Vaccination med hyoresp ®vet mod almindelig lungesyge hos slagtesvin

Almindelig lungesyge hos slagtesvin forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae (M. hyopneumonia) er den mest udbredte form for lungebetændelse i dansk svineproduktion og regnes for at være tilstede i stort set alle konventionelle besætninger.

I en smittet besætning har ca. 10% af slagtesvinene symptomer i form af hoste og evt. vejrtrækningsbesvær, når de jages op. Dødsfald er sjældne. Sygdommen er kronisk og ved slagtning registreres ofte lettere grader af lungebetændelse hos over 50% af grisene som tegn på, at mange grise huser M. hyopneumoniae uden symptomer. Mycoplasmainfektion i lungerne baner ofte vejen for bakterieinfektioner, hyppigst Pasteurella multocida, resulterende i kompliceret almindelig lungesyge. Resultatet er en øget sygelighed og dødelighed (1).

Den økonomiske betydning af almindelig lungesyge er primært nedsat tilvækst og øget foderforbrug. Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem andelen af lungevæv, der er angrebet og grisens tilvækst. For hver 10% af lungen der er angrebet, har grisen vokset 30-50 g mindre om dagen (2). Derudover er der omkostninger i forbindelse med evt. dødsfald og øgede udgifter til medicinering.

Tidligere danske afprøvninger med to vacciner mod almindelig lungesyge (Suvaxyn M.hyo ®Vet og Stellamune Mycoplasma ®Vet) viste, at vaccination i besætninger med lungesygeproblemer kunne halvere forekomsten af grise med katarrhalsk pneumoni og øge den daglige tilvækst mellem 10 og 40 g (3,4,5).

Hyoresp ®Vet er en bacterin vaccine bestående af en suspension af inaktiverede M. hyopneumoniae celler med aluminium hydroxid som adjuvans. Challenge-forsøg har vist, at Hyoresp ®Vet er effektiv i beskyttelsen af grise mod almindelig lungesyge (6) og yder livslang immunitet for slagtesvin (7). Udenlandske feltforsøg i 3 integrerede so- og slagtesvinebesætninger viste en øget daglig tilvækst på 42 g og formindsket udbredelse af lungelæsioner ved slagtning blandt vaccinerede dyr (8). Vaccinationsprogrammet var enten en vaccination eller to vaccinationer med 3-4 ugers mellemrum. Denne afprøvning viste ingen forskel i effektiviteten af vaccinen ved de 2 vaccinationsprogrammer (8,9). Tilsvarende resultater er vist i en integreret so- og slagtesvinebesætning i Grækenland, hvor registrering af antibiotikabehandlinger tillige viste en reduktion i de grupper, der var vaccineret en eller to gange med Hyoresp ®Vet (10).

Formålet med den kliniske afprøvning har været at vurdere effekten af en ny vaccine, Hyoresp ®Vet, mod almindelig lungesyge hos slagtesvin i integrerede so- og slagtesvinebesætninger med et klinisk erkendt M. hyopneumoniae problem.

Primært blev effekten vurderet på grundlag af daglig tilvækst fra 6. leveuge til slagtning. Sekundært blev vaccinens effekt vurderet på lungescore for ukompliceret og kompliceret katarrhalsk pneumoni ved slagtning på 1/3 af grisene, antal antibiotika-behandlinger og dødsfald som følge af lungelidelse.

Der blev afprøvet 2 forskellige vaccinationsprogrammer. Dobbelt vaccination ved henholdsvis 6. og 9. leveuge og enkelt vaccination ved 9. leveuge.

Generelt blev den kliniske afprøvning gennemført i henhold til GCPV som anført i GCPV - The EU Note for Guidance (11).

Forsøget blev udført som dobbelt blindet ved hjælp af et randomiseret blok design i 3 integrerede so- og slagtesvinebesætninger med et klinisk erkendt problem med almindelig lungesyge.

Besætningerne skulle være på mindst 200 årssøer. De skulle have almindeligt anvendte staldsystemer samt fodre og vande efter almindeligt anerkendte principper. Der måtte ikke anvendes foder- og vandmedicinering til grise over 6 uger. Besætningerne måtte ikke have et erkendt sygdomsproblem med ondartet lungesyge, PRRS eller svineinfluenza.

Undersøgelser har vist, at i besætninger med problemer som følge af almindelig lungesyge vil ca. 40% af grisene være seropositive overfor M. hyopneumoniae på slagtetidspunktet og i ca. 40% af lungerne vil der være mycoplasma forandringer (1). Besætningerne skulle have et sygdomsproblem med almindelig lungesyge svarende mindst til det her nævnte. Dette blev verificeret ved at udtage blodprøver af 20 grise kort før levering til slagteri samt undersøge 20 lunger ved USK. 12 af de 20 blodprøver skulle være positive overfor M. hyopneumoniae og 12 af de 20 lunger skulle have mycoplasma-relaterede forandringer. Dette vil svare til, at den sande prævalens i besætningen lå mellem 40% og 76% (p<0,05).

6 ugers grise blev fordelt tilfældigt i følgende 4 grupper:

• Dobbelt vaccination; vaccinationsgruppe R (rød) eller G (grøn)
• Enkelt vaccination; vaccinationsgruppe B (blå) eller H (hvid)

I den enkelte besætning blev den første 6 ugers gris, der kunne indgå i forsøget, udvalgt tilfældigt til 1. vejning og øremærkning med plastøremærke af neutral farve. Øremærket var forsynet med et fortløbende nummer. Til hver besætning fandtes en randomiseringstabel, der for hvert nummer angav hvilken vaccinationsgruppe grisen skulle allokeres i. Grise i vaccinationsgruppe R (rød) blev vaccineret med vaccine R (rød farvekode), grise i vaccinationsgruppe G (grøn) med vaccine G (grøn farvekode). Skulle grisene i vaccinationsgruppe B (blå) eller H (hvid) blev vaccination udeladt. Den næste gris blev behandlet på samme vis og så fremdeles indtil besætningens ugeproduktion af grise var indgået i forsøget. Følgende uge fortsattes hvor man slap den foregående og proceduren fortsatte igennem hele vaccinationsperioden.

Grisene blev vaccineret anden gang for vaccinationsgrupperne R og G og første gang for vaccinationsgrupperne B og H ca. 3 uger efter første vaccination. Ved anden vaccination blev den enkelte gris nummer på øreplastmærket aflæst og ved hjælp af randomiseringstabellen blev grisens vaccinationsgruppe bestemt. Grisen blev herefter vaccineret i overensstemmelse med tabellen.

