Fødselsvægtens indflydelse på tilvæksten

I 1992 blev egenskaben for antal fødte grise pr. kuld inkluderet i avlsmålet hos Landrace og Yorkshire. Siden er antal grise pr. kuld steget med ca. 2,5 stk. Tidligere er fundet, at fødselsvægten gennemsnitligt falder med 35 g pr. ekstra gris i kuldet (Vernersen, 2001). Da antal fødte grise pr. kuld er stigende, og fødselsvægten er faldende med stigende kuldstørrelse, er det interessant at undersøge, hvilken betydning fødselsvægten har for forskellige egenskaber, herunder tilvækst.

En række udenlandske undersøgelser finder, at der er sammenhæng mellem fødselsvægt og daglig tilvækst. Ifølge Powell & Aberle (1980) voksede grise med lav fødselsvægt (<1100 g) langsommere end grise med højere fødselsvægt (>1300 g). Powell & Aberle, (1980) fandt ligeledes, at grise med en fødselsvægt under 1000 g ikke bare voksede langsommere, men også havde en lavere fodereffektivitet end grise med høj fødselsvægt (større end 1000 g).

Wolter & Ellis (2001) fandt, at store grise ved fravænning (5,4 kg) var større ved fødsel end små grise (3,9 kg). I overensstemmelse hermed fandt Biensen et al. (1999), at fødselsvægten var negativt korreleret med antal dage til 105 kg.

Formålet med denne analyse er at estimere sammenhængen mellem grises fødselsvægt og tilvækst. Sammenhængen undersøges dels i perioden fra fødsel til 30 kg (tilvækst 30) og dels i perioden fra 30 kg til slagtning ved ca. 100 kg (tilvækst 100). Grunden til opdelingen i to perioder skyldes, at grisene overføres til slagtesvinestald omkring 30 kg. I forvejen indgår disse to vækstperioder i avlsmålet for de danske svineracer.

I projektet "Avl for Sundhed" blev gennemført et forsøg i tre danske produktionsbesætninger med LY-søer og 14 Duroc-orner fra KS-stationer.

Forsøget blev gennemført fra februar 2000 til august 2001. I forsøget indgik 1.126 kuld, hvor der i alt blev født ca. 15.900 grise. Heraf indgik 12.481 grise i forsøget fordelt på alle kuld, og disse grise udgør det egentlige datamateriale.

Fødte grise, som ikke indgik i forsøget, omfattede udover døde grise også grise udgået på grund af kuldudjævning. Kuldstørrelserne i datamaterialet ved fødsel varierer fra 8 til 25 fødte grise pr. kuld og fra 8 til 14 grise pr. kuld efter kuldudjævning. Kuldudjævningen blev kun foretaget de første dage efter faring.

For at reducere den miljømæssige variation gik grisene i de enkelte kuld sammen gennem hele produktionsperioden fra fødsel til slagtning, og hele kuldet blev slagtet, når den største gris i kuldet vejede 110 kg. Efter fravænning blev flere kuld sat sammen, så antallet af grise passede til stistørrelser i fravænningsstaldene. For at opnå samme intensitet for alle kuld, blev grise, som ikke indgik i forsøget, sat sammen med de små kuld.

Registreringerne på enkeltdyrsniveau omfattede vægt ved fødsel, vægt ved overførsel til slagtesvinestald og vægt af slagtekroppen. Dertil kommer registrering af fødselstidspunkt, tidspunkt for overførsel til slagtesvinestald og tidspunkt for slagtning. Dermed er det muligt at beregne tilvækst i perioden fra fødsel til indsættelse som slagtesvinestalden og i perioden som slagtesvin.

Grisene blev overført til slagtesvinestalden, når gennemsnitsvægten i kuldet var ca. 30 kg.

Der blev registreret fødselsvægt på 12.322 grise, mens 10.646 grise blev vejet ved flytning til slagtesvinestald, og 9.938 grise har registreret en slagtevægt.

Registreringen af fødselsvægt for de enkelte grise er foretaget kuldvis og inden tredjedagen efter faring.

Grise i kuld, som vejes efter faringsdagen, vil være større end dem, som vejes på faringsdagen, men da alle grise forbliver samlet med deres kuldsøskende, vil effekten af vejedagen være koblet til kuldeffekten og dermed indgå som en del af den generelle miljøeffekt for de enkelte kuld. Ved at inkludere kuldeffekten i analysen korrigeres der derfor automatisk for vejedagen.

