11. juli 2002

Meddelelse Nr. 565

Effekt af melfoder og pelleteret foder til søer og smågrise på forekomst af salmonella, lawsonia, produktivitet og mave- og tarmsundhed

Denne afprøvning tyder ikke på, at melfoder har en markant reducerende effekt på udskillelsen af Salmonella hos søer og smågrise.

Effekten af brug af melfoder eller pelleteret foder til søer og smågrise er undersøgt i en besætning. Foderet blev udfodret som tørfoder. Effekten er målt på forekomst af Salmonella, Lawsonia samt på produktivitet og mave- og tarmsundhed.

Der indgik i alt 406 søer fordelt på 35 ugehold og 1.126 smågrise fordelt på 12 ugehold. Afprøvningen blev gennemført således, at et ugehold fik melfoder, næste ugehold fik pelleteret foder, osv. Polte- og løbeafdelingen indgik ikke i afprøvningen.

Der blev i afprøvningsperioden kun påvist eksotiske salmonella-typer i gødnings- og stibundsprøver og der blev ikke påvist S. typhimurium. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i søers og smågrises udskillelse af Salmonella, hvad enten foderet blev givet i form af mel eller piller. Der blev endvidere ikke fundet forskel i søernes serologiske respons (OD%) for Salmonella mellem de to fodertyper, og ingen sammenhæng mellem søernes serologiske reaktion og udskillelse af Salmonella målt i farestalden. Der blev fundet en sammenhæng mellem salmonella-niveauet hos søer og niveauet hos deres grise. Denne sammenhæng blev fundet uanset, hvilken type foder, der blev anvendt. Sammenhængen kunne beskrives som en fordobling af risikoen for en salmonella-positiv sti i smågrisestalden for hver 10 pct. øget forekomst af Salmonella hos soholdet.

Der var en statistisk sikker reducerende effekt af pelleteret foder på udskillelsen af Lawsonia målt i smågriseperioden. Forekomsten af Salmonella påvirkede ikke forekomsten af Lawsonia på stiniveau.

Søernes foderoptagelse og vægttab i diegivningsperioden samt mælkeydelsen udtrykt ved pattegrisenes tilvækst var ikke påvirket statistisk sikkert af de to fodertyper. Der var endvidere ikke sikker forskel i smågrisenes produktivitet mellem de to grupper.

Mikrobiologiske og fysisk-kemiske analyser af mave- og tarmindhold på grise fire uger efter fravænning, og mikrobiologiske analyser af gødningsprøver fra søer viste forskelle i enkelte af de målte parametre, men ikke så markante forskelle, som gentagne gange er vist hos slagtesvin ved fodring med melfoder og pelleteret foder.

Denne afprøvning tyder ikke på, at melfoder har en markant reducerende effekt på udskillelsen af Salmonella hos søer og smågrise.


Baggrund

Salmonella-reducerende tiltag har indtil videre været fokuseret på slagtesvineholdet. Resultaterne fra undersøgelser her viser, at foderet er en afgørende faktor for en besætnings salmonella-niveau. Endvidere er betydningen af salmonella-inficerede smågrise blevet påvist i en undersøgelse over sammenhængen mellem salmonella-forekomst i sobesætninger og salmonella-forekomsten hos disse besætningers aftagere (Veterinærinformation nr. 9962). Ligeledes er det vist, at der var en tilsyneladende overrisiko for påvisning af Salmonella i stibundsprøverne hos smågrisene, såfremt der blev anvendt indkøbt færdigfoder i soholdet (Meddelelse nr. 466, Landsudvalget for Svin).

Et yderligere fald i salmonella-niveauet kan antageligt forventes gennem en reduktion af salmonella-udskillelsen hos søer.

Undersøgelser med slagtesvin tyder på, at hjemmeblandet foder kan reducere forekomsten  af Lawsonia i gødningen.

Det var afprøvningens formål at vurdere effekten af melfoder og pelleteret foder på søernes udskillelse af Salmonella målt dels på serologi via blodprøver, og dels på bakteriologisk udskillelse via gødningsprøver. Endvidere blev effekten af sofoderet på de fravænnede grises salmonella-udskillelse ved afgang fra smågrisestalden vurderet. Endelig blev effekten på produktivitet, mave- og tarmsundhed og forekomst af Lawsonia undersøgt.


Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning med et sohold på ca. 600 søer og tilhørende slagtesvineproduktion. Besætningen havde gennem længere tid haft Salmonella og lå ved afprøvningens opstart i niveau 2. I forbindelse med opstart af afprøvningen blev der gennemført en screening for Salmonella blandt søer og smågrise.

Der blev anvendt to drægtighedssektioner, fem farestaldssektioner og fire smågrisesektioner under afprøvningen. De to drægtighedssektioner var ens i opbygning, med fire rækker bundne søer i hver, samt to sygestier i hver stald og delvist spaltegulv. I hver farestaldssektion var der fire rækker á seks kassestier med delvist spaltegulv og overdækket pattegrisehule. Smågrisesektionerne var indrettet med 12 stier med lukkede stiadskillelser mellem hver anden sti på nær i en sektion, hvor der var åbne stiadskillelser mellem stierne (to ud af de 12 hold gik i denne sektion). Der blev indsat 8-9 grise pr. sti. Der var betonspaltegulv i ca. to tredjedele af stierne og fast gulv i den sidste tredjedel ved krybben. Der var en vandkop pr. sti.

Der blev fodret med pelleteret foder i den ene drægtighedssektion og med melfoder i den anden drægtighedssektion - i begge sektioner via foderstreng. Der blev indsat søer i disse to drægtighedssektioner hver anden uge - kontrolsøer en uge og forsøgssøer i den efterfølgende uge, osv. Der blev udvalgt 12 søer pr. uge ved lodtrækning, som indgik i afprøvningen. I farestalden indgik halvdelen af hver farestaldssektion. Fodring i farestalden blev foretaget manuelt hos alle søer i forsøg og den udfodrede mængde blev registreret. Alle søer udenfor forsøg blev fodret via foderanlægget. Der blev anvendt separat fodtøj og redskaber i hver sektion. Der blev fravænnet ved fire uger. Grisene i farestalden blev tilbudt smågrisefoder i samme form som soens foder (mel eller piller) fra ca. én uge og til fravænning. Alle smågrisene fortsatte efter fravænning på samme typer foder (udfodret manuelt), som søerne fra det pågældende ugehold havde fået.