I forbindelse med levering til slagteri blev grisene vejet anden gang og den enkelte gris nummer på øreplastmærket blev aflæst. Ved hjælp af randomiseringstabellen blev grisens vaccinationsgruppe fundet. I de uger hvor der blev opsamlet lunger til USK blev grisene skinketatoveret i overensstemmelse med tabellen. Hver af de 4 vaccinationsgrupper havde hver sit leverandørnummer til slagteriet.

Hensigten med randomiseringen var at fordele de 4 grupper ligeligt på stiniveau og staldniveau, således at alle grupper af grise blev udsat for de samme miljøpåvirkninger og det samme foder i sammenfaldende perioder. Det skal dog bemærkes, at effekten af vaccinen sættes under stress, idet smittepresset fra ikke vaccinerede grise kan påvirke vaccinerede grise.

Forsøgsenheden i denne afprøvning var den enkelte gris, idet hver enkelt gris blev allokeret tilfældigt til en af forsøgsgrupperne og ikke omrokeret efter andre kriterier, der ikke kunne være blevet enhver anden gris til del. Således udgjorde den individuelle gris en blok.

Registreringer:

• Vægt ved 6. leveuge og ved afgang til slagteri.
• USK ifølge retningslinierne i USK-Håndbogen (12) hvad angår ukompliceret, kompliceret og ar efter katarrhalsk pneumoni, pleuropneumoni samt pleuritis.
• Antibiotikabehandlinger, indikation blev angivet som lungesyge eller anden sygdom.
• Grise døde inden slagtning, dødsårsagen blev angivet som lungesyge eller anden årsag.

  
Vurdering af effekt

Den primære effektparameter er øget daglig tilvækst hos Hyoresp ®Vet vaccinerede grise i forhold til placebo injicerede grise.

• Som sekundære parametre for effekt sættes:
• Reduktion i lungescore for katarrhalsk pneumoni ved slagtning.
• Reduktion i antal injektions antibiotika-behandlinger mod lungesyge.
• Reduktion i dødsfald som følge af lungelidelse.

Parametrene betegner forskelle mellem Hyoresp ®Vet vaccinerede og placebo injicerede grise ved henholdsvis dobbelt vaccination og enkelt vaccination.

Statistisk metode

Resultaterne af alle variable, der kan opgøres som positiv/negativ er opgjort ved anvendelse af en logistisk regressionsmodel med tilfældige effekter (SAS macro, Glimmix). Dato for USK er anvendt som tilfældig effekt og effekten af vaccination er tilladt at variere mellem USK-datoer. De angivne relative risici er ikke transformerede OR’s, men beregnet som relative risici, hvor der er kontrolleret for dato-effekterne (proc freq, SAS Inst.).

Beregningerne er foretaget for hver besætning for sig og som en samlet analyse af alle besætninger. I den samlede analyse er besætning indsat som en systematisk effekt og det er undersøgt, om der er interaktion mellem forsøgsgruppe og besætning.

For kontinuerte variabler er den statistiske analyse foretaget på tilsvarende måde med de samme tilfældige effekter som for den logistiske regressions-model (proc mixed, SAS Inst.). Den daglige tilvækst er korrigeret for vægt og køn. Startdato er anvendt som tilfældig effekt og effekten af vaccination er tilladt at variere mellem datoer.

Besætninger i afprøvningen

Den kliniske afprøvning blev startet op i 3 besætninger.

Besætning 1:

Integreret besætning med 450 søer og opfedning af alle slagtesvin på 2 besætningsområder. Sundhedsstatus er MS + Ap6, PRRS negativ. Besætningen har sektionerede smågrisestalde, usektioneret ungsvinestald og fuldt sektionerede slagtesvinestalde. Vaccination mod almindelig lungesyge er tidligere overvejet. I den forbindelse blev der lavet USK på lunger, hvor man fandt næsten 100 % med mycoplasma relaterede forandringer. Hoste især blandt ung-, og slagtesvin varierer. Diagnosen blev verificeret og besætningsprævalensen bestemt ved udtagning af 21 blodprøver af grise kort før levering til slagteri samt USK på lunger. Blodprøver og lunger til USK blev fordelt på begge ejendomme. 15 ud af de 21 blodprøver var positive overfor M. hyopneumoniae og 13 ud af 20 lunger havde mycoplasma-relaterede forandringer.

Besætning 2:

Integreret besætning med 630 søer og opfedning af alle slagtesvin på 2 besætningsområder. Sundhedsstatus er MS + Ap6, PRRS positiv (både dansk og vaccine virus). Besætningen har overvejende sektionerede staldafsnit til små-, ung-, og slagtesvin, dog med enkelte kontinuerte ung-, og slagtesvinesektioner. Varierende hoste blandt ung-, og slagtesvin. Vaccination mod almindelig lungesyge er overvejet pga. lav daglig tilvækst. Der blev påvist antistoffer mod M. hyopneumoniae i 13 ud af 20 blodprøver af grise kort før slagtning og i 12 ud af 20 lunger blev der ved USK påvist mycoplasma-lignende forandringer. Prøverne var fordelt fra begge ejendomme.

Afprøvningen i denne besætning måtte stoppes før alle vaccinerede dyr var vejet ud. Dette skyldtes at ejeren dels havde solgt og dels havde leveret øremærkede dyr til slagtning uden at meddele dette (i alt ca. 600 grise). Da det blev opdaget var det ikke længere muligt at udveje dyrene. De manglende grise blev erstattet af et tilsvarende antal fra besætning 3, hvor afprøvningen på daværende tidspunkt endnu ikke var afsluttet. Alle lunger til USK fra denne besætning blev opsamlet.

Besætning 3:

Sobesætning med 300 søer og salg af smågrise (30 kg) til slagtesvinebesætning med ca. 1.600 stipladser (de to ejere er brødre). Begge besætninger indgår som besætning 3 i afprøvningen. Sundhedsstatus er MS - Ap6, PRRS negativ, + ødemsyge. Ødemsyge kontrolleres effektivt ved serumbehandling af smågrisene. Sobesætningen har sektionerede smågrisestalde med indsættelse over 2 uger og en kontinuert drevet ungsvinestald. I slagtesvinestalden indsættes dyrene kontinuert i en dybstrøelsesstald og flyttes ved ca. 60 kg til en sektioneret slagtesvinestald. Begge besætninger er reinficeret med M. hyopneumoniae primo år 2000. Udtalt hoste i dybstrøelsesstalden. Vaccination er overvejet pga. fald i daglig tilvækst på ca. 100 g i i slagtesvineperioden efter reinfektionen. Antistoffer mod M. hyopneumoniae blev påvist i 14 ud af 20 blodprøver og der var mycoplasma relaterede forandringer i 13 ud af 20 lunger ved USK. Blodprøver og lunger til USK blev udtaget af dyr i slagtesvinebesætningen.

