Effekt af melfoder og Porzyme 9300 på salmonella, mave-tarm-sundhed og produktivitet hos slagtesvin.

Epidemiologiske undersøgelser og kliniske afprøvninger har vist, at foder er en væsentlig faktor ved bekæmpelse af Salmonella på besætningsplan. Der er dog stadig en del ubesvarede spørgsmål om foder og forskellige tilsætningsstoffer, som skal besvares for at kunne yde den optimale rådgivning i besætninger med salmonella-problemer.

Baggrunden for at undersøge effekten af Porzyme 9300 var, at der i tidligere undersøgelser blev fundet en negativ påvirkning af specielt foderudnyttelsen, når melfoder blev sammenlignet med pelleteret foder. Det ønskedes derfor undersøgt, om tilsætning af Porzyme 9300 kunne forbedre produktionsværdien og for melfoderets vedkommende, bibeholde den gunstige effekt overfor Salmonella.

Formålet med denne afprøvning var at teste effekten på Salmonella af at tilsætte enzym til foderet til slagtesvin og samtidig få klarlagt betydningen for produktionsø­konomien, samt sundheden i mave-tarm-systemet.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning med en ugentlig egenproduktion af smågrise og hvor der ved afprøvningens start var forekomst af Salmonella i slagtesvinestaldene. Grisene blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsvægt på 32 kg. Der blev kun indsat grise i forsøget fra smågrisesektioner, hvor der var fundet salmonella-positive stibundsprøver. I alt 740 grise indgik i et randomiseret 2-faktorforsøg med 18 gentagelser. Dvs. i alt 185 grise pr. forsøgsgruppe blev fordelt i 18 stier. Der blev således indsat 10-11 grise pr. sti. Indenfor en blok (hold) var kønsfordelingen og den gennemsnitlige vægt ved indsættelse ens. Slagtesvinestaldene var indrettet med fuldspaltegulv og stierne var ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. I hver stald var der to sektioner, i alt 6 sektioner indgik i forsøgt. Der var en tørfoderenkeltdyrsautomat uden vand i automaten og en drikkekop/ventil pr. sti i fire af sektionerne. I to af sektionerne var der en simpel tørfoderautomat med fire "ædehuller" og en drikkekop pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt og afvejet manuelt 1-2 gange dagligt.

Der indgik fire grupper i afprøvningen, jf. tabel 1.

Grisene blev to gange i løbet af afprøvningen vaccineret med Porcilis mod ondartet lungesyge.

Alle foderblandinger blev fremstillet på samme foderfabrik (Aarhusegnens Andel i Malling) umiddelbart efter hinanden for at sikre, at de anvendte råvarer var fra samme parti. Foderblandingerne var optimeret således, at det beregnede indhold af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af protein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer overholdt de gældende normer (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin).

Foderets sammensætning samt en nærmere beskrivelse af Porzyme 9300 fremgår af appendiks 1 og 2. Foderet i gruppe 1 og 2  blev varmebehandlet. Foderet i gruppe 3 og 4 blev hverken varmebehandlet eller pelleteret. Dette betyder, at det pelleterede foder og melfoderet ikke er helt identisk sammensat. Ved optimeringen af foderblandingerne blev der taget hensyn til, at hveden i melfoderet ikke blev varmebehandlet, hvorved der var en højere fytase-aktivitet. Hvede, sojaskrå, solsikkeskrå og rapsskrå blev i gruppe 1 og 2 formalet på en hammermølle gennem et 2,5 mm sold. I gruppe 3 og 4 blev de samme råvarer formalet gennem et 4,0 mm sold. De øvrige ingredienser i foderblandingerne blev tilsat direkte i blanderen. Alle proteinråvarerne var dog på melform (fint formalet), hvorfor det forventes, at disse har haft stort set samme partikelfordeling uafhængigt af formalingen i denne afprøvning. Med andre ord, den forskel, der forventes i partikelfordelingen mellem blandingerne, kan hovedsageligt henføres til forskelle i formalingen af hveden.

Registreringer

Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet cirka seks uger efter indsættelse i forsøg. Produktionsværdien pr. stiplads blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater i hele forsøgsperioden korrigeret til samme vægt ved indsættelse.

