Interaktion mellem salmonella og orm

De seneste år er der kommet fokus på et muligt samspil mellem parasitter og bakterier hos svin. Studier ved Danmarks Veterinærinstitut og Landbohøjskolen har vist at infektion med knudeorm hos Salmonella-inficerede grise øger og forlænger udskillelsen af Salmonella. Samme interaktion er blevet påvist mellem knudeorm og Serpulina pilosicoli hos svin. Derudover har udenlandske undersøgelser vist, at infektion med knudeorm hos svin subklinisk inficeret med Salmonella cholerasuis øgede risikoen for kliniske udbrud af salmonellose.

Den hyppigst forekommende indvoldsparasit i dansk svineproduktion er spolorm. Det vides ikke om infektion med spolorm - i lighed med ovennævnte knudeormeinfektion - forværrer Salmonella-infektionens forløb, og dermed smittepresset i Salmonella-inficerede besætninger, men det kan ikke udelukkes. Hvis der er en sammenhæng er det formentlig især relevant i besætninger med driftsformer hvor der er en høj risiko for persisterende ormeinfektion - som f. eks. staldgulv uden spalter, udendørshold og dybstrøelse.

Ormepletter i leveren forårsages af vandrende spolormlarver. Forekomsten af levere med ormepletter

registreres ved den rutinemæssige kødkontrol på enkelte slagterier. Tilstedeværelse af ormepletter i leveren er et udtryk for at det enkelte individ har været eksponeret for smitte med spolorm, men ikke for smittepresset (antallet af ormepletter registreres ikke). Forekomst af andre orm end spolorm registreres ikke, men eftersom spolorm er meget udbredt og den samtidig ofte forekommer sammen med andre parasitter, kan forekomsten af ormepletter ses som en prædiktor for besætningernes generelle ormebelastning.

Formålet med nærværende undersøgelse var, vha. registerdata, at undersøge om der var en sammenhæng mellem forekomsten af spolorm og Salmonella på besætnings- og enkeltdyrsniveau.

Data

Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af data registreret i perioden 1.1.2001 til 31.12.2001.

Fra det nationale salmonellaovervågningsprogram (zoonoseregisteret) indhentedes data på enkeltdyrsniveau om forekomsten af antistoffer mod Salmonella enterica i kødsaft. Mængden af antistoffer blev bestemt med en mix-ELISA og opgjort som en såkaldt salmonellaværdi. Prøver med salmonellaværdi > 10 regnedes som positive i undersøgelsen (i overensstemmelse med den nye udpegningsmodel). Prøveindsamlingen i salmonellaovervågningen foregår efter ensartede retningslinier på alle slagterier og prøverne udtages spredt over hele året afhængig af leverancemønsteret og besætningsstørrelsen. Besætninger der leverer mindre end 200 slagtesvin om året er ikke med i salmonellaovervågningen og indgik derfor ikke i undersøgelsen. Derudover indhentedes oplysninger om 26-ugers leverance i sidste halvdel af 2001, som en indirekte mål for besætningsstørrelse. Endeligt indhentedes oplysninger om besætningernes salmonellastatus i år 2000 opgjort indenfor hele året som hhv. salmonellapositive (en eller flere positive kødsaftprøver i år 2000) eller salmonellanegative (ingen positive kødsaftprøver i år 2000). 

Forekomsten af "ormeplettet lever" - kode 88, registreres (for tiden) ved den rutinemæssige kødkontrol på fire slagterier; Tican, Herning, Odense og Bjerringbro. Der indhentedes data fra alle besætninger (CHR-numre) der leverede slagtesvin til disse slagterier.

Statistiske analyser

Forekomsten af og sammenhængen mellem Salmonella og spolorm (ormeplettet lever) blev gjort op og analyseret på hhv. besætningsniveau og enkeltdyrsniveau.

Besætningsniveau

Procenten af slagtede svin med ormeplettet lever blev gjort op for hvert enkelt CHR-nummer. Procenten beregnedes kvartalsvis for at tage højde for en eventuel årstidsvariation. Salmonellaforekomsten blev tilsvarende gjort op som procenten af slagtede svin i salmonellaovervågningen med positive kødsaftprøver. Igen blev procenten beregnet for hvert enkelt CHR-nummer og kvartalsvis.

