Afprøvning af treonin til smågrise

Den nuværende norm (Landsudvalget for Svin, 2001) for treonin bygger på en dansk undersøgelse fra 1992 (Statens Husdyrbrugsforsøg). Normen for smågrise (cirka 9- 30 kg) er for fordøjeligt lysin 9,8 gram pr. FEs og for fordøjeligt treonin 5,6 gram pr. FEs. Forholdet mellem treonin og lysin på 57% svarer til forholdet mellem de to aminosyrer i somælk. Ved overgang fra somælk til tørfoder forventes det endogene proteintab i tarmen at stige. Forholdet treonin:lysin i det endogene protein er cirka 1:1,5. Dermed må det samlede behov for treonin i forhold til lysin forventes at være større end de nuværende danske normer for fravænnings- og smågrisefoder (Landsudvalget for Svin, 2001). Udenlandske anbefalinger for forholdet imellem treonin og lysin i smågrisefoder varierer meget, men er alle højere end den danske.

Endvidere har en tidligere afprøvning med tilsætning af 50% ekstra glutaminsyre og 20% ekstra treonin i forhold til normen for smågrise (Landsudvalget for Svin, 2001) vist en forbedring i produktiviteten på 11%. Effekten af tilsætning af glutaminsyre og treonin kunne ikke adskilles i afprøvningen, og har derfor skabt tvivl om, hvorvidt den danske norm for treonin i smågrisefoder er tilstrækkelig (Meddelelse 545, Landsudvalget for Svin).

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af fem niveauer af fordøjeligt treonin i smågrisefoder til grise i alderen 6-10 uger, herunder effekten på produktionsresultater. Afprøvningen skal danne baggrund for at vurdere, om der skal ændres i den nuværende norm på 5,6 gram ford. treonin pr. FEs til grise fra 9-30 kg (Landsudvalget for Svin, 2001).

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Kronjyden, hvortil der blev indkøbt smågrise. Alle stier var med fast gulv og rensegang, stierne var indrettet med smågrisehuler med overdækning og isolerende bundplader, og der blev anvendt halm som strøelse. Der var én foderautomat med to ædepladser og én drikkekop i hver sti. Grisene blev fodret efter ædelyst, hvilket vil sige, at grisene havde adgang til foder hele døgnet. I hver sti blev indsat 6, 7 eller 8 grise. I afprøvningen indgik 326 grise pr. gruppe, i alt 1.630 grise. Afprøvningen blev gennemført over to indsættelsesrunder med i alt 44 gentagelser. Grisene blev indsat i stierne ved fravænning ved ca. 4 ugers alderen, men fik først forsøgsblandingerne i perioden fra 6 til 10-ugers alderen. Grisene vejede ved indsættelse gennemsnitligt 8,0 kg. Ved forsøgets start vejede grisene gennemsnitligt 11,8 kg og ved afgang 30,4 kg. I de første to uger efter indsættelse blev grisene i alle grupperne fodret med en fravænningsblanding.

Fravænningsblandingen, der blev anvendt i perioden 4-6 uger, blev optimeret således, at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5% over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer blev optimeret i henhold til gældende normer (Normer for Næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, 2001).

Forsøgsblandingerne, der blev anvendt fra 6-10 ugers alderen, var alle optimeret til at indeholde ca. 150 g ford. råprotein. For at undgå underskud af de øvrige aminosyrer på nær treonin, var det beregnede indhold af de essentielle aminosyrer 10% over normen (Normer for Næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, 2001). Både fravænningsblandingen og smågriseblandingen blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Brædstrup. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1.

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein og for alle aminosyrerne samt for calcium, fosfor og zink. I forsøgsperioden blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs × kr. pr. FEs). Tilvækstværdien ( 5,39 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige vægt ved forsøgets start og afgangsvægt i afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001) for 7 kg’s grise (229 kr. pr. gris, ± 7,41 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (363 kr. pr. gris, ± 4,97 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnittet af de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001), fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs.

Der blev gennemført en beregning af den faktiske produktionsværdi, hvor foderets pris (gennemsnit af 5 års priser) blev tillagt prisen for tilsætning af syntetisk treonin (”50% vare” gennemsnit af det seneste år: 31 kr./kg). Det er valgt udelukkende at anvende tilsætning af syntetisk treonin for at opnå det ønskede treoninindhold. En anden metode til at opnå en øgning i treoninindholdet i foderet kunne være at ændre råvaresammensætningen.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved forsøgets start som covariabel. Data blev testet for lineære og kvadratiske sammenhænge. Data for produktivitet blev analyseret ved en regression på treonin. Den gennemsnitlige produktivitet blev beskrevet som funktion af treoninindholdet, med en kurvelineær model. I punktet, hvor kurven ændrer form fra at være krum til at være flad, udtrykkes den maksimale produktionsværdi ved en given dosering af treonin. Der blev anvendt en model med følgende variable: hold (gentagelse), stald, gruppe og runde. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau (p<0,05). Sygdomsregistreringer og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre. Data blev testet for normalfordeling, forekomst af outliers og vekselvirkning mellem runde og behandling.