Ved mellemvejning blev der fra alle stier i alle gruppe udtaget gødningsprøver til analyse for stivelse og tørstof. Der blev udtaget provokerede gødningsprøver direkte fra endetarmen fra tre grise pr. sti, der blev samlet til en prøve.

Umiddelbart før levering blev der udtaget blodprøver fra seks grise pr. sti. Blodprøverne blev analyseret for antistoffer mod Salmonella. En gris blev betegnet som salmonella-positiv, når OD-værdien (optisk densitet) var over 20 (=salmonellaværdi over 10).

Danmarks Jordbrugsforskning undersøgte det mikrobielle system i mave-tarm-kanalen fra 17 grise pr. gruppe fordelt på 17 hold. Prøver af mave- og blindtarmsindhold blev analyseret for koncentration af organiske syrer, pH, tørstofindhold, population af coliforme bakterier, laktose-negative enterobakterier, mælkesyrebakterier, laktobaciller, enterokokker og gær. Prøverne fra mave og tyndtarm blev analyseret  for fysisk/kemiske egenskaber, der udtrykker, hvorledes foderets bestanddele opfører sig i væske. De fysisk-kemiske egenskaber blev udtrykt ved viskositet¹, vandbindingskapacitet (WBC)² og sedimentationsegenskaber³.

Fra ca. 75 grise pr. gruppe (alle grise i 7 hold) blev maven udtaget på slagteriet, skyllet, nedfrosset og senere undersøgt for forandringer i mavens spiserørsdel, også kaldet den hvide del af maven. Ud fra bedømmelsen blev der givet et maveindeks fra 0 til 10, se nærmere i appendiks 3.

Analyser af fysisk/kemiske egenskaber

Mave- og tarmmaterialet blev overført til to 50 ml centrifugerør og centrifugeret ved 12.000 g i 20 minutter ved 4 grader celsius. Umiddelbart efter centrifugeringen blev væskefasen udtaget til bestemmelse af viskositet, der blev målt på et Brookfiels DV-II viskometer. For at fjerne yderligere væske fra bundfaldet blev centrifugerøret stillet på hovedet i mindst en halv time. Bundfaldet (andelen af faststof) blev efterfølgende overført til et forvejet rør og frysetørret til konstant vægt. WBC blev beregnet som den mængde vand, der er tilbage efter centrifugeringen og fjernet ved tørringsproceduren efter følgende formel:

WBC = (vægt af rør + vådt sediment ) - (vægt af rør + tørt sediment)
                          (vægt af rør + tørvægt) - (vægt af tomt rør)

Sedimentationsevnen blev målt ved at udtage 100 ml mave- eller tarmindhold i et cylinderrør og efterfølgende måle fordelingen i væske og bundfald efter henstand i henholdsvis 2 timer og 16 timer.

Foderanalyser

Der blev produceret foder ad fem gange. Der blev udtaget en repræsentativ prøve af hver foderproduktion på foderfabrikken. Prøverne blev sendt til AnalyCen til analyse for FEs, råfedt, træstof, råaske, råprotein og aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og threonin samt calcium og fosfor.

I forbindelse med hver foderproduktion blev temperaturen registreret. Temperaturen blev registreret ved kaskadeblanderen og ved pillepressen. Temperaturen blev målt både manuelt og automatisk.

Ved hver foderproduktion blev der udtaget prøver af den formalede korndel til bestemmelse af partikelfordelingen. Sigteanalyserne blev gennemført ved hjælp af sigteapparatet "Bygholm" efter de gældende anbefalinger. Der blev lavet fire gentagelser af hver prøve af korndelen fra hver gruppe ved hver foderproduktion.

Statistik

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af en produktionsværdi pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper.

DB/gris =  salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

• Gennemsnitlige notering af de sidste 5 år (1. september 1996 til 1. september 2001):
• • 30 kg’s grise: 363 kr. pr. stk. +/- 4,97 kr. pr. kg.
  • slagtesvin: 10,03 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
• Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,27 kr./FEs.
• Diverse omkostninger: 20 kr.
• Staldudnyttelse: 95 pct.

