EAW i drikkevand til smågrise

Efter ophør med brug af antibiotika tilbydes utallige produkter til vand og foder med det formål at forbedre grisenes tilvækst. Dette medfører et øget behov for at afprøve disse produkter. Det er nødvendigt med dokumentation for produkternes effekt for at blive i stand til at vurdere den økonomiske gevinst af at anvende produkterne.

I denne afprøvning undersøges effekten på produktionsresultaterne af at tilsætte EAW (Electrochemically Activated Water) til smågrises drikkevand. EAW tilsættes drikkevandet for at dræbe de bakterier, der er i vandrørene, og for at have en bakteriedræbende effekt i grisens mave. EAW produceres ud fra en mættet saltopløsning, der køres igennem en form for elektroforese, hvorved saltvandet opsplittes i to komponenter (en aktiveret opløsning, der er negativt ladet, og en anden del, der er positivt ladet). Det er den aktiveret opløsning indeholdende klor-ioner, der er EAW-produktet, der tilsættes vandet. Den anden del, der indeholder natrium-ioner, bruges ikke.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om tilsætning af EAW til drikkevandet havde en effekt på produktionsværdien hos smågrise.

Afprøvningen blev gennemført i smågrisestaldene på Forsøgsstation Grønhøj. Der blev indsat 25 grise pr. sti. Hver sti var indrettet med en foderautomatmed fire ædepladser og én drikkekop. I hver sektion var der tre separate vandforsyningslinier: en til kontrolholdet med rent drikkevand og to linier, hvori der kunne tilsættes forskellige produkter via doseringsapparater.

I afprøvningen indgik henholdsvis 750 grise fordelt på 15 gentagelser i første runde og 816 grise fordelt på 16 gentagelser i anden runde. Forsøgsdesign fremgår af tabel 1. Afprøvningen blev gennemført før og efter, at der blev installeret nyt vandrensningsanlæg på Grønhøj. Vandrensning har medført, at indholdet af jern/okker i vandet var markant lavere anden runde (0,4-0,8 mg/l) end i første runde (12-13 mg/l). Alle grise havde adgang til foder og vand ad libitum hele døgnet. I første runde måtte der udgå et hold for hele forsøgsperioden pga. registreringsfejl, og et hold i gruppe 1 i perioden efter mellemvejning, pga. tekniske fejl. Der måtte udgå et hold efter mellemvejning i anden runde på grund af registreringsfejl.

Grisene blev mellemvejet to uger efter indsættelse, når tildeling af EAW ophørte. Tre uger efter fravænning blev der skiftet fra fravænnings- til smågrisefoder. Vægt ved indsættelse, mellemvejning og afgang fremgår af tabel 2. Tildelingen af EAW startede umiddelbart efter fravænning og aftog den anden uge efter fravænning for helt at stoppe to uger efter indsættelse (tabel 1).

Tabel 1.

Gruppeinddeling (begge runder)

Gruppe	1	2
0-8 dage efter fravænning	Rent vand	Tilsat EAW 10%
9 dage efter fravænning	Rent vand	Tilsat EAW 8%
10-12 dage efter fravænning	Rent vand	Tilsat EAW 6%
13 dage efter fravænning	Rent vand	Tilsat EAW 4%
14 dage efter fravænning	Rent vand	Tilsat EAW 2%
15 dage efter fravænning	Rent vand	Tilsat EAW 0%
Fravænningsfoder 4-7 uger	Traditionel fravænningsblanding
Smågrisefoder 7-12 uger	Traditionel smågriseblanding

              

Tabel 2.

Gennemsnitlig vægt ved indsættelse, mellemvejning og afgang i de to runder

Runde	1	2
Gruppe	1+2	1+2
Fravænningsvægt (kg)	7,2	8,3
Vægt ved mellemvejning, 6 uger gamle, (kg)	9,1	10,2
Afgangsvægt (kg)	29,3	32,3

Foder

Der blev anvendt samme foderblanding til begge grupper. Foderblandingerne blev optimeret således, at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5% over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer blev optimeret i henhold til gældende normer (Normer for Næringsstoffer, Landsudvalget for Svin 2001). Begge blandinger blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Brædstrup. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius.