Der indgik to grupper i afprøvningen, som omfattede både søer og smågrise, se tabel 1.

Tabel 1.

Gruppeinddeling og forsøgsomfang

Gruppe

1 - kontrol

2 - forsøg

Sofoder (drægtighed og diegivning)
Antal søer / antal ugehold*

Pelleteret foder
216 søer / 18 ugehold

Melfoder
204 søer / 17 ugehold

Smågrise indtil ca. 30 kg **
Antal stier / antal ugehold

Pelleteret foder
72 stier / 6 ugehold

Melfoder
72 stier / 6 ugehold

*

Polte- og løbeafdeling indgik ikke i afprøvningen. Der udgik i alt ti søer fra gruppe 1 og fire søer fra gruppe 2 i afprøvningsperioden, af forskellige og for afprøvningen uvedkommende årsager.

**

Der indgik kun smågrise fra udvalgte ugehold.

Grisene fra de 12 søer indenfor et ugehold blev blandet mest muligt, inden de blev indsat i stierne i smågrisesektionerne. Tydelige efternølere/skrantgrise, grise med navlebrok eller andre sygdomsbemærkninger blev ikke indsat i afprøvningen. Før indsættelse af grise ved hver afprøvningsrunde, blev alle stier vasket og desinfi­ceret.

Grisene blev fodret med fravænningsblandingen de første 2-3 uger efter fravænning, hvorefter der blev skiftet til smågriseblandingen. Alle grisene blev fodret restriktivt den første periode efter fravænning, pga. problemer med E. coli diarre efter fravænningen. I den efterfølgende periode blev grisene fodret efter ædelyst. Den gennemsnitlige vægt af grisene ved henholdsvis indsættelse og ved afgang var ca. 7,5 kg og ca. 25 kg.

Foderet til søer og smågrise, der indgik i afprøvningen, var ens sammensat i de to grupper, så eneste forskel var, om foderet var varmebehandlet og pelleteret eller ej. Drægtighedsfoderet var sammensat af: hvede, byg, roepiller, rapsskrå, havre, sojaskrå, solsikkeskrå, fedt og vitaminer/mineraler. Diegivningsfoderet var sammensat af: hvede, byg, sojaskrå, havre, solsikkeskrå, fedt, fiskemel og vitaminer/mineraler. Fravænnings- og smågriseblandingerne bestod af hvede, byg (kun smågrisefoder), fiskemel, vallepulver (kun fravænningsfoder), sojaskrå, fedt, melasse og vitaminer/mineraler.


Registreringer


Salmonella - blodprøver

Der blev udtaget to blodprøver fra hver so. Den første ved indsættelse i drægtighedsstalden, og den næste lige før fravænning i farestalden. Prøverne fra drægtighedsstalden blev frosset og senere pakket og sendt til Danmarks Veterinær Institut sammen med prøverne fra farestalden. Prøverne fra den enkelte so blev således kørt i samme arbejdsgang på laboratoriet for at minimere risiko for metodefejl. Blodprøverne blev undersøgt ved indirekte mix Elisa og resultaterne blev opgjort i OD% (optisk densitet). For slagtesvin regner man med, at dyr, der har en OD% over 10 på et eller andet tidspunkt har reageret overfor Salmonella. Den "rå" OD% fratrukket 10 giver salmonella-værdien for den aktuelle prøve. I denne afprøvning er der regnet på de aktuelt målte OD%.

Salmonella og Lawsonia - gødningsprøver

Der blev udtaget gødningsprøver fra endetarmen fra alle søerne i farestalden. Dette blev gjort samtidig med udtagning af blodprøver lige inden fravænning. Prøverne blev sendt til Laboratoriet i Kjellerup til undersøgelse for Salmonella. Endvidere blev der udtaget gødningsprøver fra seks tilfældigt udvalgte søer (der ikke havde fået antibiotika i hverken drægtigheds- eller diegivningsperioden) i 17 ugehold i hver gruppe (i alt blev der udtaget 204 gødningsprøver). Prøverne blev sendt til Danmarks JordbrugsForskning til bakteriologisk undersøgelse (mælkesyrebakterier, Lactobaciller, coliforme bakterier, enterokokker, gær og total anaerobe bakterier) og til analyse for indhold af organiske syrer.

Der blev udtaget en poolet stibundsprøve fra alle 12 stier i de deltagende smågrisesektioner seks uger efter indsættelse. Prøverne blev indleveret til Laboratoriet i Kjellerup til bakteriologisk undersøgelse for Salmonella. Der blev på samme tid udtaget gødningsprøver direkte af endetarmen fra fem grise i samme sti til undersøgelse for Lawsonia (PCR-analyse på Danmarks Veterinær Institut). I nogle sektioner blev alle 12 stier undersøgt, mens der i andre sektioner blev undersøgt 6 af de 12 stier. I disse sektioner blev hver anden sti undersøgt.

Mikrobiologisk og fysisk-kemisk karakterisering samt måling af koncentration af syrer

Der blev aflivet i alt 12 smågrise pr. gruppe fire uger efter fravænning. Prøver af mave- og tarmindholdet fra disse grise indgik i en mikrobiologisk undersøgelse og en undersøgelse af koncentration af organiske syrer, vandbindingskapacitet og viskositet. Analyserne blev gennemført af Danmarks JordbrugsForskning. Disse grise blev udvalgt, så de den sidste uge inden aflivning ikke havde fået antibiotika. Der blev udtaget prøver otte steder i fordøjelseskanalen: mave, tre steder i tyndtarmen, blindtarm, to steder i tyktarmen og i endetarmen. I fire afsnit (mave, sidste del af tyndtarmen (tyndtarmsafsnit 3), blindtarm og sidste del af tyktarmen (tyktarmsafsnit 2)) blev følgende undersøgt: coliforme bakterier, enterokokker, gær og total anaerobe bakterier, tørstof og pH. I alle otte afsnit blev koncentrationen af organiske syrer målt.