Der blev desuden foretaget en beregning af produktionsværdien ved aktuelle 5-ugers priser (uge 11 - 15, 2002, begge uger inklusive). De gennemsnitlige priser i denne periode var:

• 30 kg’s grise: 398 kr. pr. stk. +/- 5,80 kr. pr. kg.
• Notering: 10,93 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.

Produktionsværdien, produktionsparametrene, sygdomsbehandlinger og dødelighed blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: hold, foderets form og tilsætning af enzym. Forandringer i den hvide del af maven blev analyseret på to måder: først ved en variansanalyse med hold, foderets form og tilsætning af enzym som forklarende klassevariable. Dernæst som  tilfælde af mavesår (maveindeks>5) pr. sti, der blev analyseret med proceduren GENMOD i SAS. De mikrobiologiske og fysisk-kemiske data blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS med foderets form og tilsætning af enzym som forklarende variable. Data blev testet for vekselvirkninger mellem foderets form og tilsætning af enzym. Vekselvirkningen blev udtaget af modellen, hvis den ikke var statistisk sikker. Desuden blev der på de mikrobiologiske data gennemført en multivariat variansanalyse for at tage hensyn til, at disse variable ikke kan betragtes som uafhængige.

Effekten på salmonella-forekomst blev vurderet som andelen af blodprøvede grise med en OD procent over 20. Resultaterne blev analyseret i en logistisk regressionsmodel med andelen af positive prøver pr. sti som afhængig variable, og foderets form, tilsætning af enzym og gennemsnitlig salmonella-reaktion i sektionen som forklarende variable, idet prævalencen af positive prøver varierede fra sektion til sektion. Desuden blev der korrigeret for forventet overspredning på stiniveau i proceduren GENMOD i SAS.

Produktionsværdien, salmonella-forekomst og mikrobiologiske data var de primære parametre. Dødelighed og sygdomsbehandlinger blev registret som sekundære parametre. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau. For at sikre varianshomogenitet og normalfordeling af data blev der foretaget de nødvendige transformationer. Mindste kvadraters gennemsnit er vist i tabellerne og i de tilfælde, hvor det var nødvendigt at transformere data er de tilbagetransformerede værdier angivet. Observationer, der var statistisk sikkert afvigende ved en residualtest, blev ikke medtaget i analysen.

Foderanalyser

Analyseresultaterne af foderet fremgår af appendiks 4. Der var generelt god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer i foderet. Dog blev der i alle blandinger fundet et lavere indhold af råprotein end beregnet. Da indholdet var lavere i alle blandingerne vurderes det ikke at have betydning for afprøvningens resultater/konklusioner.

For at enzymer tilsat foder skulle bevare deres aktivitet, var det vigtigt, at temperaturen under foderproduktionen ikke oversteg 85 grader celsius. Den manuelle måling af temperaturen under produktion af foder varierede fra 67 til 75 grader celsius ved kaskadeblanderen og fra 78 til 82 grader celsius ved pillepressen. Den manuelle måling var 1 til 2 grader højere end den automatiske.

Målinger af enzymaktivitet i foderblandingerne udført af Danisco Animal Nutrition (DAN) (tidligere Finnfeeds) viste, at gruppe 1 (fire prøver) og gruppe 3 (otte prøver) indeholdt <100 U xylanase pr. kg foder. I gruppe 2 blev der fundet 2612 U xylanase pr. kg foder (gennemsnit af 8 prøver) og i gruppe 4 3209 U xylanase pr. kg foder (gennemsnit af 12 prøver). Planlagt indhold var 4000 U xylanase pr. kg foder.

Sigteanalyser af foderet

Resultaterne af sigteanalyserne af korndelen er vist i tabel 2. Som forventet var korndelen i de grupper, hvor foderet senere blev varmebehandlet og pelleteret, finere formalet end i melgrupperne. Forskellen var dog ikke så stor som forventet. Tidligere undersøgelser har vist, at varmebehandling og pelletering yderligere reducerer mængden af store partikler, hvilket betyder, at den struktur, som grisen oplever, vil være endnu finere end her angivet (Hansen et al., 2001 a; Keller Nielsen, 1998).