Efter afslutning af afprøvningen i besætningerne blev farvekoden brudt. Grise i vaccinationsgruppe G (grøn) var dobbelt vaccineret, mens grise i vaccinationsgruppe R (rød) havde fået dobbelt placebo. Grise i vaccinationsgruppe H (hvid) var enkelt vaccineret, mens grise i vaccinationsgruppe B (blå) havde fået enkelt placebo. Dette gælder for alle 3 besætninger.

Daglig tilvækst

Tabel 1 viser den daglige tilvækst i de 4 behandlingsgrupper, fra grisene blev vejet ind i forsøget i 6. leveuge til de blev vejet ud kort før afgang til slagteriet i de 3 besætninger.

Tabel 1.

Daglig tilvækst fra indvejning i forsøget til udvejning

	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet
	Dgl. tilvækst	N	Dgl. tilvækst	N	Dgl. Tilvækst	N	Dgl. tilvækst	N
Dobbelt vaccination G	804	444	752	235	833	466	805	1145
Dobbelt placebo R	788	456	754	222	827	455	797	1133
Enkelt vaccination (h)	795	447	752	222	838	455	804	1124
Enkelt placebo (b)	784	429	755	195	833	486	800	1110
N= Total antal grise

Tabel 2 viser resultatet af den statistiske analyse for daglig tilvækst. Analysen er en undersøgelse af forskelle mellem grupperne korrigeret for vægt ved indgang i forsøget og grisens køn. Række 1 viser forskellen mellem dyr, der er blevet vaccineret to gange i forhold til to gange placebobehandling. Række 2 viser forskellen mellem enkelt vaccinerede dyr og dyr der er behandlet en enkelt gang med placebo. Række 3 viser forskellen på dyr der vaccineret to gange i forhold til dyr, der kun har fået en enkelt vaccination. Række 4 sammenholder på samme måde dyr der behandlet to gange med placebo i forhold til dyr der kun er behandlet en enkelt gang  med placebo. Denne sammenligning er at betragte som en kontrol på om alene håndtering af dyrene i forbindelse med injektion af placebo en eller to gange kan influere på resultatet eller om placebo mod forventning skulle indeholde materiale, som påvirker tilvæksten.    

Tabel 2.

Undersøgelse af forskelle mellem grupperne i daglig tilvækst kontrolleret for indgangsvægt og køn

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet*
	Differens (C. I.)	P	Differens (C. I.)	P	Differens (C. I.)	P	Differens (C. I.)	P
Dobbelt vaccination Dobbelt placebo	15 (3-28) 0	0,02	-2 (-16-21) 0	0,79	10 (-1-21) 0	0,09	10 (2-17) 0	0,01
Enkelt vaccination Enkelt placebo	10 (-3-23) 0	0,13	-2 (-21-17) 0	0,83	4 (-6-15) 0	0,46	5 (-3-12)	0,21
Dobbelt vaccination Enkelt vaccination	9 (-4-22) 0	0,17	-3 (-21-16) 0	0,81	-3 (-14-8) 0	0,59	2 (-5-9)	0,64
Dobbelt placebo Enkelt placebo	3 (-9-16) 0	0,59	-2 (-21-18) 0	0,85	-8 (-2-24) 0	0,13	-3 (-10-4)	0,42

*	Kontrolleret for besætningseffekt.
C.I.=	Konfidens interval. 95 % af resultaterne ligger indenfor de nævnte grænseværdier
P=	”Statistisk sikkerhed” på resultatet. Eks. p=0,05: Resultatet skyldes med 95 % sikkerhed ikke en tilfældighed. P= 0,05 er anvendt som signifikansniveau i denne afprøvning.

Samlet blev der fundet en sikker effekt på 10 g øget daglig tilvækst fra 6 ugers alderen til slagtning af at vaccinere to gange. Der er en tendens til en forbedret daglig tilvækst på 5 g ved en enkelt vaccination. Det kan ikke med sikkerhed konkluderes at dobbelt vaccination er bedre end enkelt vaccination. Der er som forventet ingen forskel mellem dobbelt og enkelt placebo. Betragtes de enkelte besætninger ses i besætning 1 en sikker effekt på 15 g øget daglig tilvækst ved dobbelt vaccination og en tendens på 10 g øget daglig tilvækst ved enkelt vaccination.

I besætning 2 ses ingen effekt i de undersøgte grupper. Konfidensintervallet er i denne besætning bredt ved sammenligning mellem begge vaccinationsstrategier og placebobehandlinger som tegn på en stor spredning på resultaterne og dermed en statistisk usikkerhed på de fremkomne tilvækstresultater. Som beskrevet under afsnittet ”Besætninger i afprøvningen” mangler der ca. 600 grise ved udvejning i denne besætning. Analyse af døde og manglende dyr i besætning 2 (se tabel 20) viser signifikant færre manglende grise blandt de vaccinerede dyr. Stikprøven i besætning 2 blev derfor for lille, og de 4 behandlingsgrupper var ikke repræsentativt fordelt. Selvom besætning 2 opfører sig meget atypisk kan det ikke konkluderes, at den er signifikant forskellig fra besætning 1 og 3.

I besætning 3 er der en effekt på 10 g øget daglig tilvækst med en p-værdi på 0,09 ved dobbelt vaccination, men stort set ingen effekt på daglig tilvækst ved enkelt vaccination.

Slås besætning 1 og 3 (tabel 3) sammen og besætning 2 undlades af analysen som følge af den lille stikprøvestørrelse med signifikant færre vaccinerede end kontrol dyr og deraf følgende usikkerhed på resultatet fra denne besætning fås resultaterne i tabel 3. Der er en udtalt statistisk signifikant (p=0,003) forbedret daglig tilvækst på 13 g hos dobbelt vaccinerede dyr i forhold til dobbelt placebobehandlede dyr. Der er ikke med sikkerhed fundet at dobbelt vaccination er bedre end 1, men effekten på 6 g daglig tilvækst af en enkelt vaccination er ikke statistisk sikker.

