Fra praksis er der modtaget et stigende antal henvendelser om problemer, der antages at stamme fra højt indhold af Fusarium toksiner i korn. Specielt store problemer med omløbere og lav faringsprocent relateres ofte til mulige toksiner. Samtidig meddeler Bioteknologisk Institut, at der i de sidste par år er fundet væsentlig flere kornpartier med højt indhold af Fusarium end normalt. Fra praksis har der været antydning af, at introduktionen af Amistar i 1998 og den store anvendelse kan være en del af årsagen til det stigende indhold af Fusarium i korn.

Der er to teorier om, hvorfor strobiluriner (f.eks. Amistar) under visse omstændigheder kan fremme Fusarium. En teori er, at strobiluriner bekæmper andre svampe, men ikke Fusarium, hvorved disse svampe får bedre vækstbetingelser. En anden teori er, at den forgrønnende effekt giver senere høst med større risiko for Fusarium angreb.

Formålet med denne undersøgelse var at få vurderet, hvorvidt sprøjtning med Amistar øgede risikoen for indhold af toksiner produceret af Fusarium arter sammenlignet med andre svampemidler og sammenlignet med ikke-behandlet hvede. Udover resultaterne fra denne undersøgelse gennemgås andre forhold, der vides at have betydning for forekomsten af Fusarium og dermed for indholdet af mykotoksiner, og der gives en oversigt over grænseværdierne i svinefoder.

Materialer og metoder

Kerneprøver fra 18 markforsøg behandlet med forskellige fungicider blev udtaget i forbindelse med høsten 2000 for at bestemme:

• Indholdet af mykotoksiner (trichothecener type B, der omfatter: Vomitoksin (=deoxynivalenol, DON),  Nivalenol, Fusarenon-X og 3-acetyl-deoxynivalenol).
• Fusarium arter (semikvantitativ bestemmelse)
• Pct. Fusarium kontaminerede kerner

Kerneprøverne blev udtaget fra markforsøg udført af Danmarks JordbrugsForskning, og Landskontoret for Planteavl. Markforsøgene fordelte sig som vist på landkortet i appendiks 1.

Sammen med kerneprøverne blev der indsamlet informationer om sort, forfrugt og nedbør i vækstsæsonen. I appendiks 2 ses en oversigt over alle markforsøgene.

Der blev udtaget prøver fra 4 forskellige svampebehandlinger (tabel 1). Der blev brugt de samme midler i alle forsøg, doseringen af de forskellige behandlinger varierede mellem forsøgene, jf. tabel 1.

Tabel 1. Svampebehandling i forsøg hvorfra kerneprøver er udtaget

I forbindelse med høsten blev der fra hver behandling udtaget prøver fra i alt 4-5 gentagelser i hvert markforsøg. Disse prøver er slået sammen til en fællesprøve, som er analyseret. Det var således ikke med dette materiale muligt at analysere for forskelle mellem gentagelser inden for den enkelte lokalitet.

I to forsøg er der specifikt undersøgt kerneprøver efter 2 forskellige sprøjtetidspunkter: vækststadie 55 (fuld gennemskridning) og vækststadie 65 (fuld blomstring), for at se om dette påvirkede indholdet af toksiner, ligesom der på de samme to lokaliteter indgik kunstig smitte med Fusarium arterne: F.culmorum eller F.avenaceum i en del af forsøget.

Toksinundersøgelserne er foretaget af Bioteknologisk Institut i Kolding. Der er foretaget én analyse (dobbeltbestemmelse) pr. kerneprøve.  Metoden for gruppe B trichothecener er en ekstraktion, med efterfølgende oprensning og derivatisering. Ekstrakterne separeres ved kapillar gaskromatografi og detekteres med Electron Capture Detector (Romer, 1986). Metoden har en detektionsgrænse på 10 ppb for vomitoksin og Nivalenol og 20 ppb for Fusarenon-X og 3-acetyl-DON. Overensstemmelse med udenlandske undersøgelser er verificeret ved en ringanalyse i november 1999.

Fusarium infektionsprocenten blev bestemt ved for hver kerneprøve at udlægge 100 overfladedesinficerede kerner på et Fusarium selektivt agarsubstrat som foreskrevet i (Nordisk Metodik Komite for Levnedsmidler) NMKL metode nr. 154. De udlagte prøver inkuberedes i 7 døgn ved 25ºC og alle fremvoksede Fusarium kolonier blev talt og identificeret til artsniveau.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren Mixed med behandling som systematisk effekt og lokalitet som tilfældig effekt. Ved bestemmelse af effekten af forfrugt og sort indgik disse to parametre som systematiske effekter sammen med behandling og lokalitet som tilfældige effekter. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for 3 parvise sammenligninger (de 3 svampebehandlinger med ubehandlet) ved en Bonferroni t-test.

Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver behandling.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Syngenta Crop Protection A/S, der forhandler Amistar, Danmarks JordbrugsForskning i Flakkebjerg, Landskontoret for Planteavl, Danmarks Tekniske Universitet og Bioteknologisk Institut.

Grænseværdier

Foder, som indeholder trichothecener kan medføre komplicerede besætningsproblemer, idet toksinerne påvirker dannelsen af antistoffer, og nedsætter dermed immuniteten i besætningen. Forgiftning med vomitoksin kan give: ædevægring, opkastning, nedsat tilvækst og diarré. Typiske symptomer for forgiftning med andre Fusarium toksiner: T-2 toksin, diacetoxyscirpenol (DAS) er ædevægring, opkastning, mave- og tarmblødninger, mund- og hudlæsioner, nedsat tilvækst, diarré, nedsat immunitet og abort.

Nogle Fusarium arter (F. culmorum, F. graminearum, F. equiseti, F. crookwellense) kan også danne toksinet zearalenon, der er et stof, som i form ligner hormonet østrogen. Symptomer på forgiftning med zearalenon kan ses 5-7 døgn efter indtagelse af toksinholdigt foder, og der er typisk størst indvirkning hos polte og ungdyr. Typiske symptomer er hos polte/ungdyr er hævede kønslæber og mælkekirtler. Hos søer ses manglende brunst og drægtighed, tidlig fosterdød, svagtfødte grise, abort, og hos nyfødte smågrise ses hævede og røde kønslæber. 

Der kan ofte findes flere forskellige toksiner i et Fusarium-inficeret parti foder, da de forskellige Fusarium arter kan danne flere forskellige toksiner. Der findes mere end 40 kendte Fusarium-toksiner, men det er kun muligt at analysere for indholdet af få af disse toksiner.

Der gælder følgende vejledende maksimumsgrænser for indhold af toksiner i foder:

• Vomitoksin:
• • Foder bør maksimalt indeholde 1.000 ppb i fuldfoder til smågrise
  • Foder bør maksimalt indeholde 2.000 ppb i fuldfoder til store svin
• Zearalenon:
• • Foder til avlsdyr bør ikke indeholde mere end 100 - 250 ppb

Det skal understreges, at forsøgsgrundlaget for fastsættelse af ovennævnte vejledende maksimumsgrænser er spinkelt.

Toksinindhold

Af de 4 undersøgte toksiner blev der påvist vomitoksin i 71 ud af de 72 prøver, og nivalenol blev påvist i 54 af de 72 prøver. Fusarenon-X og 3-acetyl-deoxynivalenol var i alle prøver under detektionsgrænsen (20 mikrogram pr. kg).

Det gennemsnitlige indhold af vomitoksin og nivalenol ved hver behandling fremgår af tabel 2 og 3. Analyser fra de enkelte markforsøg fremgår af appendiks 3.

Variationen var stor mellem lokaliteter og inden for lokalitet, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at der kun blev analyseret på én prøve pr. behandling i hver markforsøg, hvorfor prøveudtagning og analyseusikkerhed har en stor betydning. I en udenlandsk undersøgelse (Whitaker, 2000) er den samlede variation bestemt i forbindelse med prøveudtagning af høstede partier, formaling og neddeling og efterfølgende analyse af vomitoksin i hvedeprøver. I prøver med 100 – 300 ppbvomitoksin blev der fundet en samlet variation (prøveudtagning, prøveforberedelse og analyse) på 73-180 pct.

Som eksempel var der i det ene markforsøg på samme lokalitet 2 ubehandlede led. Prøver fra disse 2 parceller viste meget store forskelle i vomitoksin-niveauet (262 og 33 ppb). I 2 andre ubehandlede led, der begge var kunstigt smittet med Fusarium, var der også store forskelle (209 og 127 ppb). Der sås også betydelige forskelle i nivalenol-niveauet, som på samme lokalitet og samme behandling varierede fra f.eks. 24 og 89 ppb.  Den store variation viser, at man ikke må drage store og vidtgående konklusioner alene på baggrund af disse undersøgelsesdata.

Tabel 2. Gennemsnitligt indhold af vomitoksin i kerneprøver (ppb) fra 16 hvedeforsøg

Tabel 3. Gennemsnitligt indhold af nivalenol i kerneprøver (ppb) fra 16 hvedeforsøg

Vomitoksin

I gennemsnittet af de 16 forsøg (de to kunstigt smittede forsøg behandles særskilt), fordelt på 12 forskellige lokaliteter var der ingen signifikant forskel i vomitoksin-værdier mellem de forskellige svampebehandlinger. Vurderet på de enkelte markforsøg var der i 4 forsøg de højeste værdier i ubehandlede led, i 7 forsøg var der de højeste værdier efter Amistar, mens der i 4 af forsøgene var de højeste værdier efter brug af Folicur. I ingen tilfælde har de højeste værdier været fundet efter brug af blandingen Amistar + Folicur. I et forsøg lå niveauet så lavt (<20 ug/kg), at det ikke er rimeligt at tale om nogen forskel. I 7 ud af de 16 forsøg gav blandingen af Amistar og Folicur de laveste vomitoksin-værdier.