Et reciprokled af fødselsvægten blev medtaget for at beskrive en eventuel ikke lineær sammenhæng mellem fødselsvægt og tilvækst. Kønnet på grisene beskriverforskellen på galt-/ornegrisesog sogrises daglige tilvækst. Kuldparameteren er medtaget, da den dækker over alle miljøpåvirkninger. Vejedag er med i modellen for at korrigere for effekten af, at alle grise ikke er vejet samme dag, hvilket medfører en forskel i de registrerede fødselsvægte. Vejedag er koblet til kuldeffekt, da alle grise fra samme kuld er vejet samme dag.

Modellen blev analyseret med PROC GLM i SAS®. For hver afhængig variabel blev der tilpasset en kurve til beskrivelse af tilvæksten ud fra fødselsvægten.

Den gennemsnitlige fødselsvægt fremgår af tabel 1, og som det fremgår af tabellen, blev de fleste grise vejet samme dag, de blev født. Grise vejet på første, anden og tredjedagen efter fødsel er tydeligt større end dem, som vejes på fødselsdagen. Grisene vejet på fjerdedagen er udeladt af den videre analyse.

Figur 1 viser fordelingen af grise i forhold til fødselsvægten. Det ses, at variationen i fødselsvægten er systematisk fordelt omkring en vægt på ca. 1,5 kg. Da grisene er vejet over forskellige dage (Tabel 1) er fordelingen forskudt lidt mod højre, således at toppunktet reelt vil ligge længere mod venstre. Det ses også, at der er ca. 700 grise, som vejede under 1 kg ved første vejning, mens knap 1.000 grise vejede over 2 kg ved første vejning. En tilfredsstillende sikkerhed for estimater opnås i intervallet, hvor fødselsvægten er mellem 1 og 2 kg.

Tilvækst fra fødsel til 30 kg

Test af parametre i model (1) viste en signifikant virkning af fødselsvægt på tilvæksten indtil 30 kg, da b2 er signifikant forskellig fra nul (p=0,0001) og b1 for reciprokleddet, som simulerer en krum sammenhæng, var også signifikant forskellig fra nul (p=0,0015). Yderligere var kuldeffekten signifikant (p=0,0001), og effekten af køn var signifikant (p=0,0018). Det var ventet, at kuldeffekten ville være signifikant, da alle miljøeffekter, bortset fra vejedag, ßj, er inkluderet i denne parameter. Kuldeffekten dækkede blandt andet over besætning, stald, sti, soeffekt, orneeffekt og årstid.

Den signifikante køneffekt hænger sammen med, at galtgrisene havde en daglig tilvækst, som var 3,7 g lavere end sogrisene. Årsagen hertil kan være, at de kastreres.

I figur 2 ses sammenhængen mellem fødselsvægt og daglig tilvækst fra fødsel til 30 kg beregnet som gennemsnittet af so- og galtgrise i et gennemsnitskuld. Modellen er opstillet ud fra estimaterne af signifikante parametre i model (1), som giver:

Tilvækst 30 = 75,9 × fødselsvægt ÷ 126,6 / fødselsvægt + 314

hvor fødselsvægten måles i kg og tilvæksten i g pr. dag.

Det ses af figur 2, at sammenhængen er tæt på at være lineær, hvilket stemmer overens med de statistiske test, som viste, at der var stærk signifikans for en lineær sammenhæng (p=0,0001). Den stærke lineære sammenhæng viser, at store grise ved fødsel konstant har et forspring i denne periode i forhold til mindre grise. Det ses også af figur 2, at grise med en fødselsvægt på 1,5 kg i forhold til grise med en fødselsvægt på 1,4 kg havde ca. 14 g ekstra daglig tilvækst i denne periode. Det svarer til en øget tilvækst på ca. 1.200 g i smågriseperioden, eller tre dage færre i fravænningsstalden, når det regnes ud fra den gennemsnitlige daglige tilvækst i forsøget.

