Effekten af salmonellabegrænsende fodringsprincipper til søer i Salmonella inficerede sobesætninger med smågriseproduktion

Salmonella-reducerende tiltag har hidtil overvejende været fokuseret på slagtesvineholdet. Fodringen har her vist sig at være en afgørende faktor for slagtesvinebesætningers Salmonella niveau, således at anvendelse af indkøbt varmebehandlet pelleteret færdigfoder udgør en risiko, i forhold til hjemmeblandet ikke varmebehandlet melfoder (Meddelelse 385 og 426). En undersøgelse af effekten af at anvende et indkøbt pelleteret færdigfoder med en andel af ikke-varmebehandlet korn (korn udenom), alternativt til ordinært pelleteret foder til slagtesvin, viste sig at bibringe en statistisk sikker reduktion af Salmonella positive kødsaftprøver (Meddelelse nr. 505).

En epidemiologisk undersøgelse har vist, at besætninger der anvender hjemmeblandet foder til søer, har en mindre forekomst af Salmonella typhimurium positive stibundsprøver udtaget blandt smågrise og et mindre antal sero-reagenter blandt søer (Veterinærinformation nr. 6, 1999). Samme undersøgelse viste en klar sammenhæng mellem Salmonella forekomst blandt sobesætningers smågrise og andelen af positive kødsaftprøver, såvel blandt egne som aftageres slagtesvin (Veterinærinformation nr. 3, 2000).

Adskillige undersøgelser har vist at melfoder, i forhold til pelleteret foder, har en reducerende effekt på Salmonella forekomsten i slagtesvin. Dette tilskrives en indirekte effekt, der via det mikrobielle økosystem i grises mave-tarm system medfører en bakteriel sammensætning, der angiveligt giver en større modstandskraft mod etablering af Salmonella bakterier (Meddelelse nr. 426 og veterinærinformation nr. 0011). Nærværende undersøgelse blev iværksat med det formål at belyse, om anvendelse af indkøbt pelleteret færdigfoder med en andel af ikke varmebehandlet korn, kunne tænkes at have samme gunstige Salmonella reducerende effekt i soholdet som i slagtesvin. Endvidere var formålet at vise om en evt. reduktion af Salmonella forekomsten i smågrise, via ovennævnte fodringsstrategi til søer, kunne reducere Salmonella forekomsten i egne og aftager slagtesvinebesætninger.

Sobesætninger blev fundet via personlige kontakter til rådgivere og foderstofbranchen, samt ved hjælp af zoonoseregistret. Kriteriet for inklusion var skift fra indkøbt pelleteret færdigfoder, til et indkøbt pelleteret færdigfoder med en andel af ikke varmebehandlet korn, som et led i bekæmpelsen af Salmonella. Foderskiftet skulle være foretaget indenfor de seneste 3 måneder. Disse sobesætninger blev derefter matchet med sobesætninger, hvor der også indenfor de seneste 3 måneder var isoleret Salmonella, men som ikke havde foretaget et foderskift som ovenfor nævnt. Hver interventionsbesætning blev matchet med én ikke interventionsbesætning. Matchningen blev foretaget på baggrund af de obligatoriske kortlægningsprøver der gennemføres som følge af egne eller aftagers slagtesvins niveau placering. Følgende parametre blev anvendt til matchning;

• Andelen af Salmonella typhimurium positive stibundsprøver blandt smågrise ved seneste kortlægningsundersøgelse
• Tidspunktet for diagnostisering af Salmonella typhimurium
• Og sekundært besætningsstørrelse

Der blev udtaget prøver 3-4 måneder efter at foderinterventionen var iværksat. I alle besætninger blev der, for hvert matchet par, udtaget 20 blodprøver blandt tilfældigt udvalgte søer med en parietet på 1 eller mere. Endvidere blev der udtaget 20 stibundsprøver blandt besætningernes smågrise i alderen 6-12 uger. Samtidig blev et spørgeskema besvaret, med oplysninger om kendte risiko faktorer, der fra tidligere undersøgelser har vist sig at være betydende, samt oplysninger om aftagere.

Stibundsprøverne blev analyseret med standard mikrobiologisk procedurer, herunder non-selektiv præopformering, selektiv opformering og serotypning. Blodprøver blev analyseret i en mix-ELISA med cut-off 20 OD% (svarende til salmonellaværdier større end 10). Fra egne og aftageres slagtesvin blev der via zoonose registret indhentet oplysninger om resultat af kødsaftprøver.

Antallet af positive kødsaftprøver blev opgjort i en præ-intervention- og i en post-interventions periode. Præ-interventionsperioden blev defineret som tidspunktet fra foderskift og 4 måneder frem og udgøres af slagtesvin der ikke kunne have været påvirket af søernes fodring. Post-interventionsperioden blev defineret som fem måneder efter foderskiftet og fire måneder frem og udgøres af slagtesvin hvis mødre var fodret med pelleteret foder med en andel af ikke varmebehandlet foder. Figur 1, skitserer designet grafisk.