Den maksimale stigning i vomitoksin-værdien efter Amistar i forhold til ubehandlet er på 3,8 gange, ligesom der er eksempler på, at værdien er reduceret 3,9 gange ved sprøjtning med Amistar i forhold til ubehandlet, svarende til 75% virkning. For Folicur er det set, at man i forhold til ubehandlet har opnået tæt på en fordobling af vomitoksin-indholdet, mens man, hvor der er observeret en reduktion, har opnået 6,8 gange lavere niveau svarende til en reduktion på 85%. Udslagene for begge produkter kan således gå begge veje.

Nivalenol

Generelt lå værdierne af nivalenol lavt. Der var sikker effekt af svampebehandling på indholdet af nivalenol. Ubehandlet hvede havde signifikant højere indhold af nivalenol end hvede behandlet med Folicur, mens behandling med Amistar og Folicur+Amistar ikke medførte nivalenol-værdier, der var sikkert forskellige fra det ubehandlede hvede.

Vurderet på de enkelte markforsøg har der i 8 forsøg været de højeste værdier i ubehandlede led, i 3 forsøg var de højeste værdier efter brug af Amistar, mens der i 1 forsøg var den højeste værdier efter brug af Folicur. I ingen tilfælde har de højeste værdier været fundet efter brug af blandingen Amistar+ Folicur. I 3 af forsøgene lå niveauet af nivalenol for alle 4 behandlinger under 20 ppb, hvorfor det ikke er rimeligt at tale om en forskel. Tallene viser, at der ikke kan forventes en entydig effekt af Amistar.

De fundne resultater stemmer godt overens med de mange udenlandske forsøg, der er gennemført med bekæmpelse af aksfusariose. Generelt er der opnået meget svingende resultater i de målte vomitoksin-værdier efter bekæmpelse med fungicider. Afhængig af hvilke Fusarium arter eller Microdochium nivale (sneskimmel), der dominerer i akset, vil effekten kunne gå både i den ene eller den anden retning. Folicur er kendt for at være god til bekæmpelse af de fleste toksinproducerende Fusarium arter, mens Amistar er fundet at give god effekt på M. nivale, der dog ikke regnes for at producere kendte toksiner. De svingende resultater skyldes også, at der i mange forsøg er anvendt kunstig inokulering, der ikke altid giver repræsentative svar på,  hvad der vil ske, hvor der er mere naturlige akssvampe til stede.

Lokaliteter smittet med Fusarium

I to forsøg blev der inokuleret med Fusarium i den ene del af forsøget. Inokulering påvirkede ikke niveauet af vomitoksin og nivalenol væsentligt i det ene forsøg, hvor der ligeledes ikke var klare synlige Fusarium angreb. I det andet forsøg var der højere vomitoksin-værdier efter inokulering i 3 af behandlingerne, hvilket passer med, at man kunne observere lidt højere angreb af aksfusarium. Det er på baggrund af de få analyser og den tidligere nævnte store spredning i datasættet ikke muligt at drage sikre konklusioner om effekten af de forskellige svampebehandlinger med og uden kunstig smitte. Resultaterne fremgår af appendiks 4.

Effekt af sprøjtetidspunkt

Effekten af at anvende to forskellige sprøjtetidspunkter: vækststadium 55 (fuld gennemskridning), der er regnet for det almindeligste aksbehandlingstidspunkt, og vækststadie 65 (fuld blomstring), der er regnet for det meste optimale bekæmpelsestidspunkt for aksfusarium er undersøgt i 2 af forsøgene. Resultaterne tyder ikke på, at indholdet af vomitoksin og nivalenol i disse forsøg er påvirket væsentligt ved forskelligt behandlingstidspunkt, men dette datamateriale er for spinkelt til at kunne drage sikre konklusioner vedrørende effekt af sprøjtetidspunkt. Resultaterne fremgår af appendiks 4.

Effekt af nedbør under blomstring

Ved at korrelere antallet af nedbørsdage eller nedbørsmængder i juni, juli, august eller under blomstring (8. - 22. juni) med de aktuelle vomitoksin- og nivalenol-værdier, blev der fundet signifikant højere værdier, hvor der havde været flere nedbørsdage i blomstringsperioden. Af aktuelle nedbørsdage var der kun tale om 1, 2 eller 3 nedbørsdøgn. Analysen pegede på, at vomitoksin-værdierne vil stige med ca. 100 ppb for hvert ekstra nedbørsdøgn i blomstringsperioden, mens nivalenol-værdierne ville stige med 17 ppb i de målte intervaller. På langt de fleste lokaliteter var der tale om 1 eller 2 nedbørsdage, hvilket giver et noget ubalanceret datasæt.