Tabel 3.

Som tabel 2, men kun besætning 1 og 3

Behandlingsgruppe	Besætning 1+ 3
	Differens (C. I.)	P
Dobbelt vaccination Dobbelt placebo	13 (4-21) 0	0,003
Enkelt vaccination Enkelt placebo	6 (-2-14) 0	0,15
Dobbelt vaccination Enkelt vaccination	2 (-5-11) 0	0,51
Dobbelt placebo Enkelt placebo	-4 (-12-5)	0,38

USK

Tabel 4 viser antallet af grise med kompliceret og ukompliceret katarrhalsk pneumoni vurderet ved USK for alle 3 besætninger.

Tabel 4.

Antallet af grise med katarrhalsk pneumoni (både kompliceret og ukompliceret), afhængig af behandlingsgruppe

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning		Besætning 3		Samlet
	Positive (%)	N	Positive (%)	N	Positive %	N	Positive %	N
Dobbelt vaccination G	48 (28 %)	171	19 (13 %)	143	10 (6,6 %)	151	77 (17 %)	465
Dobbelt placebo R	74 (42 %)	178	44 (35 %)	124	25 (19 %)	132	143 (33 %)	434
Enkelt vaccination (h)	59 (31 %)	189	21 (15 %)	136	17 (12 %)	142	97 (21 %)	467
Enkelt placebo (b)	74 (46 %)	161	27 (23 %)	119	28 (22 %)	127	129 (32 %)	407

Tabel 5 viser den statistiske analyse af forskelle mellem behandlingsgrupperne for både kompliceret og ukompliceret katarrhalsk pneumoni. Samlet blev der fundet en statistisk sikker reduktion i lungescore ved både dobbelt og enkelt vaccination. Der kunne ikke vises en signifikant bedre effekt af dobbelt vaccination i forhold til enkelt vaccination. Der blev ikke fundet en interaktion mellem besætning og effekt af vaccination. Som forventet var der ingen forskel på dyr der var behandlet en enkelt eller to gange med placebo.

Ses på de enkelte besætninger ses samme effekt i besætning 1 og 3 som for alle besætninger samlet. I besætning 2 er der ligeledes en statistisk sikker effekt af dobbeltvaccination. For enkelt vaccination er der en vekselvirkning mellem behandlingsdato og effekt, idet effekten er afhængig af, hvornår i forsøget grisene var vaccineret. På baggrund af dette fund kan man fremsætte hypotesen, at effekten af enkelt vaccination afhænger af, hvor højt smittepresset aktuelt er i besætningen af M. hyopneumoniae.

Tabel 5.

Undersøgelse af forskelle mellem grupperne (både kompliceret og ukompliceret katarrhalsk pneumoni)

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet*
	Relativ risiko (C.I)	P	Relativ risiko (C.I)	P	Relativ risiko (C.I)	P	Relativ risiko (C.I)	P
Dobbelt vaccination Dobbelt placebo	0,66 (0,48-0,89) 1	0,04	0,38 (0,23-0,61) 1	0,01	0,35 (0,18-0,70) 1	0,02	0,51 (0,40-0,65)	<0.0001
Enkelt vaccination Enkelt placebo	0,73 (0,55-0,96) 1	0,04	0,64 (0,39-1,04) 1	0,41**	0,54 (0,31-1) 1	0,06	0,66 (0,53-0,83)	0,003
Dobbelt vaccination Enkelt vaccination	0,91 (0,66-1,25) 1	0,64	0,84 (0,47-1,50) 1	0,78	0,55 (0,26-1,17) 1	0,16	0,82 (0,63-1,07) 1	0,22
Dobbelt placebo Enkelt placebo	0,97 (0,77-1,23) 1	0,71	1,37 (0,94-2,02) 1	0,12	0,86 (0,53-1,39) 1	0,55	1,04 (0,86-1,25) 1	0,61

*	Der er ingen interaktion mellem besætning og vaccinations-effekt (p=0,44)
**	Den tilsyneladende forskel mellem p-værdi og konfidensinterval opstår på grund af en ”næsten signifikant” vekselvirkning mellem behandlingsdato og effekten af enkelt-vaccination. Denne interaktion er der ikke taget hensyn til ved beregningen af relativ risiko. P-værdien på 0,41 må betragtes som den mest valide, og konfidensintervallet er derfor underestimeret.

Tabel 6 viser den arealmæssige udbredelse af katarrhalsk pneumoni (sum af kompliceret og ukompliceret) hos samtlige grise i de forskellige grupper. En gris der er dobbelt vaccineret med Hyoresp ®Vet i besætning 1 vil således gennemsnitligt have katarrhalsk pneumoni i 1,96 % af lungevolumen ved USK. Materialet er dog meget langt fra at være normalfordelt, da 0 er den hyppigst forekommende variabel i samtlige analyser, dvs. de fleste lunger har ingen katarrhalske forandringer ved USK.

Tabel 6.

Gennemsnit af udbredelsen af katarrhalsk pneumoni

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
	Gennemsnit	N	Gennemsnit	N	Gennemsnit	N
Dobbelt vac. G	1,96	171	1,28	143	0,50	151
Dobbelt placebo R	3,63	178	3,03	124	1,32	132
Enkelt vac. (h)	2,90	189	1,29	136	1,0	142
Enkelt placebo (b)	4,83	161	2,09	119	1,38	127

I tabel 7 viser den gennemsnitlige udbredelse blandt dyr med forandringer. En gris der er dobbelt vaccineret med Hyoresp ®Vet i besætning 1 og som har katarrhalsk pneumoni ved USK vil gennemsnitligt have forandringer i 7 % af lungevolumet.

Tabel 7.

Udbredelsen af mycoplasma-betingede forandringer blandt dyr med forandringer

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
	Gennemsnit	N	Gennemsnit	N	Gennemsnit	N
Dobbelt vac. G	7,00	48	9,63	19	7,60	10
Dobbelt placebo R	8,74	74	8,54	44	6,96	25
Enkelt vac. (h)	9,31	59	8,38	21	8,35	17
Enkelt placebo (b)	10,51	74	9,22	27	6,25	28

I tabel 8 ses forskelle mellem behandlingsgrupperne (logaritmisk transformeret for at opnå en acceptabel normalfordeling). Den statistiske analyse viser, at der ikke er forskel i udbredelsen af forandringer hos dyr med katarrhalsk pneumoni ved slagtning uanset om de er vaccinerede eller ej. Vaccinens effekt ligger i at signifikant færre vaccinerede grise har mycoplasma relaterede forandringer ved slagtning (se tabel 5).

