Ekstra calcium og fosfor i foder til polte fra 7 kg til 130 kg

Normerne for fosfor til søer, smågrise og slagtesvin blev i 1995 og 1997 ændret fra totalfosfor til fordøjeligt fosfor. Normerne medførte en samlet reduktion på ca. 20 pct. af det totale fosforindhold i forhold til tidligere.

Grundlaget for normændringerne var følgende:
Der blev gennemført en afprøvning af to fosforniveauer til avlsdyr fra 20 ugers alderen (Meddelelse nr. 361). Der indgik 4.600 kuld i afprøvningen. Forsøgsfoderet indeholdt i gennemsnit 5,4 gram total-fosfor pr. FEs svarende til et beregnet indhold på 2,7 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs. Kontrolfoderet indeholdt 6,5 gram total-fosfor pr. FEs. Afprøvningen viste, at der ikke var forskel på søernes produktionsresultater eller holdbarhed.

Normen blev efterfølgende fastsat til 2,7 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs til diegivende søer og 2,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs til drægtige søer. Disse normer blev implementeret i 1997.

Der blev ligeledes gennemført en afprøvning (Meddelelse nr. 360) af behov for fordøjeligt fosfor i foder til smågrise (4-10 uger). Når foderet indeholdt 7,5 gram calcium pr. FEs og 5,7 gram totalfosfor pr. FEs svarende til et indhold på 3,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs var smågrisenes behov dækket.

Det er tidligere blevet vist, at foder indeholdende 2,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs i vækstintervallet 30-100 kg er dækkende for behovet til slagtesvin (Meddelelse nr. 299).

Ud fra de gennemførte afprøvninger kan det ikke afgøres, om de fastsatte normer for fordøjeligt fosfor er dækkende for polte i vækstperioden 7 kg til 130 kg, og om det har betydning for deres senere produktivitet og holdbarhed som søer, da afprøvningerne kun omfatter udvalgte perioder af poltens liv.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge, om normerne for fordøjeligt fosfor i foder til søer, smågrise og slagtesvin er dækkende for poltenes behov i vækstperioden 7 kg til 130 kg, samt om det har en effekt på deres senere produktivitet og holdbarhed som søer. Derudover blev det undersøgt, om der i de efterfølgende drægtighedsperioder kan tildeles foder med en reduktion i fosforindholdet, uden at det har en negativ betydning for produktivitet og holdbarhed.

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 4 år i to besætninger, og omfattede sogrise i fosterperioden til fødsel og videre frem til de havde produceret mindst fire kuld. Begge besætninger brugte indkøbt pelleteret tørfoder.

Besætning 1 havde 440 årssøer, der var opstaldet individuelt i alle staldafsnit. Poltene blev produceret ved zig-zag krydsning. Poltene gik sammen med smågrisene frem til ca. 35 kg. Herefter blev der foretaget en sortering ud fra trivsel, eksteriør og antal patter. De godkendte polte blev opstaldet i stier med betonspaltegulv frem til overførsel til løbeafdelingen. De blev løbet ved en alder på ca. 8 måneder.

Besætning 2 havde 260 årssøer. De drægtige søer var opstaldet i stier á 6 søer fra 12. drægtighedsuge og frem til faring. I den resterende periode var søerne opstaldet individuelt. Poltene blev produceret på basis af en kernebesætning af landracesøer, som blev insemineret med Yorkshire sæd. Poltene gik sammen med smågrisene frem til ca. 35 kg. Herefter blev der foretaget en sortering ud fra trivsel, eksteriør og antal patter. De godkendte polte blev opstaldet i stier med betonspaltegulv frem til ca. 60 kg. Herefter blev de opstaldet i stier med fast gulv og strøelse indtil overførsel til løbeafdelingen. De blev løbet ved en alder på ca. 8 måneder.

Gruppering af søer

Søerne blev forud for afprøvningens start delt i to grupper – Norm (2,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs) og Lav (1,5 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs), således at kuldnummer og race var ens mellem grupperne.

