24. august 2000

Meddelelse Nr. 486

Afprøvning af drægtighedstestere og scannere

Afprøvning af drægtighedstestere og scannere

Sammendrag

Drægtighedsdiagnostik reducerer antallet af spildfoderdage og er nødvendig for hurtigt at kunne gribe ind ved fejl, der medfører mange omløbere. Igennem de sidste 8 år har landsgennemsnittet ligget på 17 spildfoderdage pr. kuld. I én besætning med fikserede søer, blev fire todimensionale ultralydstestere (kaldet scannere), fire endimensionale ultralydstestere (kaldet ultralydstestere) og én dopplertester samt rektalundersøgelse afprøvet på søer på forskellige drægtighedsstadier.



Scannere

Pie Medical 50S Tringa. Repræsenteret af Innova Med. a. s.

Smart Scan A1. Repræsenteret af Hatting KS

Unitron TM 18 Scanner. Repræsenteret af Unitron Scandinavia A/S

US-45. Repræsenteret af Eurovet.



Endimensionale ultralydstestere

Draminski Pregnancy detector. Repræsenteret af Draminski.

Pregtone 1 og Pregtone 2. Repræsenteret af Baltic Corn A/S

Sonograder. Repræsenteret af Renco Corporation og Baltic Corn A/S ved hhv. første og anden testdag.

Unitron doppler. Repræsenteret af Unitron Scandinavia A/S.

Pregtone 1 deltog som reference, idet denne tester gav bedst sikkerhed i en tidligere afprøvning (Reproduktionsmeddelelse nr. 4).

Afprøvningen blev gennemført af 2 uerfarne og 2 erfarne testpersoner. Det var ikke muligt at finde erfarne testpersoner, der havde erfaring med alle scannere eller ultralydstestere. Testpersonerne fik en kort introduktion til den aktuelle tester før hver test. Resultaterne kan således ikke sammenlignes med de resultater en testperson kan opnå efter erfaring med en bestemt tester. Hver tester blev derfor også testet af en repræsentant fra det aktuelle firma.

Ultralydstesterne gav usikre resultater ved brug dag 22. Ved brug dag 28 var resultaterne for ultralydstester og doppler fortsat ikke tilfredsstillende. Ved brug dag 58 efter første løbning gav brug af ultralydstester og doppler resultater, der var lige så sikre som skannernes. Der var ikke statistisk sikker forskel på de enkelte ultralydstestere og doppleren.

Ved brug af skanner dag 21 efter første løbning var resultatet for usikkert. Skannerne udviste god sikkerhed ved test 24 og 54 dage efter første løbning.

Firmarepræsentanterne lavede ingen fejl med nogen af skannerne ved test dag 24 og 54. For de øvrige testpersoner var der små forskelle i sikkerheden for de enkelte scannere, der gentog sig fra testdag til testdag. Pie Medical 50S Tringa benyttet af testpersonerne var statistisk sikkert mere usikker at anvende end de øvrige testere dag 24 og 54. Fejlene skyldtes resultater for to af de fire testpersoner, og skyldes sandsynligvis problemer med at indstille scanneren korrekt. Forskellen på testpersonernes og firmarepræsentanternes resultater viser, at en grundig instruktion og efterfølgende erfaring er vigtig for at diagnosticere drægtighedsstatus korrekt ved anvendelse af scannere.

Rektalundersøgelse blev kun gennemført af én person. Metoden er sikker og billig men tidskrævende.

Tidsforbruget til drægtighedstest af søerne var ens og lavt for alle typer af testere. Rektalundersøgelsen tog betydeligt længere tid. Der bør gøres meget ud af at øge sikkerheden på drægtighedsdiagnostikken ved opfølgning på egne resultater i besætningen.

Med erfaring kan alle testerne benyttes til en sikker rutinemæssig drægtighedsdiagnostik fra hhv. 24 dage for scannere og efter 40 dage for ultralydstesteres og doppleres vedkommende.

Ud over testernes sikkerhed, så bør deres arbejdsvenlighed og funktion vurderes inden anskaffelse.