Sundhedsforhold

Der var ikke forskel mellem grupperne i antallet af døde grise, grise udtaget af forsøget eller antallet af diarrébehandlinger. I gennemsnit var dødeligheden 0,9 pct., 1,1 pct., blev udtaget af forsøget på grund af sygdom og 1,0 pct. blev behandlet for diarré.

Salmonella

Andelen af sero-positive grise (grise, der havde blodprøve-reaktion mod Salmonella) var afhængig af fodertypen, jf. tabel 3. En overordnet statistisk analyse viste en statistisk sikker forskel i andelen af grise, der var sero-positive, afhængig af, hvilken foderblanding, der var anvendt, når der blev korrigeret for smittetrykket i de enkelte sektioner.

Overordnet viste afprøvningen, at melfoder var statistisk sikkert (p=0,02) bedre end fint formalet, pelleteret foder med hensyn til lavere forekomst af Salmonella. Således blev det fundet, at den relative risiko for Salmonella hos pille-fodrede grise i forhold til mel-fodrede var 2,25. Altså 2,25 gange større risiko for Salmonella ved anvendelse af fint formalet, pelleteret foder i forhold til melfoder. Dette er i overensstemmelse med, hvad der er fundet i flere tidligere undersøgelser. Der var ikke sikker effekt af tilsætning af enzym til foderet på forekomsten af Salmonella. Niveauet af salmonella-positive grise i denne undersøgelse i overensstemmelse med, hvad der blev fundet i en tidligere undersøgelse (Hansen et. al., 2001 b).

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for forsøget fremgår af tabel 4. Resultaterne er angivet før og efter mellemvejning samt for hele perioden samlet. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 32 kg, 57 kg og 102 kg.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet ved samme pris pr. analyseret FEs. Produktionsværdien ved 5-års priser fremgår af tabel 5. Der var ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem foderets form og indhold af enzym. Det fremgår, at der var en næsten statistisk sikker (p=0,05) forbedret produktionsværdi ved tilsætning af Porzyme 9300 til foderet. Effekten af enzymtilsætning skyldes statistisk sikker (p=0,01) bedre foderudnyttelse  og tendens (p=0,08) til bedre daglig tilvækst i perioden efter mellemvejning. Dette resulterede i en statistisk sikker (p<0,01) bedre foderudnyttelsen på 0,09 FEs pr. kg tilvækst og en tendens (p=0,08) til højere daglig tilvækst på 15 g pr. dag set over hele afprøvningsperioden.

Endvidere fremgår, at produktionsværdien var statistisk sikkert (p<0,01) lavere for grisene, der fik melfoder, i forhold til grisene, der fik pelleteret foder. Dette skyldes primært, at fodring med fint formalet, pelleteret foder resulterede i en bedre foderudnyttelse på 0,41 FEs pr. kg tilvækst i forhold til groft formalet, pelleteret foder. Den ringere foderudnyttelse skyldtes antageligt en reelt dårligere udnyttelse af foderet kombineret med et større foderspild. Der blev i løbet af afprøvningen observeret et tydeligt og synligt foderspild på trods af stor opmærksomhed og jævnlig justering af automaterne. At der har været foderspild understøttes af den markant højere foderoptagelse på 0,17 FEs pr. dag, der blev registreret hos de grise, der har fået melfoder. Anvendelse af fint formalet, pelleteret foder resulterede endvidere i en statistisk sikker (p<0,01) højere daglig til vækst på 59 g pr. dag.

Ved beregning af produktionsværdien ved 5 ugers priser er bruttoudsalgsprisen for Porzyme 9300 langt oveni prisen for kontrolfoderet.

Stivelse i gødning

Indhold af stivelse og procent tørstof i gødning er angivet i tabel 6. Der var ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem foderets form og indhold af enzym. Det ses, at anvendelse af groft formalet melfoder sammenlignet med fint formalet, pelleteret foder medførte et højere indhold af stivelse i gødningen. Disse resultater tyder på, at melfoderet har været formalet så groft, at fordøjelsesenzymerne ikke har kunnet nedbryde foderet tilstrækkeligt til at sikre en fodereffektivitet, der er ligeså god som ved fodring med fint formalet, pelleteret foder.