Prøver af mave- og tyndtarmsindhold blev analyseret for viskositet og vandbindingskapacitet. Mave- og tarmmaterialet blev overført til to 50 ml centrifugerør og centrifugeret ved 12.000 g i 20 minutter ved 4°C. Umiddelbart efter centrifugeringen blev væskefasen udtaget til bestemmelse af viskositet (viskositet udtrykker flydemodstanden for en væske og måles som den modstand, en kugle eller plade ved bevægelse bliver udsat for i væsken), der blev målt på en Brookfiels DV-II viskometer. For at fjerne yderligere væske fra bundfaldet blev centrifugerøret stillet på hovedet i mindst en halv time. Bundfaldet (andelen af faststof) blev efterfølgende frysetørret indtil konstant vægt var opnået. Vandbindingskapaciteten (WBC, der udtrykker den kapacitet, som et givet materiale har til at binde væske efter, at materialet har været centrifugeret) blev beregnet som den mængde vand, der var tilbage efter centrifugeringen og fjernet ved tørringsproceduren efter følgende formel:

WBC = (vægt af rør + vådt sediment) - (vægt af rør + tørt sediment)
                        (vægt af rør + tørvægt) - (vægt af tomt rør)

Sedimentationsevnen, der udtrykker, hvorledes fordøjelsesmaterialet fordeler sig i bundfald og væskefase, blev målt ved at udtage 100 ml tarmindhold i et cylinderrør og efterfølgende måle fordelingen i væske og bundfald efter henstand i henholdsvis 2 og 16 timer.

Produktivitet

Søernes foderoptagelse i farestalden samt søernes vægt ved ind- og afgang i farestalden blev registreret. Kuldvægten blev registreret ved fødsel og igen ved fravænning. De 12 søer/kuld i et ugehold udgjorde en gentagelse. Kuldudjævning var tilladt inden for de 12 forsøgssøer i samme ugehold.

I smågriseperioden blev daglig tilvækst og foderoptagelse registreret. Derudover blev sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Udfra de opnåede produktionsresultater blev der beregnet en produktionsværdi i smågriseperioden. Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs). Tilvækstværdien blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001).

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

  • Gennemsnitlig tilvækstværdi: 6,03 kr. pr. kg tilvækst, der er beregnet udfra:
    • prisen på 7 kg’s grise på 229 kr. pr. gris ± 7,41 kr. pr. kg
    • prisen på 30 kg’s grise på 363 kr. pr. gris, ± 4,97 kr. pr. kg
  • Foderpris:
    • fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs
    • smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs

Foderanalyser

Det pelleterede foder blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius. Melfoderet blev ikke varmebehandlet (inkl. proteinråvarerne). Der blev udtaget stikprøver eller samleprøver af foderet til fuld foderstofanalyse inklusiv calcium, fosfor samt evt. aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og cystin. I den sidste del af afprøvningen blev der udtaget foderprøver i besætningen til analyse for Salmonella.


Statistik

Salmonella

De primære parametre i undersøgelsen var salmonella-seropositivitet og bakteriologisk påvisning af Salmonella.

Effekten af foderet blev evalueret ved variansanalyse på individuelle forandringer i serologi, ved hjælp af foder, so, alder, og ugehold som forklarende variabler. Serologiske resultater blev testet for forskelle i niveau mellem bakteriologiske positive og negative søer ved Wilcoxon’s test. Salmonella påvist hos smågrisene blev analyseret med antallet af positive stier fra hvert ugehold som binominal observation ved anvendelse af logistisk regression med so, hold, foder, og gennemsnitlig serologisk niveau i farestaldene som forklarende variable.

Lawsonia

Effekten af foder på Lawsonia-udskillelsen blandt smågrise blev undersøgt ved en variansanalyse med Lawsonia-forekomsten pr. sti som respons. Stald og mel /pille-behandling  betragtedes som systematiske effekter, mens det so-ugehold, hvorfra stiens grise stammede, blev behandlet som en tilfældig effekt.

Produktivitet – søer

Søernes foderoptagelse og vægttab i diegivningsperioden samt pattegrisenes tilvækst er analyseret ved en variansanalyse i proceduren GLM i SAS med følgende forklarende variable: stald, ugehold og gruppe.

Produktionsværdi - smågrise

Produktionsværdien målt i smågriseperioden blev analyseret ved en variansanalyse i proceduren GLM i SAS med følgende forklarende variable: stald, ugehold og gruppe. Vægt ved indsættelse indgik som covariabel.

Mikrobiologiske data og fysisk-kemiske egenskaber

De mikrobiologiske data for hvert segment samt de fysisk-kemiske egenskaber i mave og tyndtarm er analyseret ved en multivariatanalyse. Der er testet for normalitet og for outliers, og ekstreme værdier er ikke taget med i datasættet og der er testet for sammenhænge mellem de forskellige variable. Derefter er der ved en variansanalyse i GLM testet for effekt af gruppe. Antal prøver med mere end 95 pct. bundfald er analyseret ved en chi²-test.

Resultaterne fra analyse af normal-floraen i gødningsprøver og af indholdet af syrer er testet for normalitet og for outliers, og ekstreme værdier er ikke taget med i datasættet. Der er testet for effekt af gruppe ved en variansanalyse i GLM.


Resultater og diskussion

Salmonella, indledende screening i besætningen

Den indledende screening for Salmonella i besætningen viste, at der i 21 poolede prøver udtaget blandt søerne ikke blev påvist Salmonella. I smågrisesektionerne blev der udtaget 25 prøver, hvoraf 12 var salmonella-positive (6 S. typhimurium, 5 S. Altona og 1 Ru).