Baggrund

Drægtighedskontrol skal gennemføres, så antallet af spildfoderdage kan begrænses ved at udsætte eller omløbe de tomme søer. Desuden kan der hurtigt foretages ændringer, hvis der kommer unormalt mange tomme søer. Endelig er en effektiv drægtighedskontrol vigtig, hvis årsagen til et omløberproblem skal afklares, da løsningerne vil afhænge af, hvornår søerne ikke er drægtige eller taber fostrene.

Langt de fleste tomme søer kan findes allerede på 3-ugers-dagen, så en ideel drægtighedskontrol skal være sikker hurtigst muligt efter løbningen, og helst inden 3-ugers-dagen, hvor soen første gang har mulighed for at blive løbet om. I praksis er det kun ca. 20 pct. af de tomme søer, der findes ved 3-ugers kontrollen.

Trods fokusering på at reducere antallet af spildfoderdage, så har det gennemsnitlige antal spildfoderdage pr. kuld i Effektivitetskontrollerne siden 1992 været 17.

Alle relevante metoder til drægtighedstest er beskrevet i bilag 1.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført over 4 dage på forsøgsstation Grønhøj. Henholdsvis scannere og endimensionale testere (ultralydstestere og doppleren) blev afprøvet hver for sig. Dato for første løbning blev sat til dag 1. Ægløsningen kan for de fleste søers vedkommende forventes dag 2. Skannerne blev testet på dag 21, 24 og 54. Ultralydstesterne blev benyttet på dag 22, 28 og 58.

Ved hver test blev 22 søer og fire gylte, der var forventet drægtige og 4 tomme søer og gylte undersøgt. Der var således forventet 13 pct. tomme søer i afprøvningen. Søerne stod i insemineringsbokse med lav bagkant, og gyltene gik løse i en sti. Alle søer var LY-krydsninger med undtagelse af en duroc so.

Søerne på Grønhøj fodres med en drægtighedsblanding indeholdende ca. 10 pct. roepiller og drikkevandsforsyningen er optimal, så såvel tarme som blærer udfyldte en stor del af bughulen, hvilket gav testpersonerne en svær opgave. Testpersonerne kendte det forventede drægtighedsstadie for de testede søer, men ikke det eksakte antal tomme søer. For hver 2 testrunder blev de tomme søer flyttet til andre pladser, så resultaterne ikke blev påvirket af genkendelse af søerne.



Scannere

Pie Medical 50S Tringa. Repræsenteret af Innova Med. a. s.

Smart Scan A1. Repræsenteret af Hatting KS

Unitron TM 18 Scanner. Repræsenteret af Unitron Scandinavia A/S

US-45. Repræsenteret af Eurovet.



Endimensionale ultralydstestere

Draminski Pregnancy detector. Repræsenteret af Draminski.

Pregtone 1 og Pregtone 2. Repræsenteret af Baltic Corn A/S

Sonograder. Repræsenteret af Renco Corporation og Baltic Corn A/S ved hhv. første og anden testdag.

Unitron doppler. Repræsenteret af Unitron Scandinavia A/S.

Pregtone 1 deltog som reference, idet denne tester gav bedst sikkerhed i en tidligere afprøvning. (Reproduktionsmeddelelse nr. 4).

Rektalundersøgelse

Efter afprøvningen blev søerne rektalundersøgt af forsøgslederen.

Testpersoner

Alle scannere og ultralydstestere blev testet af to landbrugsskoleelever uden erfaring i skanning og med begrænset erfaring med ultralydstestere.

Skannerne blev testet af to landbrugsteknikere med erfaring fra skanningsservice med testerne hhv. Smartscan og US-45.

Ultralydstesterne blev testet af en KS-rådgiver med erfaring i brug af flere ultralydstestere. Ved test dag 22 blev de endvidere testet af en fodermester med erfaring med ultralydstest, og ved test dag 28 og 58 af en fodermester med erfaring i brug af Medata doppler (Medata doppler er tidligere testet, og indgik ikke i afprøvningen).

Alle scannere og testere blev benyttet af en repræsentant for det pågældende firma.