Endvidere ses af tabel 6, at melfoder medførte et lavere indhold af tørstof i gødningen. En mere løs gødning kan være tegn på en højere mikrobiel aktivitet i tyktarmen. En øget mikrobiel aktivitet producerer flere affaldsstoffer, f.eks. flygtige, organiske syrer, der via osmose kan trække mere vand ud i tyktarmen og dermed forårsage mere lind gødning. Dette underbygges af, at der er mere stivelse til rådighed for fermentering ved anvendelse af melfoder.

pH og tørstof i mave og blindtarm

Indholdet af tørstof og pH i mave og blindtarm fremgår af appendiks 5. Der blev fundet en tendens (p=0,06) til lavere pH i maveindholdet hos de grise, der havde fået groft formalet melfoder sammenlignet med de grise, der fik fint formalet, pelleteret foder. Desuden blev der fundet et statistisk sikkert (p=0,02) højere indhold af tørstof i maven hos de grise, der havde fået groft formalet melfoder sammenlignet med fint formalet, pelleteret foder, figur 1.

I blindtarmsindholdet var der ligeledes et statistisk sikkert (p=0,02) lavere pH hos de grise, der havde fået groft formalet melfoder sammenlignet med de grise, der fik fint formalet, pelleteret foder. Derimod var der ikke forskel mellem behandlingerne i tørstofindholdet.

Figur 1. pH og procent tørstof i maveindhold.

Mikrofloraens sammensætning i maven

Populationen af de målte bakterier i maven fremgår af appendiks 5. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem de forskellige behandlinger. Numerisk var resultaterne dog i overensstemmelse med, hvad der er fundet i tidligere undersøgelser, hvor der som oftest er blevet fundet flere mælkesyrebakterier, færre coliforme bakterier og lavere pH i maveindholdet hos grise, der har fået groft formalet melfoder sammenlignet med grise, der har fået pelleteret foder.

Koncentrationen af organiske syrer i maven

Koncentrationen af organiske syrer målt i maven er vist i appendiks 5. Der blev ikke, som i tidligere afprøvninger, fundet et højere indhold af organiske syrer i maven hos de grise, der havde fået melfoder. Dette kan skyldes, at der i denne afprøvning generelt blev fundet et lavere indhold af organiske syrer i maveindholdet end, hvad der er set i tidligere undersøgelser. Der var dog en tendens (p=0,07) til et højere indhold af eddikesyre i maveindholdet hos de grise, der fik groft formalet melfoder sammenlignet med de grise, der fik fint formalet, pelleteret foder.

Mikrofloraens sammensætning i blindtarmen

Populationen af de målte bakterier er vist i appendiks 5. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem behandlingerne. Der var imidlertid en tendens (p=0,09) til, at der var færre coliforme bakterier i blindtarmsindholdet hos de grise, der havde fået groft formalet melfoder sammenlignet med de grise, der havde fået fint formalet, pelleteret foder. Endvidere medførte tilsætning af enzym til foderet en næsten statistisk sikker (p=0,05) lavere population af laktobaciller, figur 2.

Figur 2. Laktobaciller og coliforme bakterier i blindtarmsindhold

Figur 3. Koncentrationen af organiske syrer i blindtarmsindholdet

Koncentrationen af organiske syrer i blindtarmen

Koncentrationen af organiske syrer målt i blindtarmen er vist i appendiks 5. Koncentrationen af eddikesyre, propionsyre og smørsyre er vist i figur 3. Der var en statistisk sikker (p<0,01) højere koncentration af smørsyre i blindtarmen hos de grise, der havde fået groft formalet melfoder sammenlignet med de grise, der fik fint formalet, pelleteret foder. Generelt anses det for positivt med en høj koncentration af organiske syrer i blindtarmsindholdet for det mikrobielle system, da det vides, at organiske syrer har antibakteriel effekt. Blandt andet er Salmonella følsom overfor organiske syrer ved lavt pH.

