8. maj 2002

Meddelelse Nr. 553

Afprøvning af to DLG blandinger til smågrise

Samlet kan det konkluderes, at fodring med de to DLG blandinger resulterede i en signifikant højere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen. Der var ikke forskel imellem de to grupper fodret med DLG blandingerne.

I denne afprøvning er undersøgt effekten af at fodre grise med to blandinger fra DLG. Blandingerne blev sammenlignet med hinanden og med en kontrolblanding. Afprøvningen blev gennemført i en besætning med følgende design:


Gruppe

Firma

Fravænning
(4-7 uger)

Smågrise
(7-12 uger)

1

Kontrol

Kontrol

Kontrol

2

DLG

DLG FRA TEST 1

Prima 9 SUPER

3

DLG

DLG FRA TEST 2

Startpiller LT TOP


Analyserne af foderblandingerne viste, at både fravænnings- og smågriseblandingen til kontrolgruppen havde et analyseret indhold, der svarede til et 6-11 pct. lavere indhold af fordøjeligt lysin, methionin plus cystin og treonin i forhold til normen. Råprotein-indholdet var cirka 1 procentenhed lavere end beregnet og energiindholdet var højere end beregnet. Blandingerne fra DLG overholdt foderstoflovens latitude. I alle smågriseblandingerne var calciumindholdet 8, 16 og 12 pct. under normen i henholdsvis gruppe 1, 2 og 3.

Der var ikke sikker forskel imellem grupperne i antallet af behandlingsdage for sygdom og antallet af døde grise. I gennemsnit døde 1,4 pct. af grisene og antallet af behandlingsdage var gennemsnitligt 2,3; og heraf var de 2,0 for diarré.  Der blev i alt gennemført 73 pct. diarrébehandlinger. Det skal bemærkes, at behandlinger for sygdom og dødelighed er sekundære parametre i denne afprøvning, og derfor kræves der meget store forskelle for, at disse bliver signifikante.

Produktionsværdien var signifikant højere i de to grupper, hvor grisene blev fodret med de to DLG

blandinger i forhold til kontrolgruppen. Der var ikke forskel imellem grupperne fodret med de to blandinger fra DLG (gruppe 2 og 3). Forskellen mellem de to grupper, der blev fodret med DLG blandingerne og kontrolgruppen kan forklares ud fra en højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug i vækstperioden efter mellemvejning og til afgang (7-12 uger). I perioden fra fravænning og indtil mellemvejning (4-7 uger) var den daglige tilvækst lavere og foderforbruget højere i de to grupper fodret med DLG blandingerne i forhold til kontrolgruppen.

Samlet kan det konkluderes, at fodring med de to DLG blandinger resulterede i en signifikant højere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen. Der var ikke forskel imellem de to grupper fodret med DLG blandingerne. Den opnåede effekt kan ikke umiddelbart forklares udfra enkelte faktorer, da der er store forskelle imellem kontrolblandingen og DLG blandingerne. I DLG’s blandinger er der blandt andet anvendt høj-stivelseshvede, syreprodukter, fytase og alternative calciumkilder mm. Derudover var der underforsyning af essentielle aminosyrer i kontrolblandingerne.


Baggrund

Der markedsføres til stadighed nye produkter og blandinger, hvor det er ønskeligt at få produktionsværdien belyst under danske produktionsforhold. Det er nødvendigt at kende produkternes effekt på produktionsresultaterne for at kunne vurdere det økonomiske udbytte.

De to DLG blandinger afviger fra gængse blandinger ved at indeholde konceptavlet høj-stivelseskorn, udvalgte proteinråvarer, høje doseringer af konserveringsstoffer (ACID1 og calciumformiat), fedt af god kvalitet, et højt indhold af vitaminer og tilsætning af fytase.

Formålet med at afprøve DLG’s blandinger til smågrise var at fremskaffe dokumentation for blandingernes produktionsværdi. Effekten blev primært målt på produktionsværdien, der er  beregnet på baggrund af produktionsresultaterne: daglig tilvækst og foderudnyttelse. Som sekundære parametre blev sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.


Materialer og metoder

Afprøvningen er gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, hvor grisene blev fodret ad libitum og havde fri adgang til vand hele døgnet. Stierne var indrettet med fuldspaltegulv og en langkrybbe i forværket. Der var en drikkekop i hver sti. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 8,5 kg, ved mellemvejning var den 11,5 og ved afgang 31,1 kg.