Inden hver test instruerede en repræsentant for firmaerne testpersonen i brugen af det pågældende apparat. Der var to drægtige søer på det aktuelle drægtighedsstadie og en tom so til rådighed til dette. Der var ikke sat tidsbegrænsning på denne instruktion, men den tog 5-10 minutter. Ved anden test af apparatet fra Pie Medical blev instruktion ikke gennemført for to af testpersonerne, da repræsentanten var forsinket. Testpersonen med erfaring i at anvende Medata Doppler assisterede ved instruktionen i anvendelse af Unitron Doppler, og fungerede desuden som firmarepræsentant ved testen af Unitron Doppler. Instruktionen i brug af Sonograder og Pie Tringa blev foretaget på engelsk med mulighed for tolkning.

Resultater og diskussion

Det samlede resultat af afprøvningen er angivet i figur 1. ”Facitlisten” blev baseret på søernes forventede status på testtidspunktet (løbet/ikke løbet). Hvis testresultaterne ikke passede med dette, så blev søerne skannet 2 uger efter sidste test. Således blev der i alt 7 tomme søer dag 21, 22, 24 og 28, mens der var 5 tomme søer dag 54 og 58. Der er ikke udtaget søer eller gylte fra afprøvningen.

”Usikre diagnoser” angiver, at testpersonen var i tvivl. Jo flere usikre diagnoser der er, jo større krav bør man stille til testerens resultater, da de ”besværlige” søer i gruppen ”usikker” ikke er med i beregningen af sikkerheden. Resultatet angiver procent usikre diagnoser.

”Sikkerhed på drægtige” angiver, hvor stor en procentdel af diagnoserne ”drægtig” der var korrekte. Dette svarer i praksis til, hvor mange procent drægtige søer, der vil være i drægtighedsstalden efter test.

”Sikkerhed på ikke drægtig” angiver, hvor stor en procentdel af diagnoserne ”tom” der var korrekte. Dette svarer i praksis til, hvor mange af de søer, der dømmes tomme, som reelt er tomme.




 

Figur 1. Gennemsnit for afprøvningen

Figur 1 viser sikkerhed på de enkelte metoder i relation til drægtighedstidspunktet ved testen. Der indgår resultater for såvel testpersoner som firmarepræsentanter. Rektalundersøgelse blev kun foretaget af én person. Der indgår derfor kun 30 undersøgelser ved 28 og 58 dage imod 600 undersøgelser pr. testdag for de øvrige metoder. Der var mange søer, hvor testpersonen opgav at stille en diagnose ved testen dag 21 og 22. Samtidig var især diagnosen ”tom” ofte forkert på dette tidspunkt. Sikkerheden på såvel diagnosen tom som diagnosen drægtig var større for skanner dag 24 end for ultralydstester dag 28.

Tidsforbrug til test

Tidsforbruget for alle ultralydstestere og scannere til test af 30 søer er angivet i tabel 1.

Ved testen dag 21/22 er der forskelle i tidsforbrug imellem testerne, men ved test senere i drægtighedsperioden var der næsten ingen forskel i tidsforbruget for ultralydstestere og scannere. Når de undersøgte dyr står samlet, kan der undersøges 3 søer pr. minut. Ved rektalundersøgelsen blev der undersøgt én so pr. 3 minutter.

Tabel 1. Tidsforbrug til drægtighedstest. Minutter pr. 30 søer. Kun testpersoner

Tester

Dag 21/dag 22

Dag 24 og 54/dag 28 og 58

Draminski

15

11

Pregtone 1

21

11

Pregtone 2

18

12

Sonograder

22

11

Unitron Doppler

-

16

US-45

24

12

Unitron TM 18

21

12

Smart Sscan

31

11

Pie

20

12

Rektalundersøgelse

 

80


 

Figur 2. Sikkerhed på testresultat tre tidspunkter i drægtigheden for de enkelte scannere benyttet af testpersonerne

Resultater for skannerne

Der var statistisk sikker forskel på personernes sikkerhed ved brugen af de enkelte scannere. Såvel nybegyndere som erfarne testpersoner lavede fejl med skannerne på alle skanningstidspunkter, mens firmarepræsentanterne opnåede sikre resultater med deres egen skanner dag 24 og 54 efter løbning.