Antal nedbørsdage i juli og august gav også positive korrelationer med vomitoksin-indholdet og for nedbørsmængder gjaldt dette også for juli måned. Nedbørsmængden i blomstrings­perioden viste derimod ingen klar sammenhæng til toksinindholdet. De positive korrelationer mellem nedbørsdage under blomstringen og toksinniveauerne stemmer godt overens med litteraturen, som giver flere eksempler på, at nedbør i blomstringsperioden øger risikoen for Fusarium angreb og dermed toksinproduktion betydeligt.

Effekt af forfrugt og sort

Forsøgene har været placeret i forskellige sorter og efter forskellig forfrugt. De fleste forsøg var placeret i Ritmo. Kun i 4 forsøg var der brugt en anden sort. Ritmo er testet i forhold til de øvrige sorter (Stakado, Kris og Cortez). Der var ingen effekt på indholdet af vomitoksin, hvad enten Ritmo var valgt som sort eller det var andre sorter. Der blev derimod fundet sikker effekt af Ritmo på niveauet af nivalenol. Ritmo gav højere værdier end de øvrige sorter (29 ppb mod 8 ppb). Dette stemmer godt overens med udenlandske forsøg, der har påvist, at bl.a. Ritmo er en meget modtagelig sort (jf. tabel 5).

Forfrugterne varierede ligeledes og der blev foretaget en test om vinterhvede som forfrugt gav højere værdier end andre forfrugter. For indholdet af vomitoksin var der ikke sikker forskel afhængig af valg af forfrugt, hvorimod der sås en sikker effekt på indholdet af nivalenol. Der blev fundet et lavere indhold ved vinterhvede som forfrugt (15 ppb mod 33 ppb) sammenlignet med de andre forfrugter, som var vinterraps (6 forsøg), ært (2 forsøg) og vårbyg (3 forsøg). Udfra litteraturen er der ingen resultater, der underbygger dette resultat. Udenlandske forsøg har modsat vist, at hvede som forfrugt har resulteret i mere Fusarium, dog især, hvor der ikke er pløjet forud for hvede.

Bestemmelse af Fusarium arter

Fusarium blev fundet i alle prøver. Et gennemsnit af alle prøver viser 19% Fusarium infektion, der dog dækker over en stor variation fra 2% op til 68%. På grund af tælletallenes absolutte størrelse er de angivne fund behæftet med en stor statistisk usikkerhed, men der kunne ses en vis sammenhæng mellem geografisk oprindelse og total Fusarium pct. Generelt kan der oplyses, at der udover Fusarium fandtes Alternaria (svamp, som optræder meget hyppigt især i fugtige år, og som ikke regnes for at være patogen), fortrinsvis A.infectoria, i alle prøver. Kerner, hvorfra der ikke voksede Fusarium, var inficeret med A.infectoria. Kun i ganske få tilfælde var dette ikke tilfældet, men det skal bemærkes, at den benyttede metode ikke er optimal til bestemmelse af Alternaria.

I alt blev 12 forskellige Fusarium arter bestemt, men 98% af fundene udgjordes af 4 arter: Fusarium tricinctum 50%, F.avenaceum 21%, F. poae 18% og F.culmorum 9%. De resterende spredte sig på F.graminearum, F.sporotrichioides og F.lateritium, samt få fund af F. equiseti, F. venenatum, F.torulosum, F. flocciferum og F.crookwellense. På nær nogle få undtagelser blev der i prøverne med en høj total Fusarium pct. fundet et markant højere antal F.tricinctum. De øvrige 3 hyppigste arter var mere homogent fordelt. Resultatet af bestemmelsen af de forekommende Fusarium arter og deres hyppighed (vurderet som pct. inficerede kerner) fremgår af tabel 4. Der var ingen forskel i de arter, der blev påvist og det gennemsnitlige pct. inficerede kerner mellem de 4 behandlinger. Der fandtes ingen sammenhæng mellem de fundne Fusarium arter og toksinbestemmelserne.

Tabel 4. Pct. inficerede kerner, gns. af alle forsøgene fordelt på de hyppigst forekommende arter

Spektret af fundne Fusarium arter er i overensstemmelse med resultater fra en undersøgelse af dansk maltbyg fra 1993 og 1994 (Andersen et al., 1996), samt det generelle indtryk af cerealierelaterede Fusarium arter, som er fremkommet gennem usystematiske undersøgelser på DTU i de seneste 15 år. De samme Fusarium arter findes i korn fra de øvrige skandinaviske lande. Samspillet med Alternaria (højt Fusarium tal giver lavt Alternaria tal og vice versa) er ligeledes et kendt fænomen.