EAW

EAW/den aktiverede opløsning blev produceret fra en grundopløsning af vand tilsat 0,2% NaCl (køkkensalt). Vandopløsningen indeholder således NaCl, Cl¯, OH¯, Na+ og H+ ioner. Denne opløsning passerer igennem en elektrokemisk celle ad to gange. Ved anoden dannes den aktiverede opløsning: her adsorberes de negativt ladede ioner, hvorved der frigives elektroner, der kan danne frie radikaler. Klor og hydroxy radikaler ( Cl¯ og OH¯) kan herefter danne hypoklorsyre (HOCl), som frigives fra anoden. Derudover kan der også dannes klorgasser, Cl2. Ved katoden dannes katolyt, hvor Na+ omdannes til metallisk natrium, som reagerer med vand og kan danne NaOH og H2. Saltvandet er således delt i to dele: en "aktiveret opløsning", der er sur og indeholder klorforbindelser og en anden del, der er basisk og indeholder natriumforbindelser. Den aktiverede opløsning er en ustabil opløsning og blev derfor produceret i takt med det faktiske forbrug.

Den aktiverede opløsning blev opsamlet i en tank og tilsat drikkevandet via et Dosatron doseringsudstyr (doseringsområde 2-10%). Udstyret til at producere EAW, blev installeret af firmaet "Radical Water".

Beskrivelse af udstyr

Udstyret er fuldautomatisk og skal sikre, at der altid er forsyning af den aktiverede opløsning til doserings-enhederne (figur 1). Der er fire tanke forbundet til udstyret:

1. Syretank: indeholder en 3% opløsning med saltsyre, som renser udstyret.
2. Tank til den aktiverede opløsning: Flydekontakter fortæller systemet, når der skal produceres mere EAW.
3. Vandtank: tilfører vand til pumpen, som er nødvendigt for at holde et konstant vandtryk til udstyret. Denne tank fyldes automatisk fra hovedvandforsyningen.
4. Salttank: tilfører udstyret en mættet saltopløsning. Denne tank fyldes automatisk fra hovedvandforsyningen. Saltet, der blev anvendt, indeholdt ikke jod og var stensalt, som man normalt bruger i udstyr til blødgøring af vand.

Figur 1.	EAW udstyret

Vandanalyser I løbet af afprøvningen blev der udtaget vandprøver ved drikkeventilerne af rent vand og 10% aktiveret opløsning. Desuden blev der udtaget en prøve af ren EAW fra anlægget. Prøverne i stalden er udtaget fra vandstrengen lige over drikkeventilen. Inden prøveudtagning er vandrøret desinficeret  vha. flambering. Vandprøverne blev analyseret for kimtal og antallet af anaerobe colibakterier.

Sygdomsregistreringer

Sygdomsbehandlinger blev foretaget i overensstemmelse med retningslinier givet af besætningsdyrlægen. Som hovedregel blev anvendt individuelle behandlinger med injektion, men hvis mere end 50% af grisene viste kliniske symptomer på diarré blev der foretaget en kollektiv behandling af hele stien.

Der blev udtaget 16 stibundsprøver af gødning til analyse for Salmonella i anden runde.

Mikrobielle undersøgelser

Der blev slagtet otte grise pr. gruppe til analyse af mave-tarm-mikrobiologi hos Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i Foulum. Grisene fra de to behandlinger blev udtaget to uger efter fravænning, hvor doseringen af EAW var 2%. Grisene var mærket kuldvist i farestalden og blev fordelt ligeligt afhængigt af kuld og køn på de to behandlinger. På DJF blev segmenterne mave, den midterste del af tyndtarmen, blindtarmen og den midterste del af tyktarmen analyseret for tørstofindhold, pH i mave-tarm indhold, indhold af syrer og bakterier. Analyserne af bakterier omfattede: total antal mælkesyrebakterier, coliforme, gær og skimmelsvampe.