Maveforandinger

Den gennemsnitlige score for forandringer i den hvide del af maven fremgår af tabel 7. Af tabellen fremgår endvidere andelen af grise med en score over 5 svarende til mere alvorlige forandringer i mavens hvide del. Det fremgår, at der var statistisk sikker (p<0,01) effekt af foderets form på antallet af grise med maveforandringer. Der var færre maveforandringer hos de grise, der havde fået melfoder sammenlignet med de grise, der fik fint formalet, pelleteret foder. Samtidig var der færre alvorlige mavelæsioner (over indeks 5) hos de grise, der havde fået melfoder. Der var ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem foderets form og tilsætning af enzym.

Fysisk/kemiske egenskaber

Målingerne af viskositet i mave- og tyndtarmsindholdet er vist i tabel 8. Der var ikke vekselvirkning mellem foderets form og tilsætning af enzym. Viskositeten i maveindholdet var lav og der var ikke forskel mellem behandlingerne. I tyndtarmsindholdet blev der fundet en tendens (p=0,07) til, at viskositeten var lavere hos de grise, der havde fået melfoder sammenlignet med de grise, der havde fået fint formalet, pelleteret foder.

Den fysiske karakterisering af maveindholdet er vist i tabel 9. Det ses, at den procentvise andel af maveindholdet, der var tilstede som faststof, var statistisk sikkert (p<0,01) højere hos de grise, der havde fået melfoder sammenlignet med pelleteret foder. Ligeledes var pct. bundfald hos disse grise statistisk sikkert (p<0,01) større end hos de grise, der havde fået fint formalet, pelleteret foder. Det vil sige, at faseseperationen i gruppe 3 og 4 var mindre. Derimod var der ikke forskel i vandbindingskapaciteten. Der var ikke vekselvirkning mellem foderets form og tilsætning af enzym.

I tyndtarmen var der ikke forskel i faseseparationen mellem behandlingerne ligesom der heller ikke var sikker forskel i den målte vandbindingskapacitet, se tabel 10.

Multivariate analyse af mikrobiologiske resultater

Den multivariate analyse af de mikrobiologiske data for maveindholdet viste, at de grise, der havde fået melfoder adskilte sig statistisk sikkert fra de grise, der havde fået fint formalet, pelleteret foder. Der var et højere indhold af tørstof, en højere koncentration af organiske syrer og mindre faseseperation i maveindholdet hos de grise, der havde fået melfoder sammenlignet med fint formalet, pelleteret foder.

Det kunne observeres, at antallet af coliforme bakterier var korreleret til pH i maveindholdet. Det vil sige, at antallet af coliforme bakterier faldt med faldende pH. Desuden var der negativ korrelation mellem procent tørstof i maveindholdet og pH. Et stigende tørstofindhold medførte et lavere pH. Dette skyldes, at der var positiv korrelation mellem procent tørstof i maveindholdet og antallet af mælkesyrebakterier samt koncentrationen af organiske syrer i maveindholdet. Med andre ord jo, højere tørstofindhold i  maven desto flere mælkesyrebakterier, organiske syrer, lavere pH og færre coliforme bakterier.

Med hensyn til blindtarmen, viste den multivariate analyse, at der var statistisk sikker forskel mellem grisene, der havde fået melfoder sammenlignet med grise, der havde fået fint formalet, pelleteret foder. Generelt var der et lavere pH og en højere koncentrationen af organiske syrer, specielt smørsyre, i blindtarmsindholdet hos de grise, der havde fået melfoder.

Der blev fundet en negativ korrelation mellem procent tørstof og pH i blindtarmen. Dette skyldes, at der var positiv korrelation mellem procent tørstof i blindtarmsindholdet og koncentrationen af organiske syrer. Antallet af coliforme bakterier var negativt korreleret til koncentrationen af organiske syrer i blindtarmsindholdet. Dette kan antyde, at det i blindtarmen ikke som sådan er et lavt pH, der reducerer antallet af coliforme bakterier, men derimod den antibakterielle virkning af de organiske syrer.

