Partikelfordeling i melfoder til slagtesvin. Effekt på produktivitet, salmonellaforekomst og på mikrobielle og fysiske/kemiske forhold i mave-tarmkanalen

Flere afprøvninger har vist, at meget fint formalet foder giver en bedre foderudnyttelse sammenlignet med groft formalet foder - specielt hvis foderet ikke er pelleteret (meddelelse nr. 385, nr. 475 og nr. 534). Modsat giver meget fint formalet foder flere maveforandringer og -sår i den hvide del af maven, og risikoen for forekomst af Salmonella øges (meddelelse nr. 385 og 426).

Der er derfor behov for at få undersøgt om den tommelfingerregel, der i dag er om partikelfordelingen, kan justeres, så der opnås en bedre foderudnyttelse, uden at det går ud over grisenes mavesundhed, og uden at det øger risikoen for Salmonella.

Den afprøvning, som fra start dannede baggrund for den nuværende vejledning, blev gennemført i besætninger, der anvendte vådfoder (meddelelse nr. 303). De nyere resultater, der viser et klart udslag på foderudnyttelsen, er gennemført i tørfoderbesætninger.

Formålet med afprøvningen var at få klarlagt den optimale partikelfordeling i korndelen med hensyn til fodereffektivitet, mave-tarm-sundhed (fysisk/kemiske egenskaber og mikrobielt økosystem) og forekomst af Salmonella ved fodring med tørfoder i melform.

Afprøvningen er gennemført i én besætning med slagtesvin i vægtintervallet ca. 30-100 kg. Der blev indkøbt grise fra to besætninger, hvoraf den ene besætning havde et erkendt problem med Salmonella (der blev kontrolleret for positive stibundsprøver i smågrisestaldene, inden grisene blev købt ind). Afprøvningen blev gennemført i to sektioner, der hver var indrettet med 72 stier. Stierne var med fast gulv og fælles rensegang. Der blev anvendt savsmuld som strøelse. Der var én foderautomat og én drikkekop i hver sti. Grisene blev fodret efter ædelyst, foderautomaterne blev fyldt manuelt cirka hver anden dag.

Inden indsættelse af grise blev alle stier vasket og desinficeret. Der var overbrusningsanlæg over alle stierne. Grisene blev i løbet af afprøvningsperioden vaccineret to gange med Porsilis for ondartet lungesyge.

Der indgik i alt 72 grise pr. gruppe fordelt på 24 gentagelser. Grupperne blev fordelt tilfældigt inden for hvert enkelt hold.Der blev indsat én gris fra den besætning, hvor smågrisene var testet positive og to grise fra den anden smågriseleverandør i hver sti. Grise fra den salmonella-positive besætning blev øremærket. Inden for hver gentagelse blev det tilstræbt, at den gennemsnitlige indsættelsesvægt og kønsfordeling var ens.

Grupper

Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

De seks foderblandinger blev fremstillet på Aarhusegnens Andel umiddelbart efter hinanden for at sikre, at de anvendte råvarer var fra samme parti.Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Alle 6 blandinger blev leveret som melfoder. Foderet var optimeret, så det opfyldte de gældende normer (Normer for næringsstoffer, 6. udgave 1998).

Udtagning af prøver

Det blev tilstræbt, at grisene blev leveret efter optimal slagtevægt. Fra en gris i hver sti (en af de to grise, der ikke kom fra den salmonella-positive besætning) blev mave-tarmsættene udtaget på slagteriet og der blev udtaget prøver fra mave, sidste to meter af tyndtarm og blindtarm til yderligere undersøgelse på Danmarks JordbrugsForskning. Prøver af mave- og blindtarmsindhold blev analyseret for koncentrationen af organiske syrer, pH, tørstofindhold, populationen af coliforme bakterier, laktose-negative enterobakterier, mælkesyrebakterier, laktobaciller, enterokokker og gær. Endelig blev graden af forandringer i den hvide del af maven registreret. Prøverne fra mave og tyndtarm blev analyseret for fysisk-kemiske egenskaber, der udtrykker hvorledes foderets bestanddele opfører sig i væske. De fysisk-kemiske egenskaber blev udtrykt ved:

• viskositet, der angiver flydemodstanden for en væske og måles som den modstand, en kugle eller plade ved bevægelse bliver udsat for i væsken
• vandbindingskapacitet (WBC), der udtrykker den kapacitet, som et givet materiale har til at binde væske efter, at materialet har været udsat for en kraft (centrifugering)
• sedimentationsegenskaber, der udtrykker, hvorledes fordøjelsesmaterialet fordeler sig i bundfald og væskefase

Mave- og tarmmaterialet blev overført til to 50 ml centrifugerør og centrifugeret ved 12.000 g i 20 minutter ved 4ºC. Umiddelbart efter centrifugeringen blev væskefasen udtaget til bestemmelse af viskositet, der blev målt på en Brookfiels DV-II viskometer. For at fjerne yderligere væske fra bundfaldet blev centrifugerøret stillet på hovedet i mindst en halv time. Bundfaldet blev efterfølgende overført til et forvejet rør og frysetørret til konstant vægt. WBC blev beregnet som den mængde vand, der er tilbage efter centrifugeringen og fjernet ved tørringsproceduren efter følgende formel:

Viskositet i foder blev målt ved at ekstrahere foderet i vand (24 g materiale pr. 100 g opløsning) i 1 time ved 38ºC og efterfølgende centrifugering. Derefter blev viskositeten målt i væskefasen. WBC i foderet blev bestemt ved at afveje 8 g prøve og tilsætte 25 ml af en 0,9 pct. NaCl opløsning tilsat natriumazid. Prøverne blev placeret i et rystevandbad i 20 timer, hvorefter prøverne blev behandlet som ovenfor beskrevet. Udover viskositet blev foderets vandbindingsevne også målt.

Sedimentationsevnen (kun for tyndtarmsmateriale) blev målt ved at udtage 100 ml tarmindhold i et cylinderrør og efterfølgende måle fordelingen i væske og bundfald efter henstand i henholdsvis 2 timer og 16 timer.

Registreringeri stalden

Grisene blev mellemvejet ved ca. 6 uger efter indsættelse. I perioderne før og efter mellemvejning blev grisenes tilvækst, foderoptagelse samt sygdomsbehandlinger og døde/udsatte grise registreret. På slagteriet blev slagtevægt og kødprocent registreret.

Ved mellemvejning og umiddelbart før levering blev der udtaget blodprøver fra samtlige grise til analyse for antistof mod Salmonella.

Der blev udtaget i alt 24 gødningsprøver pr. gruppe (alle stier) 6 uger efter indsættelse i forsøg til analyse for indhold af stivelse. Der blev udtaget prøver direkte fra endetarmen fra alle tre grise i hver sti, og gødningen herfra blev samlet i en samleprøve.

Foderanalyser

Der blev udtaget prøver af den formalede korndel for at få bestemt partikelfordelingen, der blev bestemt ved hjælp af sigteapparatet "Bygholm". Der blev sigtet i alt 8 gange pr. korndel, og gennemsnittet heraf  blev beregnet. Den valsede byg blev karakteriseret ved hjælp af en skydelære, hvormed tykkelsen af de valsede kornflager blev målt (der blev målt på 25 tilfældigt udvalgte flager, og gennemsnittet heraf blev beregnet).

Der blev ved hver foderproduktion udtaget en repræsentativ prøve af fuldfoderet til fuld foderstofanalyse inkl. træstof, FEs og aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium og fosfor. Derudover blev prøven screenet for indhold af antibiotika. Der blev ydermere udtaget en prøve af hver foderproduktion til analyse for indhold af FEs.