Ved den statistiske analyse blev det undersøgt om der var en sammenhæng mellem forekomst af svin med Salmonella-positive kødsaftprøver (ja=1 eller flere positive prøver/nej=ingen positive prøver) og forekomst af svin med ormeplettet lever (ja=1 eller flere ormeplettede levere/nej=ingen ormeplettede levere) på besætningsniveau (CHR-nummer). Data blev krydstabelleret og analyseret ved hjælp af Mantel-Haenszel’s metode og der blev korrigeret for eventuel samtidig årstidseffekt (kvartal) og eventuelle forskelle i kødkontrollens bedømmelse på de fire slagterier (slagteri), samt for forskelle på antallet af undersøgte kødsaftprøver. Det blev undersøgt om der var interaktion mellem slagteri og kvartal ved hjælp af en Breslow-Day test for homogenitet af Odds Ratioer (OR).

Derefter undersøgtes i en multivariat regressionsmodel (Proc Mixed, SAS) om procenten af salmonella-positive kødsaftprøver indenfor besætningen (CHR-nummer) kunne forklares ved procenten af svin med ormeplettet lever, under samtidig hensyntagen til årstidsvariation (kvartal) og slagteri, samt forudgående salmonellastatus (i år 2000) og 26 ugers leverance (som tilnærmelse til besætningsstørrelse). Modellen blev kørt med forskellige kombinationer af de forklarende variabler. Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis på besætningsniveau indgik lige mange enkeltdyr i beregninger af procenten af salmonella-positive dyr og procenten af svin med ormeplettet lever.

Enkeltdyrsniveau

I det omfang det var muligt, blev oplysninger om forekomst af ormeplettet lever og salmonella-antistoffer i kødsaft sammenkædet på enkeltdyrsniveau. 

Data analyseredes for om der var en sammenhæng mellem forekomst af ormeplettet lever (ja/nej) og salmonella-antistoffer i kødsaft (gjort op som positive (salmonellaværdi>10) eller negative) på individniveau ved hjælp af en Mantel-Haenszel analyse og justeret for en eventuel slagterieffekt. 

Det blev undersøgt om svin med ormeplettet lever har et højere antistofrespons mod Salmonella end svin uden. Der anvendtes en non-parametrisk test (Mann Whitney U test) til analysen (SAS Proc Npar1way).

Besætningsniveau

For hver af de 4 slagterier var der ca. 1000 besætninger pr. kvartal i 2001, hvor der både var mix-ELISA resultater fra kødsaft og registreringer af ormeplettet lever. Der indgik i alt 16.555 observationer i analysen.

Ved chi-i-anden analysen blev der ikke påvist en sammenhæng mellem forekomsten (ja/nej) af hhv. Salmonella-positive kødsaftprøver og ormeplettet lever på besætningsniveau (relativ risiko = 1,02, 95% konfidensinterval [0.97; 1.06], P=0.44), når data analyseres uden hensyntagen til slagteri og sæson (Tabel 1).

Hvis datamaterialet derimod blev analyseret med Mantel Haenzsels metode, hvor datamaterialet blev opdelt efter slagteri og kvartal og der blev taget højde for antallet af undersøgte kødsaftprøver, således at der samtidigt tages hensyn til disses effekt (16 tabeller, data derfor ikke vist her), fandtes en signifikant sammenhæng (relativ risiko = 1.13, 95% konfidensinterval [1.07; 1.20], P<0.0001) mellem tilstedeværelse af Salmonella-positive kødsaftprøver og ormeplettede levere på besætningsniveau.

Som altid når sammenhængen mellem forekomsten af 2 sygdomme undersøges, er det svært at afgøre forekomsten af en sygdom afhænger af forekomsten af den anden sygdom. Det kan udfra analysens resultater således ikke afgøres om forekomst af Salmonella påvirker forekomsten af orm og omvendt. Det kan ikke udelukkes, at sammenhængen blot er et udtryk for, at besætningen har sygdomsproblemer, dvs. et indirekte udtryk for management og besætningsfaktorer.

Der fandtes ingen interaktion mellem slagteri og kvartal.