Figur 1. Kronologisk oversigt over begivenheder/observationer.

Der er således 4 sæt af data:

• Mikrobiologiske stibundsprøver før og efter foderskift
• Serologiske prøver fra søer efter foderskift
• Kødsaftresultater fra egne slagtesvin før og efter foderskift
• Samt kødsaftresultater fra aftagers slagtesvin før og efter foderskift

Til den indledende statistiske analyse blev de rå forekomster af  positive udfald af en given prøvetype (stibundsprøver, egne og aftagers kødsaftprøver i en given besætning før og efter foderskift) sammenlignet over tid (før/efter) og mellem besætningstyper (foderskift / ikke foderskift). For blodprøver af søer forelå der kun prøver efter foderskift, hvorfor analysen på disse blev begrænset til sammenligning mellem besætningstyper (foderskift/ikke foderskift). Forekomsterne af positive prøver blev opgjort i median værdier. Ændring i Salmonella forekomst på besætningsniveau blev udtrykt som et relativt fald [(efter forekomst-før forekomst)/ før-forekomst] pr. besætning (Proc Univariate i SAS) (tabel 1, 3 & 4). Disse ændringer blev dernæst sammenlignet de to besætningstyper imellem ved et Wilcoxon test (Proc Npar1way i SAS).

Der blev dernæst taget højde for at besætningerne var matchet i par. Forskellen i relativt fald i Salmonella forekomsten i stibundsprøver fra smågrise mellem de to besætninger blev udregnet for hvert par, og det blev undersøgt om populationen af differenser afveg signifikant fra 0 ( Proc Mixed i SAS).

Antallet af prøver udtaget i forbindelse med Salmonella undersøgelsen varierede meget mellem besætninger. Derfor blev der taget hensyn til det varierende prøveantal ved en analyse af antallet af positive prøver ud af det samlede antal prøver (af en given prøvetype, i en given besætning før og efter foderskift). Dette blev udført ved en logistisk regression (Proc Logistic i SAS) med tidspunkt (før/efter), besætningstype og match par som forklarende faktorer.

Således kunne det for hver prøvetype testes, om der var en større Salmonella reduktion pr. prøvetype i besætninger som havde skiftet foder i forhold til besætninger som ikke havde skiftet foder.

Det viste sig at være forbundet med betydelig vanskelighed at opspore so- og/eller integrerede besætninger, der som følge af Salmonella forekomst valgte at intervenere via et foderskift fra indkøbt pelleteret færdigfoder, til et indkøbt pelleteret færdigfoder med en andel af ikke varmebehandlet korn. Det lykkedes således kun at finde 11 so- og/eller integrerede besætninger der opfyldte inklusionskriterierne. Det var imidlertid ikke forbundet med nogen vanskelighed at finde besætninger, som ikke havde gennemført foderskift, således at kriterierne for matchning blev opfyldt.

Tidspunktet for diagnosticering, andelen af Salmonella Typhimurium isolater blandt smågrise før foderskift (figur 1) og besætningsstørrelse, varierede kun lidt mellem de dannede par og mellem de to fodertyper. Matchningen må derfor anses for at være lykkedes.

Der indgik 204 stibundsprøver før foderskift, indhentet fra obligatoriske kortlægningsprøver blandt sobesætningernes smågrise og 440 stibundsprøver efter foderskift.

Der var et statistisk sikkert fald i andelen af Salmonella Typhimurium udskillere blandt smågrise på tværs af alle sobesætninger (p=0,0008), og blandt de sobesætninger som valgte at skifte foder (p=0,008). Blandt sobesætninger der ikke skiftede foder var det relative fald i andelen af Salmonella typhimurium positve stibundsprøver grænsesignifikant (p=0,08). En stigning i mikrobiologisk prævalens fandtes i en besætning med foderskift (figur 2, bes. E) og for en besætning uden foderskift (figur 2, bes. g). Som det fremgår af figur 2, var der meget store forskelle mellem de absolutte fald indenfor de enkelte par af sobesætninger, tilsvarende for de relative fald. Eksempelvis var der for besætning g et relativt fald på ÷850% (=en stigning på 850%, tabel 1). For besætningsparrene (E,e) og (I,i) var udgangsniveauet i Salmonella forekomst noget forskelligt, hvilket skyldtes at antallet af prøver blandt smågrise i kortlægningsprøverne var meget begrænsede.

Figur 2. Absolutte ændringer i prævalensen på stibundsprøver. Et bogstavpar udgør et matched par. Store bogstaver angiver besætninger med og små bogstaver angiver besætninger uden foderskiftskift.

Der var ingen forskel mellem de to fodergrupper mht. Salmonella udskillelse blandt smågrise (tabel 1). Der kunne ikke vises en statistisk signifikant forskel af relative fald mellem de to fodringsgrupper når der blev analyseret på polulationen af differencer (p=0,43).

Tabel 1. Mediane prævalenser for stibundsprøver før og efter foderskift i 22 sobesætninger.