Efter levering af foderet til besætningen blev der udtaget to foderprøver fra hver foderproduktion, som blev sendt til bakteriologisk undersøgelse (mælkesyrebakterier, enterokokker, coliforme, enterobakterier, gær og skimmel). Prøverne blev udtaget fra fodervognene ca. en uge efter, at foderet blev leveret og umiddelbart inden levering af en ny foderproduktion eller umiddelbart inden slagtning af de første grise.

Statistiske analyser

De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi, der beregnes for hver sti som:

DB/gris =  salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.  

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

• Gennemsnitlig notering af de sidste 5 år (1. september 1996 til 1. september 2001):
• • - 30 kg’s grise: 363 kr. pr. stk. +/- 4,97 kr. pr. kg.
  • - slagtesvin: 10,03 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
• Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,27 kr./FEs.
• Diverse omkostninger: 20 kr.
• Staldudnyttelse: 95 pct.

Data (produktionsværdi, stivelse i gødning, fysisk/kemiske egenskaber og mikrobiologiske data) er analyseret ved variansanalyser i SAS under proceduren GLM. Gruppe 2, 3, 5 og 6 er analyseret med andelen af groft formalet byg som en kontinuerlig variabel. Derudover er effekten af 100 pct. byg (gruppe 1) mod 50 byg/50 hvede (gruppe 2-6) testet, og endelig er 25 pct. glat valset byg sammenlignet med 25 pct. groft formalet (hammermølle) byg (gruppe 3 og 4). Stivelse i gødning var ikke normalfordelte, hvorfor data blev transformeret ved at tage logaritmen til stivelsesindholdet.

Ved den statistiske analyse af blodprøveresultaterne er der anvendt logistisk regression (proceduren GENMOD i SAS).

Foderanalyser

Analyserne af foderet viste god overensstemmelse med det deklarerede indhold af næringsstoffer, jf. appendiks 2. Dog var det analyserede indhold af lysin og methionin lavere end forventet, specielt i gruppe 4.

De mikrobiologiske analyser af foderet viste generelt lave populationer af bakterier og svampe i foderet. I en overvejende del af de analyserede prøver var populationen af bakterier og skimmelsvampe under detektionsgrænsen. Der var ikke forskelle mellem foderet i de 6 grupper.

Sigteanalyser

Partikelfordelingen af det anvendte korn ses i tabel 2. Flagerne af det valsede byg var i gennemsnit 1,6 mm tykke, hvilket er over anbefalingen på maksimalt 1 mm tykke flager. Den ringere valsningsgrad har betydet et større antal af hele og kun lettere beskadigede kerner.

Viskositet og vandbindingskapacitet i foderet

Resultaterne for viskositet og vandbindingskapacitet (WBC) i foderet er vist i tabel 3. WBC var højest i blandingen med 100 pct. groft formalet byg (gruppe 1) og lavest i blandingen med fint formalet byg og hvede (gruppe 6). Det omvendte var tilfældet med viskositeten. Viskositeten er normalt knyttet til indholdet af opløselige fibre og byg har et højere niveau end hvede, hvorfor der teoretisk var forventet en højere viskositet for gruppe 1 end i de andre grupper. Den grove struktur af foderet har formodentlig reduceret andelen af fiberkomponenter, der kunne opløses fra cellematrisen.

Produktionsresultater

De opnåede produktionsresultater fremgår af tabel 4, og udfra disse er produktionsværdien beregnet med samme pris pr. FEs for alle grupperne, se tabel 4.

Der blev fundet en sikker lineær sammenhæng mellem stigende indhold af groft formalet byg i foderet (gruppe 2, 3, 5 og 6) og produktionsværdien, se figur 1. Denne forskel skyldtes primært en ringere foderudnyttelse med stigende indhold af groft byg (sikker lineær sammenhæng), se figur 2. For hver gang groft formalet byg udgjorde 10 pct. af korndelen, blev foderudnyttelsen forringet med 0,05 FEs pr. kg tilvækst og produktionsværdien blev forringet med ca. 18 kr. pr. stiplads pr. år. Der blev ikke fundet forskel mellem 100 pct. byg (gruppe 1) sammenlignet med de øvrige grupper, hvor korndelen bestod af 50 pct. byg og 50 pct. hvede (gruppe 2-6).