I afprøvningen indgik 193, 193 og 190 grise i henholdsvis gruppe 1, 2 og 3 (tabel 1). Afprøvningen er gennemført med 24 gentagelser med 7-8 grise pr. gentagelse.


Tabel 1.

Gruppeinddeling

Gruppe

Firma

Fravænning
(4-7 uger)

Smågrise
(7-12 uger)

1

Kontrol

Kontrol

Kontrol

2

DLG

DLG FRA TEST 1

Prima 9 SUPER

3

DLG

DLG FRA TEST 2

Startpiller LT TOP


Foderproduktion

Kontrolblandingerne er optimeret med et indhold af lysin, methionin, cystin og treonin på 5 pct. over normen, for at sikre mod udsving i råprotein indholdet i råvarerne. Blandingerne er produceret hos Aarhusegnens Andel i Brædstrup. Begge kontrolblandinger blev leveret ad en gang. Foderet blev pelleteret og varmebehandlet ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Blandingerne fra DLG er lukkede. DLG har selv optimeret og produceret blandingerne til afprøvningen. Alle fire DLG blandinger blev leveret ad en gang. Blandingernes indhold fremgår af appendiks 1.

I perioden fra fravænning og i de første 3 uger herefter (4-7 uger) indtil mellemvejning blev grisene fodret med fravænningsblandingerne Kontrol, DLG FRA TEST 1 og DLG FRA TEST 2. Fra mellemvejning og indtil afgang (7-12 uger) er grisene fodret med smågriseblandingen, kontrol, Prima 9 SUPER og Startpiller LT TOP. I begge perioder er daglig tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Produktionsværdi

I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs × kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (5,68 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afgangsvægt i afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering for de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001) for 7 kg’s grise (229 kr. pr. gris, ± 7,41 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (363 kr. pr. gris, ± 4,97 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnittet af de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001), fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs.

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. Sygdomsregistreringer og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre. Data er testet for normalfordeling og forekomst af outlayers. Data for produktivitet blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. I modellen indgik følgende variable: hold, stald og gruppe. Alle tre grupper er sammenlignet med hinanden. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau (p<0,05) korrigeret for 3 parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som gennemsnit for hver gruppe, korrigeret til samme vægt ved indsættelse.


Resultater og diskussion

Analyserne af fravænningsfoderet viste, at kontrolblandingen havde et analyseret indholdet af fordøjeligt lysin, methionin plus cystin og treonin, der svarede til et indhold på 9, 7, 6 pct. under normen. Indholdet var indenfor foderstoflovens latitude. Årsagen til det lavere indhold af aminosyrerne skyldes primært, at råprotein-indholdet var 1 pct. lavere end beregnet og at indholdet af energi var 2 FEs over det beregnede niveau. Blandingerne DLG FRA TEST 1 og DLG FRA TEST 2 overholdt foderstoflovens latitude.

I smågriseblandingen til kontrolgruppen var det analyserede indhold af fordøjelig lysin, methionin, methionin plus cystin, treonin henholdsvis 8, 11, 7 og 6 pct. under normen, og indholdet af calcium var 8 pct. under normen. De to DLG blandinger overholdt foderstoflovens latitude. Indholdet af calcium var 16 og 12 pct. under normen i henholdsvis blanding Prima 9 SUPER og Startpiller LT TOP.

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

Der var ikke forskel i mellem grupperne i antallet af grise behandlet for sygdom og antallet af døde grise. I gennemsnit døde 1,4 pct. af grisene, men for at kunne opnå en signifikant forskel mellem grupperne i antallet af døde grise skulle forskellen fra den ene gruppe til den anden skulle være 3½ gang større. I gennemsnit blev grisene behandlet 2,3 dage for sygdom; heraf var de 2,0 dage for diarré. Behandlingsfrekvensen var i gennemsnit 73 pct. I gennemsnit blev grisene behandlet 1,7 dage for diarré i perioden inden mellemvejning. For at kunne opnå en signifikant forskel imellem grupperne i behandling for diarré, skulle forskellen mellem grupperne i antallet af behandlingsdage for diarré have været 38 pct.


Tabel 2.