Tilvækst fra 30 kg til slagtning

Test af parametre i model (1) viste en signifikant virkning af fødselsvægt på tilvæksten fra 30 kg til slagtning, idet b1 er signifikant forskellig fra nul (p=0,0001). Koefficienten b2 er ikke signifikant forskellig fra nul (p=0,74), hvilket viser, at sammenhængen alene beskrives gennem reciprokleddet i model (1). Endvidere var effekten af kuld stærkt signifikant (p=0,0001), og forskellen mellem galtgrise og sogrise var signifikant forskellig fra nul (p=0,0004). Galtgrisene voksede 7,3 g mere pr. dag end sogrisene i denne periode.

Figur 3 viser sammenhængen mellem fødselsvægten og daglig tilvækst fra 30 kg til slagtning beregnet som gennemsnittet af so- og galtgrise i et gennemsnitskuld, og ligningen er opstillet ud fra estimaterne i model (1):

Tilvækst 30-100 kg = ÷5,34 × fødselsvægt ÷ 294 / fødselsvægt + 1200

hvor fødselsvægten måles i kg og tilvæksten i g pr. dag.

I forhold til figur 2 er sammenhængen mere krum, og viser en aftagende effekt med stigende fødselsvægt. En højere fødselsvægt på 1,5 kg frem for 1,4 betød, at den daglige tilvækst var 14 g højere pr. dag. Igennem hele denne periode giver det ca. 1,3 kg ekstra tilvækst, men da tilvæksten i denne periode er højere end perioden inden fravænning, betyder det mindre i forhold til grisens samlede tilvækst. Ved højere fødselsvægte er der mindre forskel mellem grise med 100 g forskel i fødselsvægten, hvorimod ved lavere fødselsvægt er der større forskel i tilvækst på grise med 100 g forskel i fødselsvægten.

Analysen viste en klar sammenhæng mellem fødselsvægt og daglig tilvækst både i perioden indtil 30 kg og i perioden som slagtesvin, hvilket også underbygges af litteraturen (Biensen et al., 1999; Powell & Aberle, 1980; Roehe, 1999; Wolter & Ellis, 2001). Sammenhængen udmønter sig i ca. 14 g ekstra daglig tilvækst i hele vækstperioden for grise med en fødselsvægt på 1,5 kg frem for grise med en fødselsvægt på 1,4 kg. For en produktionstid på 25 uger svarer det til ca. 2,5 kg ekstra tilvækst pr. gris.

I bestræbelserne på at finde den bedste model for den krumme kurve af sammenhængen mellem fødselsvægt og tilvækst, blev der tilføjet er kvadratisk led af fødselsvægten i model (1). Modeltest viste dog, at faktoren for det kvadratiske led ikke var signifikant forskellig fra nul, og at modellen uden kvadratisk led dermed gav den bedste beskrivelse af data.

Fra litteraturen ved vi, at der ud fra en genetisk betragtning er sammenhæng mellem fødselsvægt og tilvækst (Se f.eks. Hermesch, et al. 2000). Grise, som har evner for høj tilvækst efter fødsel, vil sandsynligvis også have evner for at vokse hurtigt inden fødsel og dermed danne grundlag for en højere fødselsvægt.

Soens indflydelse på tilvæksten under diegivning betyder blandt andet, at grise ved de forreste patter har en højere tilvækst end grisene ved de bagerste patter (Biensen et al. 1999; Kim et al. 2000). Indbyrdes konkurrence mellem grisene kunne medføre, at de store grise får soens forreste patter og dermed bedre mulighed for vækst end de små grise, der vil få de bagerste patter. Dette kunne stimulere de store grise til at vokse hurtigere i diegivningsperioden end de små. Men ifølge litteraturen er det hverken fødselsvægt eller fødselsorden, som bestemmer patteordenen  (Rosillon-Warnier & Paquay, 1984, Biensen et al., 1999). På den baggrund vil både små og store grise have samme vækstbetingelser, og det vil være tilfældigt, hvilke grise som har pattet ved soens forreste patter. Det tyder på, at andre faktorer end diegivningen har indflydelse for den positive sammenhæng mellem fødselsvægt og tilvæksten i perioden indtil 30 kg. Den positive sammenhæng kunne f.eks. skyldes, at store grise har kraftigere sugeevne end små, og dermed altid får mere mælk ud af en given pat end en lille gris, men det kunne også skyldes, at store grise har en bedre evne til at udnytte og optage alternative fodringstilbud end soens mælk.

