mindre søer og gylte renere, hvor de var opbundet i båse med en lejedybde excl. spalteareal på 1,00 m, end i båse med et lejeareal på 1,10. Prisen for spaltegulve har varieret fra 170 kr. pr. m² for betonristen til 730 kr. pr. m for støbejernsriste. Hertil skal lægges udgiften til støbningen af gødningskanal for at få den reelle merudgift for spaltegulv sammenlignet med betongulv i hele lejet.
De undersøgte gulvtyper
Tabel 1. Undersøgte gulvtyper |
||||
Spaltegulvstype |
Lejedybde |
Bjælke- |
Spalteåbning, cm |
Spaltegulv, |
Betongulv i hele lejet Perf. ujernsriste (Langkjær) Betonristen, afslebet (Poulstrup Betonvare) Betonristen (Tyskland) Glasfiberarmerede betonbjælker (Spjald Beton) Dråbeformede støbejernsriste (Walsø) |
- 115 115 100/110 100/110 110/110 |
- 5,1 5,7 9,0 5,0 27 |
- 1,8 1,8 2,3 2,0 1,7 |
- 290 170 170 450 730 |
Af tabel 1 fremgår mål og pris på de afprøvede spaltegulvstyper. Som det ses varierer lejedybden fra 1,00 til 1,15 m. Bjælkebredden varierer fra 2,7 til l0,0 cm og spalteåbningen fra 1,7 til 2,0 cm. Spalteåbningen varierede med ± 0,5 cm i glasfiberarmerede betonbjælker, som var nedlagt i samme. Spaltegulvets pris pr. drægtighedsbås varierede fra 110 til 480 kr.
I tabel 2 fremgår afprøvningsplanen.
I besætning 213 og 214 blev søerne efter løbningen opbundet på samme spaltegulvstype, som de var opbundet på i den forrige drægtighedsperiode.
I besætning 284 og 285 var de tre spaltegulvstyper fordelt ligeligt på henholdsvis 1,00 m og 1,10 m lejedybde excl. spaltegulv. Søerne blev efter hvert kuld opbundet på samme lejedybde.
Tabel 2. Afprøvningsplan |
||||
Bestæningsnr. |
213 |
214 |
284 |
285 |
Betongulv Perf. U-jernsriste Betonristen, afslebne Betonristen, tyske Glasf.arm betonbjælker Støbejernsriste |
X X |
X X |
X X X |
X X X |
Resultat og diskussion
Gulvtypernes udførelse
De perforerede U-jernsriste er af galvaniseret jern. Ristene er nedlagt med spalteåbnigen i soens længderetning. På tværs af bjælkerne var der ovale huller med målene 1,4 x 2,6 cm.
Betonristene fra Poulstrup Betonvarer, var støbt med 8 bjælker i hver rist. De var fra leverandøren afslebet, således at alle skarpe kanter og ujævnheder var fjernet. Ristene havde en god brugsmæssig kvalitet og skridsikker overflade.
Betonristene fra Tyskland var, støbt med en midtersprosse. Støbekvaliteten var god, og der var ingen skarpe kanter eller ujævnheder.
De glasfiberarmerede betonbjælker har skarpe hjørner. Bjælkerne er nedlagt i samme, som gør det svært at holde en konstant spalteåbning mellem alle bjælkerne. Materialet tåler ikke slag og kræver forsigtighed ved mekanisk rengøring.
Støbejernsristene havde elipseformet overflade og var støbt med tværribbe.
