Glutaminsyre og treonin til smågrise

Når smågrise får diarré sker der en beskadigelse af tarmslimhinden (mukosa), hvilket medfører, at fordøjelsen og absorptionen af næringsstoffer bliver nedsat. Cellerne i tarmslimhinden har en turnover-tid (levetid) på få dage. Når diarréudbruddet ophører, vil tarmslimhinden forholdsvis hurtigt blive gendannet. Hvis diarréudbruddet har et længerevarende forløb, vil det medføre nedsat fordøjelse og absorption af næringsstoffer og dermed utrivelige grise.

Aminosyrer har stor betydning for dannelse af tarmslimhinden. Tarmen bliver forsynet med aminosyrer både direkte fra foderet og fra blodbanen. Aminosyrerne udnyttes både som byggesten i proteindannelsen og som energikilde i tarmen. De er en vigtig energikilde i tarmen i modsætning til i andre væv. Mindst 70% af den totale forbrænding (oxidation) af aminosyrer foregår i tarmen. Det er især de ikke-essentielle aminosyrer, der oxideres i tarmen. Glutaminsyre, der er en ikke-essentiel aminosyre, er en af de vigtigste energikilder i tarmen (Reeds et al, 1999). I en normal foderblanding til smågrise udgør glutamin og glutaminsyre cirka 20% af råprotein-indholdet, men ved diarré vil fordøjeligheden af foderproteinet blive nedsat, og dermed vil fordøjeligheden af glutaminsyre også blive nedsat. Når grise har diarré, er det derfor sandsynligt, at der vil være et øget behov for let fordøjeligt (eventuelt syntetisk) glutaminsyre i tarmen.

Tarmslimhinden udskiller stoffer kaldet muciner, der beskytter slimhinden mod bl.a. infektioner. Muciner har et højt indhold af den essentielle aminosyre treonin, og en del af smågrisenes behov for treonin går til omsætning i tarmen. Ved infektioner øges udskillelsen af muciner, hvilket medfører et højere forbrug af treonin. Det er derfor sandsynligt, at smågrise med diarré har et højere behov for treonin end raske grise. Derfor kan højt indhold af treonin i foderet måske både afhjælpe diarréproblemer ved øget mucinproduktion og øge foderudnyttelse og tilvækst, idet treonin kan være den begrænsende aminosyre for tilvæksten, når forbruget af treonin i tarmen øges.

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af øget indhold af aminosyrerne glutaminsyre og treonin i fravænnings- og smågrisefoder. Effekten blev målt på produktionsresulta­terne daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse som primære parametre. Som sekundære parametre måltes gødningskonsistens, tørstof i gødning og antallet af diarrébehandlinger.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Kronjyden, hvortil der blev indkøbt smågrise fra én besætning. Alle stier var med fast gulv og rensegang og var indrettet med smågrisehjørner. I stierne blev anvendt halmstrøelse. I hver sti var der er én foderautomat med to ædepladser og én drikkekop i rensegangen.

Der blev indsat 39 hold af 7-8 grise i hver gruppe. Gruppeinddeling fremgår af tabel 1. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 7,4 kg og 28,4 kg. 

Tabel 1. Gruppeinddeling

Gruppe 1 og 3 fik den samme foderblanding (kontrol) i de to første uger (4-6 ugers alderen) og gruppe 2 og 3 fik ens foderblanding (kontrol) i de sidste 4 uger (6-10 ugers alderen). Foderblandingerne i alle grupper var optimeret, således at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm i kontrolholdet for at sikre imod udsving i råvarernes indhold  af råprotein. Foderet tilsat ekstra glutaminsyre og treonin blev optimeret efter samme principper, men indholdet af fordøjeligt treonin var 20% over normen og indholdet af glutaminsyre var 50% over kontrolblandingens beregnede indhold. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer overholdt de gældende normer (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, 2000). Foderblandingerne blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Malling. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1.

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin, glutaminsyre samt for calcium, fosfor og zink.

Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning (4-6 uger) fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden 6-10 uger fik alle grise smågrisefoder.

I gruppe 3 fik grisene de to første uger efter fravænning tildelt treonin og glutaminsyre via drikkevand i trug 3 gange dagligt. Opløsningen blev endvidere tilsat druesukker (17,5 g/l) for at forbedre smagen. Vandet blev opblandet med en dosering på 6,8 g glutaminsyre og 0,5 g treonin pr. l.