Foderanalyser

Analyserne af forsøgsfoderet viste, at energiindholdet var ca. 3 FEs over det beregnede indhold i gruppe 2-5, hvilket har påvirket det opnåede indhold af treonin pr FEs. I gruppe 1, der skulle have været underforsynet med treonin i forhold til normen, var indholdet af treonin næsten på niveau med gruppe 2. I de øvrige grupper var treoninindholdet lavere end beregnet (se tabel 2). Indholdet af calcium i gruppe 2 var 16% under det beregnede niveau (appendiks 2).

Sygdomsforhold

Antallet af behandlinger for sygdom og dødelighed blev registreret som sekundære parametre, hvilket vil sige, at forsøget ikke er designet til at konstatere små forskelle i disse parametre. Der var ikke vekselvirkning imellem runde og behandlinger. Der var ikke forskel i antallet af behandlinger eller antallet af døde grise imellem grupperne. Det gennemsnitlige antal behandlinger i afprøvningsperioden (6-10 uger) var 0,67 dage pr. gris, hvoraf de 0,66 behandlingsdage var for diarré. I den samlede periode fra indsættelse til afgang var der heller ikke forskel i antallet af behandlingsdage mellem grupperne - der blev i denne periode behandlet 1,26 dage i gennemsnit. For at kunne opnå en signifikant forskel i antallet af behandlingsdage for diarré skulle forskellen imellem grupperne være over 60%.

Antallet af døde grise i hele afprøvningsperioden var i gennemsnit 1,1%. For at kunne opnå en signifikant forskel i antallet af døde grise skulle forskellen fra den ene gruppe til den anden være fire gange så høj.

Produktionsresultater

Der var ikke vekselvirkning imellem runde og forsøgsbehandling. Der var ikke forskel i produktionsparametrene i de to første uger efter fravænning, hvor alle grisene blev fodret med samme fravænningsblanding. Det betyder, at alle grupperne har haft ens udgangspunkt ved start af forsøget. Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

Produktionsværdien blev beregnet udfra de opnåede produktionsresultater i perioden fra 6 uger og til afgang. Data for produktionsværdien i relation til indholdet af treonin i blandingerne kan beskrives med en kurvelineær model. Modellen er krum i den første del, hvor indholdet af fordøjeligt treonin pr. FEs er stigende fra 5,4 til 6,1, her er produktionsværdien stigende med stigende indhold af treonin. Ved et indhold på 6,1 g ford. treonin pr. FEs flader kurven ud og bliver vandret (se figur 1).

Det betyder, at et indhold på over 6,1 g ford. treonin pr. FEs ikke medfører en yderligere stigning i produktionsværdien. I figur 2 og 3 er vist kurver for daglig tilvækst og foderforbrug. Den maksimale daglige tilvækst og det laveste foderforbrug opnås også ved 6,1 g fordøjeligt treonin. Den gennemsnitlige produktionsværdi opnået for de enkelte grupper er vist i tabel 4. Et stigende indhold af treonin i foderet kan enten opnås ved at øge indholdet af råvarer med højt treoninindhold i foderblandingerne eller ved at tilsætte mere syntetisk treonin i blandingerne. Begge tiltag vil medføre, at blandingerne fordyres og produktionsværdien (dæknings-bidraget) reduceres (tabel 4).

I det nye fodervurderingssystem (fodringssæson 2002-3) overgår vurderingen af næringsstoffernes fordøjelighed fra tilsyneladende fordøjelighed til standardiseret (tyndtarms) fordøjelighed. Ved at omregne de anvendte foderblandinger i det nye fodervurderingssystem blev den maksimale produktivitet opnået ved et indhold af treonin i foderet på 6,0 g standardiseret fordøjeligt treonin pr. FEsv til smågrise.

Resultatet af denne afprøvning viser, at det er fordelagtigt i relation til produktiviteten at øge indholdet af fordøjeligt treonin pr. FEs i smågrisefoder til 6,1 g.

Deltagere:
Tekniker Ib Dahl Jensen, Landsudvalget for Svin
Tekniker Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin

Fravænningsfoder (4-6 uger), råvaresammensætning i pct.

Smågrisefoder (6-10 uger), råvaresammensætning i pct.

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer
- tre produktioner i løbet af afprøvningen