Foder til søer

De diegivende og golde søer fik diegivningsfoder, der var optimeret til at indeholde 2,7 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs og 7,0 gram calcium pr. FEs.

I drægtighedsperioden fik "norm"-gruppen foder, der var optimeret til at indeholde 2,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs, mens "lav"-gruppen fik foder, der var optimeret til at indeholde 1,5 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs. Drægtighedsblandingerne havde samme procentvise sammensætning af foderstoffer, og den ønskede forskel i fosfor blev styret via tilsætning af mineralske foderblandinger. Drægtighedsblandingernes indhold af aminosyrer, vitaminer og mineraler - udover fosfor - var optimeret efter kravene til diegivende søer for at sikre overforsyning.

Blandingernes indhold af øvrige næringsstoffer var fastsat ud fra normerne beskrevet i Fokus på Næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1997.

Foderblandingernes forventede indhold af næringsstoffer fremgår af Appendiks 1.

Gruppering af polte

Ved fødslen blev potentielle polte i kuldet - to eller fire sogrise - øreklippet, afhængig af hvilken gruppe moderen tilhørte - "norm" eller "lav". Ved fravænning blev de øreklippede grise i kuldet delt i to nye ens grupper "ekstra" og "normal". Ved første løbning blev alle poltene placeret i samme gruppe som deres mor, og de blev fodret med samme blandinger.

Foder til polte

Begge grupper "ekstra" og "normal" fik fra fravænning til ca. 35 kg normale fravænnings- og smågriseblandinger og derefter en normal slagtesvineblanding til ca. 60 kg. Poltene i gruppen "ekstra" fik ekstra monocalciumfosfat i form af en topdressing. Topdressingen betød, at poltene fik 18 pct. mere calcium og fosfor end poltene i ”normal”-gruppen.

Fra ca. 60 kg og frem til første løbning fik "normal"-gruppen besætningens kontroldrægtighedsblanding og "ekstra" gruppen fik besætningens diegivningsblanding. Den eneste forskel på disse to blandinger var indholdet af fosfor, jf. afsnit "Foder til søer", og gruppen "ekstra" fik 18 pct. mere fosfor end gruppen "normal".

I tabel 1 fremgår de anvendte blandingers indhold af calcium og fosfor. Fosfor er angivet som fordøjeligt fosfor, og dette tal er beregnet.

Tabel 1.

Calcium og fosfortildeling i opvækstperioden

Gruppe	Normal	Ekstra
Fra fravænning - ca. 35 kg	3,2 gram fordøjeligt fosfor og 7,5 gram calcium pr. FEs	3,8 gram fordøjeligt fosfor og 8,5 gram calcium pr. FEs
Fra ca. 35 kg til ca. 60 kg	2,2 gram fordøjeligt fosfor og 7,0 gram calcium pr. FEs	2,7 gram fordøjeligt fosfor og 8,2 gram calcium pr. FEs
Fra ca. 60 kg og frem til 1. løbning	2,2 gram fordøjeligt fosfor og 7,0 gram calcium pr. FEs	2,7 gram fordøjeligt fosfor og 7,0 gram calcium pr. FEs

Foderstrategi for polte

Poltene tildeltes foder ad lib. fra fravænning, og frem til de opnåede en daglig foderoptagelse på 2,5 FEs ved ca. 60 kg. Herefter var fodertildelingen konstant 2,5 FEs pr. dag frem til indsættelse i løbeafdelingen.

Registreringer

Foder- og monocalciumforbrug blev registreret på gruppeniveau.

Polte, der blev udsat mellem ca. 35 kg og 1. løbning, blev registreret med dato og årsag.

Der blev gennemført udvidet produktionskontrol i begge besætninger, suppleret med registrering af årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og udsætning af søer.

Diagnosen ved behandling, samt årsager til pattegrisedødelighed og udsætning, blev afgjort af den enkelte afprøvningsvært.

Analyser

Der blev udtaget prøver af alle leverede foderblandinger til besætningerne. Samleprøver af to prøver af samme blanding blev analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin.