Salmonella, serologi

Der kunne i denne afprøvning ikke påvises nogen overordnet forskel i søernes serologiske niveau umiddelbart før fravænning, hvad enten søerne fik melfoder eller pelleteret foder, se tabel 2. Der var et fald i den serologiske reaktion mellem prøverne udtaget på drægtige søer henholdsvis diegivende søer. Opdelt på gruppe havde de søer, der fik melfoder, et gennemsnitlig fald på 4 OD% i serologisk respons, mens de, der havde fået pelleteret foder havde et fald på 6 OD%. Forskellen mellem disse var ikke statistisk sikre (p-værdi=0,07 og konfidensinterval: -0,3 – 4,5). Det gennemsnitlige serologiske respons for alle søerne i farestalden var 10 OD%.

Tabel 2.

Salmonella hos søer målt på blodprøver

Gruppe

Pelleteret foder
(antal prøver=206)

Melfoder
(antal prøver=200)

 

Gennemsnit

Min/maks

Gennemsnit

Min/maks

OD-værdi i drægtighedsstald

16

0-98

14

0-129

OD-værdi i farestald

10

0-79

10

0-103

Fald i OD-værdi fra farestald til drægtighedsstald

6

-41-81

4

-58-99

OD-værdi for bakteriologisk positive søer i farestald

9

0-21

8

0-38

Salmonella, bakteriologi

Søer

Resultaterne af salmonella-analyserne i gødningsprøver hos søerne fremgår af tabel 3. Blandt de 406 deltagende søer blev der påvist Salmonella i de 40. Der var 13,5 pct. positive prøver fra søer, der fik melfoder, og 6,3 pct. positive fra de søer, der havde fået pelleteret foder.

Forskellen mellem grupperne var ikke sikker, når der blev taget hensyn til den tilfældige variation, der var mellem holdene. Opdeles søerne i ugehold, var der 7 positive af de 17 ugehold, der fik melfoder og 8 positive ugehold ud af de 18 ugehold, der fik pelleteret foder, når et ugehold regnes positiv, hvis der er påvist Salmonella i et eller flere dyr. Indenfor ugeholdet blev der oftest kun påvist en enkelt gennemgående serotype (appendiks 1).

Tabel 3.

Salmonella i gødningsprøver udtaget fra søer i farestalden

Gruppe

Pelleteret foder

Melfoder

Antal prøver

206

200

Antal/pct. salmonella-positive prøver *

13 / 6,3

27 / 13,5

Salmonella-positive ugehold, pct.

44,4

41,2

* Der blev udelukkende påvist eksotiske serotyper, dvs. ingen S. typhimurium.


Der kunne ikke påvises en sammenhæng mellem det serologiske niveau og bakteriologisk påvisning af Salmonella hos søerne.

Smågrise

Hos smågrisene blev der påvist Salmonella i 14 af de 144 undersøgte stier, se tabel 4. Disse fordelte sig med 13,9 pct. positive stier svarende til 3 positive af de 6 ugehold, der fik melfoder. For grisene på pelleteret foder var fordelingen: 5,6 pct. positive stier blandt de ugehold, der fik pelleteret foder, igen svarende til 3 positive af de 6 hold. Denne forskel mellem grupperne var ikke statistisk sikker.

Tabel 4.

Salmonella i gødningsprøver fra smågrise

Gruppe

Pelleteret foder

Melfoder

Antal prøver

72

72

Antal/pct. salmonella-positive prøver *

4 / 5,6

10 / 13,9

Pct. salmonella-positive ugehold

50

50

* Der blev udelukkende påvist eksotiske serotyper, dvs. ingen S. typhimurium.


Der blev fundet en sammenhæng mellem forekomsten af Salmonella hos søerne og forekomsten af Salmonella hos grisene (se tabel 5). Denne effekt kunne uanset foderets form beskrives som en fordobling af risikoen for en positiv sti i smågrisestalden for hver 10 pct. øget forekomst af Salmonella påvist i gødningsprøver hos soholdet (RR= 1,9; konfidensinterval = 1,1-3,5; p = 0,02).

Tabel 5.

Bakteriologiske og serologiske resultater fra søer og deres fravænnede grise

 

Melfoder

Pelleteret foder

Ugehold

9

10

19

25

27

34

11

18

20

26

33

35

Søer *

0,27

0,17

0,33

0,25

0

0

0

0,09

0

0

0,09

0

        **

15,9

11,8

3,8

6,3

4,8

11,5

8,8

9,8

4,5

6,9

11,5

9,5

Grise*

0,42

0,17

0,17

0

0

0

0,08

0,17

0,08

0

0

0

*   Andel af Salmonella positive gødningsprøver i ugeholdet
** Gennemsnit OD% for ugeholdet


Diskussion af salmonella-resultaterne

Der er tidligere vist en sammenhæng mellem serologisk salmonella-reaktion i soholdet og påvisning af S. typhimurium i deres smågrise, såfremt den gennemsnitlige OD% var større end 10 for hele soholdet (Landsudvalget for Svin, 1999). For slagtesvin er der vist en god sammenhæng mellem serologi og fund af Salmonella ved bakteriologisk dyrkning.

At der i denne afprøvning ikke var sammenhæng mellem søernes serologi og påvisning af Salmonella i deres gødning, kan muligvis forklares ud fra de serotyper, der blev påvist i undersøgelsen (se appendiks 1). Der blev kun påvist eksotiske salmonella-serotyper. Kun tre af serotyperne (S. Newport, S. Tennessee og S. Worthington) har antigener, der teoretisk kan påvises af den danske Mix ELISA. Endvidere må det fremhæves, at sammenhængen mellem søernes serologiske respons og påvisning af Salmonella direkte fra søerne samt hvorvidt det serologiske respons varierer med soens reproduktionscyklus ikke tidligere er undersøgt.  

Da de eksotiske serotyper ofte er foderbårne, kan melfoderet, der ikke var varmebehandlet, have været med til at viderebringe Salmonella til søerne. Som følge af dette, blev der i den sidste del af afprøvningen løbende udtaget prøver af foderet til undersøgelse for Salmonella. I disse prøver blev der kun påvist Salmonella i melfoderet til de drægtige søer samt i melfoderet til de fravænnede grise. De her påviste serotyper blev dog ikke genfundet i de prøver, der blev udtaget i henholdsvis søer og smågrise. De typer, der blev påvist hos søer og smågrise, var overvejende typer, der tidligere (inden afprøvningens start) var isoleret i besætningen. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke blev påvist S. typhimurium (hos hverken søer eller smågrise) idet denne serotype vides at forekomme i besætningen, og jo også blev påvist i den indledende screening hos smågrisene.