Opblanding blev foretaget dagen før tildeling og blev omrørt hele natten, da glutaminsyre er meget svært opløseligt (maximalt 7,2 g/l). I gennemsnit blev tildelt 1 l opløsning pr. gris pr. dag de første 14 dage efter fravænning, hvilket svarede til den mængde glutaminsyre og treonin, grisene i gruppe 2 dagligt indtog via foderet.

I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger, gødningskonsistens og dødelighed registreret. Endvidere blev der udtaget gødningsprøver til bestemmelse af tørstof fra to til tre tilfældige grise pr. sti i 24 stier pr. gruppe. Prøverne blev udtaget 2 uger efter indsættelse umiddelbart inden foderskift fra fravænnings- til smågrisefoder.

Gødningskonsistens og farve blev registreret dagligt i alle stier. Der blev registreret andelen af grise med diarré og graden af den sværeste grad af diarré. Registreringerne er foretaget efter følgende principper:

1. Normal gødning med normal farve
2. Grødagtig gødning, løs gødning med normal farve
3. Vandig diarré, misfarvet lys eller gul gødning
4. Anden type diarré f. eks. iblandet blod, slim eller afstødt væv

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs). Tilvækstværdien ( 5,86 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001) for 7 kg’s grise (229 kr. pr. gris, +/÷ 7,41 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (363 kr. pr. gris, +/÷ 4,97 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnittet af de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000), fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende klasse variable: hold, stald og gruppe. Alle øvrige data blev analyseret som sekundære parametre. De tre grupper blev sammenlignet med hinanden. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for de tre parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som gennemsnit for hver gruppe, korrigeret til samme vægt ved indsættelse.

I modellerne for dødelighed, sygdomsregistreringer og behandlinger for diarre indgik variablene: hold og gruppe. I modellen for tørstofindhold indgik variablene: dato (dage efter indsættelse), hold og gruppe.  Data for produktivitet og sygdomsregistreringer blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. For registreringen af gødnings-konsistens blev data opdelt efter normal (karakter 1) og normal gødningskonsistens (karakter over 2) og summeret over perioderne fra fravænning til 2 uger derefter samt over den samlede periode. I den statistiske model indgik variablene: gruppe, sti og hold. Data blev analyseret ved en Chi i anden test i SAS.

Foderanalyser

Analyserne af energi, råprotein, lysin og methionin i fravænningsfoderet (4-6 uger) og smågrisefoderet (6-10 uger) stemte godt overens med det beregnede indhold. Det analyserede indhold af glutaminsyre i fravænningsfoderet til gruppe 2 var 35% højere i forhold til kontrolfoderet til gruppe 1 og 3. I smågrisefoderet til gruppe 2 og 3 var glutaminsyreindholdet 43% højere i forhold til kontrolblandingen. I begge forsøgsblandinger var glutaminsyreindholdet derfor under det planlagte niveau på en 50% ekstra i forhold til kontrolblandingen.

Det analyserede indhold af fordøjeligt treonin i fravænningsfoderet til gruppe 2 var 4% over kontrolgruppen og 20% over normen. Grisene i kontrolgruppen har derfor fået 15% mere treonin i forhold til normen. Den ønskede forskel på 20% i treoninindhold i fravænningsfoderet mellem kontrol- og forsøgsgrupper blev ikke opnået. I smågrisefoderet til gruppe 2 og 3 var treonin-indholdet 29% over normen og 14% over indholdet i kontrolfoderet.

Det beregnede indtag af glutaminsyre og treonin er i fravænningsperioden (4-6 uger) antaget at have været det samme uanset, om grisene fik det i vand eller i foder. Dette under forudsætning af, at hver af grisene, der fik det i vandet, har drukket ca. 1 liter af opløsningen pr. dag. Dette er næppe sandsynligt, da grisene havde fri adgang til rent drikkevand som supplement. Endvidere viser andre undersøgelser, at grise i perioden lige efter fravænning drikker omkring 0,9 l vand pr dag.