Tabel 8.

Undersøgelse af forskelle (logaritmisk transformeret) mellem behandlingsgrupper blandt dyr med forandringer

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
	Differens (C. I)	P	Differens (C. I.)	P	Differens (C. I.)	P
Dobbelt  vaccination Dobbelt placebo	-0,15 (-0,52-0,21) 0	0,21	0,05 (-0,47-0,56) 0	0,85	0,13 (-0,50-0,75 0	0,64
Enkelt vaccination Enkelt placebo	-0,15 (-0,50-0,21) 0	0,50	-0,06 (-0,62-0,48) 0	0,81	0,25 (-0,27-0,75) 0	0,28
Dobbelt vaccination Enkelt vaccination	-0,16 (-0,53-0,22)	0,22	0,03 (-0,54-0,61) 0	0,90	-0,10 (-0,76-0,56) 0	0,72
Dobbelt placebo Enkelt placebo	-0,15 (-0,49-0,19) 1	0,49	-0,08 (-0,57-0,42) 0	0,75	0,02 (-0,44-0,48) 0	0,93

Tabel 9 viser antal grise med kompliceret katarrhalsk pneumoni i de forskellige behandlingsgrupper. Det var ikke muligt ved den statistiske analyse at beregne p-værdier og konfidensintervaller, da der var for få grise med diagnosen kompliceret katarrhalsk pneumoni.

Tabel 9.

Antallet af grise med kompliceret katarrhalsk pneumoni, afhængig af behandlingsgruppe

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet
	Positive (%)	N	Positive (%)	N	Positive %	N	Positive %	N
Dobbelt vaccination G	9 (5,3 %)	171	1 (0,7 %)	143	0	151	10 (2,15 %)	465
Dobbelt placebo R	10 (5,6 %)	178	4 (3,2 %)	124	0	132	14 (3,23 %)	434
Enkelt vaccination (h)	4 (2,1 %)	189	2 (1,5 %)	136	0	142	6 (1,28 %)	467
Enkelt placebo (b)	6 (3,7 %)	161	0	119	0	127	6 (1,47 %)	407

For USK koden ”Ar efter katarrhalsk pneumoni” gælder samme forhold med få positive fund som for kompliceret katarrhalsk pneumoni. Antallet af grise med ar efter katarrhalsk pneumoni ses af tabel 10.

Tabel 10.

Antallet af grise med ar efter katarrhalsk pneumoni, afhængig af behandlingsgruppe

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet
	Positive (%)	N	Positive (%)	N	Positive %	N	Positive %	N
Dobbelt vaccination G	2 (1,2 %)	171	9 (6,3 %)	143	1 (0,66 %)	151	12 (2,6 %)	465
Dobbelt placebo R	7 (3,9 %)	178	4 (3,2 %)	124	5 (3,8 %)	132	16 (3,7 %)	434
Enkelt vaccination (h)	5 (2,7 %)	189	6 (4,4 %)	136	1 (0,70 %)	142	12 (2,6 %)	467
Enkelt placebo (b)	1 (0,62 %)	161	5 (4,2 %)	119	4 (3,2 %)	127	10 (2,5 %)	407

Tabel 11 viser antal grise med akut pleuropneumoni.

Tabel 11.

Antal grise med akut pleuropneumoni, afhængig af behandlingsgruppe

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet
	Positive (%)	N	Positive (%)	N	Positive %	N	Positive %	N
Dobbelt vaccination G	8 (4,7 %)	171	0	143	0	151	8 (1,7 %)	465
Dobbelt placebo R	9 (5,1 %)	178	0	124	0	132	9 (2,1 %)	434
Enkelt vaccination (h)	3 (1,6 %)	189	0	136	0	142	3 (0,64 %)	467
Enkelt placebo (b)	10 (6,2 %)	161	1	119	0	127	11 (2,7 %)	407

I tabel 12 viser den statistiske beregning på besætning 1, idet alle fund på nær en enkelt i besætning 2 findes her. Der ses en signifikant beskyttende effekt af at vaccinere en gang, men ingen sikker effekt af at vaccinere to gange. Resultatet bør dog vurderes med forsigtighed på grund af de få positive fund. På baggrund af dette fund kan hypotesen, at vaccination mod M. hyopneumoniae muligvis beskytter mod akut pleuropneumoni, overvejes.

Tabel 12.

Den statistiske beregning udføres kun på besætning 1

Behandlingsgruppe	Besætning 1
	Relativ risiko (C.I)	P
Dobbelt  vaccination* Dobbelt placebo	0,96 (0,33-2,80) 1	0,94
Enkelt vaccination Enkelt placebo	0,18 (0,04-0,71) 1	0,02
Dobbelt vaccination Enkelt vaccination	3,53 (0,84-14,8) 1	0,08
Dobbelt placebo Enkelt placebo	0,64 (0,23-1,80) 1	0,39

Tabel 13 viser total pleuritis i de forskellige behandlingsgrupper.

Den statistiske analyse af total pleuritis fremgår af tabel 14. Der ses ingen statistisk effekt af dobbelt eller enkelt vaccination på total pleuritis. Der ses dog en tendens til effekt ved dobbelt vaccination ved analyse af alle 3 besætninger samlet. På baggrund af dette resultat kan det overvejes, hvorvidt vaccination mod M. hyopneumonia kan yde beskyttelse mod pleuritis.

Tabel 13.

Antal grise med diagnosen total pleuritis

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet
	Positive (%)	N	Positive (%)	N	Positive %	N	Positive %	N
Dobbelt vaccination G	48 (28,1 %)	171	14 (9,8 %)	143	10 (6,62 %)	151	72 (15,5 %)	465
Dobbelt placebo R	54 (30,3 %)	178	16 (12,9 %)	124	15 (11,36 %)	132	85 (20,0 %)	434
Enkelt vaccination (h)	57 (30,2 %)	189	20 (14,7 %)	136	8 (5,63 %)	142	85 (18,2 %)	467
Enkelt placebo (b)	52 (32,3 %)	161	15 (12,6 %)	119	10 (7,9 %)	127	77 (18,9 %)	407

    

Tabel 14.