Resultaterne fra regressionsanalysen viste ikke nogen sammenhæng mellem procenten af Salmonella-positive kødsaft prøver afhænger af procenten af levere med ormepletter på besætningsniveau, eller omvendt. I modellen justeredes for mulig årstidsvariation og slagterieffekt, samt forudgående salmonellastatus (i år 2000) og 26 ugers leverance (som tilnærmelse til besætningsstørrelse). Alle relevante kombinationer af forklarende variabler blev testet i en multivariat model.

Det vides fra andre undersøgelser, at forekomsten af ormepletter viser sæsonvariation. Dette blev også påvist i denne undersøgelse, hvor der afhængig af modellen fandtes en marginal signifikant eller signifikant effekt af kvartal (resultat ikke vist).

Enkeltdyrsniveau

Herefter blev det ved Mantel-Haenszel analysen undersøgt, om der var en sammenhæng mellem forekomst af ormeplettet lever (ja/nej) og salmonella-antistoffer i kødsaft (gjort op som positive (salmonellaværdi>10) eller negative) på enkeltdyrsniveau. Der var en svagt (men statistisk signifikant på 5% niveau) reduceret risiko for det enkelte dyr for at være Salmonella-positiv, hvis der samtidigt er registreret ormepletter i leveren (relativ risiko 0.99, 95% konfidensinterval [0.991; 0.999], P=0.0443). Der blev korrigeret for samtidig slagterieffekt. Det skal bemærkes at analysen er foretaget på et meget stort datamateriale (128.316 slagtesvin) og at det derfor er forholdsvis nemt at påvise en statistisk signifikans selv for meget små forskelle. Den relative risiko er så tæt på 1, at der næppe er en biologisk signifikans af fundet.

Til sidst blev det undersøgt om svin med ormeplettet lever har et højere antistofrespons (salmonellaværdi, hvor salmonellaværdi>10 er seropositiv) mod Salmonella end svin uden. Fordelingen af salmonellaværdier (ikke vist) var meget skæv (mange seronegative dyr) og derfor anvendtes en non-parametrisk test. Svin med ormeplettet lever havde et signifikant (p<0,0001) lavere antistofniveau end svin uden (Tabel 2).

Analysen blev herefter gentaget kun med dyr som reagerer serologisk mod Salmonella men ikke nødvendigvis er seropositive (salmonellaværdi>1). Procenten af positive dyr med og uden orm var næsten ens i de to grupper. Den gennemsnitlige salmonellaværdi var ikke længere signifikant forskellige (p=0,0887) mellem svin med eller uden orm (Tabel 2). Dette tyder igen på at en eventuel forskel kan tilskrives den store stikprøve, som gør det nemmere at påvise statistisk sikre sammenhænge, uden at det behøver at have en biologisk signifikans (forskellene i gennemsnitlig salmonellaværdi var forholdsvis små). Det kunne dog undersøges eksperimentelt, om svin med orm har nedsat antistofrespons mod Salmonella.

Det er stadig ikke afklaret, om der er samme interaktion mellem spolorm og Salmonella, som der er påvist mellem knudeorm og Salmonella (hvor det er ormene, der forværrer en Salmonella infektion). Foreløbige resultater fra podningsforsøg ved DVI og KVL tyder på, at samspillet mellem Salmonella og spolorm ikke er så udtalt som det, der er fundet hos knudeorm. Flere eksperimentelle studier må belyse, hvad den kausale faktor er i interaktionen mellem Salmonella og spolorm.

Der er en statistisk sikker sammenhæng mellem tilstedeværelse af Salmonella-positive kødsaftprøver og ormeplettede levere på besætningsniveau, når der tages højde for sæsonvariation, slagterieffekt og prøvestørrelse. Det kunne dog ikke påvises at procenten af positive kødsaftprøver per besætning var afhængig af procenten af ormeplettede levere per besætning, eller omvendt.

Det var ikke muligt at afklare, om de på enkeltdyrsniveau påviste sammenhænge mellem 1) forekomst af Salmonella og orm, og 2) antistofrespons mod Salmonella og forekomsten af orm, primært skyldes den store stikprøve anvendt i analysen, eller om disse sammenhænge har en biologisk signifikans.

Det er derfor heller ikke muligt at konkludere, ud fra det aktuelle datasæt, om orm forværrer Salmonellainfektionen, eller omvendt. Sammenhængen kan muligvis også forklares ved management eller besætningsfaktorer. Flere eksperimentelle studier bør derfor belyse samspillet mellem Salmonella og spolorm.