Tabel 2. Sikkerhed på test med skanner for de forskellige grupper af testpersoner. Pct. korrekte svar ved test af både tomme og drægtige søer

Drægtighed

Nybegynder

Erfaren

Firmarepræsentant

21 dage

84

81

90

24 dage

91

91

100

54 dage

95

98

100

Tabel 3. Sikkerhed for de enkelte scannere testet af firmarepræsentanterne

----------------- Dag 21 -----------------

----------------- Dag 24 og 54 -----------------

Skanner

Usikker, pct.

Drægtig,

pct. korrekt

Tom,

pct. korrekt

Minutter

pr. 30 søer

Usikker

Drægtig

pct. Korrekt

Tom,

pct.korrekt

Minutter

pr. 30 søer

US-45

0

96

86

80

0

100

100

22

Unitron TM 18

13

96

67

26

0

100

100

15

Smart Scan S 1

20

83

---

25

0

100

100

16

Pie Medical

50S Tringa

3

88

100

35

0

100

100

9

Firmarepræsentanterne opnåede bedre sikkerheder end testpersonerne. Ved testen dag 21 var resultaterne ikke optimale, og mange søer kunne endnu ikke testes, så test på dette tidspunkt kan ikke anbefales. Dag 24 og dag 54 var resultaterne for firmarepræsentanterne sikre for alle scannere. De 4 scannere kan således anvendes sikkert af øvede personer til drægtighedsdiagnostik fra dag 24 efter første løbning.

Scanneren fra Pie Medical benyttet af testpersonerne afveg ved både 24 og 54 dage ved at have statistisk sikkert flere fejl (figur 2). Det var 2 af de 4 testpersoner, der havde problemer med denne tester. Disse to personer havde fået instruktion inden testen. De nævnte selv under skanningen, at skanningsbilledet var uskarpt, men ønskede ikke hjælp af firmarepræsentanten til at indstille scanneren bedre. Netop Pie Medical 50S Tringa har mange muligheder for indstilling, hvilket kan gøre korrekt indstilling af scanneren besværlig for uerfarne.

Antallet af fejl hos testpersonerne med Smart Scan A1 på dag 24 var ikke statistisk sikkert forskellig fra gennemsnittet af alle skannerne. Da sikkerheden på dag 24 imidlertid var lavere for alle 4 testpersoner, må det anbefales, at uerfarne testere ikke benytter resultater opnået dag 24 med Smart Scan A1 til udsætning af søer.



Skanner

Pris ex. moms

Vægt Kg

Billede cm * cm

Frekvens (MHz)

Eurovet US 45

44.600

4,7

6 x 6

3,5 MHz

Unitron TM 18

40.000

3,3

6,5 x 5

3,5MHz

Smart Scan A1

38.000

2,8

10 x 10

3,5MHz

Pie Medical 50S Tringa

58.200

0,8

10,5 x 7,5

3,5 og 5 MHz

Prisen er incl. oplæring, bæretaske/seler og batteri. Oplader til batteriet er ikke inkluderet i prisen. Smart Scan A 1 leveres incl. oplader.

Vægten er inklusive batteri undtagen for batteriet til PIE Medical 50S Tringa, der vejer 1,2 kg og bæres i lommen.

Ultralydsstrålernes frekvens, der måles i MHz, bestemmer hvor dybt der kan skannes. Jo dybere der kan skannes, jo mere uklart bliver billedet.



3,5 MHz.:

 Dybde = 12 cm. Kan vise detaljer ned til 6 mm.

5 MHz.:

 Dybde = 7 cm. Kan vise detaljer ned til 3 mm.

7,5 MHz.:

 Dybde = 5 cm. Kan vise detaljer ned til 2 mm.

Jo større dybde der kan undersøges, jo mindre skarpt bliver billedet, så detaljerne skal være større for at kunne ses. Dette kan der delvis kompenseres for ved en større opløsning af billedet på skærmen. Det var ikke muligt at få ensartede oplysninger om opløsningen på skærmen. Se i stedet testpersonernes vurdering af billedet i tabel 5. Et stort skanningsbillede forstørrer detaljerne, men samtidig bliver billedet mere uklart.