Undersøgelse af forskelle mellem grupperne for total pleuritis

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet
	Relativ risiko	P	Relativ risiko	P	Relativ risiko	P	Relativ risiko	P
Dobbelt vaccination Dobbelt placebo	0,89 (0,65-1,23) 1	0,58	0,73 (0,37-1,43) 1	0,51	0,58 (0,27-1,24) 1	0,19	0,80 (0,61-1,05) 1	0,15
Enkelt vaccination Enkelt placebo	1,00 (0,73-1,36) 1	0,98	1,38 (0,79-2,40) 1	0,46	0,70 (0,29-1,72) 1	0,48	1,03 (0,80-1,34) 1	0,89
Dobbelt vaccination Enkelt vaccination	0,85 (0,62-1,17) 1	0,41	0,72 (0,37-1,39) 1	0,44	1,17 (0,47-2,89) 1	0,74	0,85 (0,65-1,12) 1	0,28
Dobbelt placebo Enkelt placebo	0,93 (0,68-1,27) 1	0,77	1,30 (0,71-2,39) 1	0,53	1,43 (0,67-3,07) 1	0,37	1,06 (0,82-1,38) 1	0,62

Antibiotikabehandlinger

Tabel 15 viser antal dyr der er registreret som værende behandlet med antibiotika mod lungelidelser. Ved at sammenligne tabellerne med dyr behandlet mod andet end lungelidelse (tabel 17) og dyr behandlet mod lungelidelse (tabel 15) ses at langt de fleste behandlinger i besætning 1 er mod andre lidelser end lungelidelse mens de fleste behandlinger i besætning 3 er registreret som værende mod lungelidelse.

Tabel 15.

Antal antibiotika-behandlinger mod lungelidelser, afhængig af behandlingsgruppe

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet
	Behandlede (%)	N	Behandlede (%)	N	Behandlede (%)	N	Behandlede %	N
Dobbelt vaccination G	7 (1,4 %)	515	1 (0,26 %)	382	4 (0,77 %)	520	12 (0,85 %)	1417
Dobbelt placebo R	5 (1,0 %)	514	1 (0,25 %)	394	10 (1,93 %)	517	16 (1,12 %)	1425
Enkelt vaccination (h)	4 (0,8 %)	501	1 (0,28 %)	359	2 (0,39 %)	508	7 (0,51 %)	1368
Enkelt placebo (b)	5 (1,07 %)	468	0	363	14 (2,55 %)	549	19 (1,38 %)	1380

I tabel 16 ses resultatet af analyse for forskelle i antal registrerede injektioner af antibiotika mod lungelidelse mellem grupperne. Samlet og i besætning 3 er der en statistisk sikker reduktion i antal behandlinger ved enkelt vaccination. Der ses ingen statistisk sikker reduktion ved dobbelt vaccination. Da der er tale om få behandlinger totalt bør dette resultat tolkes med forsigtighed men kan generere hypotesen, at vaccination mod M. hyopneumoniae muligvis kan reducere antallet af antibiotika behandlinger mod lungelidelse.

 

Tabel 16.

Undersøgelse af forskelle mellem grupperne antal registrerede antibiotika behandlinger mod lungelidelse

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2*		Besætning 3		Samlet
	Relativ risiko	P	Relativ risiko	P	Relativ risiko	P	Relativ risiko	P
Dobbelt  vaccination Dobbelt placebo	1,37 (0,43-4,29) 1	0,58			0,34 (0,10-1,13) 1	0,19	0,70 (0,33-1,48) 1	0,54
Enkelt vaccination Enkelt placebo	0,95 (0,27-3,39) 1	0,88			0,15 (0,03-0,71)	0,04	0,42 (0,18-0,99) 1	0,01
Dobbelt vaccination Enkelt vaccination	1,64 (0,49-5,45)	0,41			2,01 (0,34-11,95) 1	0,49	1,63 (0,65-4,12) 1	0,31
Dobbelt placebo Enkelt placebo	1,11 (0,34-3,67) 1	0,88			0,76 (0,34-1,68) 1	0,66	0,92 (0,49-1,75) 1	0,79
*Kan ikke beregnes

Tabel 17 viser de dyr der er behandlet i observationsperioden for andet end lungelidelse.

Tabel 17.

Antal antibiotika-behandlinger mod andet end lungelidelser, afhængig af behandlingsgruppe

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet
	Behandlede (%)	N	Behandlede (%)	N	Behandlede (%)	N	Behandlede %	N
Dobbelt vaccination G	38 (7,38 %)	515	2 (0,51 %)	382	4 (0,77 %)	520	44 (3,11 %)	1417
Dobbelt placebo R	41 (7,98 %)	514	2 (0,52 %)	394	2 (0,39 %)	517	45 (3,16 %)	1425
Enkelt vaccination (h)	35 (6,99 %)	501	2 (0,56 %)	359	3 (0,59 %)	508	40 (2,92 %)	1368
Enkelt placebo (b)	32 (6,84 %)	468	5 (1,38 %)	363	6 (1,09 %)	549	43 (3,12 %)	1380

Statistisk behandling ikke foretaget, da der ikke er meningsfulde forskelle mellem grupperne.

Døde

Af tabel 18 fremgår antal grise der er registreret som døde i de 3 besætninger. Ved statistisk analyse ses ingen forskel i døde mellem grupperne.

Tabel 18.

Antal registreret døde, afhængig af behandlingsgruppe

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet
	Døde (%)	N	Døde (%)	N	Døde %	N	Døde %	N
Dobbelt vaccination G	19 (3,7 %)	515	4 (1,1 %)	382	7 (1,4 %)	520	30 (2,1 %)	1417
Dobbelt placebo R	20 (3,9 %)	514	6 (1,5 %)	394	4 (0,8 %)	517	30 (2,1 %)	1425
Enkelt vaccination (h)	21 (4,2 %)	501	4 (1,1 %)	359	2 (0,4 %)	508	27 (2,0 %)	1368
Enkelt placebo (b)	19 (4,1 %)	468	5 (1,4 %)	363	3 (0,6 %)	549	27 (2,0 %)	1380

I tabel 19 er antal registrerede døde og manglende dyr opgjort. Langt de fleste manglende dyr stammer som allerede nævnt fra besætning 2. I besætning 1 kan nogle af de manglende dyr forklares af levering af øremærkede dyr til slagtning før udvejning (for at fylde slagtevognen op). I besætning 3 skal forklaringen til nogle af de manglende dyr blandt andet findes i vaccination af grise, som senere blev vurderet for ringe til videre opfedning i slagtesvinebesætningen (navlebrok, kronisk utrivelige mm.). Sådanne grise forblev i sobesætningen og blev derfor ikke vejet ud. Derudover er nogle dyr, som senere er blevet udtaget til avlsdyr og dermed forblev i sobesætningen, vaccineret.