I relation til den udbredte forekomst af vomitoksin er det bemærkelsesværdigt, at de arter, der kan danne dette toksin samt 3-acetyldeoxynivalenol (F.culmorum og F. graminearum), fandtes med en lav frekvens. Nivalenol-producerende arter er F.poae, F. culmorum, F. graminearum, F. equiseti og F. crookwellense, men heller ikke forekomsten af disse arter i det undersøgte materiale er i overensstemmelse med de fundne nivalenol indhold. Disse forhold er tidligere observeret gennem en række enkelttilfælde og en mulig forklaring kan være, at toksinerne er langt mere stabile over for fysiske og kemiske påvirkninger end svampene er.

De to hyppigst fundne Fusarium arter, F. tricinctum og F. avenaceum, kan producere biologisk aktive forbindelser som moniliformin, antibiotic Y, chrysogine, samt cycliske peptider af enniatin-gruppen. Der vides meget lidt om de toksikologiske forhold omkring disse stoffer, men det er en udbredt opfattelse, at der kan være en synergistisk effekt mellem forskellige stoffer, der kan føre til en øget toksicitet, selvom de enkelte stoffer isoleret set ikke er fundet toksiske. F. tricinctum og F. avenaceum  kan ikke danne trichothecener eller zearalenoner.

Øvrige forhold med betydning for toksinindhold belyst ved litteraturstudie

En lang række forhold påvirker angrebet af Fusarium og dermed toksinindholdet i korn. I det følgende vil betydningen af disse forhold kort blive beskrevet:

Klima

Fugtighed (over 5 mm nedbør eller over 80 pct. relativ fugtighed) og en gennemsnitstemperatur over 18ºC er gunstig for Fusarium. Såfremt disse forhold optræder omkring vækststadium 55-69 (begyndende skridning til afsluttet blomstring) er der risiko for kraftige angreb. Fugtighed senere i vækstperioden fremmer også angreb, ligesom en forsinket høst på grund af fugtigt vejr. I Tyskland har man i perioden 1971-1998 bedømt Fusarium angrebene, og i gennemsnit har hvert tredje år været ”Fusarium-år” (Garbe, 2000). Angrebene er værst i Sydtyskland. I Danmark er der ingen systematiske registreringer af angreb af Fusarium, men det skønnes at være ”Fusarium-år” i hvede hvert 8.-10. år.

Forfrugt og jordbehandling

Forfrugten og jordbehandlingen herefter har stor betydning for risikoen for Fusarium angreb. Majs og især majs til modenhed medfører en meget stor risiko for angreb i den efterfølgende kornafgrøde. Især ascosporer af F. graminearum vokser på majs og giver anledning til et kraftigt smittetryk til efterfølgende hvedemarker. I Danmark dyrkes kun majs til ensilering, og der dyrkes ca. 60.000 ha. På omkring 80 pct. af majsarealet dyrkes der kontinuert majs, dvs. majs efter majs. Efter de resterende 20 pct. af majsen dyrkes der vårbyg (anslået 16 pct.) og i mindre omfang hvede (anslået 4 pct.). Majs vurderes derfor ikke i Danmark at have stor betydning for Fusarium angreb i hvede.

Direkte såning eller reduceret jordbehandling fremmer angreb af Fusarium i den efterfølgende afgrøde, fordi der efterlades mere smitstof på jordoverfladen. Interessen for direkte såning i Danmark er stigende, men praktiseres p.t. kun i størrelsesordenen et par procent af arealet. Forfrugt majs og direkte såning er således den værst tænkelige kombination. Flere steder i Tyskland, blandt andet i Sydtyskland, er det meget normalt med hvededyrkning efter majs, ligesom reduceret jordbehandling også praktiseres mere udbredt end herhjemme. Nedbørsmængderne årligt er også højere her - op til 1.200 mm årligt mod 650-700 mm i Danmark. Toksinindholdet er da også væsentlig højere i disse områder end i Danmark.

Et øget hvedeareal og dermed hyppigere dyrkning af hvede efter hvede medfører mere smitstof af Fusarium. Nogle af Fusarium arterne (F. graminearum) har endvidere ascosporer, der kan spredes fra mark til mark. Smittespredning op til omkring 50 m er målt, selv om der ved fjernsmitte er en kraftig fortynding af sporemængden.

