1. november 2001

Nr. 533

Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer

Konklusion

Anbefalingen er:

En bjælkebredde på ca. 145 mm og en spalteåbning på ca. 22 mm kan erstatte en smallere bjælke og en mindre spalteåbning, og at der derved opnås en mindre risiko for tilkitning af spalteåbninger og ophobning af gødning i forbindelse med brug af strøelse.

En sammenligning af tre forskellige dimensioner på spaltegulve er blevet gennemført i drægtighedsstalden i tre besætninger med løsgående drægtige søer. Alle tre forsøgsgrupper var repræsenteret i alle besætninger. Undersøgelsen havde en varighed af ca. 1 år og omfattede individregistreringer på i alt ca. 0 søer. Følgende dimensioner blev undersøgt:

Gruppe 1: Bjælkebredde/spalteåbning:   90 mm/20 mm
Gruppe 2: Bjælkebredde/spalteåbning: 143 mm/22 mm
Gruppe 3: Bjælkebredde/spalteåbning: 294 mm/36 mm

De tre besætninger var forskellige mht. indretning og fodringsprincip:

Besætning A: Biofixfodring i stier med 7 søer
Besætning B: Fodring fra fælles ædebokse i stier med 40 søer. Dybstrøelse i lejet
Besætning C: ESF, 150 søer pr. sti og små redekasser.

De tre grupper blev undersøgt med hensyn til stihygiejne - herunder forekomst af tilkitning af spalteåbninger og ophobning af gødning på bjælker - samt søernes bensundhed. Bensundhed blev vurderet på baggrund af forekomst af ømbenethed/halthed samt forandringer på klove og biklove på bagbenene.

Det konkluderes at en bjælkebredde på ca. 145 mm og en spalteåbning på ca. 22 mm kan erstatte en smallere bjælke og en mindre spalteåbning, og at der derved opnås en mindre risiko for tilkitning af spalteåbninger og ophobning af gødning i forbindelse med brug af strøelse.

Anbefalingen vurderes at gælde for stiindretninger, der er baseret på et samlet spaltegulvsareal - uanset fodringsprincip.

I ingen af de tre besætninger har den store bjælkebredde på ca. 300 mm vist sig at være mere fordelagtig end bjælkebredden på ca. 145 mm, hverken med hensyn til stihygiejne eller bensundhed. Det frarådes at bruge denne bjælkebredde og spalteåbning, da det vurderes at en evt. ophobning af gødning på spaltegulvet kan være vanskeligere at håndtere end ved mindre bjælkebredder.

download

Læs hele meddelelse nr. 533


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Lisbeth Brogaard Petersen

Udgivet: 1. november 2001

Dyregruppe: Søer, Drægtige søer

Fagområde: Stalde og Produktionssystemer