Påvisning af mykoplasma ledbetændelse hos svin med ny serologisk metode

Mykoplasma ledbetændelse er et velkendt problem i mange danske slagtesvinebesætninger. Ledbetændelsen skyldes infektion med Mycoplasma hyosynoviae, der er forskellig fra Mycoplasma hyopneumoniae, som giver almindelig lungesyge. Ledmykoplasmen findes vidt udbredt i danske besætninger, hvor raske grise bærer den i svælget. Det er dog ikke i alle besætninger, at mykoplasma ledbetændelse udgør et væsentligt sygdomsproblem. Det har derfor været overvejet om forskellen skyldes forskellige staldsystemer eller andre lokale forhold, som gør grisene mere tilbøjelige til at udvikle sygdom, eller om det kan være forskelle mellem stammer af ledmykoplasmer, der er årsag til forskelle i sygdomsmanifestation. For at belyse de immunologiske forskelle er der blevet gennemført en undersøgelse af 8 svinebesætninger, hvor der er anvendt en nyudviklet serologisk test. Undersøgelsen er en del af en projektpakke under Center for produktion og sundhedsstyring; CEPROS-7 ("http://www.cepros.dk/"), hvor den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Veterinærinstitut (DVI), tidligere Statens Veterinære Serumlaboratorium og Landsudvalget for Svin (LU) deltager.

Formålet var at undersøge, om der var forskelle i serologiske profiler eller smittebærerfrekvenser mellem besætninger med mykoplasma ledbetændelse og besætninger uden ledbetændelser hos slagtesvinene.

Der blev udvalgt besætninger, hvor M.  hyosynoviae kunne findes i svælget hos slagtesvin, og hvor der i problembesætningerne blev fundet ledbetændelse med M. hyosynoviae ved obduktion af halte grise. Vi valgte 4 besætninger, hvor mykoplasmaledbetændelse var et væsentligt problem i det seneste kvartal, og hvor der dagligt blev behandlet mindst 2 tilfælde per 1000 stipladser. Til sammenligning med disse besætninger udvalgtes 4 besætninger, hvor der ikke havde været observeret akut ledbetændelse i de seneste 3 måneder. Kontakten til besætningerne blev formidlet af de praktiserende dyrlæger. Besætningerne havde fra 120 til 650 søer. Tilstedeværelsen af M. hyosynoviae i besætningerne blev dokumenteret ved tonsilbærer status hos slagtesvin, idet mindst 4 ud af 10 prøver var positive ved dyrkning i såvel problem- som kontrolbesætninger.

I alle 8 besætninger blev der udtaget serum og tonsilprøver fra alle aldersgrupper. Der blev udtaget prøver fra 10 dyr i hver af følgende aldersgrupper, søer, pattegrise på 4 uger (i farestald eller nyligt fravænnede), grise fra klimastald (12 uger), små slagtesvin (16 uger) og leveringsklare slagtesvin (20 uger).

Tonsilprøverne blev udtaget i svælget fra tonsillerne, der ligger i den bløde gane i loftet af svælget. Prøven består af slim/væske, der skrabes af tonsillernes overflade. Så snart tonsilprøven var udtaget, blev skraberen skyllet af i et mykoplasma transport medie, og prøverne blev bragt til Mykoplasma Laboratoriet på Danmarks Veterinærinstitut (DVI) til mykoplasma dyrkning næste dag. Blodprøver blev udtaget samtidigt med tonsilprøven, og serum blev opbevaret ved -20ºC indtil analyse.

I de 4 besætninger med haltheder blev 5 akut halte grise (i alt 20) undersøgt ved obduktion og dyrkning for M.  hyosynoviae. De halte grise blev udvalgt i besætningen af en dyrlæge. De blev aflivet og transporteret til DVI, hvor obduktion og udvælgelse af materiale til mykoplasma dyrkning blev udført.