Sort

Der er forskel på hvedesorternes modtagelighed for aksfusarium. Der er en vis sammenhæng mellem Fusarium angreb og toksinproduktion, men sammenhængen er ikke entydig. Der findes ingen oversigt over de i Danmark dyrkede sorters modtagelighed for aksfusarium. I Tyskland er en række sorters modtagelighed undersøgt. Der er  i tabel 5 vist resultaterne for de sorter, der dyrkes i Danmark. Det ses af tabellen, at de to sorter, der dyrkes mest i Danmark (Ritmo og Kris) hører til de allermest modtagelige af de undersøgte sorter. Korrelationen mellem den visuelle bedømmelse af angreb og det målte vomitoksin-indhold var høj (0,817). I en anden tysk undersøgelse indgik sorterne Versailles og Rialto, som også er modtagelige, mens Asketis er middel modtagelig. Cortez er ifølge danske iagttagelser også modtagelig.

De danske forædlere og sortsrepræsentanter har visse oplysninger om de dyrkede sorters modtagelighed, men ønsker ikke at oplyse dette, da de ikke kan vurdere modtageligheden i forhold til andre forædleres sorter. Generelt er kortstråede sorter mere modtagelige end langstråede sorter. Sorter med mange småaks er også mere modtagelige end sorter med færre småaks.

Tabel 5. Forskellige hvedesorters modtagelighed for aksfusarium, her er kun vist resultaterne for sorter, der dyrkes i Danmark (Wosnitza, 2000)

Vækstregulering/lejesæd

Vækstregulering medfører på den ene side mere angreb, fordi afstanden mellem smitstoffet og akset bliver mindre. Der opstår større risiko for, at smitstof kan spredes fra afgrødens bund til akset via regnsplasch, hvis afstanden er kort. På den anden side fremmer lejesæd angreb af Fusarium. Vækstregulering i hvede udføres kun i begrænset omfang i Danmark (ca. 10-30 pct. af kornarealet), da de fleste sorter er relativt stråstive, og da lejesæd søges styret ved hjælp af dyrkningsteknik (såtid, udsæds­mæng­de, kvælstofstrategi).

Kvælstof

Høje kvælstofniveauer (250 kg N pr. ha og mere) fremmer aksfusarium, fordi afgrøden modner senere med øget smitterisiko som resultat. Med de i Danmark gældende kvælstofnormer vur­deres denne faktor at spille en mindre rolle.

Opbevaring

Fusarium arter producerer hovedsageligt toksiner, mens afgrøden står i marken. Fusarium stopper toksinproduktionen ved under 18-22 pct. vand (pers. medd. A. Obst, vari­erende angivelser i litteraturen). Opbevaring ved over 18-22 pct. vand øger derfor risikoen for toksiner. Det er derfor meget vigtigt hurtigst muligt efter høst at nedtørre kornet til 15 pct. vand. Lagersvampene Aspergillus og Penicillium er dog vigtigst med hensyn til toksiner, pro­duceret på lageret (ochratoksin), og disse kan producere toksiner ved ned til ca.16 pct. vand.

Vægtning af faktorernes betydning

I en større tysk undersøgelse (Obst et al., 2000) er betydningen af forskellige faktorer for Fusarium angreb forsøgt kvantificeret, jf. tabel 6. Faktorerne er baseret på en større undersøgelse i Bayern i 1993-1999, hvor der blev foretaget analyser af vomitoksin i ca. 2.000 hvedemarker, og hvor der samtidig blev spurgt om forfrugt m.m. i markerne. Hvis man f.eks. har forfrugt majs og undlader pløjning og dyrker en modtagelig sort, øges vomitoksin-mængden 5,3 gange (3,8 x 1,4).

Tabel 6. Betydning af forskellige faktorer for aksfusarium/toksinindhold i hvede (Obst et al., 2000)

Det fremgår af oversigten, at forfrugt majs og undladelse af pløjning er den største risikofaktor. I Bayern er der hovedsageligt middel modtagelige sorter i dyrkningen (karakter 4-5 i modtagelighed - se tabel 5), hvorfor sortsfaktoren kun er 1,4-1,9. Ved dyrkning af meget modtagelige sorter øges faktoren meget. Gunstige klimatiske betingelser under blomstringen giver en risikofaktor på 2,1-2,7. Klimaet har dog større betydning, fordi også nedbør på andre tidspunkter, f.eks. de sidste uger før høst, har betydning. Som det fremgår, er årseffekten sat til 1,0-2,6, og risikofaktoren i blomstringen skal ganges med denne værdi for at få hele klimaeffekten.

Med hensyn til effekten af strobiluriner mener Obst, at strobiluriner fremmer toksinproduktion, og han har ud fra egne undersøgelser i Bayern indsat en faktor på 2,1 for brug af strobiluriner i forhold til ikke brug af strobiluriner. Anvendelse af Folicur på det rette tidspunkt i en relativt høj dosering reducerer med en faktor 0,5 (Obst, pers. komm og Obst & Gammel. 2000). Værdien er også modificeret af BBA (V. Garbe, pers. medd.), der har sat værdien i relation til flere undersøgelser, hvor indholdet af toksiner både er nedsat (faktor 0,8) og øget (faktor 1,4) ved brug af strobiluriner.