Hygiejnisk rengøring

På Slagteriernes Forskningsinstitut er endvidere gennemført en undersøgelse med det formål at bestemme den baktericide effekt af EAW tilsat rengøringsvand af biofilmbundne listeriabakterier. I den anvendte metode etableres bakterievækst på metalchips af Listeria monocytogenes alene og i kombination med Pseudomonas aerugunisa, der danner biofilm. Chipsene er efter en fastsat væksttid neddyppet i EAW-vand i koncentrationer på 100, 10 og 1% i 10 eller 30 minutter. Effekten af EAW blev sammenlignet med effekten af et kendt rengøringsmiddel (Alka 32 FF). Herefter blev antallet af levedygtige listeriabakterier efter rengøring målt. Forsøget er beskrevet i rapport nr. SF4061 fra Slagteriernes Forskningsinstitut.

Produktionsværdi

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs). Tilvækstværdien ( 6,01 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste fem år (1. september 1997 - 1. september 2002) for 7 kg’s grise (225 kr. pr. gris, +/÷ 7,47 kr. pr. kg) samt for 30 kg’s grise (360 kr. pr. gris, +/÷ 5,00 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnittet af de seneste fem år (1. september 1997 - 1. september 2002), fravænningsfoder: 2,34 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold, stald, gruppe og runde. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers samt analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Data er testet for vekselvirkning imellem behandling og runde. Statistisk sikre forskelle angives på 5% niveau.

De mikrobiologiske data og fysisk-kemiske egenskaber er analyseret ved en multivariat  variansanalyse i GLM i SAS med gruppe som forklarende variable. For at undersøge sammenhængene mellem de målte variable, er der kørt PCA for hvert segment for sig.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen. Det betyder, at afprøvningen ikke er designet til at udtale sig om en forskel mellem grupperne i dødelighed og sygdom. Der skulle derfor være store forskelle i dødelighed og sygdomsbehandlinger før der kunne registreres en statistisk sikker forskel. Dødelighed og sygdomsbehandlinger opgøres som gennemsnit for hele afprøvningen, med mindre der var statistisk sikker forskel mellem kontrolgruppen og forsøgsgruppen.

Foderanalyser

Alle blandingerne stemte overens med det beregnede indhold (appendiks 2).

Vandanalyser

Analyserne af kim og antallet af anaerobe coliforme bakterier viste, at der ved tilsætning af EAW (10 og 100%) ikke kunne måles bakterier i vandet. Derimod var der et højt indhold af kim (3500 til 2,8 mio. pr. ml. v. 21ºC) og herunder anaerobe coliforme bakterier (25 til > pr. 100 ml ved 21ºC) i vandet, der ikke var tilsat EAW (appendiks 3). Indholdet af kim og coliforme bakterier er meget højt. Normalt må kimtallet i drikkevand til mennesker ikke overstige 200 pr. ml. v. 21ºC, og der må ikke forekomme colibakterier i drikkevandet (Bekendtgørelse om Vandkvalitet 515 af 29. august 1988).

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

Der var ikke forskel i antallet af døde grise eller antallet af grise behandlet for diarré imellem de to grupper i nogen af runderne. I første runde blev der behandlet for diarré 0,4 dage pr. gris før mellemvejning og 0,5 dage pr. gris i den samlede periode. I anden runde blev grisene før mellemvejning behandlet for diarré i gennemsnitligt 0,7 dage og samlet for hele perioden 0,8 dage.

Der blev ikke fundet effekt af EAW på Salmonella, idet forekomsten var meget lav. Der blev fundet en positiv gødningsprøve i hver gruppe ud af 16 prøver pr. gruppe.

Analyser af mave- og tarm-mikrobiologi

Der var ikke forskel i pH, mikrobiologi eller indhold af syrer i de forskellige tarmafsnit afhængigt af behandlingen. De korrigerede gennemsnitsværdier fremgår af appendiks 4.

Produktionsværdi

Produktionsresultater opdelt for de to afprøvningsrunder fremgår af tabel 3.

Der var vekselvirkning imellem runde og behandling for produktionsværdi før mellemvejning. I første runde var der ingen forskel i produktionsværdi i perioden to uger efter fravænning og for den samlede periode. I anden runde var der signifikant forbedring i produktionsværdien de to første uger efter fravænning ved at tilsætte EAW til drikkevandet, og en tendens (p<0,088) til forbedret produktionsværdi for den samlede periode (tabel 4). I perioden inden mellemvejning havde grisene, der fik tildelt EAW i drikkevandet, en højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug og et øget foderoptagelse end grisene i kontrolgruppen (tabel 3).