Efter test af de enkelte scannere udfyldte alle testpersonerne et spørgeskema. Resultaterne er angivet i tabel 5. Testpersonerne kunne give karakterer fra 1-3 eller 1-4, hvor 1 er bedste resultat.

Tabel 5. Spørgsmål om scannere. Lavest karakter er bedst

US-45

SM 18

Smart-Scan

Pie-Tringa

Føler du, at du har skannet alle søerne korrekt?

2,8

2,9

2,1

2,9

Føler du dig sikker i brugen af scanneren?

1

1,4

1,6

1,7

Er scanneren let at håndtere?

1,4

1,9

2,1

1

Er scanneren tung?

2,8

2,5

2,1

1,1

Er transduceren let at holde?

1,3

1,5

1,4

1,6

Er billedet let at aflæse?

1,8

3

2,3

2,5

Er skærmen lysfølsom?

1,8

1,3

2,6

2,3

Beskriv billedets skarphed

2

2,3

2,5

2,3

Var du ved at tabe transduceren?

1

1

1

1,3

Var du ved at skade scanneren?

3

3

2,3

3

Selvom testpersonerne generelt følte sig sikre i brugen af skannerne, så følte de sjældent, at de havde testet alle søerne korrekt. Pie Medical 50S Tringa´s skanner fik bedst karakter omkring håndteringen, mens transduceren fik dårligst karakter. Det kan skyldes, at ved brug af Pie Medical 50S Tringa var det svært at håndtere både skærm, transducer og gel på én gang. Det kan sikkert blive en vanesag at skulle flytte transduceren til den anden hånd og tage gelflasken fra lommen imellem hver skanning med Pie Medical 50S Tringa. Vægten af Pie Medical 50S Tringa blev vurderet til ”meget let”. De øvrige scannere bæres om halsen, og holder derved begge hænder fri til gel og transducer. Til gengæld blev disse scannere i forskellig grad kommenteret for vægten (2 = ”let”, 3 er = ”lidt belastende”). Tendenserne i vurderingen af billedets skarphed og lethed ved aflæsning kan også ses af sikkerheden på testpersonernes skanningsresultater. Alle testpersonerne følte, at de var ved at skade scanneren under testen. Selvom der ikke forekom skader på skannerne under de ca. 2.000 tests i afprøvningen, så er det alligevel vigtigt at sikre sig mulighed for en effektiv service på scanneren.

Ultralydstestere og doppler

Figur 3.Testpersonernes resultater ved test af ultralydstesterne og doppleren.

Resultaterne for ultralydstest for de enkelte typer af testpersoner er angivet i tabel 6.

Tabel 6. Sikkerhed på testen med ultralydstester og doppler for de enkelte typer af testpersoner. Samlet sikkerhed for resultatet ”tom” og ”drægtig”

Drægtighed

Nybegynder

Erfaren

Firmarepræsentant

22 dage

78

60

67

28 dage

83

80

88

58 dage

96

94

95

Ligesom ved testen af scannere, var der ikke forskel på resultaterne for nybegyndere og erfarne. Der var kun lille forskel på testpersonerne og firmarepræsentanternes resultater.

Tabel 7. Resultater opnået med ultralydstester benyttet af firmarepræsentanten

----------- Dag 22 -----------

----------- Dag 28 -----------

----------- Dag 58 -----------

Tidsfor-brug

Tester

Tvivl

Drægtig

Tom

Tidmin/

30 søer

Tvivl

Drægtig

Tom

Tvivl

Drægtig

Tom

Dag 28 og

dag 58 i

min/30 søer.

Draminski

2

86

57

21

2

91

60

1

100

100

9

Pregtone 1

0

81

33

19

0

85

75

0

90

92

8

Pregtone 2

0

87

57

23

0

88

100

0

96

100

9

Sonograder

0

80

25

70

0

96

86

0

96

80

15

Unitron dop.

