18. oktober 1989

Meddelelse Nr. 5

Undersøgelse for restkoncentrationer af neomycin-sulfat hos inseminerede søer

Tolv søer blev insemineret 4 gange med færdigfortyndet sæd. Der blev ikke påvist restkon­centrationer af neomycin sulfat i lever, nyre eller muskelvæv ved slagtning 1, 3 eller 6 dage efter sidste inseminering.

Ved brug af færdigfortyndet sæd, bruges der mere antibiotika pr. sæddosis til at konservere sæden, end ved initialfortyndning.

Tolv søer blev insemineret 4 gange med færdigfortyndet sæd. Der blev ikke påvist restkoncentrationer af neomycin sulfat i lever, nyre eller muskelvæv ved slagtning 1, 3 eller 6 dage efter sidste inseminering.


Baggrund

Kunstig sædoverføring på søer og gylte er hidtil foretaget med initialfortyndet sæd, således at mindst 3 ml råsæd bliver fortyndet til 26 ml med EDTA-fortynder.

For at forhindre en eventuel mikrobiel kontamination af sæden indeholder fortynderen 1 g neomycin pr. liter. Umiddelbart før inseminering fortyndes sæden igen med 60 ml EDTA-fortynder. Denne fortynder indeholder ikke antibiotika. Ved hver inseminering får en so dermed maksimalt 23 mg neomycin.

Ved færdigfortyndet sæd fortyndes denne straks til 85 ml ved tilsætning af EDTA-fortynder, der indeholder 1 g neomycin pr. liter. En so får derfor maksimalt 82 mg neomycin ved hver inseminering.

De fleste søer insemineres 1-3 gange pr. brunst, og kun få søer insemineres 4 gange.

Ved 4 insemineringer vil enkelte søer i løbet af 2-3 dage modtage 328 mg neomycin. Ved fuldstændig optagelse og jævn fordeling af 328 mg neomycin hos en so på 200 kg, forventes en koncentration på 328 mg/200 kg = 1,6 ppm.

Neomycin er et antibioticum (aminoglycosid) med bakteriedræbende effekt. Det har specielt god effekt over for gramnegative bakterier. Normalt anvendes neomycin som neomycin-sulfat, der er vandopløseligt. Neomycin nedbrydes ikke i kroppen, men udskilles med urinen.

Undersøgelsen skulle vise, om det anvendte neomycin ved færdigfortyndet sæd kunne påvises i slagteorganerne, og i bekræftende fald, hvor længe efter sidste inseminering det kunne påvises.


Gennemførelse

Søer fra Forsøgsstationen Grønhøj blev insemineret 2 gange daglig i 2 dage med 85 ml færdigfortyndet sæd indeholdende ca. 82 mg neomycin-sulfat pr. sæddose. Søerne blev herefter slagtet på Jutland Slagterierne, Morsø Afdeling.

Efter slagtning blev en forskank, en nyre og en del af leveren udtaget, nedkølet og sendt til Veterinærdirektoratets laboratorium i Ringsted. Her blev prøverne undersøgt for restkoncentrationer af antibiotika. Den anvendte metode var EF-4-plader-metoden. (Veterinærdirektoratets regler af 1. oktober 1986).

Detektionsgrænsen for neomycin forventes at være 0,5 - 1 ppm og det antages, at der sker en opkoncentrering i nyrerne til 10 gange plasmakoncentrationen.


Resultater

Resultaterne for de enkelte søer er angivet i tabel.

So nr.

Slagtevægt, kg

Dage fra sidste

inseminering til slagtning

Påvist bakteriehæmmende stoffer

8.098

9.742

9.813

3.025

8.109

9.914

8.017

8.025

3.962

8.029

1.724

3.051

147

126

166

154

173

135

  

172

155

189

162

159

1

1

1

1

1

1

1

1

3

3

6

6

nej

nej

nej

nej

nej

nej

nej

nej

nej

nej

nej

nej


Konklusion

Der blev ikke i nyrer, lever eller muskulatur påvist bakteriehæmmende stoffer, ved undersøgelse 1,3 eller 6 døgn efter inseminering af søer med færdigfortyndet sæd, fortyndet med en neomycinholdig EDTA-fortynder.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Flemming Thorup

Udgivet: 18. oktober 1989

Dyregruppe: Søer

Fagområde: Reproduktion