Registrering af klovskader i besætningerne
I besætning 284 og 285 blev der gennemført en udvidet registrering af klov- og benlidelser. Institut for Intern Medicin, KVL, har udarbejdet en vejledning til registrering af klovlidelser. Registrering af lidelserne blev foretaget umiddelbart efter opbindingen i drægtighedsstalden, ca. 4 uger efter opbindingen og umiddelbart før søerne/gyltene blev flyttet til farestalden. Skaderne blev klassificeret i følgende 9 grupper:
Unormalt klovslid: |
Hovedsageligt slid der er konstateret på ydersiden og undersiden af klovene |
Sår på klove/biklove: |
Sår i kronbæltet med hævelse, rødme og eventuelt let blødning. Der var sædvanligvis ømhed ved tryk på det angrebne sted. |
Sår/trykning på ben: |
Kraftige knudedannelser og fortykkelser af huden med mere eller mindre forhorning. Ved sår, var huden beskadiget således at det underliggende væv var blottet. |
Unormal benstilling: |
Der har hyppigt været tale om krogede haser (benene er trukket ind under dyret) samt dels meget stejle, h.h.v. bløde koder og kohasethed (hasespidserne peger ind imod hinanden). |
Støttevægring: |
Har vist sig på den made at dyret har forsøgt at aflaste det syge ben ved at føre det frem foran det andet, og samtidig har der været tale om manglende gennemtrædning. |
Spalte i klovvæg: |
Alle spalter eller revner i klovvæggen, som er synlige når soen støtter på benet. |
Spalte på undersiden af klov |
Ofte spalte mellem ballepuden og sålen, der hyppigt fortsatte i en spalte i klovvæggen bagtil. Der har også været tale om spalte mellem sål og klovrand fortil i den hvide linie. |
Forvokset horn på trædepude: |
Udtalt forhorning af trædepuden. |
Andre lidelser: |
Lidelser der ikke umiddelbart kan henføres under ovennævnte. besætning 284 og 285. |
Opgørelse over klov- og benlidelser i besætning 284 og 285
I tabel 3 er der foretaget en opgørelse over, hvor stor en procentdel af lidelserne der er vedvarende i drægtighedsperioden.
Tabel 3. Vedvarende klov- og benlidelser i relation til gulvtype |
||||||
Spaltegulve |
Betonbjælker |
Glasfiberbj. |
Støbejern |
|||
Antal reg. kuld |
338 |
243 |
291 |
|||
Registrering |
I-M |
I-A |
I-M |
I-A |
I-M |
I-A |
Unormalt klovslid, pct. Sår på klov/biklove, pct. Sår/tryk på ben, pct. Unormal benstilling, pct. Støttevægring, pct. Spalte i klovvæg, pct. Spalte på underside af klov, pct. Forv. horn på balle, pct. Andre lidelser, pct. |
3.6 4.0 13.0 3.2 4.1 12.0 4.6 4.4 1.7 |
2.8 1.3 8.8 1.5 1.8 7.5 2.3 3.6 0.5 |
8.6 13.0 16.6 4.4 3.0 18.3 8.7 14.8 1.3 |
6.9 7.8 11.0 2.7 2.5 12.9 3.2 8.8 1.3 |
6.2 2.2 11.7 6.3 1.4 13.3 2.3 5.6 1.7 |
2.0 1.1 8.5 4.3 0.6 8.5 0.6 4.1 1.1 |
Gns. antal lidelser pr. kuld |
0.50 |
0.30 |
0.89 |
0.57 |
0.50 |
0.31 |
I |
= Skader reg. v. indsættelse |
I-M |
= Skader reg. v. indsættelse og 4 uger efter indsættelse |
I-A |
= Skader reg. v. indsættelse i 4 uger efter indsættelse og lige før overflytning til farestald. |
I tabel 3 er der foretaget en opgørelse af de vedvarende klov- og benlidelser i relation til spaltegulvstypen. Som det ses af tabellen, er helbredelseskvotienten stort set ens for betonriste og støbejernsriste. På de glasfiberarmerede betonbjælker er der næsten dobbelt så mange vedvarende skader som på de 2 øvrige gulvtyper.
Det skyldes formentlig, at spaltegulvet har ligget højere end lejet i nogle drægtighedsbåse samt en ukonstant spalteåbning sammen med bjælkernes skarpe kanter.
En opgørelse på basis af lejedybden viste, at der var en tendens i retning af at en større procentdel af lidelserne forsvinder, når søerne er opstaldet på en lejedybde på 1,00 m i stedet for 1,10 m. Årsagen hertil skal formentlig søges i, at søerne konstant står på spaltegulvet ved en lejedybde excl. spaltegulv på 1,00 m. Med en lejedybde på 1,10 m vil der være en del af de mindre søer, hvis naturlige fodfæsteområde vil være omkring overgangen fra fast gulv til spaltegulvet, hvilket ofte er en belastning.
