Betydning af ro efter inseminering

Løsgående søer vil danne rangorden, når de er blevet lukket sammen i løbestalden. Det vil i de fleste tilfælde medføre slagsmål mellem søerne, hvilket kan være stressende for nogle af søerne. I forbrunsten vil søerne begynde at springe på hinanden. Adfærdsundersøgelser har vist, at det primært er store, dominerende søer, der springer på små, unge og/eller lavere rangerende søer. For de lavere rangerede søer betyder det, at de vil blive udsat for mange opspring, hvilket kan være en stressende belastning. Både aggressioner og opspring kan føre til forøget udskillelse af stresshormoner, hvilket kan påvirke reproduktionsresultaterne negativt.

Når sæden er placeret i børen i forbindelse med insemineringen, vil den passivt blive transporteret fra børhalsen og op til æggelederen ved rytmiske muskelsammentrækninger. Sammentrækning af disse muskler er bl.a. styret af hormonet oxytocin, der udskilles til blodbanen, som følge af den seksuelle stimulans dyret udsættes for under bedækning eller inseminering. Hvis soen bliver bange/angst eller ophidset i forbindelse med slagsmål, eller fordi andre søer rider på soen, udskilles der stresshormoner, som hæmmer virkningen af oxytocin.

Set ud fra den fysiologiske baggrund er det naturligt at anbefale, at søerne som minimum opstaldes individuelt i forbindelse med inseminering, og at søerne får en "hvilepause", før de lukkes tilbage til flokken. I dag anbefales det, at søerne skal have ro i 20 minutter efter inseminering (Notat nr. 9716, 1997, Landsudvalget for Svin).

Hos løsgående søer kan ro efter inseminering dels opnås ved individuel opstaldning i stier, dels ved at lade søerne blive i æde- og insemineringsboksene umiddelbart efter inseminering.

Der foreligger ikke nyere sammenlignende undersøgelser af løbestalde med individuelt eller flokopstaldning af løsgående søer. I to erfaringsindsamlinger (Erfaring nr. 9805, 1998 og Erfaring nr. 9807, 1998, Landsudvalget for Svin) med fokus på individuelt opstaldede, løsgående søer og flokopstaldede søer fodret efter ædelyst var der indikationer af, at individuel opstaldning (med deraf følgende ro efter insemineringen) gav flere totalfødte grise pr. kuld og en højere faringsprocent. Konklusionerne blev dog draget på et spinkelt grundlag uden sammenligninger indenfor besætninger.

Nærværende afprøvning var en grundlæggende del i en serie af afprøvninger og undersøgelser vedrørende løbning af løsgående søer. Det samlede projekt gennemføres sammen med Afd. for Stalde og Produktionssystemer, samt Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, og har til formål at afklare effekten af forskellige typer management (bl.a. effekt af stimulering, overraskelseseffekt), samt stald- og stiindretning (bl.a. individuel kontra flokopstaldning, effekt af adgang til ædebokse).

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om ro i form af individuel opstaldning i æde-/insemineringsbokse efter inseminering har effekt på reproduktionsresultaterne hos søer, der er opstaldet i flok i løbestalden.

Afprøvningen blev gennemført i tre produktionsbesætninger med isolerede løbestalde, der var indrettet til flokopstaldning af søer. Søerne blev fodret og insemineret i æde- og insemineringsbokse. I alle besætninger var lejearealet bag æde- og insemineringsboksene belagt med et tykt lag strøelse. I alle besætninger havde søerne dagligt kontakt med mindst én orne i perioden fra fravænning til løbning. I forbindelse med brunstkontrol og inseminering var der placeret en orne på gangen foran insemineringsboksene. Ornens placering foran boksene blev styret ved hjælp af låger, således at 4-6 søer blev stimuleret ad gangen.

Følgende forsøgsbehandlinger blev sammenlignet i alle tre besætninger:

Kontrolgruppe:   Ingen ro efter inseminering
Forsøgsgruppe:  Mindst to timers ro efter insemineringen.

Der indgik kun søer i afprøvningen og heraf kun kuldresultater fra søer, der blev insemineret to gange.

Følgende besætningstyper indgik i afprøvningen:

I besætningen, hvor der blev anvendt internt produceret sæd, skete håndtering og kontrol af sæden efter de anbefalede retningslinier, jf. "Fokus På Intern KS", 2002, Landsudvalget for Svin. Søerne, der var med i afprøvningen, blev insemineret med blandingssæd opsamlet fra flere orner. Søerne i de to grupper blev insemineret med sæd fra samme orner. I de to besætninger, hvor der blev anvendt indkøbt sæd, blev der anvendt Duroc-blandingssæd til søerne i begge grupper. Søer, der blev insemineret med fx specialsæd, indgik ikke i afprøvningen. Sæden blev opbevaret og håndteret som anbefalet i "Fokus På Inseminering", 2001, Landsudvalget for Svin.

Brunstkontrol og inseminering blev tidligst påbegyndt én time efter søerne var blevet fodret.

Søerne i kontrolgruppen blev ledt ud af boksene straks efter inseminering, og der blev låst for boksene, således at søerne ikke kunne søge tilflugt i disse i de efterfølgende cirka to timer. Søerne i forsøgsgruppen var opstaldet i æde- og insemineringsbokse i to timer efter den sidste so var brunstkontrolleret og/eller insemineret.

I besætning 1, hvor der blev praktiseret 14 dags drift, blev der sat søer i forsøg i begge forsøgsgrupper, hver 14. dag.

I besætning 2 og 3 skiftede forsøgsbehandlingen fra uge til uge; i uge 1 blev søerne lukket ud straks efter de var blevet insemineret; i uge 2 blev søerne i boksene i to timer efter brunstkontrol og/eller inseminering af den sidste so var gennemført; i uge 3 blev søerne lukket ud straks efter de var blevet insemineret osv.