Konklusion

Undersøgelsen har i lighed med udenlandske undersøgelser vist, at brug af Amistar ikke giver anledning til et højere indhold af de målte toksiner. De fundne niveauer af vomitoksin var ikke alarmerende vurderet udfra den vejledende maks. grænse i fuldfoder til smågrise på 1.000 ppb. I enkelte prøver var indholdet af vomitoksin dog 400-500 ppb. Undersøgelsen pegede i retning af, at blandingen af Amistar og Folicur gav de laveste toksinindhold sammenholdt med de øvrige behandlinger. Dette blev dog ikke afspejlet i et lavere indhold af toksinproducerende Fusarium arter på kernerne. Der bør derfor gennemføres flere undersøgelser, der viser om blandingen giver en reel lavere risiko, end de to produkter anvendt alene.

I Danmark er der p.t. en meget begrænset viden om udbredelse af Fusarium i korn og dermed også niveauet af toksiner. Der er således behov for at få foretaget en kortlægning af sammensætningen af Fusarium arter og niveauet af Fusarium toksiner under danske forhold. De hidtil udførte analyser tyder på et forholdsvis lavt indhold af Fusarium toksiner i Danmark, men der er behov for måling over flere år for at afdække problemets omfang. Forekomsten af Fusarium og dermed Fusarium toksiner er meget afhængig af de klimatiske betingelser i vækstsæsonen og kornets opbevaring på lager. En hurtig nedtørring efter høst vurderes som en væsentlig forebyggende foranstaltning til at minimere først og fremmest lagersvampe, men måske også Fusarium, især i år med en sen og vanskelig høst.

Dyrkningsteknik påvirker også indholdet af Fusarium toksiner. Der er behov for at undersøge de i Danmark dyrkede sorters modtagelighed for aksfusarium, så dyrkningsværdige, mindre modtagelige sorter kan anvises. Ved dyrkning af hvede efter hvede kan der ved reduceret jordbehandling eventuelt være risiko for et lidt forhøjet toksinindhold.

Visse forsøg fra udlandet har vist, at strobiluriner kan øge indholdet af toksiner i korn. Disse resultater stammer hovedsageligt fra forsøg med kunstig smitte og kan ikke siges at være generelt repræsentative for almindelige dyrkningssituationer. Generelt anbefales ikke-kemisk bekæmpelse specielt rettet mod aksfusarium på grund af en usikker effekt. Nogle resultater tyder på, at blandingen Amistar + Folicur, anvendt til aksbeskyttelse (vækststadium 51-55), til tider kan nedsætte toksinmængden mere end Amistar anvendt alene. Effekten af fungicider vurderes dog at være væsentligt mindre end effekten af klima, sort, forfrugt og jordbehandling samt opbevaring.

Referencer

-	Andersen. B, U. Thrane, A. Svendsen & I. A. Rasmussen (1996). Associated field mycobiota on malting barley. Canadian Journal of Botany 74:854-858.
-	Garbe V. Biologische Bundesanstalt Braunschweig, pers. komm.
-	Obst A.,Bayerische Landesanstalt für Bodenkultur und Pflanzenbau, München, Tyskland. Pers. medd.
-	Obst A., Bauer G., Beck R., Lepschy J. 2000. Zusammenfassende Bewertung der Ergebnisse des LBP - Forschungsverbands Fusarium. Schriftenreihe der Bayerischen Landesanstalt für Bodenkultur und Pflanzenbau 3/2000. 4. Jahrgang.
-	Obst A. & P. Gammel. 2000. Fungiziden gegen den Ährenparasiten Fusarium graminearum. Schriftenreihe der Bayerischen Landesanstalt für Bodenkultur und Planzenbau 3, 4. Jahrgang.
-	Romer, T.R. 1986. Use of small charcoal/Alumina cleaup columns in determination of trichethecene mycotoxins in foods and feeds. J.A.O.A.C. 69 (4) 699-703.
-	Whitaker, T.B., W.M.Jr. Hagler, F.G. Giesbrecht & A.S. Johansson. 2000. Sampling, Sample preparation and analytical variabilitu associated testing wheat for deoxynivalenol. J.A.O.A.C. Int. 83 (5).
-	Wosnitza A. 2000. Verbesserung der Fusarium resistenz - Bewertung bei Weizen, Schriftenreihe der Bayerischen Landesanstalt für Bodenkultur und Pflanzenbau 3, 4. Jahrgang.