M. hyosynoviae ELISA testen

ELISA testen, der undersøger for antistoffer mod M. hyosynoviae i blodprøver, er nyudviklet af Gregers Jungersen og Jesper Hansen, DVI i CEPROS samarbejdsprojektet. Det er en indirekte ELISA metodik, som er baseret på et dansk besætningsisolat af M.  hyosynoviae (Mp 1161). Mængden af antistoffer imod M. hyosynoviae ses ved et farveskift i en væske, og denne ændring måles som "optisk tæthed" (Optical Density). Måleenheden i testen betegnes ODc, hvor det lille "c" betyder, at ELISA resultatet er korrigeret for tilfældig variation. Da testen er nyudviklet, er der endnu ikke fastlagt en cut-off værdi til adskillelse af positive og negative prøver. M. hyosynoviae ELISA’en er testet overfor en række andre arter af svinemykoplasmer, og som det fremgår af Figur 1, er der ingen reaktion overfor andre svinemykoplasmer (M. hyorhinis, M. flocculare og M. hyopneumoniae). Sera fra søer i en besætning, der er dokumenteret fri for M. hyosynoviae, viser heller ikke nogen reaktion. Derimod er der stærk reaktion hos søer fra besætninger med M. hyosynoviae haltheder (Figur 1). Det forventes at denne test efter yderligere afprøvninger vil kunne rekvireres på DVI omkring årsskiftet 2002/2003.

De diagnostiske undersøgelser bekræftede tilstedeværelsen af ledbetændelse med isolation af M. hyosynoviae i halte grise fra alle 4 besætninger med høj frekvens af haltheder. Der blev påvist M. hyosynoviae ledbetændelse i fire eller fem grise ved obduktion af fem udvalgte grise fra hver besætning. De halte grise var slagtesvin på 31-60 kg, og 90% af dem var tonsil smittebærere med M. hyosynoviae.

Smittebærere

Frekvensen af smittebærere (Figur 2) hos pattegrise i 4 ugers alderen viste lave værdier (<=10%), og det kan skyldes tilstedeværelsen af råmælks antistoffer i blodet. Det høje niveau af antistoffer hos søer tyder også på, at sådanne antistoffer overføres med råmælken. Omkring halvdelen af de undersøgte slagtesvin og søer (48-60%) var smittebærere. Der var ikke signifikant forskel på frekvensen af smittebærere mellem besætninger med M. hyosynoviae-haltheder og besætninger uden haltheder. Der var store forskelle i smittebærerfrekvensen mellem de undersøgte besætninger. 

Frekvensen af smittebærere blandt slagtesvin på 16 uger viste en mere markant stigning i de fire halthedsbesætninger sammenlignet med kontrol besætningerne. I denne aldersgruppe var der næsten dobbelt så mange smittebærere i halthedsbesætningerne (58% mod 30%). Det var, og er erfaringsmæssigt ofte, netop i denne aldersgruppe, at de fleste haltheder observeres.

Antistoffer i blodprøver

Der ses et fald i serologiske profiler fra 4 til 12 ugers alderen både i raske og sygdomsramte besætninger. Dette skyldes, at antistoffer, der er overført med soens råmælk (den passive immunitet), nedbrydes i de første levemåneder. Hos de unge slagtesvin på 16 uger i besætningerne med M. hyosynoviae haltheder ses en statistisk sikker stærkere udvikling af antistoffer i blodet sammenlignet med besætningerne uden haltheder (0,62 Odc mod 0,22 ODc, P=0,045). Denne forskel udlignes hos de leveringsklare slagtesvin, hvor der ikke er forskel på mængden af antistoffer. Der ses altså en markant udvikling i mængden af M. hyosynoviae antistoffer over vækstperioden, uden at der observeres haltheder. Voksne dyr har et meget højt niveau af antistoffer i begge grupper af besætninger. Der var dog nogen variation mellem grise fra samme aldersgruppe og mellem besætninger i udviklingen af M. hyosynoviae antistoffer.

Der er udviklet en ny ELISA test, der kan påvise M.  hyosynoviaeantistoffer uden krydsreaktion til andre svinemykoplasmer og uden aldersbetinget reaktion. Besætninger med en høj frekvens af mykoplasma ledbetændelse hos unge slagtesvin havde i denne aldersgruppe et statistisk sikkert stærkere svar i ELISA testen, og en højere frekvens af smittebærere. Leveringsklare slagtesvin og søer viste derimod en lige stærk udvikling af antistoffer og af antal smittebærere, uanset om de stod i besætninger med høj frekvens af mykoplasma ledbetændelse eller i besætninger fri for dette sygdomskompleks. Denne nye M.hyosynoviae ELISA åbner mulighed for, at der kan gennemføres en overvågning af infektionen, og den kan fremover bidrage i det rådgivende arbejde for producenterne ved at belyse forekomsten af antistoffer overfor ledmykoplasmer i besætninger med halthedsproblemer.