Der var i denne afprøvning ikke entydig overensstemmelse mellem resultaterne af variansanalyserne gennemført med GLM-proceduren i SAS og den gennemførte multivariate analysen af de registrerede mikrobiologiske variable. Dette skyldes antageligt, at når GLM-proceduren anvendes betragtes den enkelte variabel som uafhængig af alle andre registrerede variable. Ved den multivariate analyse tages der hensyn til, at de forskellige registrerede variable i større eller mindre udstrækning er korrelerede. Det er derfor forfatterens opfattelse, at den multivariate analyse bør tillægges større betydning end de enkelte variansanalyser.

Denne afprøvning har vist, at foderets sammensætning og forarbejdning har indflydelse på de fysisk-kemiske egenskaber, hvilket igen har betydning for det mikrobielle økosystem. Fodring med groft formalet mel i stedet for fint formalet, pelleteret foder bevirkede, at fordøjelsesmaterialet fik en anden tekstur. Dette kom til udtryk som minimal separation mellem faststof og væskefasen. Fordøjelsesmateriale, hvor der er lille separation mellem faserne, påvirker sandsynligvis det mikrobielle økosystem og resulterer i en højere produktion af organiske syrer. Det er sandsynligt, at mælkesyrebakterier udkonkurrerer Salmonella i et miljø, hvor der er et højt tørstofindhold, hvorimod Salmonella har en fordel i et mere vandigt miljø.

Det kunne endvidere observeres, at de forskelle, specielt i det fysisk-kemiske egenskaber, der blev observeret i maveindholdet, blev udvisket i tynd- og blindtarm. Dette skyldes antageligt, at fordøjelsesprocesserne i tyndtarmen fjerner enzymatisk nedbrydelige komponenter samt den endogene sekretion, der udjævner en del af de forskelle, der introduceres via foderet.

Resultaterne af denne afprøvning viste, at groft formalet melfoder reducerede forekomsten af Salmonella sammenlignet med fint formalet, pelleteret foder. Tilsætning af Porzyme 9300 til foderet påvirkede derimod ikke forekomsten af Salmonella statistisk sikkert. Melfoderet ændrede de fysisk-kemiske egenskaber af fordøjelsesmaterialet, hvilket gav et bedre mikrobielt økosystem i mave-tarm-kanalen end fint formalet, pelleteret foder. Endvidere resulterede melfoder i færre forandringer i den hvide del af maven sammenlignet med pelleteret foder.

Melfoder påvirkede, som i tidligere undersøgelser, statistisk sikkert produktionsværdien negativt. Tilsætning af Porzyme 9300 var imidlertid i stand til næsten statistisk sikkert at forbedre produktionsværdien, både når der blev anvendt groft formalet melfoder og fint formalet, pelleteret foder baseret på hvede. I denne undersøgelse var der ingen indikation af, at tilsætning af Porzyme 9300 påvirkede det mikrobielle økosystem i stor udstrækning. Der blev dog fundet lidt færre laktobaciller i blindtarmen hos de grise, der havde fået foder indeholdende Porzyme 9300.

Denne afprøvning antyder, at det kan være en økonomisk fordel at tilsætte Porzyme 9300 til hvedebaseret foder til slagtesvin. Dette er i overensstemmelse med en tidligere undersøgelse (Callesen, 1998), hvor der blev fundet effekt på produktionsværdien ved at tilsætte Porzyme 9300 til en lavenergiblanding med et højt indhold af hvedeklid i forhold til den samme blanding uden tilsætning af enzym.

Deltagere
Gorm Christensen, Tommy Nielsen, Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.: 645

* * * * *
  

Foderblandingernes råvaresammensætning, pct.

Produkt-/blandingsbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra leverandørerne

Forandringer i mavesækkens spiserørsdel, type og udbredelse

Foderets deklarerede og analyserede indhold af udvalgte næringsstoffer

Mave
Procent tørstof, pH samt mikrofloraens sammensætning i maveindhold, log CFU pr. g

Procent tørstof, pH samt mikrofloraens sammensætning i blindtarm, log CFU pr. g

Koncentration af organiske syrer i blindtarm, mmol pr. kg