Statistik

De primære måleparametre var: Udsætning inden løbning, antal totalfødte grise pr. kuld, faringsprocent og antal producerede kuld ved udsætning (som mål for søernes holdbarhed). De primære måleparametre blev analyseret ved variansanalyser i SAS under procedurerne GLM og MIXED.

De sekundære måleparametre var: Årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og udsætning af søer.

Foderanalyser

De samlede resultater af foderanalyserne fra begge besætninger er vist i appendiks 1. Det fremgår heraf, at indholdet af FEs og aminosyrer var på det forventede niveau.

Tildelingen af calcium og fosfor til poltene i opvækstperioden fra fravænning til 1. løbning for grupperne "normal" og "ekstra" i besætningerne er vist i tabel 2 og 3. Mængderne af calcium og fosfor, som poltene reelt har fået i "normal"- og "ekstra"-grupperne, er beregnet ud fra foderanalyser, samt anvendte foder- og monocalciumfosfatmængder. Mængderne af calcium og fosfor, som poltene skulle have haft i "normal"- og "ekstra"-grupperne, er beregnet ud fra deklareret indhold og forventet fodertildeling. Tallene i tabel 2 og 3 er angivet relativt i forhold til det forventede i "normal" gruppen, som er sat til 100.

Tabel 2.

Calcium og fosfor i opvækstperioden (besætning 1)

Grupper	Normal		Ekstra
Mængde	Forventet	Reelt	Forventet	Reelt
Calcium Fosfor	100 100	105 107	110 118	115 119

Foderanalyserne af blandingerne i besætning 1 viste, at poltene reelt i opvækstperioden fik mere calcium og fosfor end planlagt. Forskellen i fosfortildelingen mellem "normal"- og "ekstra"-grupperne var lidt mindre end planlagt, mens calciumtildelingen var på det forventede niveau.

Tabel 3.

Calcium og fosfor i opvækstperioden (besætning 2)

Grupper	Normal		Ekstra
Mængde	Forventet	Reelt	Forventet	Reelt
Calcium Fosfor	100 100	104 105	110 118	116 121

Foderanalyserne af blandingerne i besætning 2 viste, at poltene reelt i opvækstperioden fik mere calcium og fosfor end planlagt. Forskellen i calcium- og fosfortildelingen mellem "normal"- og "ekstra"-grupperne var på det forventede niveau.

Produktionsresultater - polte

I tabel 4 kan antallet af indsatte polte ved 35 kg i grupperne ses. Det er tilfældigt, at der ikke er indsat samme antal polte i grupperne. Antallet af afgåede polte inden løbning inklusiv afgangsårsager fremgår også af tabel 4.

Tabel 4.

Indsatte og afgåede polte

Besætning		1				2
Foder- periode	Moderens fodring i drægtigheden	Norm		Lav		Norm		Lav
	Opvækst	Normal	Ekstra	Normal	Ekstra	Normal	Ekstra	Normal	Ekstra
Polte indsat ved 35 kg, stk.		93	96	88	102	65	60	44	54
Løbet polte, stk.		88	92	83	03	49	51	36	44
Løbne polte af indsatte, pct.		95	96	94	91	75	85	82	82
Udsat før løbning, stk.		5	4	5	9	16	7	8	10
Fordeling af afgangsårsager:
Benstilling		1	0	0	1	0	0	0	0
Utrivelig		0	1	1	1	6	3	2	6
Manglende brunst		2	1	1	1	5	2	5	4
Døde		0	0	0	1	4	1	1	0
Andet		2	2	3	5	1	1	0	0

Der var ikke forskel på, hvor mange af de indsatte polte, der blev løbet mellem grupperne, så der har ikke været nogen effekt af, om poltenes mødre havde fået en reduceret mængde fosfor i drægtighedsperioden.