÷ testet

--

--

 

0

85

100

0

94

100

9

Figur 3 viser, at resultaterne for ultralydstesterne dag 22 ikke var tilfredsstillende. Ved testen dag 28 var resultaterne for testpersonerne fortsat ikke tilfredsstillende. Dag 28 var resultaterne for firmarepræsentanterne betydeligt bedre end for testpersonerne (Tabel 6). Dette viser, at brugen af de simple ultralydstestere kræver erfaring baseret på kontrol af egne resultater. I en tidligere undersøgelse af søer mellem 32 og 39 dage drægtige var sikkerhederne tilsvarende 85 på diagnosen ”drægtig” og 93 på diagnosen ”ikke drægtig” (Pedersen 1989). Den lavere sikkerhed på diagnosen ”ikke drægtig” i denne afprøvning kan skyldes, at der var færre tomme søer med i undersøgelsen. Ved test på dag 58 blev resultaterne betydeligt bedre end ved 28 dage. Specielt opnåede firmarepræsentanterne resultater tæt på resultaterne for skannerne på drægtighedsdag 58.




Figur 3. Utralydstester

Forskellene i sikkerhed på de enkelte ultralydstestere var ikke statisktisk sikkert forskellig.

Det høje tidsforbrug ved test af Sonograder skyldtes primært firmarepræsentantens problem med at skræve over inventaret.

Tabel 8. Beskrivelse af ultralydstesterne

Tester

Pris

Sonde

med ledning

Lys- eller lydindikator

ved kontakt

Lydindikator

ved drægtig

Andet

Draminski

2.295,00

Ja

 

Ja

Ja

 

Pregtone 1

3.450,00

Ja, eller indbygget sonde

 

Ja

Ja

 

Pregtone 2

2.500,00

Indbygget sonde

 

Ja

Ja

 

Sonograder

Ikke

markedsført

 

Ja

Nej

Nej

Måler også rygspæk

Unitron doppler

3.900,00

Ja

(Ja)

Ja

Doppler-tester

Efter test af de enkelte ultralydstestere udfyldte testpersonerne et spørgeskema. Resultaterne er angivet i tabel 9.

Tabel 9. Spørgsmål om ultralydstestere. Lavest karakter er bedst

Spørgsmål

Draminski

Pregtone 1

Pregtone 2

Sonograder

Unitron doppler

Føler du, at du har testet alle søer korrekt?

2

2,2

2,8

3

3,3

Er testeren let at håndtere?

1,4

1,1

2,6

2

2

Var du ved at tabe testeren?

1,5

1

1,3

1

1,3

Var lydstyrken let at opfatte?

3

1,4

1

-

1,3

Var lyden let at opfatte?

1,6

1,5

1,1

-

1,3

Pregtone 2 fik dårligst karakter i brugervenlighed, mens Draminski giver for svag lyd. Draminski fik sammen med Pregtone 1 en kommentar omkring tonelejet, der var svært at høre. Sonograder har intet lydsignal, når der testes en drægtig so. Dette var savnet af flere af testpersonerne. Ud over dette var der ikke de store forskelle i brugernes vurdering af testerne.

Rektalundersøgelse

De gode resultater skal tages med forbehold, da søerne kun blev undersøgt af én person. Mindre erfarne bør ikke undersøge søer før drægtighedsdag 35. Ved rektalundersøgelsen blev der undersøgt én so pr. 3 minutter. Roepillerne i drægtighedsfoderet medfører en meget fyldt endetarm, der måtte tømmes hos alle søer. Det er normalt ikke nødvendigt at tømme endetarmen før testen, hos søer fodret med en traditionelt kornholdig sofoderblanding, hvorfor søer ofte vil kunne undersøges betydeligt hurtigere. Der var ikke specielle problemer med at rektalundersøge de otte løse gylte, der blev undersøgt ved fodring.

Konklusion

Brug af en endimensionel ultralydstester kræver øvelse. I forhold til prisen får man et godt overblik over drægtighedsstatus i besætningen. Ved test dag 28 kan ultralydstesten ikke stå alene, men skal følges af daglig brunstobservation i drægtighedsstalden. Søer, der er fundet tomme ved test med ultralydstester omkring 4 uger efter løbning, bør flyttes til løbestalden og først udsættes på basis af senere brunstkontrol. Det er ikke klart, på hvilket tidspunkt diagnosen mellem dag 39 og dag 58 bliver mere sikker.