Der var ingen statistisk signifikant forskel i seroprævalens blandt søer mellem de 2 fodergrupper (tabel 2).

Tabel 2. Mediane seroprævalenser (cut-off=20 OD%) for blodprøver blandt søer efter foderskift i sobesætninger.

Antallet af kødsaftprøver fra sobesætningernes egne slagtesvin før foderskift i præ-observations-perioden var 72 for besætninger med foderskift og 150 for besætninger uden foderskift. For post-observationsperioden var tallene hhv. 70 og 103 (tabel 3). Det mediane fald i kødsaftprævalenserne på tværs af sobesætningernes egne slagtesvin var ikke statistisk signifikant forskellig fra 0 (p=0,18). Indenfor de to fodergrupper var faldet heller ikke statistisk signifikant for egne slagtesvin i sobesætninger med foderskift (p=0,81) og uden foderskift (p=0,10).

Der var ingen påviselig forskel på andelen af positive kødsaftprøver på egne slagtesvin i sobesætninger med og uden foderskift (tabel 3).

Tabel 3. Mediane prævalenser for kødsaftprøver blandt egne slagtesvin før og efter foderskift i sobesætninger.

    
Antallet af kødsaftprøver fra aftagerbesætningers slagtesvin i præ-observationsperioden var  210 og 181 for besætninger der aftog dyr fra sobesætninger hhv. med og uden foderskift. For post-observationsperioden var tallene hhv. 268 og 208 (tabel 4). Det mediane fald i kødsaftprævalenserne blandt aftagere, på tværs af sobesætningerne var ikke statistisk signifikant forskellig fra 0 (p=0,11). Indenfor fodergrupper var der et ikke signifikant fald blandt aftagere fra sobesætninger der havde skiftet foder (p=1,00) og der var et grænsesignifikant fald i kødsaftprævalenserne blandt aftagere fra sobesætninger der ikke havde skiftet foder (p=0,06).

Der var ingen forskel på andelen af positive kødsaftprøver blandt slagtesvin der modtog grise fra sobesætninger med og uden foderskift (tabel 4). 

Tabel 4. Mediane prævalenser for kødsaftprøver blandt aftageres slagtesvin før og efter foderskift i leverandør sobesætninger.

I den endelige analyse anvendtes de individuelle resultater direkte i en logistisk regression, der tager højde for det varierende prøve antal mellem besætninger. Resultatet er præsenteret i tabel 5.

Tabel 5. Resultatet af logistisk regression. OR = Odds Ratio for "efter" prævalens versus    "før"prævalens.

Det kunne ikke vises, at et foderskift fra indkøbt pelleteret færdigfoder til indkøbt pelleteret færdigfoder med en andel af ikke varmebehandlet korn til søer, havde nogen signifikant indflydelse på Salmonella Typhimurium udskillelsen blandt sobesætningers smågrise. Estimaterne for OR i de to grupper afviger ganske vist med en faktor 2, men dette er imidlertid langt fra statistisk signifikant (p=0,51). Det bør bemærkes, at OR-værdierne i tabel 5 ikke direkte kan sammenlignes med værdierne af de relative fald i tabellerne 1,3 og 4. Det er sammenligningen af de to grupper, der er afgørende.

Ligeledes kunne en effekt heller ikke konstateres på egne slagtesvin, monitoreret på kødsaftprøver. Der foreligger en grænsesignifikant (p=0,09) forskel på OR-værdier hos de aftager besætninger, der modtog grise fra sobesætninger, som ikke havde interveneret med et foderskift i forhold til aftagere fra sobesætninger der havde foretaget foderskift (OR-skift=0,70, OR-ikke skift=0,25). Dette kan skyldes at aftagere, der modtog dyr fra sobesætninger som havde skiftet foder, også modtog grise fra andre sobesætninger, som ikke var inkluderet i denne undersøgelse, og som havde et Salmonella problem og dermed belastede disse slagtesvinebesætninger.

Ingen af de via spørgeskemaet undersøgte risikofaktorer viste, at de to besætningsgrupper på disse faktorer adskilte sig fra hinanden.

Enkelte besætningsejere beklagede, at indkøbt pelleteret færdigfoder med en andel af ikke varmebehandlet korn, havde en tendens til afblanding. Få besætningsejere mente at søernes produktivitet blev kompromitteret udtrykt ved en ringere mælkeydelse.

Det kan ud fra denne undersøgelse hverken be- eller afkræftes om en ændring i foderet til søer, som ovenfor nævnt, har en effekt. Designmæssigt blev besætningerne valgt på baggrund af et foreliggende Salmonella problem, hvilket medfører at "self-cure" til en vis grænse må anses for at have indflydelse i begge fodergrupper. Begrebet ”self-cure” refererer her til at besætningens immunologiske status formodentlig styrkes og at Salmonella forekomsten i sig selv vil tendere mod et fald, de høje prævalenser af udskillere før foderskift in mente. Endvidere lider undersøgelsen stærkt under det, i forhold til arbejdsprotokollen (60 sobesætninger var målet), meget begrænsede antal besætninger.