Der blev i alt udsat 13 pct. af de indsatte polte, som ikke fik ekstra calcium og fosfor i opvækstperioden, mens der blev udsat 12 pct. af de polte, der fik ekstra calcium og fosfor i opvækstperioden. Der var således ingen effekt på poltenes holdbarhed af at tildele ekstra calcium og fosfor i opvækstperioden. Der var stor forskel i antallet af udsatte polte mellem besætningerne. Besætning 1 udsatte 6 pct., hvoraf 20 pct. skyldtes manglende brunst, mens besætning 2 udsatte 19 pct., hvoraf 40 pct. skyldtes manglende brunst.

Produktionsresultater - søer

Af tabel 4 fremgår det, at der i alt er løbet 536 polte ud af de 602, som blev indsat ved 35 kg.

Tabel 5-8 viser alene de 536 poltes efterfølgende produktionsresultater og holdbarhed som søer.

I tabel 5 er vist holdbarheden af de polte, der er løbet. Som det fremgår af tabellen, påvirker ekstra calcium- og fosfortildeling i opvækstperioden ikke holdbarheden som søer. Til gengæld var der tilsyneladende færre tilbage i gruppen, der havde fået drægtighedsfoder med lavt fosforindhold efter fire læg, men forskellen var ikke statistisk sikker. Det større frafald i "lav"-gruppen sker tilsyneladende allerede inden 3. læg, hvilket også blev set i Meddelelse nr. 542.

Tabel 5.

Holdbarhed af løbne polte fra begge besætninger

Foderperiode	Opvækst	Normal		Ekstra
	Drægtighed	Norm	Lav	Norm	Lav
Løbne polte, stk.		137	119	143	137
Tilbage efter 1. læg, pct.		85	84	89	88
Tilbage efter 2. læg, pct		79	71	83	75
Tilbage efter 3. læg, pct.		67	61	73	60
Tilbage efter 4. læg, pct.		57	50	56	46

Der var ikke sikre forskelle mellem de registrerede udsætterårsager. Der var niveauforskelle i de valgte udsætterårsager mellem besætningerne, men der var ikke forskelle mellem grupperne.

Udsætterårsagernes fordeling og den opnåede holdbarhed for de to besætninger er vist i tabel 6.

Tabel 6.

Udsætterårsager for afgåede søer

Besætning		1				2
Foderperiode	Opvækst	Normal		Ekstra		Normal		Ekstra
	Drægtighed	Norm	Lav	Norm	Lav	Norm	Lav	Norm	Lav
Udsatte søer, stk.		29	43	31	33	24	16	22	24
Kuld før udsætning, gns.		3,0	2,8	3,4	2,6	2,5	2,9	2,8	2,6
Udsætterårsager:
Manglende brunst, pct.		3	5	10	6	21	6	23	8
Ikke drægtig, pct.		17	21	13	24	17	6	14	25
Bensvaghed, pct.		7	2	3	6	25	25	9	13
Få levendefødte, pct.		7	2	0	0	4	6	18	4
Abort og lignende, pct.		0	5	0	0	4	6	9	8
Alder, pct.		0	5	3	3	0	0	0	0
Dårlige moderegenskaber, pct.		7	5	16	0	0	6	0	13
Tarmsygdomme, pct.		17	6	6	9	0	0	0	0
Andet, pct.		42	49	49	52	29	45	27	29

Reproduktionsresultaterne fra de to besætninger er vist i tabel 7. Tallene fra besætningerne er vist samlet, da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne.

Tabel 7.

Reproduktionsresultater

Fodertildeling	Opvækst	Normal		Ekstra
	Drægtighed	Norm	Lav	Norm	Lav
Antal løbninger		587	471	656	530
Faringsprocent efter 1. løb.		88,2	88,5	89,9	88,3
Omløbninger, pct.		8,7	7,6	7,0	6,8
Totalfødte grise pr. kuld, stk.		13,4a	13,0b	13,3a	13,0b
Kuld pr. Årsso		2,30	2,28	2,31	2,28
Spildfoderdage pr. kuld		14,5	15,9	13,3	14,1
a,b: p< 0,05

Der blev ikke fundet effekt af fodringen i opvækstperioden, derfor må det fastslås, at ekstra calcium og fosfor i opvækstperioden ikke har påvirket søernes efterfølgende reproduktionsegenskaber.