Produktionsresultater

Gruppe

1 Kontrol

2 DLG

3 DLG

Antal stier

24

24

24

Antal indsatte

193

193

190

Fravænning til mellemvejning 4- 7 uger

Daglig tilvækst (g)

154

126

123

Daglig foderoptagelse (FEs)

0,30

0,26

0,26

Foderforbrug (FEs/kg)

2,00

2,07

2,16

Mellemvejning til afgang 7-12 uger

Daglig tilvækst (g)

559

635

634

Daglig foderoptagelse (FEs)

1,32

1,17

1,20

Foderforbrug (FEs/kg)

2,04

1,85

1,91

Hele vækstperioden 4-12 uger

Daglig tilvækst (g)

393

425

425

Daglig foderoptagelse (FEs)

0,79

0,79

0,82

Foderforbrug (FEs/kg)

2,03

1,87

1,93


Produktionsværdi

Produktionsresultaterne er vist som gennemsnit for hver gruppe i tabel 2.

Produktionsværdien beregnet udfra produktionsparametrene er angivet i tabel 3.


Tabel 3.

Produktionsværdi - dækningsbidrag og indeks for produktionsværdi

Gruppe

1 Kontrol

2 DLG

3 DLG

Produktions værdi - 5 års priser (kr.)

52,1a 

62,4b 

60,4b 

Indeks

100

120

116

Ved sammenligning af produktionsværdien imellem grupperne skal der som minimum være en forskel mellem grupperne på 5,3 svarende til 10 indeks point, for at der er tale om signifikant forskel (p<0,05)


Produktionsværdien var signifikant højere for de to grupper fodret med DLG blandingerne målt i forhold til kontrolgruppen. Der var ikke forskel imellem de to DLG blandinger. Forskellen mellem kontrolgruppen og de to grupper fodret med DLG blandingerne skyldes en højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug i perioden efter mellemvejning. Forskellen i produktionsværdien blev opnået på trods af, at grisene i kontrolgruppen i perioden fra fravænning og indtil mellemvejning havde en signifikant højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug end grisene i de to grupper fodret med DLG blandingerne.

Det kan dog ikke afvises, at det lavere analyserede indhold af essentielle aminosyrer i blandingerne til kontrolgruppen kan have påvirket produktionsresultaterne. Ifølge tommelfingerreglen betyder en underforsyning på 5 pct. af essentiel aminosyre, at den daglige tilvækst reduceres med 14 gram og foderforbruget stiger med 0,04 FEs/kg. En underforsyning med f.eks. 8 pct. lysin vil medføre, at den daglige tilvækst reduceres med 22 g og foderforbruget øges med 0,06 FEs/kg.

Af tabel 4 fremgår den maksimale sammenvejede pris, foderblandingerne må koste, hvis der skal opnås den samme produktivitet, som der er opnået i kontrolgruppen. De opnåede resultater betyder, at blandingerne fra DLG anvendt i gruppe 2 må koste 28 kr. mere pr. 100 kg end kontrolblandingen og DLG blandingerne anvendt i gruppe 3 må koste 21 kr. mere end kontrolblandingen, for at opnå samme produktionsøkonomi.

Tabel 4.

Pris (kr./100kg), der må gives for foderblandinger, hvis der skal opnås samme produktivitet som kontrolgruppen. Kontrolgruppens pris er baseret på et gennemsnit af de seneste 5 års priser

Gruppe

1 Kontrol

2 DLG

3 DLG

Maksimal sammenvejet pris

194

222

215


Konklusion

Samlet kan det konkluderes, at fodring med de to DLG blandinger resulterede i en signifikant højere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen. Der var ikke forskel imellem de to grupper fodret med DLG blandingerne. Den opnåede effekt kan ikke umiddelbart forklares udfra enkelte faktorer, da der er store forskelle imellem kontrolblandingen og DLG blandingerne. I DLG’s blandinger er der blandt andet anvendt høj-stivelseshvede, syreprodukter, fytase og alternative calciumkilder m.m. Derudover var der underforsyning af essentielle aminosyrer i kontrolblandingerne.

Deltager: Tekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: Nr. 676

[PageBreak]

Appendiks 1

Sammensætning i pct. af råvarer i fravænnings- og smågriseblandinger til
kontrolgruppen

Gruppe

1 Kontrol

Blanding

Kontrol fravænning

Kontrol smågrise

Hvede

57,87

51,30

Byg

7,00

15,93

Antigenfrit sojaprotein

12,14

-

Afskallet sojaskrå

-

8,20

Sojaskrå

-

8,20

Fiskemel LT

8,80

-

Fiskemel alm.