Lawsonia hos smågrise

I fem af de seks undersøgte hold, som havde fået pelleteret foder, kunne der ikke påvises Lawsonia i de undersøgte prøver. I det ene positive hold, der fik pelleteret foder, var der udskillelse af Lawsonia i alle stier. I melgruppen var kun ét af seks undersøgte hold fri for Lawsonia. I de øvrige hold, der fik melfoder, var der udskillelse af Lawsonia i 40-100 pct. af stierne. I de hold, der fik pelleteret foder, var 13 pct. af de undersøgte prøver på stiniveau positive for Lawsonia. For hold, der fik melfoder var forekomsten 50 pct. Der var en statistisk sikker reducerende effekt af pelleteret foder på udskillelsen af Lawsonia. Forekomsten af Salmonella påvirkede ikke forekomsten af Lawsonia på stiniveau.

Det ser ud som om, at fodring af søer og smågrise med pelleteret foder har en reducerende effekt på udskillelsen af Lawsonia i gødningen i slutningen af smågriseperioden. Disse resultater er modsat, hvad der tidligere er vist i en risikofaktor-analyse gennemført i slagtesvinebesætninger.

Den naturlige mikroflora og indhold af organiske syrer i gødningsprøver fra søer

Analyser af den naturlige mikroflora samt indhold af organiske syrer i gødningsprøver fra søer udtaget umiddelbart inden fravænning ses i tabel 6.

Tabel 6.

Den naturlige mikroflora (log CFU/g ) og indhold af organiske syrer (mmol/kg) i gødningsprøver fra søer

Gruppe

Pelleteret foder

Melfoder

Antal prøver

102

102

Mælkesyrebakterier

8,6a

8,8b

Lactobaciller

8,4a

8,8b

Enterokokker

5,8a

5,1b

Enterobakterier

4,3

4,2

Coliforme bakterier

6,9

6,9

Gær

5,1

5,0

Propionsyre

34,8a

31,9b

Eddikesyre

77,3

76,4

Smørsyre

20,2

20,5

a,b: tal med forskellige bogstaver er statistisk sikkert forskellige


Der blev fundet statistisk sikker forskel mellem i to grupper for følgende: Propionsyre, populationen af mælkesyrebakterier, Lactobaciller og enterokokker. Populationen af mælkesyrebakterier og Lactobaciller var højst i gødningsprøver fra søer, der fik melfoder. Populationen af enterokokker, der er en del af populationen af mælkesyrebakterier, var lavere i gødningsprøver fra søer, der fik melfoder end fra søer, der fik pelleteret foder. Betydningen af en mindre population af enterokokker hos svin er ikke klarlagt.

Indhold af organiske syrer i fordøjelseskanalen hos smågrise

Indholdet af organiske syrer målt ned gennem fordøjelseskanalen hos grisene, der blev aflivet fire uger efter fravænning, fremgår af appendiks 2. Der var i maveindholdet en statistisk sikker højere koncentration af eddikesyre fra grisene, der fik melfoder. Der blev endvidere fundet en statistisk sikker højere koncentrationen af mælkesyre i mave og tyndtarm hos grisene, der fik melfoder.

pH og tørstof i maven og tarmkanalen hos smågrise

De målte pH-værdier og indhold af tørstof i mave- og tarmindhold fra grisene aflivet fire uger efter fravænning ses i appendiks 3. I sidste del af tyktarmen blev der fundet et statistisk sikkert lavere indhold af tørstof hos grisene, der fik melfoder sammenlignet med grisene, der fik pelleteret foder.

Mikrofloraens sammensætning i maven og tarmkanalen hos smågrise

Resultaterne af den mikrobiologiske undersøgelse af de grise, der blev aflivet fire uger efter fravænning fremgår af appendiks 4. Der var en tendens (p=0,09) til, at populationen af coliforme bakterier i blindtarmen var statistisk sikkert lavere hos grisene, der fik melfoder sammenlignet med grisene, der fik pelleteret foder. I en tidligere undersøgelse (Meddelelse nr. 543, Landsudvalget for Svin) blev der ligeledes stort set ikke fundet forskelle i mikrofloraens sammensætning, hvad enten der blev anvendt melfoder eller pelleteret foder, hvilket er modsat, hvad der er tidligere er fundet ved slagtesvin.

Vandbindingskapacitet og sedimentationsegenskaber i mave- og tyndtarmsindhold

Resultaterne af den fysisk/kemiske karakterisering af indholdet i mave og tyndtarm ses i tabel 7. Der var signifikant flere prøver med mere end 95 pct. bundfald i maven fra grisene, der fik melfoder sammenlignet med grisene, der fik pelleteret foder. Der var derimod ingen forskel i denne parameter målt i tyndtarmen. Der var i maveindholdet fra grisene, der fik melfoder, en statistisk sikker højere vandbindingskapacitet og der var en tendens (p=0,06) til en lavere andel af faststof sammenlignet med grisene, der fik pelleteret foder. I en tidligere undersøgelse (Meddelelse nr. 543, Landsudvalget for Svin) blev der også fundet en højere vandbindingskapacitet i maven, men også en højere andel af faststof ved brug af melfoder. Andelen af faststof var i nærværende undersøgelse væsentligt lavere end i den tidligere undersøgelse, hvor niveauet var 50-65 pct. faststof i maveindholdet.


Tabel 7.

Fysisk-/kemiske egenskaber i mave og tyndtarm (12 grise pr. gruppe).

 

Piller

Mel

Maveindhold

Vandbindingskapacitet, g/g tørstof

1,19a

1,77b

Faststof, pct.

33,0(a)

22,5(b) 

Viskositet

1,1

1,0

Antal prøver med mere end 95 pct. bundfald

- efter 2 timer

1a

8b

- efter 16 timer

0a 

8b

Tyndtarmsindhold

Vandbindingskapacitet

3,76

3,68

Faststof, pct.