Der blev ikke fundet sikker forskel i produktionsværdien ved iblanding af henholdsvis 25 pct. groft formalet byg og 25 pct. valset byg (gruppe 3 og 4). Valset korn har i tidligere forsøg med smågrise (meddelelse nr. 323 og meddelelse nr. 548) vist at give lige så god foderudnyttelse som fint formalet korn. Resultatet i nærværende afprøvning skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige tykkelse af flagerne var 1,6 mm mod maksimalt 1 mm, som er anbefalingen. En bedre valsning ville antagelig have givet en bedre foderudnyttelse på niveau med grupperne 5 og 6. 

Stivelse i gødning

Indholdet af stivelse i gødningen fremgår af tabel 4. Der var et statistisk sikkert højere indhold af stivelse i gødningen i gruppe 1 (100 pct. groft formalet byg) sammenlignet med de øvrige grupper. Der var ikke sikker forskel i stivelsesindholdet, hvad enten 25 pct. af byggen var valset eller groft formalet (gruppe 3 mod 4). Der blev fundet en statistisk sikker lineær effekt på stivelsesindholdet med stigende andel af groft formalet byg (gruppe 2, 3, 4 og 5). Jo større andel af groft formalet byg, desto højere stivelsesindhold i gødningen. Disse tal stemmer overens med, at stigende indhold af groft formalet byg forringede foderudnyttelsen. Det er tidligere fundet, at der er sammenhæng mellem indholdet af stivelse i gødning og grisenes foderudnyttelse – jo højere indhold af stivelse i gødningen, desto ringere foderudnyttelse.

pH og tørstof i mave og blindtarm

Indholdet af tørstof samt pH i mave og blindtarm fremgår af tabel 5. Der blev for både pH og tørstof i mave og blindtarm fundet en sikker lineær effekt af stigende andel af groft formalet byg (gruppe 2, 3, 5 og 6). Den rene bygblanding (gruppe 1) gav et statistisk sikkert højere tørstofindhold i mave og blindtarm samt et sikkert lavere pH i blindtarmen sammenlignet med de øvrige blandinger, hvor byg kun udgjorde 50 pct. af kornandelen. Der var et sikkert højere indhold af tørstof i mave og blindtarm ved 25 pct. valset byg (gruppe 4) sammenlignet med 25 pct. groft formalet byg (gruppe 3).

Mikrofloraens sammensætning i maven

De mikrobiologiske resultater fremgår af appendiks 3. Der var en sikker lineær effekt af stigende andel af groft formalet byg (gruppe 2, 3, 5 og 6) på populationen af mælkesyrebakterier i maveindholdet. I gruppen med 100 pct. groft formalet byg var populationen af mælkesyrebakterier statistisk sikkert højere sammenlignet med grupperne med halv byg - halv hvede.

Der var ikke sikker forskel i populationen af mælkesyrebakterier, gær og coliforme bakterier mellem gruppe 3 (25 pct. groft formalet byg) og gruppe 4 (25 pct. valset byg).

Populationen af coliforme bakterier i maveindholdet var ikke sikkert påvirket af forsøgsbehandlingerne. Der blev generelt fundet færre coliforme bakterier i maven sammenlignet med tidligere undersøgelser, hvilket antagelig skyldes, at grisene fik melfoder. Fra tidligere undersøgelser vides det, at melfoder reducerer populationen af coliforme bakterier. Da coliforme bakterier antages, at være en god indikator for Salmonella, regnes det for en fordel med en lav population af coliforme bakterier.