Tabel 3.

Produktionsresultater

Runde	1.		2.
Gruppe	Kontrol	EAW	Kontrol	EAW
Antal stier	15	15	16	16
Grise indsat	375	375	408	408
Første to uger efter fravænning (4-6 uger)
Daglig tilvækst (g)	121	126	116	141
Daglig foderoptagelse (FEs/dag)	0,23	0,23	0,22	0,24
Foderforbrug (FEs/kg)	1,96	1,87	1,94	1,72
To uger efter fravænning til afgang (6-12 uger)
Daglig tilvækst (g)	514	511	555	567
Daglig foderoptagelse (FEs/dag)	0,92	0,92	1,01	1,03
Foderforbrug (FEs/kg)	1,79	1,81	1,82	1,83
Fravænning til afgang (4-12 uger)
Daglig tilvækst (g)	404	403	432	449
Daglig foderoptagelse (FEs/dag)	0,73	0,73	0,79	0,81
Foderforbrug (FEs/kg)	1,81	1,81	1,83	1,82

         

Tabel 4.

Produktionsværdi for den samlede vækstperiode

Runde	1 runde¹		2 runde²
Gruppe	Kontrol	EAW	Kontrol	EAW
Produktionsværdi 5 års priser (første 2 uger) kr.	6,3	6,9	5,8a	8,2b
Indeks	100	109	100	140
Produktionsværdi 5 års priser (hele perioden) kr.	68,9	69,2	69,3	73,0
Indeks	100	100	100	105
¹) Der skal være en forskel på 1,3 kr. svarende til 21 indekspoint mellem grupperne før mellemvejning, og for den samlede periode på 6,0 kr. svarende til 9 indekspoint for, at der er tale om en signifikant forskel (p<0,05).
²) Der skal være en forskel på 1,4 kr. svarende til 24 indekspoint mellem grupperne før mellemvejning, og for den samlede periode på 4,3 kr. svarende til 6 indekspoint for, at der er tale om en signifikant forskel (p<0,05).
a, b: Signifikant forskel

Hygiejnisk kontrol

Resultatet af undersøgelsen af anvendelse af EAW som rengøringsmiddel over for listeriabakterier har vist nogen effekt, men effekten var ikke bedre end et rengøringsmiddel (Alka 32 FF) (Slagteriernes Forskningsinstitut SF4061).

Produktionsværdien var signifikant højere i de to første uger efter fravænning hos grisene, der fik EAW tilsat drikkevandet, men denne forskel blev kun fundet i anden runde af forsøget. Årsagen til denne effekt kan ikke umiddelbart forklares ud fra de mikrobiologiske analyser, idet der ikke var forskel imellem grupperne mht. indhold og sammensætning af bakterier. Hvorvidt tilsætning af EAW til drikkevandet i hele vækstperioden kunne have en positiv effekt på grisenes produktivitet vides ikke, men bør undersøges.

Årsagen til denne variation imellem de to runder kan være, at der i perioden mellem første og anden runde blev skiftet vandrensningsanlæg på Forsøgsstation Grønhøj. Ved at skifte anlæg blev indholdet af jern/okker i vandet væsentligt reduceret. Tidligere var indholdet af jern i vandet 12-13 mg/l og dette blev reduceret til 0,4-0,8 mg/l. Producenten af EAW-udstyret vurderede, at EAW bliver neutraliseret hurtigt efter produktion ved for højt jern-indhold i vandet, og valgte derfor at gennemføre en ekstra runde. Det kan derfor ikke anbefales at tilsætte EAW, hvis man har et højt indhold af jern/okker i vandet. Der er ikke fra firmaets siden nogen anbefalinger for indholdet af jern i vandet.

Udstyret til produktion af EAW er i dag ikke til salg, idet det kun forefindes i form af en prototype, der ikke vil være egnet til opsætning i en traditionel produktionsbesætning.