Undersøgelser viser, at sår/trykninger på ben, spaltet klovvæg samt forvokset horn på trædepuden er de hyppigst forekommende lidelser og samtidig også de lidelser, som søerne har sværest ved at komme af med.
I tabel 4 er der foretaget en opgørelse over de nye skader, der er opstået i drægtighedsstalden.
Tabel 4. Klov- og benlidelser i relation til spaltegulvtype (skader opstået i drægtighedsstalden) |
||||||
Spaltegulve |
Betonbjælker |
Glasfiberbj. |
Støbejern |
|||
Registrering |
M |
A |
M |
A |
M |
A |
Unormalt klovslid, pct. Sår på klov/biklove, pct. Sår/tryk på ben, pct. Unormal benstilling, pct. Støttevægring, pct. Spalte i klovvæg, pct. Spalte på underside af klov, pct. Forv. horn på balle, pct. Andre lidelser |
4.7 5.2 6.5 4.0 2.8 5.5 3.8 5.5 0.5 |
9.6 2.8 8.1 2.0 3.7 8.6 3.8 9.5 0 |
9.6 7.5 6.6 6.4 5.2 5.5 8.0 9.7 2.5 |
17.0 7.3 7.7 7.5 6.4 6.1 6.8 11.2 1.3 |
5.1 7.6 6.8 2.6 4.6 7.9 6.0 6.6 1.4 |
7.2 4.0 8.0 6.5 4.6 8.3 7.4 10.3 0.5 |
Gns. antal lidelser pr. kuld |
0.39 |
0.48 |
0.61 |
0.71 |
0.49 |
0.57 |
I tabel 4 er der foretaget en opgørelse af de nye skader i relation til spaltegulvstypen. Som det ses, er der opstået færrest skader på betonristene og flest på de glasfiberarmerede betonbjælker. Det er især frekvensen af unormal klovslid, som har været væsentlig højere på de glasfiberarmerede betonbjælker end på de 2 øvrige spaltegulvstyper. Det skyldes, at søerne i stor udstrækning fik klovene ned i spalteåbningen, hvilket medførte et skævt slid på både klovens yder- og underside.
Tabel 5. Resultater fra besætning 214 |
||
Klov- og benlidelser |
Betonriste |
Perf. U-jernsriste |
Antal kuld Unormal klovslid, pct. Spalte i klovvæg, pct. Sår på klove/biklove, pct. Sår og tryk på ben, pct. Unormal benstilling, pct. |
141 16.3 21.1 4.1 2.4 11.4 |
134 10.7 19.8 4.1 5.0 6.6 |
Opgørelsen over klov- og benlidelserne i besætning 214 fremgår af tabel 5. Som det ses af tabellen har der været en tendens til større klovslid på betonristene, samt flere søer med unormal benstilling. Årsagen til det større klovslid skal søges i, at betonen har en lidt mere slibende effekt end metal, også selv om betonristene i dette tilfælde var afslebne. I denne besætning er skaderne kun opdelt i 5 grupper. I besætning 213 blev der ikke foretaget registrering af klovskader, fordi der blev anvendt halmstrøelse.
Vurderingen af gulvtypernes funktion
Perforerede U-jernsbjælker
Søerne står godt på denne gulvtype og de har let ved at holde sig tørre og rene. Frekvensen af klov- og benlidelser er lav, og der har ikke været problemer med afrevne biklove.
Betonbjælkerne fra Poulstrup Betonvarer
Søerne står ligeledes godt på denne gulvtype.
Gulvtypens selvrensende evne er tilfredsstillende også ved anvendelsen af mindre mængder halm svarende til de mængder, der kan anvendes på den perforerede U-jernsbjælke.
Søerne er ikke så rene og tørre, som når de er opstaldet på perforerede U-jernsriste og støbejernsriste. Betonristens overflade er konstant mere fugtig end de afprøvede metalriste.