Populationen af gær i maven var statistisk sikker lavere hos grisene i gruppe 1 sammenlignet med de øvrige grupper (appendiks 3). Der var ikke forskel i populationen af gær mellem gruppe 3 og 4 (valset eller groft formalet byg), og der blev ikke fundet nogen effekt af stigende indhold af groft formalet byg (gruppe 2, 3, 5 og 6).

Koncentrationen af organiske syrer i maven

Koncentrationen af eddike-, propion- og smørsyre samt det totale indhold af organiske syrer målt  i maveindholdet faldt lineært med faldende andel af groft formalet byg, jf. figur 3 og appendiks 3. Den lineære sammenhæng var statistisk sikker. Koncentrationen af smør-, eddike- og propionsyre samt det totale indhold af de målte organiske syrer var statistisk sikkert højere i gruppe 1 (100 pct. byg) sammenlignet med de øvrige grupper (50 pct. byg + 50 pct. hvede). Høje koncentrationer af organiske syrer i maveindholdet anses for at være positivt for det mikrobielle økosystem, da det er velkendt, at organiske syrer specielt ved lave pH-værdier har en antibakteriel effekt. Bl.a. salmonella-bakterier er følsomme overfor organiske syrer ved lavt pH. Der blev dog ikke, som nævnt tidligere, fundet sikre forskelle i populationen af coliforme bakterier i maven i de 6 forskellige grupper. Der var ikke statistisk sikker forskel i koncentrationen af organiske syrer (se appendiks 3) mellem gruppe 3 (25 pct. groft formalet byg) og gruppe 4 (25 pct. valset byg).

Mikrofloraens sammensætning i blindtarmen

Resultaterne af den mikrobiologiske undersøgelse i blindtarmen fremgår af appendiks 4 samt figur 4 og 5. Gruppe 1 med 100 pct. groft formalet byg var statistisk sikkert forskellig fra de øvrige grupper, hvor korndelen bestod af 50 pct. byg og 50 pct. hvede (gruppe 2-6) for følgende parametre: populationen af både mælkesyrebakterier, coliforme bakterier og gær. Populationen af mælkesyrebakterier var størst ved det mest groft formalede foder i gruppe 1, og mindst ved det fint formalede foder gruppe 6. Populationen af coliforme bakterier og gær var mindst i grupperne med det groft formalede foder. Der var en sikker lineær effekt af stigende andel af groft formalet byg (gruppe 2, 3, 5 og 6) på populationen af mælkesyrebakterier og coliforme bakterier. Jo lavere andel af groft formalet byg, desto færre mælkesyrebakterier og desto flere coliforme bakterier. Der var ingen lineær effekt af stigende andel af groft formalet byg på populationen af gær.

Der var ikke sikker forskel i populationen af mælkesyrebakterier, gær og coliforme bakterier mellem gruppe 3 (25 pct. groft formalet byg) og gruppe 4 (25 pct. valset byg).

Koncentrationen af organiske syrer i blindtarmen

Koncentrationen af organiske syrer i blindtarmen fremgår af appediks 4. Der blev fundet en sikker lineær sammenhæng mellem andelen af groft formalet byg (gruppe 2, 3, 5 og 6) og koncentrationen af eddike- og smørsyre. Der var en tendens til (p=0,06), at koncentrationen af smørsyre i gruppe 1 med 100 pct. byg var forskellig fra de øvrige grupper, hvor korndelen bestod af 50 pct. byg og 50 pct. hvede. Koncentrationen af propionsyre var sikkert forskellig i gruppe 1 sammenlignet med de øvrige grupper.

Der var ikke statistisk sikker forskel i koncentrationen af organiske syrer (se appendiks 3) mellem gruppe 3 (25 pct. groft formalet byg) og gruppe 4 (25 pct. valset byg).