Analyserne af vandets indhold af kim og anaerobe colibakterier viste, at tilsætning af EAW til vandet totalt fjerner alle bakterier fra vandet. Ringe kvalitet af drikkevand kan være en risikofaktor for diarré hos smågrise (notat nr. 0233 LU).

Der var vekselvirkning imellem runde og effekt af at tilsætte EAW til drikkevandet. I første runde var der ikke forskel i produktionsværdien hverken de to første uger efter mellemvejning eller for den samlede periode. I anden runde var der signifikant bedre produktionsværdi i de første to uger efter fravænning, og en tendens til forbedret produktionsværdi i den samlede vækstperiode. Grise, der fik EAW i drikkevandet, havde i de første to uger efter fravænning en højere daglig tilvækst og forbedret foderudnyttelse. Årsagen til, at der var forskel i effekten af EAW mellem første og anden runde var sandsynligvis, at der imellem de to perioder blev opsat vandrensningsanlæg på forsøgsstationen, hvorefter indholdet af jern/okker blev reduceret væsentligt. Ifølge firmaet er effekten og stabiliteten af EAW væsentligt lavere, når der er et højt indhold af jern/okker i vandet.

Årsagen til den forbedrede produktivitet kan umiddelbart ikke forklares ud fra forskelle i antallet af behandlinger for diarré eller resultaterne af analyse af mikrobielle økosystem i maven og tarmkanalen.

Tilsætning af EAW til drikkevandet er meget effektivt til desinfektion af drikkevand, og kan være et reelt alternativ til de metoder, der anvendes i dag. Effekten af EAW som alternativt "produkt" til smågrise vil afhænge af resultatet af kommende afprøvninger og af omkostningerne ved investering og anvendelse af udstyret.

-	Hygiejnisk produktion og rengøring elektroficeret (EO) vand til rengøring og desinfektion af biofilmbundne Listeria monocytogenes. SF 4061. Slagteriernes Forskningsinstitut, 2002

Deltagere: Landbrugsteknikere Tommy Nielsen og Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin.
Afprøvning nr.: 658.

    
Fravænnings- og smågrisefoderets sammensætning, pct.

 

Råvare		Gruppe 1+2
	Fravænning 2. runde	Smågris 2. runde
Hvede 01	57,84	52,34
Antigenfrit sojaprotein HP 300	12,66	-
Sojaskrå toasted	-	8,58
Afskallet soja	-	8,58
Fiskemel LT	9,00	-
Fiskemel, almindelig	-	8,00
Byg 01	7,00	15,00
Vallepulver	5,00	-
Svinefedt DAKA	3,50	2,82
Melasse	1,80	1,80
Monocalciumfosfat	0,96	0,89
Foderkridt	0,72	1,06
L-Lysinhydrochlorid	0,41	0,28
Vitamin mineral blanding (u. aroma)	0,35	0,21
Fodersalt	0,31	0,22
DL-Methionin 40 pct.	0,21	0,12
L-Treonin 50 pct.	0,19	0,09
L-Tryptofan 40 pct.	0,05	0,01

Foderets analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer 

 

	Gruppe 1 + 2		Gruppe 1+ 2
	Fravænning 1. runde		Fravænning 2. runde
	Beregnet	Analyse ¹)	Garanti	Analyse ¹)
FEs pr. 100 kg ²)	119	121	121	121
Råprotein, pct. ²)	21,3	20,7	21,5	21,8
Lysin, g/kg	14,9	15,0	15,1	15,8
Methionin, g/kg	4,9	4,6	4,9	4,7
Meth.+cyst., g/kg	8,1	7,6	8,2	8,2
Treonin, g/kg	7,1	8,6	8,8	8,8
Calcium, g/kg	8,3	8,0	8,5	11,0
Total-fosfor, g/kg	7,1	7,5	7,1	7,7
Zink mg/kg	200	144	234	242
¹) Analyserede indhold angives på baggrund af én analyse, hvis ikke andet er oplyst. ²) Analyserede indhold angives på baggrund af fire analyser, hvis ikke andet er oplyst.