Der var statistisk sikkert færre totalfødte grise pr. kuld, når søerne fik lav fosforforsyning i drægtighedsperioden. Forskellen kan alene forklares i kuldresultaterne fra 1. og 2. lægs søerne, hvor forskellen mellem grupperne var 0,3 henholdsvis 0,5. Der var ingen forskel i kuldresultaterne for de ældre søer.

Produktionsresultaterne i diegivningsperioden for de to besætninger er vist i tabel 8. Tallene fra de to besætninger er vist samlet, da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne. Der var ikke forskelle mellem de opnåede produktionsresultater i diegivningsperioden. Derfor må det fastslås, at ekstra calcium og fosfor i opvækstperioden og lav fosfortildeling i drægtighedsperioden ikke påvirker søernes moderegenskaber.

Tabel 8.

Produktionsresultater fra farestalden

Fodertildeling	Opvækst	Normal		Ekstra
	Drægtighed	Norm	Lav	Norm	Lav
Fravænnede kuld, stk.		561	441	626	494
Korrigeret kuldstørrelse *) stk.		12,2	11,9	11,9	11,9
Dødfødte grise pr. kuld, stk.		1,3	1,2	1,4	1,2
Diegivningsperiode, dage		29	29	29	29
Døde til fravænning, pct.		12,1	9,9	8,5	9,8
Kuldvægt ved fravænning, kg		76,8	76,9	76,9	76,3
Farefeber behandling, pct.		26,0	22,7	30,2	27,2
Diarré behandling, pct.		6,0	5,0	5,3	6,7

*) Korrigeret kuldstørrelse er udtryk for, hvor mange grise der har været i hvert kuld. Kuldudjævning skulle så vidt muligt gennemføres inden for gruppen, men det var tilladt at kuldudjævne mellem grupperne inden for de første 5 levedøgn.

Det konkluderes, at normerne for calcium og fosfor i de blandinger der blev anvendt i opvækstperioden fra 7 kg til 130 kg dækker poltenes behov. Der er således ingen effekt af, at tildele ekstra calcium og fosfor i opvækstperioden på antallet af løbne polte eller deres senere holdbarhed og produktivitet som søer. Den negative effekt på kuldstørrelse og holdbarhed ved lav fosfortildeling (1,8 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs) i drægtighedsperioden hos de unge søer kan ikke ophæves ved tildeling af ekstra calcium og fosfor i opvækstperioden.

-	Nedsat fosforindhold i slagtesvinefoder, 1995. Meddelelse nr. 299, Landsudvalget for Svin
-	Behov for fordøjeligt fosfor til smågrise (4-10 uger), 1997. Meddelelse nr. 360. Landsudvalget for Svin
-	Reduceret fosforindhold i foder til søer, 1997. Meddelelse nr. 361. Landsudvalget for Svin
-	Reduceret fosfornorm til drægtige søer, 2002. Meddelelse nr. 542. Landsudvalget for Svin
-	Fokus på Normer for Næringsstoffer, 1997 Landsudvalget for Svin

Deltagere:
Landbrugstekniker Erik Bach, Landsudvalget for Svin

Landbrugstekniker Peter Nøddebo, Landsudvalget for Svin

Afprøvning nr.: 462

Foderanalyser fra besætning 1

Analyserne af fravænnings- og smågriseblandingen viste et højere indhold af både calcium og fosfor end forventet. Gruppen "ekstra", der fik en topdressing med monocalciumfosfat, har reelt fået 9,0 gram calcium pr. FEs og 7,9 gram fosfor pr. FEs svarende til 4,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs i perioden fra fravænning til ca. 35 kg. Dette betyder, at "ekstra"-gruppen fik mere calcium og fosfor end forventet.