21,5

23,8

Viskositet

1,5

1,5

Antal prøver med mere end 95 pct. bundfald

- efter 2 timer

5

7

- efter 16 timer

3

5

a, b:      tal med forskellige bogstaver er statistisk sikkert forskellige
(a), (b): der var tendens (p=0,06) til en forskel mellem grupperne


Sammenhænge i variable målt i maven og tarmkanalen

I maven blev der fundet en høj korrelation mellem indholdet af mælkesyre, populationen af mælkesyrebakterier, pct. tørstof og andelen af faststof. Disse variable var alle positivt korreleret, så et højt indhold af f.eks. tørstof også giver en høj population af mælkesyrebakterier og en høj koncentration af mælkesyre. Populationen af gær var ikke korreleret til andre af de målte variable. Vandbindingskapaciteten og viskositeten var negativt korreleret, så en høj vandbindingskapacitet hænger sammen med en lav viskositet.

I blindtarmen blev der fundet en høj korrelation mellem koncentrationen af eddikesyre og smørsyre. Populationen af gær var heller ikke her tæt korreleret til de øvrige målte variable.

Foderanalyser

Resultaterne af foderanalyserne fremgår af appendiks 5. Der var generelt god overensstemmelse med det forventede indhold og der var ikke væsentlig forskel i næringsstofindholdet i foderet til de to grupper.

Der blev påvist Salmonella (S.Agona, S. Montevideo og S. Cubana) i melfoderet, hvorimod Salmonella ikke blev påvist i det pelleterede foder.

Produktivitet - smågrise

De opnåede produktionsresultater i smågriseperioden fremgår af tabel 8. Udfra disse produktivitetstal er der beregnet en produktionsværdi med samme foderpris pr. analyseret FEs, se tabel 8. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem ugeholdene, der fik pelleteret foder og ugeholdene, der fik melfoder. Det skal bemærkes, at der i denne afprøvning kun indgår 6 ugehold pr. gruppe (ugevis forskudte), og der derfor skal en stor forskel til, før tallene er statistisk sikre (45 indekspoint). Som det fremgår af tabel 8, så var der en numerisk ringere foderudnyttelse på ca. 7 pct. i gruppen, der fik melfoder sammenlignet med pelleteret foder, men denne forskel resulterede i denne afprøvning ikke en i statistisk sikker ringere produktionsværdi. De forsøg, der tidligere er gennemført, hvor melfoder og pelleteret foder er sammenlignet til smågrise, viser meget forskellige udslag (Meddelelse nr. 63, 433, 465 og  543 samt Erfaring nr. 9419, Landsudvalget for Svin). Der er dermed ikke set samme entydige resultater hos smågrise, som der er ved slagtesvin, hvor der gentagne gange er fundet en ringere foderudnyttelse ved brug af melfoder sammenlignet med pelleteret foder.

Tabel 8.

Produktivitet og produktionsværdi (beregnet ved 5 års priser) i smågriseperioden (ca. 4-10 uger)

Gruppe

Pelleteret foder

Melfoder

Antal ugehold / grise indsat

6 / 556

6 / 570

FEs pr. gris pr. dag

0,61

0,65

Daglig tilvækst, g

335

335

FEs pr. kg tilvækst

1,83

1,96

Produktionsværdi, kr. pr. gris ¹)

54,8

50,7

Produktionsværdi, indeks

100

93

¹) Der skal være en forskel i produktionsværdien på 45 indekspoint, før der er sikker forskel mellem de to grupper.


Produktivitet - søer

Foderets effekt på søernes foderoptagelse, vægttab samt pattegrisenes tilvækst fremgår af tabel 9. Som det ses, var der ingen statistisk sikre forskelle mellem de to grupper og resultaterne i denne afprøvning tyder dermed ikke på, at fodring med enten melfoder eller pelleteret foder påvirker søernes foderudnyttelse eller mælkeproduktion væsentligt.


Tabel 9.

Foderets effekt på søernes foderoptagelse, vægttab samt pattegrisenes tilvækst

Gruppe

Pelleteret foder

Melfoder

Diegivningsperiode, dage

25

26

Søernes foderoptagelse, kg

171

177

Søernes vægttab, kg

24

25

Pattegrisenes tilvækst, g

202

205


Øvrige resultater opnået i farestalden fremgår af tabel 10.

Tabel 10.

Øvrige resultater opnået i farestalden

Gruppe

Pelleteret foder

Melfoder

Fravænnede kuld, antal

216

204

Levendefødte, stk.

13,0

13,2

Fravænnede grise pr. kuld, stk.

10,6

10,9

Døde og overførte pattegrise, pct.

12,2

12,0

Sygdomsbehandlinger

Der var ikke sikker forskel i antallet af diarrébehandlinger i smågriseperioden mellem de to grupper. Der var i gennemsnit ca. 70 pct. påbegyndte behandlinger for diarré. Forsøget var ikke designet til at teste små forskelle i antallet af diarrébehandlinger.


Konklusion

Der blev i afprøvningsperioden kun påvist eksotiske salmonella-typer i gødnings- og stibundsprøver. Der blev i denne afprøvning ikke påvist forskel i udskillelsen af Salmonella hos søer og smågrise ved brug af melfoder eller pelleteret foder. Der kunne ikke påvises sammenhæng mellem søernes serologiske reaktion og udskillelse af Salmonella i gødning målt i farestalden. Sammenhængen mellem salmonella-niveauet hos søer og deres grise blev fundet uanset hvilken type foder, der blev anvendt. 

Der var en statistisk sikker reducerende effekt af pelleteret foder på udskillelsen af Lawsonia målt i smågriseperioden. Forekomsten af Salmonella påvirkede ikke forekomsten af Lawsonia på stiniveau. Mikrobiologiske og fysisk-kemiske analyser af mave- og tarmindhold på grise fire uger efter fravænning, og mikrobiologiske analyser af gødningsprøver fra søer viste forskelle i enkelte af de målte parametre, men ikke så markante forskelle, som gentagne gange er vist hos slagtesvin.