Skannerne kan give sikre resultater fra 24 dage efter løbning. Der skal dog øvelse til, før optimale resultater kan forventes. Der var forskel på de enkelte scannere i testpersonernes vurdering af skarpheden af billedet. Kvaliteten af billedet vil primært være af betydning ved tidlig drægtighedstest, og ved skanning for at afklare årsagen til at en so er tom. Ved skanning i udendørs sohold er det også relevant at se på skærmens lysfølsomhed eller på mulighederne for afskærmning for sollys. Lysfølsomheden er subjektivt bedømt i denne afprøvning ved staldbelysning. Ved skanning af løse søer i såvel indendørs som udendørs besætninger er det vigtigt, at scanneren er let og sikker at håndtere. Vægten af 3 af skannerne blev kommenteret med en gennemsnitlig vurdering imellem let og noget besværlig. Der var bedst accept af vægten på skannerne på anden testdag, selvom der blev testet dobbelt så mange søer denne dag. Alle skannerne scorer dårligt ved spørgsmålet, om testpersonerne var ved at skade skannerne under testen, så det er vigtigt at afklare garantien og mulighederne for service inden indkøb.

Rektalundersøgelsen blev kun gennemført af én person. Den gav god sikkerhed ved brug dag 28 og 58. Normalt anbefales testen først efter dag 35. Metoden er tidskrævende, og ved test af ca. 300 søer svarer værdien af det ekstra tidsforbrug til indkøb af en simpel ultralydstester.

Afprøvningen giver ikke et entydigt svar på, hvilken drægtighedstest, der bedst opfylder den enkeltes behov med hensyn til sikkerhed, pris, håndtering og muligheder. Man bør prøve testerne i sin egen besætning, og udnytte den intensive instruktion, som firmaerne tilbyder. Det er vigtigt at gennemføre en effektiv egenkontrol, for selv den bedste drægtighedstester kan ikke kompensere for fejl begået af den hånd, der fører transduceren, eller det øje der aflæser skærmbilledet.

Referencer

Den rullende Afprøvning, 1989. Reproduktionsundersøgelse nr. 4. Sammenligning af 6 forskellige drægtighedstestere.

Den rullende Afprøvning, 1986. Meddelelse nr. 344. Afprøvning af to-dimensional drægtighedstester fra firmaet EuroVet.

Den rullende Afprøvning, 1988 Erfaring nr. 8804. Resultater fra pilotundersøgelse med Østronsulfattest.

Den rullende Afprøvning, 1991. Erfaring nr. 9110. Rektalundersøgelse for brunst.

Danskvettidskr. 72, 1989. Eckhardt, H. Drægtighedsdiagnostik i sobesætninger (250-264).

Appendiks

Bilag 1. - Aktuelle metoder til drægtighedstest

Kontrol med orne omkring dag 21

Fordelen ved denne test er, at de søer, der findes tomme, med stor sikkerhed ikke er drægtige. Desuden er det den eneste test, der er effektiv på 3-ugersdagen. Ulempen er, at kontrol med orne kun finder de tomme søer, der kommer i brunst, og at søer med uregelmæssigt omløberinterval sjældent bliver fundet. Metoden er tidskrævende, da kontrol med orne bør gennemføres daglig mindst fra dag 19 til dag 28.

Endimensional ultralydstester

Den endimensionale ultralydstester er relativt billig at anskaffe. Det er dog de færreste, der ved omhyggelig registrering følger op på deres egne resultater, og derved forbedrer deres sikkerhed. Testen anbefales fra dag 28, og bør gentages på såvel tomme, som drægtige søer, da der er for mange fejl på dette tidspunkt. En tidligere undersøgelse viste, at der var en betydelig usikkerhed på de dyr, der gav forskelligt resultat ved første og anden test. Metoden er hurtig, da der kun benyttes kort tid på hver so (Pedersen, 1989).