Calcium- og fosforindhold i fravænnings- og smågriseblanding

Blanding	Fravænning		Smågrise
Indhold	Forventet	Analyseret	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs	5,8	6,7	6,0	6,7
Fordøjeligt fosfor, gram pr. FEs	3,2*	3,7**	3,2*	3,6**
Calcium, gram pr. FEs	6,7	7,3	7,8	7,7

*    Der er anvendt danske værdier for indhold af fordøjeligt fosfor i mineraler og foderstoffer. **  Beregnet

Analyserne af slagtesvinefoderet stemte overens med det forventede. Gruppen "ekstra", der fik en topdressing med monocalciumfosfat, har reelt fået 9,0 gram calcium pr. FEs og 5,9 gram fosfor pr. FEs svarende til 2,7 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs. Dette betyder, at "ekstra"-gruppen fik den forventede mængde calcium og fosfor.

Calcium- og fosforindhold i slagtesvinefoder

Indhold	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs	4,8	5,0
Fordøjeligt fosfor, gram pr. FEs	2,2*	2,3**
Calcium, gram pr. FEs	7,0	7,1

*   Der er anvendt danske værdier for indhold af fordøjeligt fosfor i mineraler og foderstoffer. ** Beregnet

Analyserne af diegivningsfoderets indhold af fosfor stemte overens med det forventede, mens calciumindholdet var betydeligt større.
  

Calcium- og fosforindhold i diegivningsfoder

Indhold	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs	6,4	6,4
Fordøjeligt fosfor, gram pr. FEs	2,7*	2,7**
Calcium, gram pr. FEs	7,0	7,7

*    Der er anvendt danske værdier for indhold af fordøjeligt fosfor i mineraler og foderstoffer. **  Beregnet

Analyserne af drægtighedsfoderet viste et højere indhold af både calcium og fosfor end forventet.

Calcium- og fosforindhold i drægtighedsfoder

Foder	Norm		Lav
Indhold	Forventet	Analyseret	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs	5,4	5,9	4,2	4,5
Fordøjeligt fosfor, gram pr. FEs	2,2*	2,4**	1,5*	1,8**
Calcium, gram pr. FEs	7,0	7,5	7,0	7,2

*    Der er anvendt danske værdier for indhold af fordøjeligt fosfor i mineraler og foderstoffer **  Beregnet

   

Indhold af næringsstoffer i foder tildelt til 35 kg	Fravænningsfoder		Smågrisefoder
Antal analyser	25		25
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct.	18,7	18,5	20,0	20,5
FEs (EFOS) pr. 100 kg	122,0	120,0	117,0	116,0
Lysin, g/kg	13,5	14,0	13,0	13,1
Methionin, g/kg	4,3	4,6	4,0	4,1
Cystin, g/kg	2,8	2,6	3,0	3,1
Treonin, g/kg	8,0	8,2	7,6	7,5

    

Indhold af næringsstoffer i foder tildelt til 35 kg	Slagtesvinefoder		Diegivningsfoder
Antal analyser	25		49
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct.	16,2	16,0	16,6	16,2
FEs (EFOS) pr. 100 kg	108,0	109,0	107,0	106,0
Lysin, g/kg	10,1	10,0	7,9	7,6
Methionin, g/kg	3,0	2,9	2,8	2,6
Cystin, g/kg	2,8	3,0	3,0	3,0
Treonin, g/kg	6,1	6,1	5,7	5,6

    

Indhold af næringsstoffer i drægtighedsfoder	Kontrol		Forsøg
Antal analyser	57		57
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct.	15,7	16,2	15,9	16,2
FEs (EFOS) pr. 100 kg	105,0	106,0	107,0	106,0
Lysin, g/kg	7,1	7,6	7,3	7,6
Methionin, g/kg	2,6	2,6	2,7	2,6
Cystin, g/kg	3,1	3,0	3,0	3,0
Treonin, g/kg	5,5	5,6	5,6	5,6

    

Foderanalyser fra besætning 2

Analyserne af fravænnings- og smågriseblandingen viste et lidt højere indhold af både calcium og fosfor end forventet. Gruppen "ekstra", der fik en topdressing med monocalciumfosfat, har reelt fået 9,0 gram calcium pr. FEs og 7,4 gram fosfor pr. FEs svarende til 3,9 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs. Dette betyder, at "ekstra"-gruppen fik lidt mere calcium og fosfor end forventet.