Søernes vægttab og mælkeydelse, målt som pattegrisenes tilvækst, var ikke påvirket af de to fodertyper. Resultaterne i smågriseperioden var ligeledes ikke påvirket statistisk sikkert.

Denne afprøvning tyder ikke på en markant reducerende effekt af brug af melfoder på udskillelsen af Salmonella hos søer og smågrise.

[PageBreak]

Referencer

-

L. Jørgensen (1994). Expandat til smågrise. Erfaring nr. 9419. Landsudvalget for Svin

-

H. Staberg (1984). Afprøvning af fravænningsfoder i følgende former: mel, granulat og piller. Meddelelse nr. 63. Landsudvalget for Svin

-

L.E. Olsen & H. Maribo (1999). Firmaprodukter og foder til smågrise - Igalac, Fut og Bokashi f. Meddelelse nr. 433. Landsudvalget for Svin, 1999

-

C.F. Hansen (2000). Firmaprodukter til smågrise - FU01, blodprodukter og Endosan. Meddelelse nr. 465. Landsudvalget for Svin

-

J. Dahl (2000). Betydningen af salmonella-positive stibundsprøver hos smågriseleverandøren for forekomsten af positive kødsaftprøver hos aftagerbesætningerne. Meddelelse nr. 466. Landsudvalget for Svin. 2000

-

L. Jørgensen, H. Kjærsgaard, H. Wachmann, B. B. Jensen og K. E. B. Knudsen 2002. Salmonella-begrænsende foder til smågrise – effekt af foderets form og tilsætning af mælkesyre på forekomst af Salmonella, Lawsonia, mave-tarmsundhed og produktivitet.. Meddelelse nr. 543.  Landsudvalget for Svin

-

J. Dahl og S. Kranker (1999). Betydningen af salmonella-inficerede smågrise. Veterinærinformation nr. 9962. Landsudvalget for Svin


Deltagere:
Tommy Nielsen, Jens Ove Hansen, Henrik Wachmann, Mai Britt Friis Nielsen & Verner Ruby 

Afprøvning nr.: 611


Appendiks 1

Salmonella-serotyper påvist i afprøvningen, fordelt på stald og søer

Bakteriologisk fund

Farestald

I alt

 

1

2

3

4

5

 

0

65

73

78

80

70

366

S. Altona

10

7

0

2

9

28

S. Muenster

3

0

0

0

0

3

S. Newport*

0

0

1

0

0

1

S. Ru

1

0

0

0

2

3

S. Tennessee*

0

1

0

0

0

1

S. Worthington*

1

1

1

0

1

4

 

 

 

 

 

 

406

*: Angiver serotyper, der jf. Kaufman-White skema, skulle kunne påvises ved hjælp af den danske mix ELISA. Der foreligger dog ingen undersøgelser, der bekræfter dette i praksis.

    

Salmonella-serotyper påvist i afprøvningen, fordelt på stald og grise

Bakteriologisk fund

Fravænningsstald

I alt

 

1

2

3

4

 

0

17

34

45

35

131

S. Altona

4

1

1

0

6

S. Worthington

3

1

2

2

8

    
[PageBreak]

Appendiks 2

Indhold af syrer i maven og tarmkanalen (mmol pr. kg). Tallene er angivet som medianen (og minimum- / maksimumindhold), da data ikke i alle tilfælde er normalfordelte.

 

Piller

Mel

Mælkesyre

Mave

2,7 (0 / 17,1) a 

32,2 (2,2 / 76,5) b 

Tyndtarmsafsnit 1

2,7 (0 / 23,1) a 

15,7 (10,4 / 21,9) b 

Tyndtarmsafsnit 2

6,8 (0 / 37,2) a 

23,4 (11,4 / 62,6) b 

Tyndtarmsafsnit 3

11,4 (0 / 48,5) a 

57,8 (13,1 / 85,8) b 

Blindtarm

0 (0 / 12,7)

0 (0 / 4,0)

Tyktarmsafsnit 1

0 (0 /0)

0 (0 /0)

Tyktarmsafsnit 2

0 (0 / 2,5)

0 (0 / 0)

Endetarm

0 (0 / 3,8)

0 (0 /0)

Myresyre

Mave

1,4 (0,8 / 2,6)

1,2 (0 / 4,7)

Tyndtarmsafsnit 1

1,2 (0 / 2,8)

1,0 (0 / 2,2)

Tyndtarmsafsnit 2

6,3 (0,8 / 18,9)

1,6 (0 / 5,1)

Tyndtarmsafsnit 3

10,6 (1,5 / 22,2)

4,9 (0,4 / 15,2)

Blindtarm

1,3 (0 / 14,0)

0,9 (0 / 2,3)

Tyktarmsafsnit 1

1,4 (0 / 2,4)

1,2 (0 / 1,5)

Tyktarmsafsnit 2

1,4 (0,5 / 2,2)

1,1 (0 / 2,3)

Endetarm

1,6 (0,7 / 2,4)

0,9 (0 / 2,3)

Eddikesyre

Mave

3,4 (2,2 / 7,5) a 

10,7 (0 / 32,8) b 

Tyndtarmsafsnit 1

2,6 (0 / 6,1)

2,4 (0 / 3,9)

Tyndtarmsafsnit 2

5,7 (2,8 / 21,9)

4,0 (2,5 / 7,1)

Tyndtarmsafsnit 3

13,4 (5,5 / 48,8)

8,1 (3,9 / 21,0)

Blindtarm

72,0 (0 / 99,6)

75,0 (41,3 /97,7)

Tyktarmsafsnit 1

77,6 (48,5 /182,0)

75,2 (48,6 / 93,8)

Tyktarmsafsnit 2

68,3 (54,1 / 91,0)

68,4 (42,0 / 90,4)

Endetarm

62,5 (4,7 / 87,7)

59,9 (34,1 / 85,7)

Propionsyre

Mave

0 (0 / 0)

0 (0 / 18,0)

Tyndtarmsafsnit 1

0 (0 / 0)

0 (0 / 0,8)

Tyndtarmsafsnit 2

0 (0 / 0)

0 (0 / 1,3)

Tyndtarmsafsnit 3

0 (0 / 15,2)