Vandbindingskapacitet og sedimentationsegenskaber i mave- og tyndtarmsindhold

Resultaterne for mave og tyndtarm er vist i tabel 6. De mest markante forskelle blev fundet i maveindholdet, hvor der blev fundet en statistisk sikker stigende vandbindingskapacitet og andel af faststof med stigende andel af groft formalet byg. Specielt var vandbindingskapaciteten og andelen af faststof lav i gruppe 6, der udelukkende fik fint formalet foder. Andelen af faststof var i gruppe 1, hvor korndelen udelukkende bestod af groft formalet byg statistisk sikkert højere sammenlignet med de øvrige grupper, hvor korndelen bestod af byg og hvede. Viskositeten i maveindholdet var ikke sikkert påvirket af forsøgsbehandlingerne.

De forskelle, der blev iagttaget i maveindholdet blev for en stor del udvisket i tyndtarmen. Der blev dog fundet en sikker lineær effekt af stigende indhold af groft formalet byg på både vandbindingskapacitet og andelen af faststof i tyndtarmsindholdet. Vandbindingskapaciteten faldt med stigende indhold af groft formalet byg, modsat det, som blev fundet i maven. Andelen af faststof i tyndtarmsindholdet steg ligesom det blev fundet i maven med stigende indhold af groft formalet byg. Effekten var som nævnt mindre i tyndtarmen sammenlignet med effekterne fundet i maven. Der blev ikke fundet sikre forskelle i separationen i væske og bundfald målt i tyndtarmen. Årsagen til at forskellene til dels udviskes i tyndtarmen kan være, at den endogene sekretion kompenserer for de forskelle, der introduceres via foderet i maven.

Det forventes, at et sammenhængende mave-tarm-indhold er en fordel. Det betyder, at foder, der giver et tarmmateriale med en høj vandbindingskapacitet, en lille andel som væske og tilsvarende en høj andel som faststof vil have en positiv indvirkning på det mikrobielle økosystem formodentlig som følge af en længere opholdstid. Det vil give mulighed for vækst af mælkesyrebakterier og en øget produktion af mælkesyre, som dermed vil bevirke, at Salmonella dræbes.

Mavesundhed

Antallet af maveforandringer i den hvide del af mavesækken fremgår af tabel 7. Resultaterne viser, at grisene i gruppe 6 havde flere maveforandringer sammenlignet med de øvrige grupper. Dette stemmer fint overens med, hvad der er fundet i tidligere forsøg nemlig, at meget fint formalet foder giver anledning til flere maveforandringer og -sår end groft formalet foder gør. Der indgik kun få grise pr. gruppe (24), hvilket betyder, at det ud fra dette datasæt kun er muligt at teste forholdsvis store forskelle.

Salmonella-forekomst

Analyse for Salmonella-antistof i blodprøverne viste meget få positive prøver. Dette resultat skal ses i lyset af, at alle grise har fået melfoder, som i flere tidligere undersøgelser har vist at reducere forekomsten af salmonella-positive grise. Det er således ikke udfra de her fundne resultater muligt at klarlægge betydningen af varierende foderstruktur i melfoder direkte på forekomsten af Salmonella.

Samlet viser denne afprøvning, at foderstrukturen i melfoder påvirker det mikrobielle økosystem, mavesundhed, de fysisk-kemiske karakteristika i mave-tarm-kanalen samt produktionsøkonomien. Mave-tarm-sundheden var bedst med stigende andel af groft formalet byg, og modsat var produktionsresultaterne dårligst med stigende andel af groft formalet byg. Det er ikke udfra denne afprøvning muligt at give entydige anvisninger på, hvorledes partikelfordelingen skal være i melfoder, da det afhænger af forholdene i den enkelte besætning.

Referencer

Afprøvning nr.: 552.

Foderets råvaresammensætning, pct.

Foderets deklarerede (D) og analyserede (A) indhold af næringsstoffer

Mikrofloraens sammensætning i maveindhold, log CFU pr. g

Koncentration af organiske syrer i maven, mmol pr. kg

Mikrofloraens sammensætning i blindtarm log CFU pr. g

Koncentration af organiske syrer i blindtarm, mmol pr. kg