Calcium- og fosforindhold i fravænnings- og smågriseblanding

Foder	Norm		Lav
Indhold	Forventet	Analyseret	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs	5,8	6,0	6,1	6,3
Ford. fosfor, gram pr. FEs	3,2*	3,3**	3,2*	3,3**
Calcium, gram pr. FEs	6,5	6,7	7,5	7,6

*    Der er anvendt danske værdier for indhold af ford. fosfor i mineraler og foderstoffer. **  Beregnet

Analyserne af slagtesvinefoderet stemte overens med det forventede. Gruppen "ekstra", der fik en topdressing med monocalciumfosfat, har reelt fået 8,5 gram calcium pr. FEs og 5,9 gram fosfor pr. FEs svarende til 2,7 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs. Dette betyder, at "ekstra"-gruppen fik den forventede mængde calcium og fosfor.

Calcium- og fosforindhold i slagtesvinefoder

Indhold	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs	4,9	5,0
Fordøjeligt fosfor, gram pr. FEs	2,2*	2,3**
Calcium, gram pr. FEs	7,1	7,2

*    Der er anvendt danske værdier for indhold af fordøjeligt fosfor i mineraler og foderstoffer. **  Beregnet

Analyserne af diegivningsfoderet viste et væsentligt højere indhold af både calcium og fosfor end forventet.
  

Calcium- og fosforindhold i diegivningsfoder

Indhold	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs	6,4	7,2
Fordøjeligt fosfor, gram pr. FEs	2,7*	3,0**
Calcium, gram pr. FEs	7,0	8,0

Foderanalyserne af drægtighedsblandingerne viste, at det analyserede indhold af calcium var højere end forventet i begge blandinger.
  

Calcium- og fosforindhold i drægtighedsfoder

Foder	Norm		Lav
Indhold	Forventet	Analyseret	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs	5,6	6,0	3,1	4,0
Ford. fosfor, gram pr. FEs	2,2*	2,6**	1,5*	2,0**
Calcium, gram pr. FEs	7,0	7,5	7,0	7,4

*    Der er anvendt danske værdier for indhold af ford. fosfor i mineraler og foderstoffer. **  Beregnet

  

Indhold af næringsstoffer i foder tildelt til 35 kg	Fravænningsfoder		Smågrisefoder
Antal analyser	22		22
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct.	19,7	20,0	20,0	20,1
FEs (EFOS) pr. 100 kg	119,0	120,0	114,0	114,0
Lysin, g/kg	13,5	14,1	13,2	13,0
Methionin, g/kg	4,8	5,1	4,0	4,0
Cystin, g/kg	2,8	2,6	3,0	3,1
Treonin, g/kg	8,7	8,9	7,6	7,5

  

Indhold af næringsstoffer i foder tildelt fra 35 kg	Slagtesvinefoder		Diegivningsfoder
Antal analyser	25		47
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct.	16,5	16,0	17,6	16,6
FEs (EFOS) pr. 100 kg	110,0	109,0	106,0	106,0
Lysin, g/kg	10,3	10,0	8,6	8,2
Methionin, g/kg	2,8	2,9	2,8	2,8
Cystin, g/kg	2,9	3,0	3,3	2,9
Treonin, g/kg	6,4	6,1	6,4	6,1

  

Indhold af næringsstoffer i drægtighedsfoder	Norm		Lav
Antal analyser	52		52
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct.	16,5	16,6	16,5	16,6
Fes (EFOS) pr. 100 kg	106,0	106,0	108,0	106,0
Lysin, g/kg	7,8	8,2	8,3	8,2
Methionin, g/kg	2,6	2,8	2,7	2,8
Cystin, g/kg	3,1	2,9	3,0	2,9
Treonin, g/kg	6,0	6,1	6,0	6,1