   

Gruppe	Gruppe 1 + 2		Gruppe 1+ 2
Blanding	Fravænning 1. runde		Fravænning 2. runde
	Beregnet	Analyse ¹)	Garanti	Analyse ¹)
FEs pr. 100 kg ²)	115	155	116	115
Råprotein, pct. ²)	19,9	19,5	20,7	20,2
Lysin, g/kg	13,2	12,2	13,3	13,6
Methionin, g/kg	4,1	3,6	4,1	4,4
Meth.+cyst., g/kg	7,2	6,5	7,3	7,7
Treonin, g/kg	7,8	7,5	7,8	8,3
Calcium, g/kg	9,8	9,9	9,9	9,8
Total-fosfor, g/kg	7,1	7,4	6,9	7,4
Zink mg/kg	139	173	180	205
¹) Analyserede indhold angives på baggrund af to analyser, hvis ikke andet er oplyst. ²) Analyserede indhold angives på baggrund af otte analyser, hvis ikke andet er oplyst.

Analyser af indhold af bakterier i vand (antal)

 

Udtagning	Udtagnings- sted	Aktiveret opløsning %	Aerob kim 37C pr. ml	Aerob kim 21C pr. ml	Coliforme pr. 100ml	Termo coliforme pr. 100 ml
1	Smågrisestald Smågrisestald Ved anlæg	0 10 10	5.600 <1 <1	22.000 1 2	> <1 <1	> <1 <1
2	Ved anlæg Smågrisestald Smågrisestald	100 0 10	<1 170.000 1	<1 590.000 <1	<1 161 <1	<1 35 <1
3	Smågrisestald Ved anlæg Sågrisestald	0 100 10	1.300.000 <1 <1	2.800.000 <1 <1	>161 <1 <1	>161 <1 <1
4	Ved anlæg Smågrisestald Smågrisestald	100 0 10	<1 3.300 <1	<1 11.000 <1	<1 > <1	<1 28 <1

Resultater af mikrobiologiske undersøgelser af mave-tarmkanalen

Tabel 1:

Tørstofindhold og pH i de enkelte tarmafsnit (8 grise pr. gruppe). Ingen værdier viste signifikante forskelle (p<0,05).

Gruppe	1	2
	Kontrol	EAW
Tørstofindhold (%)
Mave	10,0	10,8
Tyndtarm	7,9	8,5
Blindtarm	11,0	8,9
Tyktarm	20,8	20,3
pH i fordøjelseskanalen
Mave	3,4	3,7
Tyndtarm	6,7	6,2
Blindtarm	6,1	5,9
Tyktarm	6,6	6,3

Tabel 2:

Indhold af bakterier i de enkelte tarmafsnit (log CFU/g tarmindhold) (8 grise pr. gruppe). Ingen værdier viste signifikante forskelle (p<0,05).

Gruppe	1	2
	Kontrol	EAW
Mælkesyrebakterier
Mave	7,0	7,3
Tyndtarm	8,2	8,3
Blindtarm	8,9	8,7
Tyktarm	9,1	9,3
Coliforme bakterier
Mave	3,9	4,5
Tyndtarm	7,8	7,2
Blindtarm	8,0	7,2
Tyktarm	7,6	7,7
Gær
Mave	5,2	5,4
Tyndtarm	5,8	6,1
Blindtarm	5,8	6,1
Tyktarm	5,9	6,1
Totale anaerobe
Mave	7,2	7,2
Tyndtarm	8,4	8,5
Blindtarm	9,3	9,3
Tyktarm	9,4	9,7

Tabel 3:

Indhold af syrer i de forskellige mave-tarm afsnit (mmol/kg) (8 grise pr. gruppe). Ingen værdier viste signifikante forskelle (p<0,05).

Gruppe		1	2
		Kontrol	EAW
Mælkesyre
Mave		5,3	10,5
Tyndtarm		25,0	35,1
Blindtarm		1,6	0,5
Tyktarm		0,5	0,0
Myresyre
Mave		0,0	0,0
Tyndtarm		9,0	9,2
Blindtarm		0,0	0,0
Tyktarm		0,0	0,0
Propionsyre
Mave		0,0	0,0
Tyndtarm		0,1	0,0
Blindtarm		35,0	37,6
Tyktarm		25,3	29,6