Tabel 2. Foderblandingernes indhold af treonin og glutaminsyre

Gødningskonsistens og tørstofindhold i gødning

Der var ikke forskel imellem grupperne i tørstofindhold i gødning udtaget 2 uger efter indsættelse. Det gennemsnitlige tørstofindhold var 34,4%, hvilket er væsentligt højere end for slagtesvin (20-30%). Registreringerne af gødningskonsistens viser, at andelen af grise med grødagtig gødning og diarré var højest den første uge efter fravænning, for derefter at aftage fra 7-14 dage efter fravænning. Over den samlede periode var der færre stier, hvor grisene i gruppe 2 havde unormal gødningskonsistens, hvilket vil sige, at karakteren var 2 (grødagtig gødning) eller derover. Denne forskel i gødnings-konsistens har ikke kunnet ses i tørstofindhold i gødning eller frekvensen af behandlinger for diarré. Dette skyldes sandsynligvis, at forskellen imellem grupperne primært bestod i, at færre stier i gruppe 2 havde fået karakteren 2 i forhold til gruppe 1 og 3. Karakteren 2 er snarere et udtryk for en ubalance i fordøjelsessystemet, mens karakteren 3 og derover betegner behandlingskrævende diarré.

Sygdomsforhold

Der kunne ikke påvises en forskel i dødelighed eller diarrébehandlinger mellem kontrolgruppen og forsøgsgrupperne. I gennemsnit var dødeligheden 1,3%, og 0,6% blev i gennemsnit udtaget på grund af sygdom. For at kunne konstatere en forskel i dødelighed skulle forskellen imellem grupperne være minimum 2,3%. Samlet for alle 3 grupper var den gennemsnitlige behandlingsfrekvens for diarré 61% i de første 2 uger efter fravænning og 11% i vækstperioden fra 6-10 uger. I den samlede periode blev der foretaget 72% behandlinger for diarré. For at kunne konstatere en forskel i frekvens af diarrébehandlinger, skulle der have været en forskel imellem grupperne på minimum 20%

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Resultaterne er angivet for alderen 4-6 uger og 6-10 uger samt for hele afprøvningsperioden (4-10 uger).

Tabel 3. Produktionsresultater

Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater. Produktionsværdien ved 5-års priser fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Produktionsværdi ved 5 års priser

Tildeling af ekstra glutaminsyre og treonin til smågrise via vand eller foder medførte en signifikant højere produktionsværdi som følge af en højere daglig tilvækst og forbedret foderudnyttelse i den samlede vækstperiode målt i forhold til kontrolholdet. Tilsætningen medførte ikke forskel i frekvensen af diarrébehandlinger eller dødelighed. Der var heller ikke forskel imellem de to grupper tildelt ekstra glutaminsyre og treonin afhængigt af, om det blev tilsat foderet eller drikkevandet de to første uger efter fravænning. Det er ikke muligt at afklare, hvorvidt den positive effekt på produktionsværdien skyldes en effekt af ekstra glutaminsyre, treonin eller en kombination af de to aminosyrer. Det er derfor planlagt, at der skal gennemføres afprøvninger, hvor effekten af de to aminosyrer testes uafhængigt af hinanden.

I afprøvningen var der ikke forskel i frekvens af diarrébehandlinger, gødningskonsistens eller gødningens tørstofindhold afhængigt af behandling. En mulig forklaring på den forbedrede produktivitet kan være, at grise, der tildeles ekstra glutaminsyre og treonin, har lettere ved at gendanne beskadiget tarmvæv efter beskadigelser eller diarré som følge af foderskift ved fravænning, to uger efter indsættelse og/eller bakterielle infektioner. En hurtigere reparation af tarmvævet vil medføre, at grisen kan udnytte foderet bedre og hurtigere kommer i gang med at vokse igen i forhold til grise, der er længere om at reetablere beskadiget tarmvæv. En anden forklaring kunne være, at smågrisene reelt har et større behov for treonin end normen foreskriver.

Det er ikke umiddelbart realistisk at tilsætte glutaminsyre til foderet med 50% ekstra, da prisen er 112,50 kr./kg. Derimod kunne en øget tildeling af treonin være realistisk, da prisen for treonin på indkøbstidspunktet var 26,60 kr./kg. Tilsætning af + 50% glutaminsyre og + 20% fordøjeligt treonin (i forhold til normen) svarer til en merpris for fravænnings- og smågrisefoder på henholdsvis ca. 230 og ca. 210 kr./100 kg.

Landbrugstekniker Ib Dahl Jensen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning: Nr.: 633

Fravænningsfoder (4-6 uger), råvaresammensætning i pct.

Smågrisefoder (6-10 uger), råvaresammensætning i pct.

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaerne

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - én produktion i løbet af afprøvningen

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - en produktion i løbet af afprøvningen