Dopplertester

Dopplertesteren måler den øgede blodgennemstrømning til børen under drægtighed. Denne kan påvises fra ca. 28 dage. Efter 35 dage kan fostrenes hjerter høres, og på dette tidspunkt vil en positiv drægtighedsdiagnose være meget sikker. Dopplertester er ikke særlig populære i Danmark, da de er dyrere end simple ultralydstestere, og da man bliver træt i hovedet af at teste med dopplertester, hvor lyde fra stalden forstærkes af testeren. En tidligere test viste endvidere, at ved 32-35 dage var dopplertesteren ikke så sikker som ultralydstesterne (Pedersen, 1989).

Todimensional skanner

Den todimensionale skanner viser et billede af organerne i soens bughule. Her kan man dels se, om man skanner det rigtige område og dels se, om der er fostre i børen. Med øvelse er det endvidere muligt at se, hvor langt soen er henne i drægtigheden. Skannerne er dyrere end de øvrige testere, og kræver instruktion for at kunne anvendes korrekt. Desuden er de tunge at håndtere i besætningen. Selve testen er hurtig at gennemføre og er meget sikker efter dag 22.

Rektalundersøgelse

Ved testen føles blodgennemstrømningen til børen, ved at en hånd føres ca. 25 cm ind i soens endetarm. Metoden er billig og meget sikker ved brug efter dag 35, men kræver øvelse. (Eckhardt 1989).

Hormonmålinger

Der findes forskellige drægtighedstests baseret på hormonmålinger af progesteron eller østrogen. Selvom det burde være en meget sikker metode, så er disse tests ikke praktisk anvendelige (Thorup 1988).

Bilag 2. - Talmateriale bag figurerne.

Figur 1. Sikkerhed på de enkelte metoder i relation til drægtighedstidspunktet ved testen. Der indgår resultater for såvel testpersoner som firmarepræsentanter.



---------------------- Drægtighedsdag ----------------------

21

22

24

28

54

58

Sikkerhed på drægtig, pct.

Skanner

91

.

98

.

98

.

Ultralydstester

.

84

.

87

.

97

Rektalundersøgelse

.

.

.

93

.

100

Sikkerhed på tom, pct.

Skanner

61

.

80

.

92

.

Ultralydstester

.

36

.

63

.

85

Rektalundersøgelse

.

.

.

100

.

100

Pct. usikre diagnoser

Skanner

12

.

2

.

1

.

Ultralydstester

.

8

.

5

.

3

Rektalundersøgelse

.

.

.

10

.

0

Figur 2. Testpersonernes resultater ved test af de enkelte scannere.



Scannere

---------------------- Drægtighedsdag ----------------------

21

24

54

Antal usikre diagnoser

US-45

15

5

0

Unitron

19

4

3

Smart

9

0

1

Pie

17

2

1

Sikkerhed på drægtige, pct.

US-45

94

100

98

Unitron

84

100

99

Smart

91

96

99

Pie

95

91

94

Sikkerhed på tomme, pct.

US-45

62

97

95

Unitron

45

83

94

Smart

58

70

100

Pie

63

59

68

Figur 3. Testpersonernes resultater ved test af de enkelte ultralydstesteres og doppler.



Testere

---------------------- Drægtighedsdag ----------------------

22

28

58

Antal usikre diagnoser

Draminski

7

1

2

Pregtone 1

12

2

2

Pregtone 2

21

3

4

Sonograder

7

4

3

Unitron, Doppler

.

18

6

Sikkerhed på drægtige, pct.

Draminski

84

85

98

Pregtone 1

82

86

100

Pregtone 2

86

87

98

Sonograder

85

88

98

Unitron, Doppler

.

91

95

Sikkerhed på tomme, pct.

Draminski

37

52

81

Pregtone 1

40

57

90

Pregtone 2

40

68

94

Sonograder

30

57

74

Unitron, Doppler

.

50

73

Arkiv nr.: 342 / Timesagsnr.: 351045


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Flemming Thorup, Johnny Mathiasen

Udgivet: 24. august 2000

Dyregruppe: Søer

Fagområde: Reproduktion