Problemet med at holde søerne rene er dog mindre når bjælkebredden er ca. 6 end ca. 10 cm.
Betonriste fra Tyskland
Søerne står godt på denne gulvtype.
Sammenspillet mellem bjælkebredden på 9 cm og spalteåbningen på 2,3 cm medfører, at søerne ikke kunne holde sig rene.
Produktionsmæssigt har det tilsyneladende ikke nogen betydning, at søerne er knap så rene, men det er mere behageligt at flytte rundt med dyrene, når de er tørre og rene.
Gulvtypens selvrensende evne har været mindre tilfredsstillende, hvilket hovedsageligt skyldes en 10 cm bred midtersprosse og for lille en spalteåbning.
De glasfiberarmerede betonbjælker
Søerne står ikke tilfredsstillende på denne spaltegulvstype. Urin og gødning gør bjælkerne glatte. Den forholdsvis lille bjælkebredde på 5 cm samt glatte overflade har formentlig været medvirkende til, at søerne vil stikke kloven ned i spalteåbningerne. Hygiejnen har været lidt bedre på denne spaltegulvstype end på betonristene. Gulvtypens selvrensende evne er tilfredsstillende.
Støbejernsriste
Ristenes skridsikkerhed er god, men den elipseformede trædeflade medfører at trykket på klovene er væsentligt større, end hvis trædefladen havde været flad. For at fordele trykket på klovene, har søerne forsøgt at stå diagonalt i forhold til spaltegulvet. Derved har søerne formentlig selv været med til at forhindre at foreksempel forvokset horn på ballen ikke har været hyppigere på denne gulvtype end på betonriste og de glasfiberarmerede betonbjælker. Søerne har holdt sig tørre og rene.
Vurderingen af lejedybderne
Hygiejnen har generelt været lidt bedre på lejedybden 1,00 m end på de øvrige lejedybder. Der er også lidt mindre arbejde i forbindelse med den korte lejedybde. Gødningen er fjernet to gange dagligt, og i en enkelt besætning er spaltegulvet rengjort en gang om ugen med en stålkost. En lejedybde på 1 m er for stor til gylte, men passende til næsten alle søer. Såfremt gyltene opbindes tidligt i drægtighedsperioden, må det derfor anbefales at der indrettes et antal båse, hvor lejedybden f.eks er 90 cm. I forbindelse med lejedybde fra 1,00 til 1,20 m, vil der være en del søer, hvis naturlige fodfæsteområde er omkring overgangen mellem fast gulv og spaltegulv. Det er i den forbindelse vigtigt, at spaltegulvet enten er i niveau med eller lidt lavere end lejet. Når spaltegulvet ligger højere end lejet, opstår der sår på klove/biklove samt spalte i klovvæggen.
Afslutning
De afprøvede betonriste, perforerede U-jernsriste, samt støbejernsriste har ikke givet flere klov- og benskader end forventet på spaltegulve, hvor der ikke bruges større mængde halmstrøelse. Antallet af klovskader ville formentlig have været lige så stor på betongulv.
Hygiejnen er bedst på de perforerede U-jernsbjælker og støbejernsriste. For de øvrige gulvtyper er hygiejnen tilfredsstillende. Tværribbe midt i spaltegulvet må imidlertid frarådes i forbindelse med betonbjælker.
En passende lejedybde eksklusive spaltegulv til søer vil være 1,0 m, Såfremt gyltene opbindes forholdsvis tidligt i drægtighedsperioden, vil en passende lejedybde eksklusive spaltegulv i gyltebåsene formentlig være ca. 90 cm.
Det tværfaglige projekt "Landbrugsbyg 81 - 83" omfatter følgende institutioner:
Statens Husdyrbrugsforsøg, afd. for forsøg med svin, Statens Byggeforskningsinstitut, Institut for Intern Medicin ved Landbohøjskolen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Jordbrugsøkonomisk Institut, Landboorganisationernes Fællesudvalg, Statens jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm, svineproduktionskonsulenterne og Landsudvalget for Svineavl og -produktion.