Tabel 19.

Antal registreret døde og manglende, afhængig af behandlingsgruppe

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		Samlet
	Døde + manglende (%)	N	Døde + manglende (%)	N	Døde + manglende (%)	N	Døde %	N
Dobbelt vaccination G	71 (13,8 %)	515	147 (38,5 %)	382	55 (10,6 %)	520	273 (19,3 %)	1417
Dobbelt placebo R	60 (11,7 %)	514	172 (43,7 %)	394	62 (12,0 %)	517	294 (20,7 %)	1425
Enkelt vaccination (h)	56 (11,2 %)	501	137 (38,2 %)	359	53 (10,4 %)	508	246 (18,0 %)	1368
Enkelt placebo (b)	41 (8,8 %)	468	168 (46,3 %)	363	63 (11,5 %)	549	272 (19,8 %)	1380

I tabel 20 ses resultatet af undersøgelse for forskelle i døde og manglende mellem grupperne.  I besætning 2 viser resultatet signifikant færre manglende grise blandt vaccinerede dyr end blandt placebobehandlede. En forklaring kunne være, at de vaccinerede dyr har vokset bedre end de uvaccinerede. Køber har formentlig ønsket en given vægt på indkøbte dyr og på købstidspunktet har der i den pågældende vægtklasse været en overrepræsentation af uvaccinerede dyr. Denne skævvridning af stikprøven i besætning 2 kan være årsag til de atypiske resultater i denne besætning, der især ses på den primære parameter daglig tilvækst.

Tabel 20.

Undersøgelse af forskelle i døde og manglende mellem grupperne

Behandlingsgruppe	Besætning 1		Besætning 2*		Besætning 3		Samlet
	Relativ risiko (C.I)	P	Relativ risiko (C.I)	P	Relativ risiko (C.I)	P	Relativ risiko	P
Dobbelt  vaccination Dobbelt placebo	1,18 (0,85-1,63) 1	0,32	0,89 (0,76-1,03) 1	0,17	0,87 (0,62-1,22) 1	0,47	0,97 (0,83-1,08) 1	0,49
Enkelt vaccination Enkelt placebo	1,27 (0,87-1,86) 1	0,19	0,86 (0,74-1,01) 1	0,09	0,94 (0,66-1,34) 1	0,59	0,94 (0,82-1,09) 1	0,41
Dobbelt vaccination Enkelt vaccination	1,26 (0,91-1,75) 1	0,23	1,01 (0,90-1,13) 1	0,72	1,01 (0,71-1,44)	0,94	1,06 (0,92-1,23) 1	0,32
Dobbelt placebo Enkelt placebo	1,33 (0,91-1,94) 1	0,13	0,99 (0,86-1,14) 1	0,98	1,09 (0,78-1,52) 1	0,79	1,05 (0,92-1,20) 1	0,39
* vac mod vac giver signifikant færre manglende grise blandt de vaccinerede (p=0,03)

Afprøvningen viste en signifikant højere daglig tilvækst på 10 g hos dyr, der var dobbelt vaccinerede med Hyoresp ®Vet i forhold til dyr, der havde fået dobbelt placebo.

Den daglige tilvækst dækker i denne afprøvning perioden fra grisens 6. leveuge frem til slagtning. Det er velkendt, at den daglige tilvækst er lavest i smågriseperioden og stiger gennem slagtesvineperioden frem til slagtetidspunktet. Ved sammenligning af daglig tilvækst i denne afprøvning med daglig tilvækst i andre afprøvninger af vacciner mod almindelig lungesyge er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken periode den daglige tilvækst dækker i de pågældende afprøvninger. Ofte er effekten på daglig tilvækst målt for perioden 30 kg til slagtning. Effekten på daglig tilvækst vil derfor synes større i afprøvninger, hvor observationsperioden er fra 30 kg til slagtning end i afprøvninger som denne, hvor observationsperioden allerede startede ved 6. leveuge.

Hos enkelt vaccinerede dyr var der en ikke signifikant forbedring på 5 g daglig tilvækst i forhold til dyr der havde fået placebo en gang. Ved sammenligning af dobbelt vaccinerede dyr med enkelt vaccinerede dyr viste denne afprøvning ikke signifikant bedre effekt af at vaccinere to gange i forhold til enkelt vaccination. Dette resultat kan indikere en dosis-respons effekt.

Afprøvningen blev startet i 3 besætninger. I besætning 2 solgte ejeren omkring 600 forsøgsgrise uden mulighed for udvejning af disse. Ved analyse af døde og manglende dyr i besætningen kunne det konstateres, at der var signifikant færre manglende dyr i vaccinegrupperne. De manglende dyr blev inkluderet i besætning 3, således at total antal grise i afprøvningen blev som oprindeligt dimensioneret. At stikprøven i besætning 2 var meget mindre end i besætning 1 og 3 og behandlingsgrupperne ikke var repræsentativt fordelt, kan være årsag til de atypiske resultater især hvad daglig tilvækst angår i denne besætning. Dette gælder ikke USK resultater, idet disse i forvejen var baseret på en stikprøve (1/3 af totale antal dyr) af udvejede dyr ved udlevering til slagteri.

Det kan på baggrund af ovennævnte og den deraf følgende usikkerhed på resultatet fra besætning 2 overvejes at udelade denne besætning af opgørelsen. Gøres det fås en forbedret daglig tilvækst på 13 g hos dobbelt vaccinerede dyr i forhold til dobbelt placebobehandlede dyr som er stærkt statistisk signifikant. For enkelt vaccinerede dyr ses en forbedret daglig tilvækstforbedring på 6 g, som ikke er statistisk signifikant.

Opgørelse af lunger med kompliceret og ukompliceret katarrhalsk pneumoni ved USK viste en signifikant effekt af såvel dobbelt som enkelt vaccination. Ved dobbelt vaccination ses en ca. halvering i antal af lunger med forandringer i forhold til uvaccinerede kontroldyr. For enkelt vaccination er reduktionen ca. en tredjedel i forhold til ikke vaccinerede dyr. Dette resultat indikerer igen en dosis-respons effekt af vaccinen.