Søerne i begge forsøgsgrupper blev, indenfor besætning, flyttet til samme opstaldningssystem i drægtighedsstalden 1-2 dage efter sidste inseminering. Det sikrede, at søerne i implantationsperioden blev udsat for samme stresspåvirkning fx slagsmål i forbindelse med rangordensdannelse.

Hvis en so løb om, indgik kuldresultatet fra den efterfølgende drægtighed ikke i afprøvningen.

Foder

Foder til de golde, drægtige og diegivende søer havde et indhold af næringsstoffer, der svarede til nomen, jf. "Fokus På Normer for Næringsstoffer", 1998, Landsudvalget for Svin.

Registreringer

Besætningsejeren registrerede for hver so i ugeholdet; sonummer, dato for insemineringer, kode for insemineringsforløbet, dato for faring, antal totalfødte og dødfødte grise pr. kuld, dato for eventuel omløbning og årsag til eventuel udtagning/slagtning af søer.

Følgende koder blev anvendt til at bestemme insemineringsforløbet:

1. Soen var rolig
2. Soen var urolig
3. Tilbageløb af sæd

Statistik

De primære forsøgsparametre var totalfødte grise pr. kuld (levende- og dødfødte grise pr. kuld) og faringsprocent.

Data blev analyseret i SAS. Totalfødte grise pr. kuld blev analyseret ved hjælp af en variansanalyse under proceduren GLM og Proc Mixed. Faringsprocent ved hjælp af proceduren Genmod.

For alle p-værdier er der foretaget Bonferoni-korrektion.

Afprøvningen var planlagt til at omfatte 900 kuld pr. forsøgsgruppe. Med dette antal kuld ville det være muligt at påvise en forskel i totalfødte grise pr. kuld på 0,4, samt en forskel i faringsprocent på 4 procentenheder (faringspct. mellem 85 og 90). Der var forventet en spredning i antal totalfødte grise pr. kuld på 3,0 og dimensioneret med en styrke på over 80.

Det gennemsnitlige kuldnummer var ens i de to forsøgsgrupper både i gennemsnit og i alle tre besætninger. Der var ingen forskel mellem de to grupper med hensyn til antal søer, der var rolige/urolige i forbindelse med insemineringen om hyppigheden af tilbageløb.

Da der ikke blev fundet vekselvirkning mellem besætninger og grupper, er data fra alle tre besætninger samlet i tabel 1.

Tabel 1. Reproduktionsresultater

Der var tendens (p<0,1) til, at søer, der havde fået ro efter inseminering (forsøg), havde en højere faringsprocent, end søer, der ikke havde fået ro (kontrol), tabel 1. Dette skyldes primært tendens (p<0,07) til forskel i faringsprocenten i besætning 1. Der var ingen forskel i faringsprocenten i de to andre besætninger.

Der var ingen forskel på antal totalfødte grise pr. kuld mellem de to forsøgsgrupper, tabel 1.

Ældre og dominerende søer vil ofte springe på unge og lavt rangerede søer. Da de ældre søers opspring kan forekomme meget hyppigt i forbindelse med brunsten, kan det blive så stressende, at det påvirker reproduktionsresultaterne hos de unge og lavt rangerede søer. Reproduktionsresultater i relation til søernes alder/lægnummer er anført i tabel 2 og 3.

Tabel 2. Faringsprocent i relation til søers alder/lægnummer

Unge søer, det vil sige 2. og 3. lægs søer, var tilsyneladende påvirket af, om de fik ro efter insemineringen eller ej. Unge søer, der fik ro havde således en faringsprocent, der var 5,5 procentenheder højere end unge søer, der ikke fik ro. Denne forskel var statistisk sikker (p<0,0001). Unge søer, der fik ro efter inseminering, havde ligeledes en højere faringsprocent end ældre søer (4. læg og derover), uanset om de havde fået ro eller ej. Faringsprocenten hos ældre søer var ikke påvirket af, om de havde fået ro eller ej. Størst effekt af ro hos de unge søer sås i besætningen med den laveste faringsprocent (80), men effekten var ligeledes tilstede i de to øvrige besætninger (faringsprocent på 86 henholdsvis 89).

Totalfødte grise pr. kuld var i afprøvningen påvirket af søernes alder. Ældre søer, der ikke fik ro efter inseminering, fik statistisk sikkert færre totalfødte grise pr. kuld, end unge søer, uanset om de havde fået ro (p=0,006) eller ej (p=0,03). Der var ingen statistisk sikker forskel i totalfødte grise pr. kuld mellem ældre søer, uanset om de havde fået ro eller ej. 

Tabel 3. Totalfødte grise pr. kuld og standardafvigelse ( ) i relation til søers alder/lægnummer

Samlet set viste resultaterne, at unge søer var mest påvirkede af den uro, der kunne forekomme umiddelbart efter inseminering, og at denne påvirkning var så markant, at statistisk sikkert færre søer blev drægtige. Samme effekt kunne ikke ses på faringsprocenten hos ældre søer. Ældre søer, der ikke fik ro, fik 0,3 totalfødte grise færre pr. kuld end ældre søer, der fik ro. Denne forskel var ikke statistisk sikker, men kunne være en indikation af, at den manglende ro reducerer kuldstørrelsen uden dog helt at få soen til at løbe om.

Deltagere
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin
Tekniker Erik Bach, Landsudvalget for Svin
Tekniker Roald Koudal, Landsudvalget for Svin
Tekniker Ib Dahl Jensen, Landsudvalget for Svin