Afprøvning nr.: 680

Appendiks 1

Placering af de 18 markforsøg.

     

Appendiks 2

Oversigt over de enkelte markforsøg

Markforsøg	Lokalitet	Hvedesort	Forfrugt
1	Rønhave	Ritmo (smittet)	Vinterraps
2	Flakkebjerg	Ritmo	Vårbyg
3	Rønhave	Ritmo	Vinterraps
4	Frøslev	Ritmo	Vinterraps
5	Vemmelev	Ritmo	Vinterhvede
6	Frøslev	Ritmo	Vinterraps
7	Rønhave	Ritmo	Vinterraps
8	Nordruplund	Ritmo	Vinterhvede
9	Jyndevad	Ritmo	Markært
10	Flakkebjerg	Stakado	Vårbyg
11	Rønhave	Ritmo	Vinterraps
12	Sønder Stenderup	Cortez	Konservesært
13	Sønderborg	Stakado	Vinterhvede
14	Fjerritslev	Ritmo	Vinterhvede
15	Nykøbing	Kris	Vinterhvede
16	Randers	Ritmo	Vinterhvede
17	Otterup	Ritmo	Vinterhvede
18	Flakkebjerg	Ritmo (smittet)	Vårbyg

Appendiks 3

Toksinindhold i de enkelte markforsøg (excl. de forsøg, hvor hvede var kunstigt smittet), én analyse pr. behandling pr. markforsøg. De højest fundne niveauer er fremhævet med fed skrift.

Vomitoksin
Ubehandlet	206	211	296	79	421	57	33	134
Amistar	120	465	460	66	109	215	246	56
Amistar + Folicur	143	273	259	78	283	90	60	81
Folicur	106	381	82	91	62	27	143	43
Nivalenol
Ubehandlet	35	30	20	<10	52	<10	89	16
Amistar	20	26	59	12	<10	12	65	14
Amistar + Folicur	32	12	31	<10	<10	<10	80	<10
Folicur	17	<10	17	10	11	12	53	<10
Vomitoksin
Ubehandlet	103	77	111	<10	164	360	50	228
Amistar	58	167	73	18	206	322	82	385
Amistar+Folicur	18	37	<10	14	156	83	48	148
Folicur	45	75	121	10	163	504	89	227
Nivalenol
Ubehandlet	43	12	48	37	12	81	<10	57
Amistar	60	23	<10	11	16	35	<10	29
Amistar+Folicur	38	<10	12	13	28	38	<10	46
Folicur	21	<10	<10	12	30	55	<10	34

Appendiks 4

Indhold af vomitoksin, ppb. Effekt af kunstig smittet med F. culmorum

Behandling	Smittet		Usmittet
Vomitoksin	Flakkebjerg	Rønhave	Flakkebjerg	Rønhave
Ubehandlet	209	284	262	137
Amistar	230	343	252	151
Amistar +Folicur	154	278	44	176
Folicur	66	105	85	276
Nivalenol
Ubehandlet	33	11	24	5
Amistar	52	19	29	45
Amistar + Folicur	59	5	30	41
Folicur	17	23	33	10

Resultater fra forsøg ved Flakkebjerg. Indhold af vomitoksin (ppb). Effekt af sprøjtetidspunkt med og uden kunstig smitte

Behandling	Sprøjtetidspunkt 1 vækststadie 55			Sprøjtetidspunkt 2 vækststadie 65
Vomitoksin	Usmittet	Smittet	gns.	Usmittet	Smittet	gns.
Ubehandlet	262	209	236	33	127	80
Amistar	252	230	241	246	185	215
Amistar+Folicur	44	154	99	60	66	63
Folicur	85	66	75	143	94	119
Nivalenol	Usmittet	Smittet	gns.	Usmittet	Smittet	gns.
Ubehandlet	24	30	27	89	16	53
Amistar	29	52	42	65	25	45
Amistar+Folicur	30	59	45	80	23	52
Folicur	33	17	25	53	26	40

Resultater fra forsøg ved Rønhave. Indhold af vomitoksin (ppb). Effekt af sprøjtetidspunkt

Behandling	Sprøjtetidspunkt 1 vækststadie 55			Sprøjtetidspunkt 2 vækststadie 65
Vomitoksin	Usmittet	Smittet	gns.	Usmittet	Smittet	gns.
Ubehandlet	137	284	211	134	146	140
Amistar	151	343	247	56	319	188
Amistar+Folicur	176	278	227	81	210	146
Folicur	276	105	191	43	189	116
Nivalenol	Usmittet	Smittet	gns.	Usmittet	Smittet	gns.
Ubehandlet	5	11	8	16	5	11
Amistar	45	19	32	14	20	17
Amistar+Folicur	41	5	23	5	17	11
Folicur	10	23	17	5	30	18