0 (0 / 1,3)

Blindtarm

26,1 (0 / 44,4)

31,4 (24,6 / 41,7)

Tyktarmsafsnit 1

29,5 (19,1 / 73,1)

33,1 (22,1 / 39,8)

Tyktarmsafsnit 2

24,2 (20,2 / 44,0)

28,1 (16,6 / 49,4)

Endetarm

23,5 (0 / 37,1)

22,5 (15,1 / 55,3)

Smørsyre

Mave

0 (0 / 1,1)

0,7 (0 / 11,5)

Tyndtarmsafsnit 1

0 (0 / 0,6)

0 (0 / 0)

Tyndtarmsafsnit 2

0 (0 / 2,4)

0 (0 / 0,6)

Tyndtarmsafsnit 3

1,2 (0 / 5,9)

0,7 (0 / 1,9)

Blindtarm

11,7 (0 / 24,2)

14,1 (8,2 / 24,1)

Tyktarmsafsnit 1

16,0 (6,7 / 50,3)

13,8 (11,9 / 28,2)

Tyktarmsafsnit 2

15,5 (8,9 / 25,2)

13,3 (10,2 / 32,2)

Endetarm

15,4 (0 / 19,5)

11,5 (7,9 / 34,8)

a, b: tal med forskellige bogstaver er statistisk sikkert forskellige. 

    

Appendiks 3

Indhold af tørstof i maven og tarmkanalen samt pH

 

Piller

Mel

Tørstof

Mave

17,7

10,7

Tyndtarmsafsnit 3

7,7

8,3

Blindtarm

10,2

9,2

Tyktarmsafsnit 2

20,0 a

16,5 b

pH

Mave

3,0

2,5

Tyndtarmsafsnit 3

6,5

6,0

Blindtarm

5,8

5,7

Tyktarmsafsnit 2

6,2

6,3

a, b: tal med forskellige bogstaver er statistisk sikkert forskellige. 

    

Appendiks 4

Indhold af bakterier i maven og tarmkanalen (Log CFU pr. g)

 

Piller

Mel

Mælkesyrebakterier

Mave

7,3

6,8

Tyndtarmsafsnit 3

8,3

8,6

Blindtarm

9,1

9,2

Tyktarmsafsnit 2

9,6

9,7

Coliforme bakterier

Mave

3,2

2,9

Tyndtarmsafsnit 3

5,5

5,4

Blindtarm

6,2 (a)

5,9 (b)

Tyktarmsafsnit 2

6,5

6,1

Laktosenegative enterobakterier

Mave

3,3

2,9

Tyndtarmsafsnit 3

4,1

4,2

Blindtarm

4,3

4,2

Tyktarmsafsnit 2

4,3

4,1

Gær

Mave

4,7

3,7

Tyndtarmsafsnit 3

5,8

4,6

Blindtarm

5,3

4,8

Tyktarmsafsnit 2

5,7

4,8

(a), (b): der var tendens (p=0,09) til en forskel mellem grupperne.


[PageBreak]

Appendiks 5

Foderanalyser

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Gruppe

1 -Piller

2 -Mel

 

Beregnet

Analyse¹

Beregnet

Analyse²

Råprotein, pct.

20,6

19,2

20,6

19,3

Råfedt, pct.

6,3

6,1

6,2

6,0

Aske, pct.

5,3

5,6

5,2

5,3

FEs/100 kg

119

116

119

117

Calcium, g/kg

8,3

10,0

8,3

9,1

Fosfor, g/kg

7,0

7,4

6,4

6,6

Lysin, g/kg

14,8

13,9

14,8

14,6

Methionin, g/kg

5,0

4,4

5,0

4,5

Cystin, g/kg

3,1

3,0

3,1

2,9

Treonin, g/kg

-

7,8

-

7,4

¹  Aminosyreanalyserne er gennemsnit af 4 analyser, de øvrige analyser gennemsnit af 6.
²  Aminosyreanalyserne er gennemsnit af 4 analyser, de øvrige analyser gennemsnit af 14


Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Gruppe

1 -Piller

2 -Mel

 

Beregnet

Analyse¹

Beregnet

Analyse²

Råprotein, pct.

20,7

20,3

20,7

20,4

Råfedt, pct.

5,6

6,2

5,6

6,2

FEs/100 kg

115

115

115

113

Calcium, g/kg

9,8

9,5

9,8

9,9

Fosfor, g/kg

7,1

7,2

7,1

6,6

Lysin, g/kg

13,7

13,3

13,7

13,2

Methionin, g/kg

4,4

4,1

4,4

4,1

Cystin, g/kg

3,1

3,1

3,1

3,0

Treonin, g/kg

-

7,8

-

8,0

¹  Aminosyreanalyserne er gennemsnit af 3 analyser, de øvrige analyser gennemsnit af 8.
² Aminosyreanalyserne er gennemsnit af 6 analyser, de øvrige analyser gennemsnit af 20.


Sofoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

 

Drægtighedsfoder

Diegivningsfoder

Gruppe

Piller

Mel

Piller

Mel

 

Beregnet

Analyse¹

Beregnet

Analyse¹

Beregnet

Analyse²

Beregnet

Analyse²

Råprotein, pct.

14,0

13,4

14,0

13,6

15,6

15,1

15,6

15,3

Råfedt, pct.

4,4

5,0

4,4

4,9

5,6

6,0

5,6

6,0

FEs/100 kg

100

102

100

100

107

109

107

107

Calcium, g/kg

7,0

8,2

7,0

8,5

7,5

8,9

7,5

9,6

Fosfor, g/kg

5,1

6,0

5,1

6,1

6,3

6,8

5,8

6,7

¹ Gennemsnit af 4 analyser.
² Gennemsnit af 2 analyser.
Der blev ved en fejl ikke analyseret for indhold af aminosyrer i sofoderet.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Helle D. Kjærsgaard, Lisbeth Jørgensen, Markku Johansen, Bent Borg Jensen, Knud Erik Bach Knudsen

Udgivet: 11. juli 2002

Dyregruppe: Søer, Smågrise

Fagområde: Ernæring