Vurdering af vaccinens effekt på udbredelse af forandringer hos dyr med mycoplasma-lungeforandringer viste ingen forskel mellem grupperne.

Langt den største effekt af vaccination på lungescore er flere grise uden lungeforandringer blandt vaccinerede dyr end blandt uvaccinerede. Denne beskyttende effekt af Hyoresp ®Vet på Mycoplasma-lungeforandringer kan forklare den øgede daglig tilvækst hos vaccinerede dyr i forhold til ikke vaccinerede kontroldyr.

Ved design af denne afprøvning blev effektparamenterne daglig tilvækst og lungescore lagt til grund for dimensioneringen. Vurdering af andre registrerede effekter af vaccinen må derfor betragtes som hypotese-skabende.

I en enkelt besætning sås effekt af enkelt vaccination på akut pleuropneumoni og opgørelse af total pleuritis i alle 3 besætninger viste en tendens til beskyttelse ved dobbeltvaccination. Disse fund kan indikere at vaccination mod M. hyopneumoniae muligvis kan yde beskyttelse mod akut pleuropneumoni og pleuritis. Det totale antal positive fund er få og resultatet må derfor vurderes forsigtigt.

Enkelt vaccination med Hyoresp ®Vet reducerede antallet af antibiotika behandlinger mod lungelidelse. Denne reduktion blev vist i en besætning og det totale antal behandlinger i alle 4 grupper i besætningerne var meget få og dette resultat må derfor tolkes yderst forsigtigt.

Som forventet havde vaccination mod almindelig lungesyge med Hyoresp ®Vet ingen effekt på dødelighed som følge af lungelidelser i besætningerne, idet denne lidelse sjældent resulterer i dødsfald.

Ved afprøvning af Hyoresp ®Vet i 3 besætninger vistes en signifikant højere tilvækst fra 6. leveuge til slagtning på 10 g hos dobbelt vaccinerede dyr (p=0,01).

Der blev vist en tendens til en forbedret tilvækst på 5 g hos enkelt vaccinerede dyr (p=0,21).

Udelades besætning 2 af opgørelsen (som følge af en lille ikke repræsentativ stikprøve) ses en stærk signifikant forbedret tilvækst på 13 g hos dobbelt vaccinerede dyr (p=0,003) og en ikke signifikant højere tilvækst på 6 g hos enkelt vaccinerede dyr (p=0,15).

Afprøvningen viste at Hyoresp ®Vet yder effektiv beskyttelse mod kompliceret og ukompliceret katarrhalsk pneumoni ved såvel dobbelt (p=<0,0001) som enkelt (p=0,003) vaccination.

Opgørelse af resultaterne fra afprøvningen viste en række sideeffekter. Disse resultater må tolkes med forsigtighed og betragtes som hypotese-skabende, idet det totale antal positive fund for alle var meget lavt:

Der blev vist signifikant beskyttelse mod akut pleuropneumoni i en besætning ved enkelt vaccination (p=0,02).

Der blev vist en tendens til beskyttelse mod pleuritis hos dobbelt vaccinerede dyr (p=0,15)

Der blev vist en signifikant reduktion i antibiotika-behandlinger hos enkelt vaccinerede dyr (p=0,01).

Som forventet var der ingen beskyttende effekt på dødelighed ved vaccination mod almindelig lungesyge med Hyoresp ®Vet.

1.	Christensen, G. and Mousing, J. Respiratory system. In: Diseases of Swine. 1992. 7th edition, edited by Leman, A.D., Straw, B. E., Mengeling, W. L., D´Allaire, S. and Taylor, D. J. Iowa State University Press. pp 138-162.
2.	Larsen, L.P. and Bækbo, P. 1997. Sundhed og sygdom hos svin. Landbrugsforlaget: 131-133.
3.	Andersen, L. V. og Christensen, G. 1993. Forebyggelse af almindelig lungesyge. 1. Effekt på produktionsparametre i 5 besætninger. Dansk Veterinærtidsskrift. 4: 129-132.
4.	Andersen, L. V., Christensen, G. og Møller, K. 1994. Vaccination mod mycoplasma-relateret lungebetændelse hos svin. Sammenligning af tre forskellige vaccinations-strategier og 2 vacciner (Suvaxyn M. hyo. Vet og Stellamune Vet). Notat nr. 9449, Landsudvalget for Svin.
5.	Pihl, K. og Bækbo, P. 1996. Vaccination mod mycoplasmalungesyge hos svin. Veterinærinformation nr. 6. 3-5.
6.	Martinon, O., Tiberghien, M. P., Reynaud G., Blanchet. M, Brun, A. and Milward, F. 1998. Efficacy of a Mycoplasma hyopneumoniae bacterin (Hyoresp Vet) in Challenge Studies. Momentum. Vol 1 No 1. 22-23.
7.	Martinon, O., Tiberghien, M. P., Reynaud G., Blanchet. M, Brun, A. and Milward, F. 1998. Duration of Immunity of a Mycoplasma hyopneumoniae Bacterin (Hyoresp Vet). Momentum. Vol 1 No 1. 24-25.
8.	Reynaud G, Martinon, O., Chouvet C., Brun, A. and Milward, F. 1998. Clinical field Trial with  Mycoplasma hyopneumoniae Bacterin (Hyoresp Vet). Momentum. Vol 1 No 1. 28-29.
9.	Martinon, O., Tiberghien, M. P., Reynaud G., Blanchet. M, Brun, A. and Milward, F. 1998. Efficacy of a “One-Shot” Schedule of a Mycoplasma hyopneumoniae bacterin (Hyoresp Vet). Momentum. Vol 1 No 1. 26-27.
10.	Kyriakis, S. C., Alexopoulos, C., Vlemmas, J., Sarris, K., Lekkas, S., Koutsoviti-Papadopoulou, M. and Saolidis, K. 2001. Field Study on the Efficacy of Two Different Vaccination Schedules with Hyoresp ® in a Mycoplasma hyopneumoniae Infected Commercial Pig Unit. J. Vet. Med. B 48, 675-684.
11.	FEDESA. Good Clinical Practice for the Conduct of Clinical Trials for Veterinary Medicinal Products - GCPV The EU Note for guidance, FEDESA, Rue Defacqz 1, box 8, B-1050 Brussels, Belgium.
12.	Christensen, G. 1990. USK håndbog (udvidet slagtedyrsdiagnostik USK), LUS/Danske Slagterier, Veterinærafdelingen.