I forhold til tilvæksten i perioden indtil 30 kg (Figur 1) viser vækstperioden fra 30 kg til slagtning (Figur 2), at sammenhængen mellem fødselsvægt og tilvækst har et mere krumt kurveforløb med en afbøjende funktion for stigende fødselsvægt. Den mere krumme sammenhæng i Figur 2 viser, at fødselsvægtens positive betydning for tilvæksten aftager ved stigende fødselsvægt. Forskellen skyldes sandsynligt, at management, fodringsstrategi og grisenes foderoptagelse er forskellig i de to perioder. I perioden fra 30 kg til slagtning bliver grisene fodret semi ad lib. med vådfoder, som minimerer konkurrencen mellem grisene om foderet, og de større grise mister en eventuel fordel over for de mindre grise. Dermed reduceres fordelen ved at være stor, og grisenes genetiske egenskaber for fodringsindtag og foderudnyttelse bliver de vigtigste faktorer for tilvækst.

Den aftagende effekt af stigende fødselsvægt i vækstperioden fra 30 kg til slagtning kan også skyldes, at antallet af muskelfibre ved stigende fødselsvægt har et lignende kurveforløb. Ifølge Handel & Strickland (1988), som undersøgte sammenhængen mellem fødselsvægt og antallet af muskelfibre, er der en sammenhæng. De fandt, at grise med lav fødselsvægt (<1000 g) havde lavere vægt ved slagtning og færre muskelfibre end grise med høj fødselsvægt (>2000 g). Handel & Strickland (1988) fandt ydermere, at nogle af grisene med lav fødselsvægt havde kompensatorisk vækst, således at de blev ligeså store eller større end grisene med høj fødselsvægt ved slagtning. Disse grise havde et større antal muskelfibre ved fødsel i forhold til dem uden kompensatorisk vækst. Ud fra den sammenhæng kunne det være relevant at undersøge, om det er fødselsvægten, som har en direkte effekt på tilvæksten eller antallet af muskelfibre.

Et andet aspekt, som kan medtages vedrørende lav fødselsvægt, er ud over reduceret tilvækst, en højere dødelighed på smågrisestadiet (Van der Lende & de Jager, 1991; Roehe, 1999; Hermesch, 2002). Fødselsvægten hos smågrise bliver, som tidligere nævnt, påvirket af kuldstørrelsen, da fødselsvægten falder med stigende kuldstørrelse. Ifølge Hermesch (2002) er det ikke kun fødselsvægten, som har betydning for dødeligheden, men også spredningen på fødselsvægt inden for kuld. Dødeligheden hos smågrise er større, når variationen på fødselsvægt er stor (Van der Lende & de Jager, 1991). Hermesch (2002) fandt ligeledes, at kuldene med den største variation havde en dødelighed på 25 procent, mens kuldene med den mindste variation havde en dødelighed på 5 procent. Ud fra et avlsmæssigt synspunkt er der ikke noget formål med at reducere variationen, da variationen på en egenskab skaber avlsfremgang. Fødselsvægtens variation inden for kuld er ikke undersøgt i denne undersøgelse.

Resultaterne i denne analyse understøtter overvejelserne om at inkludere fødselsvægten i avlsmålet for derved at stimulere til en højere fødselsvægt. Problemet er, at vi endnu ikke ved, hvor meget det vil reducere kuldstørrelsen. Endvidere vil det medføre et stort registreringsarbejde, hvilket dog allerede er i gang ved Landrace og Yorkshire i forbindelse med "Superso Projektet". Disse data vil muliggøre en mere præcis analyse af sammenhængen mellem kuldstørrelse, fødselsvægt og tilvækst for på sigt at implementere den optimale avlsstrategi for disse egenskaber.

Der er fundet en klar positiv sammenhæng mellem fødselsvægt og daglig tilvækst både i perioden indtil 30 kg og i perioden som slagtesvin, således at grise med lille fødselsvægt har lavere tilvækst end grise med højere fødselsvægte. Grise med en fødselsvægt på 1,5 kg frem for grise med en fødselsvægt på 1,4 kg havde ca. 14 g ekstra daglig tilvækst gennem hele produktionsperioden indtil slagtning. For en produktionstid på 25 uger svarer det til ca. 2,5 kg ekstra tilvækst pr. gris.