-

8,00

Vallepulver

5,00

-

Animalsk fedt

4,19

3,69

Melasse

1,80

1,80

Monocalciumfosfat

0,92

0,83

Foderkridt

0,75

1,09

Fodersalt

0,31

0,22

Vitamin mineral mix

0,35

0,21

L-lysin (99%)

0,42

0,30

DL-methionin (40%)

0,20

0,12

L-treonin (50%)

0,20

0,10

L-tryptofan (50%)

0,05

0,01


Råvaresammensætning af DLG foderblandinger

Gruppe 2 DLG

Gruppe 3 DLG

DLG FRA TEST 1vænning

Prima 9 SUPERgris

DLG FRA TEST 2vænning

Startpiller LT TOPgris

Ritmohvede med 59%
stivelse

Ritmohvede
med 59% stivelse

Ritmohvede
med 59% stivelse

Ritmohvede
med 59% stivelse

Korn

Korn

Korn

Korn

Mælkeprodukter

Produkter og biprodukter af olieholdige frø

Mælkeprodukter

Produkter og biprodukter af olieholdige frø

Produkter af fisk

Produkter af fisk

Produkter af fisk

Produkter af fisk

Olie og fedtstoffer

Olie og fedtstoffer

Produkter og biprodukter af olieholdige frø

Olie og fedtstoffer

Produkter og biprodukter af sukkerproduktion

Mineralstoffer

Olie og fedtstoffer

Mineralstoffer

Produkter og biprodukter af olieholdige frø

Produkter og biprodukter af sukkerproduktion

Produkter og biprodukter af sukkerproduktion

Produkter og biprodukter af sukkerproduktion

Mineralstoffer

L-lysin (60%)

Mineralstoffer

L-lysin (60%)

L-lysin (60%)

Konserveringsstof med mælke og myresyre

L-lysin (60%)

Konserveringsstof med mælke og myresyre

Konserveringsstof mælke og myresyre

Konserveringsstof calciumformiat

Forblanding

Konserveringsstof calciumformiat

Forblanding

Forblanding

DL-methionin (40%)

Forblanding

DL-methionin (40%)

DL-methionin (40%)

L-treonin (50%)

DL-methionin (40%)

L-treonin (50%)

L-treonin (50%)

 

L-treonin (50%)

Konserveringsstof
Smørsyre

Fytaseenzym

 

Fytaseenzym

  

Appendiks 2

Fravænningsfoderets beregnede/deklarerede og analyserede indhold

Gruppe

1

2

3

 

Beregnet

Analyseret

Deklareret

Analyseret

Deklareret

Analyseret

Energi (FEs/100kg)¹

120

122

123

124

123

123

Råprotein %¹

21,5

20,3

18,3

18,8

18,4

19,0

Lysin g/kg²

15,0

13,1

14,4

14,9

14,5

14,9

Methionin g/kg²

4,8

4,3

-

5,0

-

4,9

Meth.+cys. G/kg²

8,2

7,3

-

7,5

-

7,5

Treonin g/kg²

8,8

8,0

-

8,7

-

8,9

Calcium g/kg²

8,4

8,7

-

9,2

-

10,6

Total fosfor g/kg²

7,2

7,1

5,93

6,4

5,93

6,4

Zink mg/kg²

200

204

-

251

-

266

¹

Analyseværdien er baseret på et gennemsnit af 4 analyser.

²

Analyseværdien er baseret på en analyse.

  
Smågrisefoderets beregnede/deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer

Gruppe

1

2

3

 

Beregnet

Analyseret

Deklareret

Analyseret

Deklareret

Analyseret

Energi (FEs/100kg)¹

116

120

117

120

117

121

Råprotein %¹

20,7

19,8

18,6

18,9

18,6

18,9

Lysin g/kg²

13,4

12,1

13,2

13,3

13,2

13,6

Methionin g/kg²

4,1

3,6

-

4,1

-

4,1

Meth.+cys. g/kg²

7,3

6,7

-

6,9

-

6,9

Treonin g/kg²

7,9

7,2

-

7,1

-

7,4

Calcium g/kg²

9,9

9,4

-

8,6

-

9,0

Total fosfor g/kg²

7,2

6,6

6,2³

6,3

6,2³

6,6

Zink mg/kg²

139

151

-

225

-

243

¹

Analyseværdien er baseret på et gennemsnit af fire analyser.

²

Analyseværdien er baseret på en analyse.

³

Blandingerne indeholder fytase.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Hanne Maribo

Udgivet: 8. maj 2002

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring